INDLEDNING...3 PRÆSENTATION OG PROBLEMFORMULERING...4 Redegørelse for disposition...5 RECEPTIONSANALYTISKE FORSKNINGSPERSPEKTIVER...7 GENERELT...7 SOCIOKOGNITIV RECEPTIONSTEORI...7 USES AND GRATIFICATIONS...10 CULTURAL STUDIES...11 AFSLUTNINGSVIS...13 DEN LIGEGLADE NATUR...14 EN DEFINITION?...14 DET FORVIRRENDE FORHOLD...16 Agerbrugets natursyn...16 Byens natursyn...17 Naturen er hensigtsbestemt...19 Naturen er social...19 Naturen er materiel den nye opfattelse...19 TEKSTANALYSE...21 INTRO...21 TEKSTFORSTÅELSE...22 DAVID BORDWELL...22 UMBERTO ECO...24 DYREPROGRAMMER SOM GENRE...27 Prototypen og Mozu...28 NARRATIVITET...30 Det basalt narrative...30 Plot og præmis...31 Budskabet...32 MYTE...32 Teoretisk forståelsesramme...33 Mozu og myterne...34 MENNESKELIGGØRELSE...35 UDSIGELSE...35 BEMÆRKNINGER...36 UNDERSØGELSESDESIGN...37 HVORFOR KVALITATIV METODE OG UNDERSØGELSESDESIGN?...37 VALG AF RESPONDENTER...39 TILRETTELÆGGELSE AF INTERVIEWS...39 Interview som forståelsesform...40 Interviewstruktur...40 Interviewguide...41 INTERVIEWSITUATIONEN...42 Fremgangsmåde...42 EVALUERING AF UNDERSØGELSESDESIGN...43 Respondentvalg...43 Fremgangsmåde...43 Interviewguide...44 Transkription...45 METODE TIL DATASAMMENFATNING...45 Kategorisering:...45 Om kategorierne:...46 Hermeneutisk fortolkning...47 AFSNITSOPDELING OG TILBLIVELSE...49 1
PROFIL AF RESPONDENTERNE...50 SP PROFIL...50 M PROFIL...53 EJ PROFIL...55 MR PROFIL...58 RECEPTION AF GENRE...62 TEMATISK STRUKTUREREDE FORLØB...62 DEN OVERORDNEDE KATEGORI...64 NARRATIVITET...67 BESTEMMELSEN AF DET NARRATIVE I MOZU...68 KONSTRUKTIONEN AF DET NARRATIVE...69 REFLEKSIV TILBØJELIGHED...70 NARRATIVITETENS INDVIRKNING PÅ RECEPTIONEN...71 Respondenternes bestemmelse af og forholden sig til et budskab...71 Et dramaturgisk potentiale i dyreverdenen...72 En distanceret reception...74 RECEPTION AF MYTE...78 DET MYTISKE...78 TEORETISKE BARSELSVEER...78 SP...79 MR...80 EJ...81 M...82 SAMMENFATNING...83 RESPONDENTERNE OG BILLEDERNE...84 - SNEKLÆDTE BJERGE OG GRØNNE TRÆER...84 FRA BAGGÅRDEN TIL JAPAN OG TIL NATFØDSEL...86 INDLEVELSE...89 FAKTARAMMEN...89 IDENTIFIKATION...90 Primær identifikation...91 Sekundær identifikation...91 SPEJLING...94 SAMMENFATNING...95 KONKLUSION...97 Genreforventning...97 Genre...98 Narrativitet...98 Mediekompetence...99 Ideologiske dimensioner...100 Brug og behov...101 Troværdighed...102 EVALUERING AF UNDERSØGELSEN...104 Reliabilitet...104 Validitet...105 Generaliserbarhed...106 LITTERATURLISTE...109 2
Indledning Historien om Mozu er skrevet som eksamensprojekt ved Institut for Informationsog Medievidenskab, Århus Universitet, i faget receptionsanalyse ved lektor Kirsten Frandsen, vinter 1998. I de tidlige faser af vores projektplanlægning havde vi flere mulige ideer mht. forskningsområder, og var som sådan nået til enighed omkring emnevalg. Da vi opdagede området dyreprogrammer, herskede der imidlertid ingen tvivl om, at det var dét, vi ville fordybe os i: Vi havde et indtryk af, at genren for os alle fire er en ganske naturlig del af vores medieforbrug; så naturlig at vi ikke engang havde reflekteret over genren som et muligt forskningsområde. I sonderingen af eksisterende materiale har vi fået uvurderlig hjælp af filosof Henrik Juel, som, udover at have været til stor inspiration både mundtligt og skriftligt, også henledte vores opmærksomhed på forskningen i forholdet mellem kultur og natur fra Humanistisk Forskningscenter Hollufgård ved Odense Universitet. Adskillige arbejdspapirer derfra har spillet en rolle som inspirationskilder, omend kun et enkelt, af Henrik Juel, er benyttet i selve opgaven. Opgaven er udarbejdet som gruppeprojekt, hvilket også betyder, at en opdeling af, hvem der har skrevet hvad, skal tages med mere end ét gran salt. Alligevel kan man sige, at hvert gruppemedlem har haft ansvaret for minimum ti sider: Franz Berliner: side 50-62 Peter Byriel: side 78-88 Louise Holm: side 62-66 og side 89-96 Ulrik Søndergaard: side 67-77 I opgaven er noter og henvisninger organiseret efter følgende principper: Mozu henviser til selve det program, der ligger til grund for receptionsanalysen, mens Mozu henviser til den deri skildrede makakabe. 3
Bogtitler er skrevet med kursiv som fx Elektroniske Fiktioner, mens titler på artikler er skrevet med anførselstegn, fx Encoding and Decoding. Alle henvisninger til benyttede bøger og artikler er skrevet i selve teksten med parentes, forfatter, udgivelsesår og sidetal, fx (Barthes 1996: 51), hvor 51 er sidetallet. Fodnoter er således udelukkende benyttet til uddybninger af opgaveteksten. Henvisninger til bilag er skrevet i parantes med bilagsnummer og sidetal, fx (bilag nr. 5: 56), hvor 56 er sidetallet. Bilag findes i et særskildt bind. Til interviewtranskriptioner henvises der med linjetal, fx (se fx M 807-811 og EJ 615-636). Henvisninger til andre afsnit i selve opgavebindet er anført med parentes, fx (se afsnit om tekstanalyse). Opgavens omfang er ca. 97 normalsider (2400 anslag incl. mellemrum) incl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Præsentation og problemformulering Det er vores fornemmelse, at dyreprogrammer er en overset genre indenfor medieforskningen, hvilket forundrer, taget i betragtning hvor meget de egentlig fylder i dagens mediebillede. Til eksempel har DR1 det seneste år sendt dyreprogrammer mindst en gang om ugen i primetime med programserierne Naturens verden og Dus med alverdens dyr. Dyre- og naturprogrammer har deres egen kanal, National Geographic, og også på Discovery bliver de sendt dagligt. Samtidig bliver de set af mange og meget forskellige mennesker, på tværs af alder, køn og værdigruppe (se kørsler bilag 1). Der findes altså kvantitativt materiale om sening af dyreprogrammer, hvorimod vi ikke er bekendt med kvalitative undersøgelser af samme emne. Vi ved altså, at folk ser programtypen, mens receptionens karakter er forholdsvis ubelyst. Det er derfor vores intention at afsøge det forskningsfelt i denne opgave. Til formålet har vi efter behørig gennemsening af en række dyreprogrammer 4
udvalgt Mozu. Programmet er velegnet til at klargøre interaktionen mellem respondent og dyreprogram, da det for os at se indeholder tydelige narrative strukturer, som vi også mener at kunne finde mindre eksplicit i andre programmer i samme genre. Opgavens primære forskningsspørgsmål er at belyse, hvordan og hvilken betydning der skabes mellem Mozu og recipienterne i samspil deres private og kulturelle erfaring? Desuden hvilke dimensioner ved receptionen der er de mest centrale? Vi har i forhold til dette følgende erkendelsesinteresser, der kan ses som sekundære forskningsspørgsmål: Hvilken betydning får programmets narrative strukturer og elementer for receptionen, og hvordan oplever respondenterne programmets formale æstetik? Hvad er respondenternes genreforventninger, hvad opleves som prototypisk for et dyreprogram, opleves dyreprogrammer som en overvejende didaktisk eller dramatisk/episk genre - og svarer dette program til respondenternes genreforventninger? Sidst men ikke mindst, hvilken indflydelse har respondenternes dyre- og naturopfattelse på receptionen af Mozu? Redegørelse for disposition Første bind indeholder selve receptionsanalysen. Undersøgelsen er organiseret i tre dele: Først kommer en teoretisk del, hvor vi redegør for a) de forskningsperspektiver vi har benyttet og ladet os inspirere af, dvs. sociokognitivisme, cultural studies og U&G b) de sociokulturelle naturopfattelser der kan være relevante for receptionen af dyreprogrammmer c) vores tekstforståelse, forståelse af dyreprogrammer som genre, samt en tekstanalytisk formulering af de temaer ved teksten, vi har fokuseret på i undersøgelsen og endelig d) vores undersøgelsesdesign og metodevalg. Dernæst kommer selve datasammenfatningerne og som tredje og sidste del af opgaven a) en perspektiverende konklusion samt b) en evaluering af undersøgelsen. Sidst findes en litteraturliste. 5
Andet bind er bilagsbindet, som kørsler, et enkelt genrebilag, interviewguide, briefing, transkriptionsregler, transkriptioner, kompendier om temaer i receptionen samt evalueringer af interviewforløb har fundet vej til. 6
Receptionsanalytiske forskningsperspektiver Eller: Hvor skal vi hen, du? I arbejdet har vi været inspireret af forskellige forskningstraditioner og receptionsanalytiske perspektiver. De har øvet indflydelse på vores forståelse af natur, tekstanalytiske fokusering, på undersøgelsesdesignet og metodevalget. Problemformulering og valg af forskningstraditioner er således sket i samspil. Afsnittet her kan ses som både et referat af strømningerne og som svar på, hvordan og hvorfor vi har benyttet dem i forskningsarbejdet. Generelt Hovedinspirationskilderne er i ganske uprioriteret rækkefølge: sociokognitiv receptionsteori, Cultural Studies og Uses and Gratifications forskningen. Drotner skriver i Medieetnografi. Om grænser i kvalitativ medieforskning (1994), at to basale spørgsmål enhver receptionsforsker bør overveje, er: Hvad er det analytiske forhold mellem tekstdimensionen og modtagerdimensionen? Hvad er den analytiske kontekst for mediernes afkodning? (in Højbjerg 1994: 151). Fælles for de tre teoridannelser, vi arbejder med - og svar på Drotners spørgsmål - er, at de alle opererer med en aktiv recipient, hvis meningsproduktion fungerer restringeret af såvel medietekst som kulturel og social kontekst, men som ikke er direkte determineret af disse. Dette i overensstemmelse med nyere udviklinger indenfor receptionsforskningen, hvor Jensen & Rosengren (1990: 218) i en oversigtsartikel konkluderer, at the audience member have come to stand out as increasingly active and selective in their use and interpretations of mass media messages. De tre retninger indebærer derfor også, at vi både kan analysere receptionen i et makro- og et mikroperspektiv. Höijer (1992c: 10) betragter det da også som nødvendigt for en reel forståelse af betydningsproduktion, that we examine the interplay between text and reader both as a cultural/societal process and as a psychological/individual process. Det sker her via et både kognitivt og kulturelt perspektiv. Sociokognitiv receptionsteori Det første receptionsteoretiske perspektiv, vi har ladet os inspirere af, er Höijers procesorienterede sociokognitivisme. 1 Dennes teoretiske udgangspunkt er den 1 Höijer skelner mellem to typer kognitiv receptionsforskning, nemlig den skema- og den procesorienterede. Nedenstående bygger på den procesorienterede, hvorimod Höijer 1992a er eksempel på en skemateori. Forskellen kan tentativt siges at være, at hvor den skemateoretiske retning forsøger at 7
kognitive psykologi, der i modsætning til behaviorismen generelt ser mennesket som aktivt handlende og ikke blot reagerende på stimuli. Sociokognitivismen er altså primært mikroorienteret - fokus er på det enkelte sociale individ og dettes reception gennem kognitive processer. Kognition som begreb omfatter her både psykens intellektuelle og emotionelle (inklusive affektive) processer. 2 Höijer kritiserer receptionsforskningen for at have et missing link mellem de makroog mikroorienterede forskningsområder indenfor tv-reception. Et sådant udgør sociokognitivismen: The missing link is the cognitive level, on which the interpretation process takes place, or rather, the interpretation processes, since it is a question of a whole complex of interacting cognitive (including emotional) processes at different levels. Uden kognitive processer ingen reception, lyder slagordet (1992b: 584). Kognition er et komplekst samspil af psykologiske, fortolkende processer. Tidligere receptionsforskning kritiseres også for enten at have fokuseret på enten teksten eller receptionen (Liebes & Katz, Höijer 1992c: 10) - kognitionsteorien ses som et alternativ, der implicerer begge perspektiver. Kognitive strukturer skabes i interaktionen mellem individet og den ydre og sociale verden på flere relaterede mentale niveauer, ubevidste som bevidste: An individual s cognitive structures are a microcosm of universal, cultural and private worlds shaped by social interaction with others and the enviroment and interpreted by the individual. (1992b: 587) De tre erfaringssfærer - den universelle, kulturelle og private - danner de kognitive strukturer på basis af den sociale erfaring, men det sociale niveau (fx køn og klasse) determinerer kun indirekte receptionen: De kognitive strukturers repræsentationer af den sociale og kulturelle erfaring i subjektet skabes nemlig gennem individdets aktive fortolkning af den sociokulturelle verden (1992b: 584 & 1992a: 286). De strukturdannende erfaringssfærer har flydende, dvs. overlappende grænser. De kognitive strukturer, der altså indeholder alle individets omverdenserfaringer, er derfor heller ikke direkte repræsentationer af verden, men varierer intersubjektivt. Medieteksten ses som et netværk af sociale relationer mellem tekst og recipient, referentielle og intertekstuelle relationer samt potentielle meninger, der aktualiseres af identificere, hvilke erfaringsskemaer der benyttes af recipienten, er den procesorienterede primært interesseret i hvilke holistiske og specifikke temaer, der opstår i receptionen (Höijer 1992c) 2 Hvad der præcist skal forståes ved termerne emotion og affektion har været diskuteret i kognitionspsykologien, men i vores kontekst anser vi det for tilstrækkeligt at operere med emotion som et bredt begreb der inkluderer affektion. For diskussion af termen, se Höijer 1992a: 285-6 8
recipienten ved dennes dynamiske og simultane brug af forskellige sociale erfaringer som fortolkningsrammer (1992b: 588) - jf. Goffmans begreb om frame analysis i sociale interaktioner. I vores kontekst kan det fx være individets tidligere erfaring med mediediskurser, her specifikt dyreprogrammer, eller med naturen (1992c: 13). Hvilke fortolkningsrammer der anvendes afhænger af deres relevans i forhold til teksten (1992b: 587) - ved et dyreprogram vil det således forventeligt oftest være erfaringer med natur og dyr og ikke romantiske erfaringer fra julefrokosten. Teksten har altså den diskursive magt (1992b: 599). Mediediskursens mening er følgelig noget, der konstrueres gennem de kognitive processer i dynamisk interaktion med tekstens diskurser. Receptionen afhænger således både af fortolkningsrammerne og mediediskursen, da tekster er polysemiske, samtidig med tekstens potentielle meninger er finite (1992b: 588). Og da de anvendte fortolkningsrammer omfatter fælles universelle og kulturelle erfaringer, vil der ofte være fællestræk i receptionen hos diverse seere fra samme kultur, samtidig med at de enkelte receptioner vil være differentierede pga. individets trods alt unikke sociokulturelle og private erfaring. Höijer taler i den forbindelse om betydningspluralisme (1992b: 594ff). Fortolkningsrammerne kan ses som ækvivalente til den skema-teori, Höijer andetsteds opererer med. Den skal vi ikke beskæftige os indgående med her, men blot pointere, at man måske kan se henholdvis narrativitet og det argumentation som to fundamentale måder at konstruere betydning på, dvs. to basale fortolkningsrammer. Recipienten konceptualiseres altså som aktiv medproducent af medieteksters betydning, videnskabsteoretisk set en socialkonstruktivistisk position. Betydning opstår som sagt på flere mentale niveauer og er både holistisk og specifik, hvorfor receptionsanalysen will focus on both comprehensive themes and on more specific aspects of the interpretation. (1992c: 15) Da perspektivet tillader os at inddrage både recipienternes oplevelse af hele programmet, enkelte temaer samt deres erfaringer med og meninger om dyr, natur og dyreprogrammer i al almindelighed, ser vi sociokognitivismen som en frugtbar indgang til et receptionsanalytisk projekt om dyreprogrammet Mozu. Perspektivet har specielt haft indflydelse på vores respondentvalg og design af interviewguide (se afsnit om undersøgelsesdesign). Som tekstanalytiker er Höijers konceptualisering af teksten som fænomen ikke særligt udviklet. Selvom hun tilkender teksten den diskursive magt, har hun i de 9
artikler og undersøgelser, vi har læst af hende, enten ikke eller kun i meget rudimentær form udarbejdet tekstanalyser (se litteraturlisten). Uses and Gratifications Uses & Gratifications forskningen (U&G) er et samfundsvidenskabeligt og socialpsykologisk paradigme i modtagerforskningen. Som metode har den primært været kvantitativ og er oftest udført som spørgeskemaundersøgelser. Vi har dog mest interesseret os for de teoretiske perspektiver og ikke U&G s traditionelle metodologi. Retningen opstår i 40 erne som kritik af effektforskningen og kanyleteorier og er et forsøg på at indkredse, hvordan de enkelte modtagere vælger at bruge enkelte medier. Perspektivet fokuserer mere på den individuelle modtager end på publikum som masse. I stedet for at spørge, hvad mediet gør ved modtageren, har U&G traditionelt interesseret sig for, hvad modtageren gør med mediet og dets diskurser. Udviklinger indenfor forskningsfeltet tyder dog på en kommende syntese mellem U&G og effektstudier til et forskningsområde der kan betegnes som uses and effect studies (Jensen & Rosengren 1990: 210). Modtageren konceptualiseres i U&G som bevidst om sine subjektive behov, der fører til en bestemt brug (uses) af medier og programtyper med henblik på behovstilfredsstillelse (gratifications). Savner man et husdyr, kan man meget groft sagt se et program på tv om hunde. Publikum er altså ifølge U&G traditionen aktivt og selekterende med henblik på behovsopfyldelse. Mediebrugen er så at sige målorienteret. Forskellige medlemmer af publikum vil have forskellige behov og dermed et differentieret mediebrug afhængig af deres sociale situation og individuelle, psykologiske karakteristika. Medier udgør kun én kilde til tilfredsstillelse af specifikke behov for modtageren: Nogle af de behovstilfredsstillelser et dyreprogram giver, vil en tur i parken også kunne give. Medier bruges dog både kompensatorisk og som supplement. Et naturprogram vil således teoretisk både kunne være et supplement til eller en erstatning for at gå en tur i parken. Naturprogrammer kan i vores kontekst sikkert også muliggøre en brug og behovsstilfredsstillelse, der ellers ville være de færreste recipienter forundt - at se og opnå viden om fx japansk natur næsten live er nok de færreste forundt undtagen gennem brug af tv mediet. Mediespecifikke karakteristika influerer altså på, hvilke behov der kan tilfredsstilles - og hvordan. Tilfredsstillelsen kan stamme både fra medieindholdet (at programmet 10
handler om dyr), produktets tilstedeværelse (at fjernsynet kører) og fra den sociale kontekst, receptionen sker i (at man fx ser tv med sin familie eller at det i den sociokulturelle kontekst anses for fint eller andet at bruge dét medie og dét medieprodukt). Modtageren har forud for brugen af en specifik medietype bestemte forventninger til, hvilken form for behovstilfredsstillelse hun kan opnå (expectancy-value). Ser man et dyreprogram på DR2, vil man i et U&G perspektiv altså have forventninger om at kunne se bestemte billedtyper, opnå viden om dyreverdenen etc. Det er oplagt i en undersøgelse af reception af dyreprogrammer at inddrage et perspektiv, der kan bevidstgøre om, hvordan brugen af naturformidling på tv afviger eller er lig brugen af den ikke-medierede natur. Vi anser derfor i høj grad U&G som relevant for vores undersøgelse. Konceptualiseringen af modtageren som bevidst om sine behov gør det også muligt i en interviewsituation at spørge ind til, hvad der fascinerer ved dyreprogrammer. Drotner m. fl. (1996: 88f) kritiserer U&G for ikke at fokusere på mediernes sociale funktion, for ikke at inddrage sociale uligheder og institutionel magt, for kun at fokusere på de typer nydelse der kan kvantificeres/operationaliseres, og for ikke tilstrækkeligt at inddrage konteksten for mediebrugen. Relevansen af nogle af disse indvendinger, mener vi, forsvinder i et kvalitativt undersøgelsesdesign (se nedenfor), men for os at se ligger den største fare snarere i den reduktionisme, der kan blive konsekvensen af U&Gs socialpsykologiske perspektiv: Det er empirisk yderst vanskeligt at klargøre, hvilke behov der findes og hvilken brug de fører til, ligesom kategoriseringen af behov er vanskelig - hvad konstituerer fx et behov for naturoplevelser og hvordan afgrænses det fra andre behov som fx æstetiske eller fysiske? Cultural Studies Cultural Studies, der udgør vores tredje inspirationskilde, fik sit gennembrud i begyndelsen af 70 erne og udspringer fra Centre for Contemporary Cultural Studies (CCCS) ved Birmingham universitet. Cultural studies forskningen søgte at sammentænke to forskellige fundamentale forskningsparadigmer - det proces- og det strukturorienterede (i form af kulturalisme og strukturalisme). Fokus for Cultural Studies blev således at forstå relationen mellem kulturelle processer og ideologiske strukturer, det empiriske forhold mellem det generelle og det specifikke og at overvinde dikotomien mellem idealisme og social reduktionisme i forskningen 11
(Drotner: 1996: 97). Heri ligner Cultural Studies den kognitive tilgang, vi skitserede ovenfor. Massekommunikationens brug betragtes i Cultural Studies som et integreret aspekt af andre meningsfyldte aktiviteter (praksisser) i dagligdagen. Ligesom man går en tur i skoven for at slappe af eller se på fugle med sin kæreste, kan man se et naturprogram på tv. Traditionen er socialkonstruktivistisk som sociokogntivismen: Meningsproduktionen er tæt relateret til den ideologiske struktur i form af naturaliserede koder - almindelig sund fornuft - og den sociokulturelle struktur, der gensidigt betinger hinanden gennem hegemoni og kan kun forstås i den kontekst. Mediebrugen er altså indkapslet i en større sociokulturel kontekst, som præger recipienternes fortolkning af medietekster gennem fortolkningsmæssige strategier, der er sociokulturelt determinerede. Det er netop dette fokus på medieeksterne forhold som fx ideologi, der er forskningens indfaldsvinkel til analyse af medier og massekommunikation (Jensen 1990: 212). I vores forbindelse kunne det fx både være naturforståelser og ideologier i tiden. Lederen af CCCS var Stuart Hall, der i artiklen Encoding and Decoding (1980) formulerede en ny medie- og publikumsopfattelse. Effektforskningens linære kommunikationsmodel (afsender - budskab - modtager) ses som en struktur, der produceres og reproduceres i forskellige faser af kommunikationsforløbet, hhv. produktion, distribution, konsumption, reproduktion. Teksten findes i hvert led, men konstruktionen af dens betydning determineres af de værdier og ideologier, der findes i hver kommunikationsfase. Mediediskurser er følgelig ikke objektive repræsentationer af virkeligheden men er præget af den ideologi (Hall 1980: 129), der findes på produktionssiden. Også et dokumentarisk dyreprogram kan fx have en bestemt ideologisk struktur. Tekstens diskurs implicerer således også en bestemt lsæserposition, en bestemt type læser med en bestemt ideologisk forståelse og læsning (Jensen 1990: 217). Indkodningen er altså produktionsprocessen for en mediediskurs (her et dyreprogram) og afkodningen er receptionen. Det man i effektforskningen ville betegne som mislykket kommunikation, kan man her tilskrive de forskelle, der måtte være på indkodningen og afkodningen af teksten, en uensartethed der i sidste instans har at gøre med at indkoder og afkoder har forskellige sociokulturelle erfaringer og derfor opererer med forskellige koder. Hall opstiller i Encoding and Decoding (1980) tre hypotetiske afkodningsposititioner: En der accepterer tekstens ideologi (dominanthegemonic), en der forhandler med teksten om betydning (negotiated), og en der 12
afviser tekstens ideologi og betydning (oppositional decoding). I den empiriske reception vil elementer fra alle tre receptionspositioner normalt være til stede, men én vil være den primært dominerende afhængig af hvilke sociale erfaringer, recipienten har. Receptionsanalytisk betyder det ganske banalt, at den betydning, folk konstruerer udfra en medietekst nødvendigvis er relateret til deres sociale situation, personlige erfaring og den kontekst, receptionen finder sted i. Har landmænds reception af dyreprogrammer fællestræk? Eller dyrerettighedsforkæmpere? I Cultural Studies tales om fortolkningsfællesskaber baseret på fælles sociokulturelle erfaringer (interpretive communities). Implicit en kritik af U&Gs fokusering på individdets fremfor de sociale strukturers betydning (Drotner 1996:99). For os betyder det, især for vores undersøgelse af receptionen af narrative strukturer i dyreprogrammer (se afsnit om tekstanalyse og interviewguide), at recipienternes hverdagsoplevelser og -erfaringer med dyr bliver af central betydning, specielt hvor de er erhversreleaterede eller på anden måde relaterede til recipienternes sociokulturelle situation. Hvordan vil en landmand, der rutinemæssigt må aflive svage dyr, se et program om en abe, der klarer tilværelsen trods sygdom? Halls teori er vigtig indenfor den kvalitativt og empirisk orienterede receptionsanalyse, da den kvalitative metode i forhold til Cultural Studies perspektivet kan betragtes som en vidensproduktionsmetode, der kan undersøge, hvorfor og hvordan der er divergens mellem ind- og afkodningen af medietekster (Drotner 1996: 99). Det ved at inddrage recipienternes sociokulturelle positioner. Hvad teksten egentlig er, og hvad der præcist foregår i interaktionen mellem den og recipienten, får vi dog ikke uddybet svar på hos Hall. Afslutningsvis Ingen af de teoretiske perspektiver giver os en uddybet forståelse af teksten som fænomen, og vi støtter os derfor til Ecos artikel Læserens Rolle (1979) og på Bordwells bognarration in the Fiction Film (1985) (se afsnit om tekstanalyse). Da de tre teoretiske perspektiver fokuserer på såvel læser som tekst for at analysere receptionen, har vi anset det for væsentligt at udarbejde en tekstanalyse. I arbejdsprocessen har den primært foreligget på noteform, men er formaliseret i rapporten her. 13
Da perspektiverne også alle med variationer betoner receptionens indlejrethed i en sociokulturel kontekst og at betydningsproduktion sker i samspil med denne, har vi anset det for relevant at inddrage, hvad der kan kaldes naturteoretiske overvejelser. Hvordan konstrueres, og hvad forstås natur som i den temporelle, sociale og kulturelle kontekst, vores undersøgelse er udarbejdet i? Den ligeglade natur - om natursyn og opfattelser Naturen er for nogle så naturlig, at det kan være svært at forestille sig, at der kan være andre syn på den, end ens eget, der som det naturligste i verden bliver model for, hvordan alle andre burde forholde sig. Vi vil i dette afsnit vise at individets holdning til natur er tæt knyttet til et konceptuelt system, det være sig et individs eller en kulturs, og som sådan altid konstrueret udfra én eller flere opfattelser. Opfattelser der på linie med fx tekst, receptionssituation og genre vil indvirke på vores respondenters reception af Mozu. Vi vil endvidere give eksempler på et par overordnede opfattelser. En definition? De fleste af os har en klar fornemmelse af, hvad natur er for noget. Vi bruger ordet uden voldsomme overvejelser og som regel forstår vores omgangskreds, hvad vi mener. Oftest bruges det om træerne i skoven, om havene omkring os eller måske om ukrudtet i haven. Derudover taler vi om naturkatastrofer, naturlighed, den smukke natur, en persons natur, naturreservater og et væld af andre naturord. Fælles for de fleste beskrivelser er, at de egentlig ikke beskriver, hvad natur er, men hvad natur gør eller hvad man kan gøre med og i natur. 14
Et kig i ordbogen (Pol Nudansk 14. udg) bringer os ikke tættere på en forståelse af, hvad det egentlig er for en størrelse: Na tur en, -er: være ude i den fri n.; glæde sig over naturens skønhed; - være vel udrustet fra naturens hånd; være ængstelig af n.; de er begge hidsige naturer; naturen går over optugtelsen medfødt tilbøjelighed får overhånd; træde af på naturens vegne forrette sin nødtørft; det ligger i sagens n., at han og jeg ikke kan enes [middelda,: fra latin natura egl. fødsel, afl. af nasci fødes; besl.m. naiv, nation] Det tætteste vi her kommer er en eller anden form for oprindelighed en fødsel. Det kan dog være svært at se, hvornår naturen er oprindelig var det den form, den havde for 100 år siden, eller var det måske snarere under den sidste istid, eller skal vi endnu længere tilbage? Og når folk taler om, at vi skal tilbage til naturen, hvad er det så for en natur de taler om? Man kan forsøge sig med en negativ definition, hvor natur bliver lig alt det, der ikke er kultur. Men hvad er så kultur hvis vi antager, at det er alt det, der er menneskeskabt, bliver naturen altså den rest, der er tilbage - eller måske det vi ikke kan kontrollere? Men hvad så med de danske skove, marker og heder. Alle er de et resultat af menneskers brug eller kontrol. Og hvis man skulle være heldig at finde en uberørt skov med væltede rådne træer, er det kun fordi, vi har besluttet, at området er reserveret til netop denne type skov. Det ser altså ikke ud til, at der er en nem definition. På trods af dette lader det ikke til, at vi har problemer med at tage stilling til naturens kvaliteter. Henrik Juel filosoferer i Fjernsynets Natur (1997) over et par af disse kvaliteter: Natur antages normalt at være godt for sjælen; det er sundt at være ude i naturen, ikke mindst for børn og unge. Som eksempel nævnes kontaktannoncen, hvor sloganet: Glad for natur næsten er blevet obligatorisk. Hvilket billede ville det modsatte udsagn give af personen?! Endvidere er det godt at vide noget om natur, og det er helt 15
sikkert godt for familielivet, hvor det kan bruges som forholdsvis ufarlig samværsform eller som udgangpunkt for refleksion over eget liv. Det er godt at være ude i naturen, der har en rekreativ funktion, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man nøjes med en tv-formidlet natur. Ikke at det nødvendigvis er lige så godt, men helt skidt er det ihvertfald heller ikke. Juel går så langt som til at antyde, at vi har skiftet religionspraksis. Naturen er, som kristendommen var det, blevet et argument i sig selv man behøver ikke at forklare, hvorfor det er vigtigt at have kontakt til naturen det er det bare. Det forvirrende forhold Når det kan være svært at finde ud af, hvad natur er, kan det også hænge sammen med, at man ikke har gjort sig klart, hvad det er man vil vide noget om. Vil man virkelig vide hvad natur er, eller er det snarere viden om menneskers forhold til natur, eller slet og ret menneskers opfattelse af natur (Larsen 1996). I denne sammenhæng er det de to sidste muligheder, der er interessante. Dels fordi natur og naturprogrammer kan ses som en overordnet genre til det valgte dyreprogram og dels, og nok så vigtigt i receptionsanalytisk sammenhæng, fordi respondenternes forhold til og opfattelse af natur må formodes at indvirke på receptionen af Mozu (jf. afsnit om forskningsperspektiver). Vi har altså ikke intention om at sige, hvad natur er. I stedet vil vi forsøge at sige noget om en række af de syn og opfattelser, man kan have på og af natur. Hans Fink (In Kristensen/Larsen 1995) kommer efter nogle indledende øvelser over begrebet natur til samme erkendelse og opererer derefter med fem forskellige natursyn. De mest interessante er her agerbrugets og byens natursyn: Agerbrugets natursyn Natur er det, der er forud for menneskers arbejde og viljesbestemte indgreb. Antitesen er kulturen, der bearbejder, behersker - og således kan bestemmes 16
som det mennesket har revet ud af sin naturlige selvberoenhed og dermed inddraget i kulturens formålsbestemte og symbolsk strukturerede sammenhæng. Menneskelig forarbejdning sætter altså grænsen mellem natur & kultur. Grænsedragningen mellem natur og kultur omfatter symbolsk også mennesket selv (instinkt vs. fornuft osv.). Grænsen er dog vanskelig at bestemme. Byens natursyn I dette natursyn drages grænsen mellem by og land. For byboen er naturen blevet landskabet... også når landskabet er kulturlandskab. Dvs. naturen er Det derude, naturfilmenes natur, som man tager på trekking eller ferie i. Naturen ses som civilisationens miljø, dens kontekst. Miljø er indbegrebet af natur. og bonden er her kulturens bagtrop, hvorimod han er dens fortrop i Agerbrugets syn. Bonden er uhjælpeligt bundet til naturens rytmer og bedømmes af bymennesket enten som besiddende en naturens ægthed eller en åndelig formørkelse alt efter graden af optimisme på civilisationens vegne. Hvis bonden tyer til civilisationens metoder og producerer industrielt, risikerer han at blive anklaget for uægthed og åndelig formørkelse, da bymennesket alligevel ikke mener, at han på nogen måde kan bringe sig i stand til at følge med i det nyeste fra de store byer. Hvor grænsedragningen i agerbrugets natursyn blev draget med det formål at holde naturen ude, er hensigten i byens syn at holde kulturens rovdrift eller nysgerrighed væk fra naturen. Og hvis naturen ikke selv kan finde ud af at være rigtig natur, må man gribe ind og sørge for at genoprette den. Begge disse natursyn er forholdsvis pragmatiske og falder ind under to mere abstrakte natursyn, nemlig videnskabens og religionens. Ud over disse fire syn findes et femte: Eftertankens natursyn, der er karakteriseret ved et mere reflekterende forhold til natur. Når vi går forholdsvis let hen over de sidste natursyn her, er det fordi de i vidt omfang minder om opfattelser, der findes hos Svend Erik Larsen i mere specificeret form (Larsen 1996). 17
Som beskrevet ovenfor, opererer Larsen med tre erkendelsesområder; viden om natur, viden om forhold mellem mennesker og natur og sidst menneskers opfattelser af natur. Fink laver ikke umiddelbart denne sondring, men opererer med en blanding af de to sidste under hvert af sine fem områder. Man kan dog sige, at sondringen alligevel foretages, da han opererer med religionens og videnskabens natursyn som mere overordnede i forhold til agerbrugets og byens syn. I denne sammenhæng kan de to opridsede natursyn ses som underlagt de mere udfoldede opfattelser, der findes hos Svend Erik Larsen. Svend Erik Larsen argumenterer i Naturen er ligeglad for, at naturdefinitioner og naturbegreber altid konstrueres baglæns ud fra en bestemt naturopfattelse. En sådan naturopfattelse er ikke en reserveret tankegang for bestemte geografiske eller økonomisk velbeslåede samfund, men en integreret del af alle kulturers praktiske og mentale omgang med natur. Med andre ord ligger opfattelsen i sansningen og refleksionen. Eller som Juel udtrykker det:..natur er noget, vi producerer - praktisk, såvel som begrebsligt. (1997: 52) Det betyder også, at en naturopfattelse egentlig ikke siger voldsomt meget om naturen men til gengæld en hel del om kulturen. Naturen er ligeglad. Naturen forbliver natur, hvad enten vi taler om den eller ej. En fældet skov, en forurenet sø eller et oversvømmet område er stadig natur det, der er ændret, er forholdet til de mennesker, der opfatter den. Naturopfattelser er også ligeglade, ihvertfald med den natur de opfatter. Det afgørende er om en naturopfattelse kan integreres i kulturen, så den giver os en identitet, der bekræfter os. Når vi taler naturforhold, bliver det altså i sidste ende en kulturdebat. Fink påpeger dog det væsentlige i at huske, at et enkelt natursyn ikke er fuldstændigt enerådende, men at de alle ligger i baghovedet på os og er med til at skabe det samlede billede. Selvom Larsen skelner forholdsvis kraftigt mellem sine naturopfattelser og i højere grad end Fink forsøger at indplacere dem historisk, har vi valgt at betragte forholdet som gældende her også. 18
Naturen er hensigtsbestemt I den hensigtsbestemte naturopfattelse går man ud fra at naturen er ordnet; der er en mening med naturen, som den er. Der er altså en hensigt med naturen, ergo må der være et højere væsen, hvis hensigt ligger bag fx Gud. En sådan opfattelse udspringer af en naturopfattelse, hvor mennesket opfatter sit forhold til naturen som hensigtsbestemt. Naturen fungerer som en bog, hvori mennesket kan lære om sin egen, naturens og samspillets hensigt. Opfattelsen er ikke ny, men bliver videnskabeliggjort af Aristoteles (in Larsen 1996), der hævdede at naturens formålsbestemthed findes i alle ting. I Luc Ferry s Den nye økologiske orden (1994) sættes denne opfattelse på spidsen gennem en skildring af en række dyreretsager i det 16. århundrede. Her lægger indbyggerne i en landsby sag an mod en koloni af snudebiller. Snudebillerne der som Guds væsener ligesom mennesket har ret til en retfærdig behandling, vinder sagen og tilkendes retten til at ernære sig af planter. Naturen er social Med naturvidenskaben som argument skabes en ny naturopfattelse. Drivkraften er folk som Galilei, Newton og Bacon. Det er ikke et højere væsens hensigt, men naturens love der holder tingene sammen. Naturen er social den er en forlængelse af vores behov og ikke bare en forudsætning for dem. Vi behøver ikke at sidde passive hen og vente på naturens forklaring, men kan gennem opfindsomhed, forskning og teknik undersøge hidtil ukendte områder. Naturen er et rum, som på den ene side tjener som uendelig ressourse for vores eksperimenter og udnyttelse og på den anden side tjener som landskabeligt sceneri. Naturen er materiel den nye opfattelse S.E. Larsen (1996) argumenterer for, at den sociale naturopfattelse står til udskiftning. Talrige eksempler har vist, at de 2 sider i den rumlige opfattelse (ressourse og landskab) for sværere og sværere ved at forenes. Fx ses det i landbruget, hvor den øgede effektivitet på produktionssiden nødvendigvis 19
ændrer landskabssceneriet. Andre eksempler er Tjernobyl ulykken, oliebrande, forulykkede supertankere osv. Mens man i den hensigtsbestemte opfattelse tilskriver fx jordskælv et højere væsens vilje, og der i den sociale opfattelse er en klar forskel på det mennesket producerer og de ressourser, der ligger til grund for det, er der i den materielle opfattelse ikke dette skel. Naturen opfattes i højere grad som funktionel i forhold til vores liv hvad enten det er som råstof for vareproduktion eller som rekreativt område. Det vi producerer eller omformer med vores krop, sanser, teknologi, sprog og viden blander sig globalt og bliver en del af den materielle natur. Ved vores brug af naturen ændrer vi altså selvsamme natur. Dermed bliver mennesket og menneskelige frembringelser en del af naturen på lige fod med træet i skoven (som forsåvidt kan være plantet af et menneske). Kirketårne og haver er lige så naturlige hjemsteder for hhv. fugle og muldvarpe, som træer og skovbunde. Det betyder, at naturens forklaring ikke længere kun er de mekaniske naturlove men også omfatter den menneskelige historie og bevidsthed. Mennesket har magten til at påvirke naturens gang. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for med den øgede kontrol følger ansvaret og dermed usikkerheden; problemer kan ikke uden videre tilskrives hensigt eller naturlove, men må tillige bæres af mennesket. Sammenfattende kan man sige, at opfattelserne alle struktureres ud fra vores erfaring ved at være i verden. En opfattelse er en blanding af individets personlige erfaring ved at bevæge sig i verden og et indspil fra kulturen. Denne opfattelse findes bla. hos Lakoff og Johnson (1981), hvis teorier udspringer af den retning, der generelt kaldes den kognitive semantik, og som de selv betegner som experientalisme. Den kognitive semantik bygger videre på fænomenologien, som blev udstukket af blandt andre Heidegger. To af fænomenologiens kernepunkter er, at vi bliver nødt til at være i verden, for at vi kan erkende noget, og at erkendelse er uløseligt knyttet til kroppens erfaringer. Vi kan altså ikke sige noget om naturen uden at gøre det relativt til et konceptuelt system. Dermed også sagt at man ikke kan fungere i sine omgivelser uden 20