Øvelse 1: Et dansk naturområde

Øvelse 1: Et dansk naturområde Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Christian Worm 230930 Rune S. Johansen 242141 Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium 2005

Indledning...2 Øvelse 1: Et dansk naturområde...2 Terrænformerne og deres dannelse...2 Tunneldale...2 Morænelandskaber...3 Landskab med dødisrelief...7 Hedeslette...9 Lavtliggende issø-områder... 10 Jordbunden og analyser... 10 Farve og lagdeling... 11 ph-værdi... 14 Sigteanalyse... 15 Humus-bestemmelse... 17 Markkapacitet... 18 Regionalisering... 19 Det fysiske landskab... 19 Højdekurvebeskrivelse... 21 Sammenfatning... 22 Undervisningsforløb... 22 Fagsyn... 22 Mål... 23 Indhold... 23 Litteratur... 24 Side 1 af 25

Indledning Vi har valgt at skrive denne opgave ud fra kortet over Ballerup (1513 I NV). Når man kigger overordnet på kortet er der flere landskabsmæssige ting der springer i øjnene. Tunneldalene øst for Stenløse, det flade landskab sydvest for Ballerup og det meget kuperede landskab i og nord for Ballerup. Et kig på landskabskortet giver et styrket billede af indtrykkene fra synet på det topografiske kort. Landskabet er meget varieret i dette lille område, hvilket gør det interessant. Der findes mange tunneldale og morænelandskaber samt issø-områder, hedesletter og dødislandskab, hvilket tyder på stor aktivitet i skabelsen af området. Øvelse 1: Et dansk naturområde Formålet med denne øvelse er: at give kendskab til nogle hyppigt forekommende landskabsformer, deres morfologi, materialer og genese. at kunne læse et topografisk kort i stor målestok, beskrive og analysere dets morfologiske forhold gennem anvendelse af udvalgte faglige metoder, herunder anvendelse af landskabskort og behandling af og forsøg med materiale i felten og i laboratoriet. at kunne vurdere et naturområde i lyset af menneskets samspil med naturen og i henseende til pædagogisk anvendelighed i fagene geografi og natur/teknik i folkeskolen. Terrænformerne og deres dannelse Tunneldale Is i en gletscher kan smelte ved bunden på grund af jord-varme og gnidnings-varme, men størestedelen af afsmeltningen sker på gletscherens overflade om sommeren på grund af solstråling og varme. Den smeltede vandmasse siver langsomt ned gennem isen via små rør der dannes mellem isens krystaller. Disse rør løber nedefter sammen og skaber Side 2 af 25

større rør der kan transportere større mængder vand som dermed på grund af den transporterede varmemængde afsmelter endnu mere vand. Vandets tryk er større end isens tryk idet vands massefylde er større og det bevirker, at de vandfyldte rør ikke kan lukkes af isens tryk og dermed er der skabt et rørsystem fra toppen af gletscheren, under gletscheren og hele vejen ud til kanten, hvor vandet strømmer ud gennem gletscherporten og fordeler sig i vandløb på hedesletten. Tunneller under isen der ikke er fyldt med vand kan højst blive 30-40 meter brede. Bliver de større vil væggene bryde sammen under isens masse. Tunneldale er et meget velkendt fænomen i Danmark. De er meget karakteristiske på grund af den store højdeforskel mellem dalbunden og det omkringliggende landskab. Morænelandskaber Yngre Moræne, er en fælles betegnelse der dækker over moræneaflejringer fra sidste istid Weichselistiden. Dette uanset om de er afsat af et Baltisk eller Norsk is fremstød. Isens forskellige udbredelsesstadier og opholdslinier kan aflæses af de spor gletscherne har efterladt i landskabet. Isen har påvirket landskabets form, både ved dens fremrykning, men i høj grad også ved afsmeltningsprocesserne forbundet med isens tilbagetrækning. Grundelementerne i Danmarks istidslandskab med undtagelse af Bornholm og Vestjylland, er bundmoræne, randmoræne og smeltevandssletten, dette kaldes glacial serie. Den glaciale serie opstår hvor afsmeltningen af is sker i samme tempo som ny is skubbes ud mod randen, og isens rand derfor ligger fast et sted i en periode. Bag isranden dannes bundmorænen, ved randen opbygges randmorænen, mens isens smeltevand på det isfrie land foran isranden opbygger smeltevandssletten. Når der tales om moræne, skildres der imellem bundmoræne og topmoræne. Et stykke inden for isranden danner gletscheren med sin jævnt fremadskridende bevægelse bundmorænen, der er fundamentet i Side 3 af 25

istidslandskabet. Bundmoræne er det materiale, der skrabes op af isbunden under dens bevægelse. Denne er afsat inde under isen, hvorpå isen er gået hen over den, dette vil sige under isens fremrykning. Bundmorænen består overvejende af materiale fra den lokale undergrund. Bundmorænens relief afhænger af landskabets oprindelige form, altså hvorvidt det har været et kuperet landskab eller en jævn overflade isen har mødt. Ved fremrykningen af de store ismasser, har vægten været massiv og afhængig af det eksisterende landskab. Fremrykningen har haft en afglattende og udjævnende effekt på underlaget/bundmorænen, der således har fået bløde og afrundede former. I Danmark ses de på terrænformen som i dag er blevet til en bølget flade som består af moræneaflejringer. Dette fremkommer i alle landsdele med undtagelse af området vest for Hovedopholdslinien. Andre steder hvor det eksisterende landskab i forvejen har været ujævnt, har isen haft den modsatte effekt. Når isen gled tungt hen over et område, har den brækket dele af undergrunden løs. Isen har maset og kværnet stykkerne sammen med de eksisterende jordtyper og presset jordmasserne op i bakker, disse kan variere fra svagt bølget til et egentligt storbakket landskab. Når isen er på tilbagetrækning udsmelter og afsætter/aflejrer den igen moræne. Denne topmoræne ligger sig ovenpå den eksisterende bundmoræne, på sålen. Topmoræne er aflejret direkte af isen og består af materiale der er helt usorterede. Den består af en blanding bestående af ler, sand, silt, kalk, kridt, men også stenmateriale i form af flint og klippestykker. Den danske moræne består overvejende af lokale materialer, fra den danske undergrund, dog er ca. 1/5 bragt med isen fra lande beliggende N-NØ fra Danmark. I Vestjylland dominerer de sandede jorde, mens man i østdanmark har overvejende morænejord, som er betydelig mere lerrig og næringsholdig. Side 4 af 25

Dette skyldes at isen stod forholdsvis længe ved hovedstilstandslinien i Midtjylland og at smeltevandsstrømme derved kunne erodere store mængder ler og silt partikler ud i det er i dag er Nordsøen. Morænejord Morænen eller jordarten, kategoriseres ud fra hvilken komponent der er den dominerende: moræneler, morænesand samt morænegrus. Her i landet er moræneler langt den hyppigst forekommende. Moræneler er en fællesbetegnelse for istidsaflejringer der indeholder større eller mindre andel af ler. Den danske moræne består typisk af en sammensætning hvor ler og silt partikler udgør 15-35% af jorden, enkelte steder er udsvingene større, fra få procent helt op til 50%. Denne jordart er meget næringsrig, har en god sammensætning, god tekstur og morænfladerne er som nævnt ofte udjævnet i en sådan grad at den kan bibeholde en god vandbalance. Frontalafsmeltning Forekommer hvor isafsmeltningen er foregået brat og med en tydelig skillelinie. Det vil sige at isen har været i fremadgående bevægelse helt hen til isfronten, for derefter at smelte og bevæge sig tilbage. Den efterlader på denne måde ingen rester af gletscheris foran isranden. Under denne tilbagesmeltning blotlægges bundmorænen og der efterlades en jævn moræneflade. Dette dog under forudsætning af at det tidligere landskabs relief var fladt. I vores område ses en randmoræne beliggende øst for Stenløse. Hvor isranden i en periode er stillestående, vil der ofte dannes karakteristiske landskabsformer. Isen fører til stadighed materiale frem mod randen, og dette bliver ved isens stadige afsmeltning blotlagt, glider ned ad gletscheren og lægger sig i dynger foran randen. Når isen er væk, ligger dyngerne tilbage som randmorænebakker. Randbakkernes placering i landskabet er udgangspunktet for bestemmelse af israndslinien. Foran isranden vil smeltevandet påvirke det udsmeltede materiale. Dels vil meget blive fjernet med det strømmende smeltevand, dels vil det udsmeltede materiale blive udsat for udvaskning hvilket vil sige fjernelse af Side 5 af 25

de finere partikler. Randmoræner består derfor som regel af det groveste materiale med talrige sten. Figur 1: I fremdriftsretningen skubbes materiale (till) foran isen. Dette materiale efterlades i mere eller mindre ordnede bunker og rander. Fordeles det jævnt på et relativt afgrænset område kan der forekomme randmoræner (pushmoræner). Side 6 af 25

Landskab med dødisrelief Når en gletsjer bevæger sig frem, samler den en masse ler, sand og grus op. Ved fronten af gletsjeren sker der en ophobning af sedimenter oven på isen, og derfor er den bedre isoleret her og dette er grunden til, at gletsjerfronten smelter langsommere end resten af gletsjeren. Figur 2: Istidslandskab m. hhv Arealafsmeltning & Frontalafsmeltning (J. Krüger 1978) 13-14. Område med smeltevandsslette (Sandur) (Frontalafsmeltningszone) 15-16. Område med Dødislandskab (arealafsmeltningszone) tydelige render af materiale på overside af ismassen (foliation). Mellem de to afsmeltningszoner er der dannet en tydelig Issø på gletsjerens overflade. De regelmæssige pølser foran 14 er randmoræner. Ved afsmeltning frigøres noget af denne bundmoræne som findes i den. Sedimenterne lægger sig som et isolerende lag oven på gletsjeren. Den ydre del af gletsjeren der ikke længere bevæger sig frem, river sig løs, mens hovedismassen smelter væk. Man kalder den tilbageliggende is for dødis, fordi den ligger død tilbage. De døde isklumper i isranden bliver isoleret og nogle steder dækket af till, og smelter derved bort uden dog at forgå med det samme, uafhængigt af selve gletscheren. Isoleringen af isklumperne kan ske ved at materialet, som isen har medbragt, efterhånden smelter fri på toppen af isen, og samler sig i store "bunker". Hvis disse "bunker" er i nærheden af isranden, glider de ned foran isen, og isolerer derved store dele af den nederste is i gletscheren. Det medfører at Side 7 af 25

bortsmeltning af den isolerede is hæmmes samtidig med, at resten af isen smelter med uforandret hastighed. Efterhånden opstår der huller og fordybninger i isen og smeltevandet opfanges i isens huller. Figur 1: A) Isen bevæger sig. Det moræne der smelter fri af isen ligger sig oven på isen. Jord glider ned og ligger sig i lavningerne mellem isryggene 2 og 3. Små stejle klinter af is danner sig 4. B) Isens bevægelse stopper. Isen smelter væk via kanaler langs bundmorænen. Isen undermineres huller efter nedstyrtning opstår. Issøer aflejres sediment i form af sand, ler, grus. Sten og blokke falder ned og samles. C) Størstedelen er smeltet. Dødishuller, randmoræner, issøbakker dannet af sedimenternes nedsætning. Sammen med smeltevandet løber der ler og sand fra gletsjerisen med ned i søerne, og som tiden går, bliver ishullerne fyldt op med ler og sand. Når dødisen er smeltet helt væk, vil sedimentet, som engang var fyld i et hul, stå tilbage som en bakke/forhøjning. På et tidspunkt, vil den isolerede is ikke længere have kontakt til selve gletscheren. Når dødisen er bortsmeltet, dannes der et småbakket landskab der er ujævnt og præget af fordybninger i terrænet. Figur 2: (P. Smed) Der kan steder forekomme foliationslag (bånding) af sand, grus og ler i isen fordi bundmorænen trækkes op i isen. Moræne materialet smelter frem via Side 8 af 25

glideplanerne i isen, altså på toppen af denne. Og dækker med et isolerende lag der beskytter mod smeltning. Ved isens afsmeltning afsættes moræne materialet foran, på og mellem de bortsmeltede isstykker. Aflejrede sedimenter og morænemateriale, efterlader landskabet bakket og uregelmæssigt. I Danmark er præget af typiske landskabetelementer ex. randmoræner, dødisrygge, -huller, issø er, smeltevandsdale, smeltevandsslette. (Sandur.) Arealafsmeltning P. Smeds kort viser at N-NØ for Ballerup er landskabet præget af dødisrelieffer. Denne landskabsform er dannet ved arealafsmeltning. Ved afsmeltningen efterlades stykker af gletscheris, foran gletscherranden. Dødis er is der ikke længere har forbindelse med isfronten, og som overvejende er tildækket af moræneaflejringer (Clausen, Møller og Tunebjerg 2004) Hedeslette Landskabet foran en gletsjer kaldes en smeltevandsslette. Foran en gletsjer løber vandet ud i et netværk af smeltevandsfloder, der meandrerer og fletter sig ud i landskabet. I perioder, hvor klimaet blev varmere og gletsjerne smeltede tilbage, kom der ekstra meget smeltevand. Om sommeren, når afsmeltningen er størst, løber rivende floder ud over landet. Floderne løber på kryds og tværs og ændrer på det landskab, der findes i forvejen. Bakker bliver slidt ned, og dale bliver fyldt med vand. Vandets kraft gør, at sand og ler bliver revet med og flyttet langt ud på smeltevandssletten. Mellem flodløbene kan landskabet være præget af bakkeøer samt mindre banker, bestående af lagdelt (ler)sand og grus. Vandet skar sig ned mellem bakkeøerne og skabte ådale, mens sandet fyldte floderne ud og udjævnede landskabet, da afsmeltningen blev mindre. Man vil kunne se et mønster i hvordan sedimenterne aflejres på sanduren. De tungere dele af till en vil aflejre først, herefter kan man systematisk inddele aflejringerne efter partikelstørrelse, hvor det fine materiale afsættes til sidst i vandets løb, jf. den vestjyske hedeslette. De vestjyske hedesletter er de mest markante smeltevandssletter i Danmark. De blev dannet af isranden for ca. 22.000 år siden, og mens isen smeltede tilbage. Side 9 af 25

Lavtliggende issø-områder Under isens afsmeltning har der grundet det kuperede landskab og tilstedeværelsen af store mængder smeltevand, dannet sig et antal større og mindre søer. Det må formodes at alle lavninger hurtigt er blevet fyldt med vand. Søerne kan eventuelt have været opstemmet med is på en eller flere sider (Vejre og Vikstrøm 1995) Søerne er blevet tilført store mængder af erosionsprodukter med smeltevandet. Det sedimentmateriale som er blevet bundfældet, må forventes at have været overvejende ler og fine sandpartikler, som derefter er blevet bundfældet. Issø-aflejringer fremtræder som flade områder i lavninger i morænelandskabet. De er ofte med tørv-aflejringer, der vidner om at søbunden i mange år efter istiden har været fugtige eng- og moseområder. Ved issøer ses der ofte spor efter tapningskår, der er opstået i det øjeblik isen blot et sted smeltede, og vandet med stor kraft rendte ud af søen og skar sig ned i det omkringliggende landskab (Vejre og Vikstrøm 1995) Vi har den tanke at issøen beliggende i området SV for Ballerup, har sit tapningskår SV for issø området og fosset ud med sand og grus og dannet smeltevandsaflejrings lignende forhold. Vi kan se på landskabskortet at der mod Sydvest i forlængelse af issø området er en hedeslette som snor sig væk fra issøen, hvilket underbygger denne teori. Den er beliggende i et område, omkranset af morænelandskab med overvejende lerbund og i randområdet af det gamle dødislandskab. Der hvor issøen lå, er der nu et rekreativt område med frugtplantage, skovplantage, mange ege træer, græs enge, lavmoser, søer og dertil indrettet stisystem og egentlig udkigspost, da der er et rigt fugleliv. Ud fra kortet kan læses at issø området er en lavsænkning, altså tydelig lavere beliggende med koterne 13,15,17 (DNN). Det omkringliggende morænelandskab har kote angivelser som er markant højere, 35,37,39. Jordbunden og analyser Da Weichsel-istiden sluttede efterlod den en råjord der var næsten uden næringsstoffer. Kun kalk var der rigeligt af. Herpå begyndte en plantevækst Side 10 af 25

der når den døde langsomt blev omdannet til muld. Mulden er altså dannet ovenpå moderbjergarten. Mulden er det som vi i dag dyrker vores afgrøder i og derfor er undersøgelser af mulden eller jordbunden som den også kaldes en måde at anskue jordbundsforholdene på. Vi har valgt at tage jordprøver fra fire forskellige landskabsområder: 1. Lavtliggende issø-område syd for Ballerup beliggende tæt ved sø. 2. Hedeslette syd/sydøst for Stenløse beliggende ved Hove Å. 3. Morænelandskab med overvejende lerbund ved Veksø. 4. Morænelandskab med overvejende sandbund ved Søsum. Vi har valgt at undersøge følgende: 1. Farve Farven giver os et overordnet billede af, hvad jorden indeholder. 2. Lagdeling En opslæmning kan fortælle om, hvor stort indhold jorden har af forskellige størrelser materiale. 3. ph-værdi ph-værdien fortæller os om jordens dyrkningsegenskaber og mineralernes tilgængelighed. 4. Sorteringsgrad Vi kan afgøre hvor store de aflejrede materialer er ved at lave en sigteanalyse. 5. Humusindhold Humus er vigtig for god dyrkningsjord og vi kan bestemme indholdet ved at afbrænde de organiske materialer i jorden. 6. Markkapacitet Vandindholdet er også afgørende for hvor god jorden er at dyrke. Farve og lagdeling Formål At kunne beskrive jordens farve og lagdeling. Side 11 af 25

Metode Jordens farve observeres i poserne med jordprøver og noteres i skemaet. Et 100 ml bægerglas fyldes halvt med jord og fyldes op med vand. Blandingen omrøres og skal stå stille i ca. en time for at sedimenterne kan lægge sig. Herefter måles lagenes tykkelse (noteret i procent). Resultat Figur 5: Resultater for område 1 og 2. Område 1 Område 2 Billede Farve Mørk, nærmest sort Grå Øverst et tyndt lag som forskubbes ved rystelse Øverst et lille lag der er væsentligt lysere end resten Lagdeling 23,33 % med meget lille kornstørrelse 17,24 % meget finkornet, sandet, små klumper på toppen 76,67 % med lille kornstørrelse, luftlommer, glimmer, meget små sten og spor af sand. 82,76 % med lille kornstørrelse sandet, kornet, små luftlommer. Side 12 af 25

Figur 6: Resultater for områder 3 og 4. Område 3 Område 4 Billede Farve Mørk brun Meget lys brun Lagdeling 24,24 % mørkt lag med organisk materiale på toppen Forskubbes ved rystelse 75,76 % plettet henholdsvis mørkt/lyst, grovkornet 16,67 % meget finkornet, lys jord 83,33 % finkornet, sandet, lys jord Konklusion Jorden fra område 1 og 3 er mørk, givetvis på grund af et stort humusindhold. Jorden fra område 3 vil dog sikkert indeholde mindre humus end jorden fra område 1. Jorden fra område 2 og 4 er lyse og indeholder sand, hvilket for 2. områdes vedkommende hænger sammen med, at det er beliggende i smeltevandsdalen og for 4. områdes vedkommende er morænebakken med overvejende sandbund. Lagenes tykkelser stemmer overens med vores forventninger til jordprøverne. I område 1 og 3 er der større procentdel af den øverste del af opslæmningen hvilket tyder på et højere indhold af små partikler (eks. Ler og silt) end i opslæmningerne fra område 2 og 4. Side 13 af 25

ph-værdi Formål At bestemme jordprøvernes ph-værdi. Metode Vi har brugt Ohlsens enke-type (Petersen 2001) til at finde ph i alle fire jordprøver. Vi brugte en spatelfuld jord, som i den ene fordybning blev vædet med indkatorvæsken indtil der var indikatorvæske i overskud. Det blev blandet med spatlen og vi ventede i 20 sekunder derefter hældte vi overskudsvæsken gennem renden til den anden fordybning for at kunne sammenligne med farveskalaen. Resultat Figur 7: ph-målinger Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 ph 8 8 7-8 8 Det skal siges at der er en usikkerhedsmargin i vores resultat, idet vi ikke ventede 1 min, som metoden ellers foreskriver, før vi aflæste resultatet, dette kunne måske have givet større udslag. Konklusion Jordprøverne gav stort set det samme resultat, nemlig at alle jordene havde en ph-værdi omkring de 8. I Danmark er det sjældent at finde jorde med en ph-værdi under 3 og over 8 (Lauritzen) PH i jorden har stor betydning for omsætningen, da bakterier og regnorme ikke kan leve ved ph på under 5,5 og har det bedst omkring neutralpunktet. Ligeledes vil mineraler have den største opløselighed omkring ph=7, hvor nogle i sure og andre i basiske jorde vil være utilgængelige for planterne, hvilket betyder forringede vækstbetingelser for planterne. Side 14 af 25

Sigteanalyse Formål At bestemme hvordan jorden er sorteret i område 1. Metode Vi valgte at benytte jord fra område 1 til denne analyse fordi vi synes at den skiller sig ud i forhold til de andre jorde og fordi det ville tage for lang tid at lave analysen på alle fire jordprøver. Vi lagde 500,92 g tørret jord (104 C i 20 timer) fra område 1 i en sigtesøjle og sigtede den i 20 minutter. Vi erfarede, at jorden, selvom den var tør, var klumpet sammen og brugte derfor en morter til at udjævne klumperne i de forskellige sigter. Herefter skyllede vi sigterne igennem med vand, for at vaske små partikler gennem sigterne og tørrede jorden i sigterne på ny ved 105 C i 24 timer. Efter tørringen blev analysen endnu en gang sigtet i 20 minutter og derefter afvejet på en decimalvægt med 100-del g nøjagtighed. Resultat Figur 8: Resultater af sigteanalyse. Sigtestørrelse/Vægt af Sigte Sigte + indhold Indhold 20 mm i.a.b i.a.b. i.a.b. 2,0 mm 418,46 g 445,96 g 27,5 g 0,5 mm 317,79 g 495,39 g 177,6 g 0,25 mm 296,48 g 461,44 g 164,96 g 0,063 mm 279,58 g 381,42 g 101,84 g < 0,063 mm - - 29,02 (beregnet) I alt 1555,31 g 2056,23 g 500,92 Figur 9: Fordeling i procent i forhold til den samlede prøve. Sigtestørrelse Procent 20 mm i.a.b 2,0 mm 5,49% 0,5 mm 35,45% 0,25 mm 32,93% 0,063 mm 20,33% Side 15 af 25

< 0,063 mm 5,79% I alt 99,99 % Figur 10: Grafisk fordeling af jord fra område 1 200 180 160 140 120 g 100 80 60 40 20 0 < 0,063 mm 0,063 mm 0,25 mm 0,5 mm 2,0 mm Grunden til, at indholdet i sigten med < 0,063 mm er beregnet skyldes, at det udskyllede materiale ikke blev opsamlet ved gennemskylningen af sigterne. Derfor antager vi, at det udskyllede materiale og det materiale der var i sigten efter sigtningen svarer til det reelle indhold af < 0,063 mm - sigten. Men der er også andre fejlkilder i forsøget. Blandt andet er noget materiale forsvundet i forsøget på at mase jorden i morderen samt under vejning, hvor sigten stod direkte på vægten og blev transporteret med mulighed for tab. Konklusion Ud fra figur 9 mener vi at jorden fra område 1 er forholdsvis velsorteret da der er et stort indhold af materiale i størrelsen 0,063 0,5 mm defineret Side 16 af 25

som fint og mellem sand (GEUS) mens mængden af de øvrige materialestørrelser er lille. Humus-bestemmelse Formål At bestemme hvor meget humus der er i jorden fra område 1. Metode Vi afvejede 20 g tørret jord fra område 1 i en porcelænsdigel på en præcisionsvægt (Vægten var indstillet til nul med diglens vægt). Digelen blev placeret på et stativ over en bunsenbrænder og opvarmet i 20 minutter indtil jorden ikke røg eller glødede mere. Så lod vi diglen stå til afkøling og afsluttede med at veje den på præcisionsvægten. Resultat Figur 11: Resultat af humusafbrændingen. Vægt af jord før afbrænding 20,0 g Vægt af jord efter afbrænding 14,1 g Vægt af humus 5,9 g Humusindhold i procent 29,5 % Konklusion Humus-indholdet er meget højt i forhold til god markjord. I en muldbund vil et stort humusindhold betyde, at jorden har en god struktur og et stort næringsindhold. Vi ved at området, overvejende består af gammel søbund. Denne består iflg. Teorien, af tørvelag, organisk materiale, samt aflejret ler og sand partikler. Vi foretog vores jordprøve i et lavmose område, få meter fra søen, hvilket selvfølgelig yderligere giver et øget indhold af organisk materiale, altså humus. Side 17 af 25

Markkapacitet Formål At bestemme hvor meget vand der er i jorden fra område 1. Metode Vi gennemvædede jord fra område 1 i en kaffetragt med filter og vejede prøven da der ikke dryppede mere vand igennem. Derefter blev jorden tørret i en aluminiumsform ved 104 C i 20 timer. Efter tørringen vejede vi jorden igen for at finde forskellen mellem den våde og den tørre jord og dermed indholdet af vand i den våde prøve. Resultat Figur 12: Vægtskema. Form Vædet prøve m/form Tørret prøve m/form 18,17 g 294,85 g 179,45 g Vandindhold ( 294,85 179,45) = 115,4g 115,4g Vandindhold i procent *100 = 39,14% 294,85g Konklusion I forhold til god dyrkningsjord der indeholder 30 % vand er jorden fra område 1 mere vandfyldt idet den indeholder 39 % vand. Det kan forklares ved den lave og nære beliggenhed til søen samt det meget høje humusindhold der kan indeholde store mængder vand på grund af krummestrukturen. Side 18 af 25

Regionalisering Det fysiske landskab Vi har i vores detailanalyse af den udvalgte region, valgt at producere følgende bilag, for at synliggøre områdets betydningsfulde landskabselementer og fysiske regioner: 3-D profil kort Værløse Højdeprofil m. overhøjning tværsnit Højdekurveintervalkort farveindelt efter højdeniveau Regionskort indelt i fysiske områder (antal 17) Undersøgelsesområdets højdevariation som er illustreret på bilag 3 kan tjene som reliefanalyse, der er en god metode til at danne overblik. Bilagets intervaller er farve indelt: Det blålige-interval viser det lavere niveau fra 0-10 m. Det violette-interval viser det mellemhøje niveau fra 10-30 m. Det rød/gule-interval viser det høje niveau fra 40-60 m. Det laveste område hovedsageligt lokaliseret i den V/SV kvardrant, omkring Østrup Holme, Gundsømagle- Holme og Sø. Der er dog forgreninger i N/NV retning mod Søndersø (C 1,se bilag 4), og området syd for Ganløse (B 1 ). Disse områder udgør, moræne, tunneldale, smeltevandsslette(sandur), samt ekstramarginal smeltevandsfloddal (C 3 ), hvor de tre sidst nævnte lavområder i erosionsdalene, er vandførende via åer kanaler og lign. Åløbene samles i et relativt ordnet forløb med afvandingsretning mod vest via Værebro Å (C 2 ) der har et ret lige løb gennem det marine forland ca. i niveau med det oprindelige stenalderhavs kystlinie. Åen er mindre, da den efter selvsyn og ved kortets signatur er angivet med én blå linie. Åløbet antager et dendritisk forløb hvilket er typisk i områder hvor jordartsmaterialet er ensartet. Hastigheden på vandet er relativt lav pga den lave gradient (kote 3<).Et udtryk for at den leder en regelmæssig vandmængde. Her afvandes de højereliggende dele af hovedstadsområdet i øst og mindre dele af nordsjælland. Side 19 af 25

Det mellemhøje område ligger hovedsageligt fordelt i A- (her ses bort fra A 2 området) og B-områderne og dette udgør skønsmæssigt det interval der repræsentativt for middelhøjden for Regionen 1513 I NV. De fremtrædende landskabstyper i disse områder er moræneflade, af overvejende leret karakter dog også enkelte med sandet jordbund beliggende i område B 1, i morænebakkerne lige Nord og Syd for Søsum. Samt i A 7 lige NV for Ledøje. Tunneldale (A 1,A 2,A 3,A 5,B 1,B 2,C 1,D). Issøplateau (E), Dødisområde (D), Hedeslette (C 1,C 2,C 3 ) og moræneflade. Det højt liggende område er overvejende i den N/NØ del af regionen. Ved Værløse (A 1 ), i og omkring Ganløse (B 1 ), Måløv (B 1,D), samt ved den grønne kile mellem Egebjerg og Ballerup N (D). Hedesletten SV for Søndersø ved flyvestationen (bilag 1&4), er udtalt fladt i et rektangulært område fra Vest mod Øst (kote 15-16.) Bilag 1, illustrerer fint ovennævnte flade og tunneldalens sider der giver sig til kende som højderne på den nordlige og sydlige side af C 3, ved Søndersø. Det øvrige højere liggende terræn er præget af morænebakker og Dødislandskab. Det lavt liggende område ved Gundsømagle er i kote 3. I den højtliggende del i regionens NØ hjørne, finder vi kote 59 ved Nørreskov. Højdevariation (59-3) = 56 m Vi skønner den horisontale afstand, i lige linie, mellem kote 3 og kote 59 til ca. 14 km hvilket er en gennemsnitlig hældning i landskabet.: på 0,004 ~ 4 pr. m Det mellemhøje interval synes skønsmæssigt at være repræsenteret på ca. 3/5 (60%) af kortet. Altså det højdeinterval hvor i størstedelen af kortets areal befinder sig. Vi skønner at 2/3 (40%) udgør den høje og lave del af højdeintervallet samt byområdet. Hvor ved vi slutter at gennemsnitshøjden må ligge mellem 10-20 meter i regionen. Side 20 af 25

Højdekurvebeskrivelse Ved et nærmere kig på det generelle højdekurvebillede i regionen, synes de 10 områder: A 1,A 6,A 7,A 8,A 9,B 1,B 2,B 3,C 1,E, at have et overvejende roligt kurvebillede, præget af runde og dynamiske mønstre. Hvor de resterende 7 regionsområder er af relativt urolig karakter. Dvs områderne: A 2,A 3,A 4,A 5,C 2,C 3,D med et mere intrigant og hakket kurve-billede. I B-områderne er højdekurverne omkring tunneldalene lange, parallelle, tæt beliggende med relativt ringe slyngningsgrad. Hvad angår deres retning er de på siderne orienterede i NV retning for så at bøje nærmest vinkelret mod N/NØ og stik S. Men ellers tenderer de lokalt forskellige retninger. Den øvrige del af B områderne er ikke så ordnede og strømlinede. Der er flere steder hvor der er lille tæthed mellem kurverne i den let bakkede og rimeligt flade og let bakkede moræneflader. Her fletter det landskab, der i hele regionen overvejende består af moræne, sig ind og ud imellem de særligt fremtrædende og typiske istidselementer. Dette er gældende for hele regionen. Parallellitet, længde er lille, men slyngningsgraden er derimod større og orienteringen lidt difus. Dog er der flere steder hvor de tendere en højere grad af ensartet orientering. I A 2-5 -området er højdekurvernes, korte og med lille tæthed, hvilket giver dem karakter af små øer. Stor og mindre slyngningsgrad med ringe orientering og lille parallelitet hvilket gør billedet uregelmæssigt. Dog med enkelte lange kurver alt sammen noget der tyder på ovejende fladt, men lidt bakket terræn med enkelte højtliggende formationer. D-området er udpræget urolig og kurvebilledet er meget hullet og ujævnt. Kurverne er uordnede i orienteringen og længderne på kurverne er korte og asymetriske - kaos hersker her i dette område. Området har nogle steder en stor tæthed og nogle steder en meget lille hvilket er karakteristisk for denne dødis-landskabsform. Lille eller ingen parallelitet og ligeledes ringe systematik i kurvernes beliggenhed. E-området er en lavtliggende Issø. Der er en meget lille tæthed mellem kurverne, hvilket bevidner om en flade. I periferien af issøen er kurvebilledet relativt parallelt i et begrænset omfang i N/NV retning omgivet af 25 m Side 21 af 25

kurven da fladen ligger i kote 16. Orienteringen er meget uensartet og med ringe slyngningsgrad. Sammenfatning Ballerup region 1513 I NV, er et område med et rigt og varieret landskab. Det er repræsentativt som dokumentation for det danske landskabs udformning siden sidste istid. Med Ballerup byzone i den højereliggende østlige del med udbredelse ud af Frederikssund-fingeren mod V/NV over Måløv, Smørumnedre, Veksø og Stenløse. Landskabet antager en hældning ned mod Gundsømagle Holme og det deromkringliggende lavområde. Ud af fingeren kiler områder af landzone sig ind mellem Ballerup, Egebjerg og Måløv. På den vestlige side af Måløv frem mod Stenløse er landzonen på nuværende tidspunkt størst. S-togsbanen skær gennem fingeren i udbredelsesretningen, gennem de af smeltevands-strømmene, skabte erosionsdale. De løber i bunden mellem tunneldalene der stadigt afvander store dele af det omkringliggende land. Jordbunden er på grund af undergrunden og isens enorme åndedræt ensartet. Bestående af hovedsageligt leret jord er den i visse egne velegnet til landbrug og opdyrkning. Landzonen er og har været opdyrket i større eller mindre grad. Husmandsteder er også respræsenteret i områderne syd for Smørumnedre, Veksø, også på morænebakkerne ved Søsum og ved Ledøje. Regionen har siden 1960 erne har gennemgået en ekspansion både befolkningsmæssigt og logistisk. Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt en 8. klasse i en folkeskole i Ballerup kommune. Klassen har geografi i 2 sammenhængende timer om ugen. Der er 21,4 elever i klassen jf. Ballerup kommune. Fagsyn Vores fagsyn bunder i Svein Sjøbergs argumenter for naturfagene: 1. Økonomiargumentet: naturfag som lønsom forberedelse til erhverv og uddannelse i et højteknologisk og videnskabsbaseret samfund. Side 22 af 25

2. Nytteargumentet: naturfag til praktisk mestring af dagliglivet i et moderne samfund. 3. Demokratiargumentet: naturvidenskabelig kundskab er vigtig for oplyst meningsdannelse og ansvarlig deltagelse i demokratiet. 4. Kulturargumentet: naturvidenskaben er en vigtig del af menneskets kultur (Sjøberg 2005). Vi mener, at geografi opleves bedst i praksis under ekskursioner og med fingrene i de ting der er vigtige for en samlet forståelse for faget. Faget er naturvidenskabeligt og bør derfor indeholde naturfaglige discipliner så som kemiske, fysiske, biologiske og geografiske analyser og anskuelser. Dette skal give eleverne mulighed for en aktiv stillingtagen til den verden de lever i, så de i højere grad end ellers er i stand til at forstå og agere i et komplekst samfund. Mål At eleverne får kendskab til dannelsen af istidslandskabet i Danmark. At eleverne er i stand til at kunne beskrive et lokalt naturområde mht. de vigtigste terrænformer. At eleverne lærer at sammenholde et topografisk kort i stor målestok med et landskabskort. Indhold Lektion Emne Indhold 1-2 Introduktion til istidslandskaber ved lærer Istiden overordnet set. Isens bevægelse, Smeltevandets egenskaber, korttyper, jordbundstyper (sand, grus, ler ) Eleverne foretager skriftligt valg til Valg af områder til fordybelse følgende fordybelsesområder: dødis, moræne, tunneldale, hedeslette og lavtliggende issø-områder. Grupperne skal så vidt muligt fordeles med lige mange i hver. 3-6 Fordybelse i områder. Eleverne arbejder med Side 23 af 25

fordybelsesområder. 7-8 Fremlæggelse af fordybelsesområder Eleverne fremlægger de selvvalgte områder for klassen. Fremlæggelsen varer 15 minutter for hver gruppe. 9-12 Der bruges nogle af dansktimerne også Ekskursion Formålet er, at får set de istidslandskaber de har arbejdet med i fordybelsen. Klassen tager på ekskursion til lærervalgte områder. Der tages jordprøver til senere bearbejdelse i udvalgte områder. 13-14 Jordanalyser Grupperne analyserer de jordprøver der er taget. Resultaterne gennemgås og sammenlignes i fællesskab. 15-16 Opsummering og perspektivering Der foretages følgende analyser: ph, bestemmelse af ler-indhold, sorteringsgrad, markkapacitet, humusindhold. Resultaterne fra jordprøverne sammenlignes og diskuteres. Dannelsen af istidslandskaber bredes ud til resten af Danmark, så eleverne får et indblik i, at det ikke kun er i Ballerup, at der er istidslandskaber. Evaluering Målene kontrolleres ved at eleverne tager en multiple choice-test som tager udgangspunkt i de emner de har behandlet i de seneste 8 uger. Litteratur Agerskov, Ulla (red) Statistisk årbog 2000 (Danmarks statistik 2000) Ballerup kommunes hjemmeside www.ballerup.dk Brøndum, Hansen, Sestoft (Red) Geografihåndbogen (Gads Forlag 2002) Side 24 af 25

Clausen, Møller og Tunebjerg (Red) Geografi. Fag og undervisning (Geografforlaget 2004) Danmark 1:100.000 topografisk atlas (Schultz Forlag 2005) Danmarks statistik www.dst.dk Geografisk Orientering, 35.årgang (Geografforbundet) Geologiportalen www.geologi.dk Lauritzen, Hans Jessen Jordbunden (Gyldendal) Petersen, Cornelius Jordbundsområder (Nucleus forlag 2001) Sjøberg, Svein Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik (Klim 2005) Smed, Per Landskabskort over Sjælland og øerne Smed, Per Om istiden (Danmarks lærerhøjskoles trykkeri 1996) Smed, Per Tunneldale er dannet af smeltevand under isen (GeologiskNyt 1/95) Statistiske undersøgelser nr 10 - Folketal, areal og klima 1901-60 (Det statistiske departement 1964) Vejre og Vikstrøm - Guide til det danske landskab (Rhodos 1995) Side 25 af 25

Bilag 1 Hedeslette syd for Værløse set fra vest mod øst. I bunden er landingsbanen på Flyvestation Værløse placeret. 45-50 40-45 35-40 30-35 25-30 20-25 15-20 10-15 5-10 0-5

Bilag 2