48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER



Relaterede dokumenter
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Her beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark.

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Alm. Brand Stop cykeltyven

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

temaanalyse ulykker med unge teenagere

Narkotika på gadeplan

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk i varm årstid...

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Anne Illemann Christensen

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport

Personlig stof- og alkoholpolitik

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Kontakter til speciallæger 1996

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Narkotika på Gadeplan 2012

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

temaanalyse

Risiko i trafikken Camilla Brems Kris Munch

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

STOFFER FÅ PROFESSIONEL HJÆLP HOS HVIDOVRE KOMMUNE

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Kortlægningsskema år

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Færdselsuheld Road traffic accidents

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

Julehandlens betydning for detailhandlen

Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Oplysninger fra politiets årsberetninger Overtrædelser af straffeloven Overtrædelser af færdselsloven Færdselsuheld

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge

Omkring anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Dato 6. oktober Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

Sandheden om indkøbskurven

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Vandringer til og fra Grønland

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Forsvarsudvalget FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Transkript:

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49

Selv om forekomsten af alkohol hos bilister i trafikken i Danmark er halveret siden 80 erne, er alkohol i trafikken stadig et stort problem. Forskningsresultater afdækker, at ikke blot er alkohol hyppigt forekommende i trafikken, men risikoen for færdselsuheld med alvorlige skader er også væsentligt forhøjet, hvis alkoholpromillen er over lovens grænse, eller alkoholen er blandet med andre stoffer. Den højeste risiko for personskadeuheld med alvorlige skader findes hos bilister, der kører med alkoholpromiller på 1,2 og derover. Tilbage i 80 erne var der et stort ønske om at få at vide, hvor stort problemet med spirituskørsel i virkeligheden var. Dengang blev der gennemført en landsdækkende undersøgelse for at kunne svare på dette spøgsmål. Tilfældige bilister blev standset af politiet og bedt om at blæse i et alkometer. Bilister blev som noget nyt standset på alle tidspunkter af døgnet og på alle dage i ugen. Dette gav mulighed for at finde ud af, hvordan det stod til med spirituskørsel over hele ugen. Det var påfaldende, at dette ikke kun foregik om natten i wekenderne, men over hele døgnet og alle ugens dage. F.eks. var det nyt for politiet, at en del af spirituskørslen foregik i eftermiddagsmyldretiden. Resultaterne dannede baggrund for en ny taktik i politiets overvågning af færdselssikkerheden: Politiet skulle teste bilister for alkoholpåvirkning over hele døgnet, for vi ved fra mange internationale undersøgelser, at noget af det vigtigste i forebyggelsen af spirituskørsel er, at der er en stor opdagelsesrisiko. Dengang kørte i gennemsnit over ugen omkring 1 % af bilisterne med en promille på 0,5 og derover. Da der for nylig blev gennemført en ny undersøgelse, var det tilsvarende resultat ca. 0,5 %, dvs. en halvering af spirituskørslen. Vi beregnede i den forbindelse, at ca. 10.000 bilister hver dag kører med en ulovlig alkoholpromille. I den nye undersøgelse blev ikke kun forekomsten af alkohol i trafikken undersøgt i et stort antal europæiske lande, men undersøgelsen omfattede også kørsel med andre stoffer, dvs. både ulovlige stoffer og medicinske stoffer. I Danmark blev undersøgelserne gennemført af DTU Transport i samarbejde med Retskemisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. 50 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

Forekomst af alkohol og andre stoffer hos bilister Forekomsten af alkohol, misbrugsstoffer og lægemidler hos tilfældige bilister, der færdes i trafikken i Danmark, blev undersøgt i perioden marts 2008 - maj 2009. Resultatet er baseret på ca. 3000 anonyme spytprøver fra stikprøvekontroller af tilfældige blister på danske veje i politikredsene Midt- og Vestsjælland, Sydøstjylland samt Nordjylland. Analyserne viste, at i alt 2,5 % af bilisterne i trafikken generelt var positive for alkohol, heraf var der tale om en promille over den tilladte grænse på 0,5 promille hos 1/5 af disse bilister. Misbrugsstoffer i form af hash forekom hos 0,2 % af bilisterne og amfetaminer hos 0,02 %. Kørsel med medicin var hyppigere, idet 1,5 % positive bilister var positive for medicin, heraf halvdelen for smertestillende medicin. Samtidig blev forekomsten af de samme stoffer hos alvorligt tilskadekomne bilister i Danmark undersøgt ved hjælp af 840 anonyme blodprøver fra bilister, der efter færdselsuheld blev indbragt til hospitalerne i Odense, Kolding, Vejle, Viborg og Ålborg i perioden oktober 2007 - marts 2010. Det viste sig at alkohol alene eller sammen med én eller flere andre stofgrupper var til stede hos knap 20 % af de alvorligt tilskadekomne bilister, og af de prøver, der var positive for alkohol, var størstedelen over den tilladte promillegrænse. I figur 1 er vist resultaterne vedrørende forekomsten af alkohol og misbrugs- og lægemiddelstoffer hos bilister i trafikken samt hos alvorligt tilskadekomne bilister i færdselsuheld. % 16 14 12 Bilister i alvorlige uheld Bilister i trafikken 10 8 6 4 2 0 Alkohol (0,1-0,5) Alkohol (0,5 og derover) Alkohol og stoffer Amfetaminer Kokain Hash Heroin Benzodiazepiner Z-stoffer Medicinske opioider Flere stoffer Figur 1. Som det fremgår, havde næsten 14 % af de alvorligt tilskadekomne bilister i den danske undersøgelse en alkoholpromille på 0,5 og derover, hvorimod ulovlige promiller forekom hos 0,5 % af bilisterne i trafikken. Disse andele illustrerer den store forskel i forekomst mellem tilskadekomne bilister og ikke tilskadekomne bilister i trafikken og er et udtryk for risikoen ved at køre med disse promiller. Også for alkohol kombineret med misbrugsstoffer og/eller lægemiddelstoffer var forekomsten højere for de tilskadekomne bilister end hos bilisterne generelt i trafikken. BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 51

Hovedresultater fra Danmark Ulovlige alkoholpromiller alene: 0,5 % af bilisterne i trafikken 13,5 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Illegale stoffer alene: 0,3 % af bilisterne i trafikken 1,9 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Medicin alene: 1,6 % af bilisterne i trafikken 4,5 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Bilister i trafikken og tilskadekomne Alkohol alene eller sammen med ét eller flere stoffer forekom som nævnt i alt hos 2,5 % af bilisterne i trafikken, men oftest i en koncentration under den danske promillegrænse på 0,5. Kun 0,02 % af bilisterne, hovedsageligt mænd under 25 år, havde en promille på 1,2 og derover. Men hverken om natten på hverdage eller weekender blev der fundet alkohol i koncentrationer på 0,8 og derover. Misbrugsstoffer alene forekom hyppigst hos de unge mænd (18-24 år) på alle tidspunkter af døgnet, men især i weekenden. Kombinationen af alkohol og andre stoffer forekom hyppigst om natten hos mandlige bilister i alderen op til 34 år. Nerve/sovemedicin var lige hyppigt til stede hos mænd og kvinder, mens smertestillende medicin var væsentlig hyppigere hos kvinderne. Generelt sås den højeste forekomst af stoffer, især hash og smertestillende medicin, på weekendnætter. 52 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

Den samlede forekomst af alkohol og andre stoffer var mere end dobbelt så stor hos de tilskadekomne mænd som hos de tilskadekomne kvinder. Forekomsten af alkohol var hyppigst i aldersgruppen 25-49 år. Illegale stoffer blev fundet hos både mænd og kvinder i alderen op til 49 år, mens medicin blev fundet hos alle aldersgrupper. Forekomsten af alkohol var størst i weekenden, mens den for alle andre stoffer var størst på hverdage. Stærkt forhøjet risiko På baggrund af data fra både Danmark og fra en række andre europæiske lande, der også deltog i projektet, blev risikoen ved at køre under påvirkning af alkohol og forskellige andre stoffer beregnet. Undersøgelsen er foretaget med et såkaldt case-control design; det vil sige, at man sammenligner risikoen for at komme alvorligt til skade hos bilister, der har indtaget f.eks. alkohol, med risikoen for at komme alvorligt til skade hos bilister, der ikke har indtaget alkohol. Det risikomål, man opnår, er et mål for, hvor risikabelt det er at køre med alkohol i forskellige koncentrationer i forhold til at køre helt ædru (risikoen hos ædru er sat til 1). Risikoen for at blive alvorligt skadet i et færdselsuheld er beregnet på baggrund af dataindsamlinger i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien og Litauen. I alt blev der i projektet indsamlet prøver fra ca. 2.500 alvorligt tilskadekomne bilister og fra ca. 16.000 bilister i trafikken. Resultatet for alkohol er klart (se figur 2): Risikoen for at komme alvorligt til skade stiger eksponentielt med stigende alkoholpromille. Ved en høj alkoholpromille på over 1,2 % er risikoen for at blive alvorligt skadet i et færdselsuheld således beregnet til at være et sted mellem 55 og 110 gange så stor som ved ædru kørsel. Risiko 120 100 80 60 40 20 0 0.1-0.5 0.5-0.8 0.8-1.2 1.2 + Alkohol og andre stoffer Figur 2. Risiko for at komme alvorligt til skade ved spirituskørsel. Det er lige så farligt at køre med en lav alkoholpromille og samtidig have indtaget andre stoffer, som det er at køre med en høj alkoholpromille. BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 53

Risikoniveau Risiko Stof Let forhøjet risiko 1-3 0.1 alkohol < 0.5 hash Noget forhøjet risioko Stærkt forhøjet risiko Meget stærkt forhøjet risiko 2-10 5-30 20-200 0.5 alkohol < 0.8 Benzoylecgonin Kokain Ulovlige opiater (morfin og kodein) Sovemedicin Smertestillende medicin 0.8 alkohol < 1.2 Amfetaminer, herunder ecstasy Flere stoffer på én gang Alkohol 1.2 Alkohol i kombination med andre stoffer Tabel 1. Risiko for at komme alvorligt til skade ved kørsel positiv for alkohol og forskellige andre stoffer. Risikoen, uanset hvilket stof eller stoffer der er tale om, er signifikant højest for førere i alderen 18-24 år og lavest for de ældste førere. Kapitlets forfatter Seniorforsker Inger Marie Bernhoft. 54 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

På DTU Transport testes personers evne til at køre bil under påvirkning af alkohol. Specielkonstruerede briller gør det muligt at opnå alkohollignende påvirkning med forskellige promiller, hvorefter forsøgspersonen skal gennemføre en computersimuleret banekørsel. Samme test gennemføres også under Åbent Hus arrangementer (foto). Resultatet er en entydig bekræftelse af, at alkohol og bilkørsel er en særdeles farlig kombination! BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 55