BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale (2013/0137 (COD)) Brancheudvalget for Frø er tilfreds med, at forordningens indhold for størsteparten fortsætter den grundlæggende tilgang til registrering af plantesorter og certificering af partier forud for markedsføring, som vi har i dag, og som er eksistentiel for vækst i erhvervet. Certificerings- og markedsføringsreglerne er grundlaget for, at vi i dag kan sælge kvalitetsfrø til kunder i hele verden, og for at kunderne kan have tillid til, at kvaliteten er i top. Uden et klart regelsæt med spilleregler for alle, er det ikke muligt at sikre kvaliteten. Den danske frøbranche dyrker årlig mellem 70.000 og 90.000 ha græs- og kløverfrø, og derudover kommer ca. 6.000 ha havefrø. Over 95 % af den danske frøproduktion eksporteres, og værdien af eksporten udgør over 2 mia. kr. Vi er generelt bekymrede over de mange delegerede retsakter, der er beskrevet i forslaget, for i sidste ende kan det medføre, at det endelige resultat får en helt anden konsekvens, end det vi forestiller os i dag. Forslaget, som det ser ud, er problematisk nok. Heterogent materiale Vi ser et meget alvorligt problem i forordningens artikel 14, der beskriver mulighed for salg af heterogent materiale. Det er en bombe under det eksisterende system for græs og kløver. Med stor risiko for at sætte en verdensomspændende eksport over styr, hvis kvaliteten ikke længere kan sikres, og især tilliden til kvaliteten forsvinder. Vi vil derfor meget kraftigt understrege, at det er helt essentielt, at græsser og kløver helt undtages for afsnittet om heterogent materiale, artikel 14, således at kategorien heterogent materiale ikke tillades indenfor disse arter. Da heterogeniteten i græsser og kløver allerede er stor, vil muligheden for at markedsføre heterogent materiale i praksis ikke øge den genetiske diversitet i anvendelsen af græsser og kløver i Europa. En åbning for heterogent materiale vil derimod have en række alvorlige, uønskede effekter. Ligeledes er det umuligt at kontrollere indholdet i en heterogen sort og derfor umuligt også for myndigheder at dokumentere pirateriet af en græssort, som efterfølgende blandes med en anden. I modsætning til hvad der gælder forandre afgrøder, er det ikke muligt at identificere, hvilken sort frøet kommer fra. Telefon/Phone Mobil Fax E-mail: (45) 33 39 40 62 (45) 27 24 56 14 (45) 33 39 41 41 cbo@lf.dk
2 Den usikkerhed om hele forædlingskonceptet, som skabes, kombineret med mangel på kontrol og sporbarhed risikerer at underminere forædlingsfirmaernes incitament for fortsat investering i at udvikle nye, forbedrede sorter til gavn for slutbrugeren. I bilag 1 er en uddybende faglig begrundelse for problemstillingen. Der er heldigvis god forståelse i branchen, inkl. økologerne (Økologisk Landsforening, Landbrug og Fødevarer m.fl.) om at græsser og kløver skal undtages fra artikel 14. Mikrovirksomheder De beskrevne rammer for et nichemarked er alt for store. I artikel 36.1 (a) anvendes begrebet små mængder, men der er ikke defineret en begrænsning den ligger til at skulle vedtages i delegerede retsakter. Ligeledes mangler muligheder for kontrol og sanktionering, som også er en ubekendt, før de delegerede retsakter er vedtaget. Artiklen giver mulighed for misbrug af systemet. Hvem skal betale for de udgifter, som mikrovirksomhederne lettes for? Grænsen for antal ansatte og årlig omsætning / samlet balance er for høj. Det ville svare til, at én virksomhed kunne sælge 1.000 ton frø 1/6 del af det danske hjemmemarked for græs og kløver med nichesorter, uden der er nogen kontrol med denne omsætning. Mange professionelle operatører vil være undtaget. Hvis der skal eksistere en undtagelse, skal grænsen være som i dag og være så lav, at der reelt er tale om amatører på hobbyplan. Ved den foreslåede definition af små virksomheder vil der i andre lande inden for visse arter være mulighed for, at over halvdelen af virksomhederne på markedet i dag i fremtiden vil kunne operere uden for systemet. Hvis der forefindes en mulighed for nogen, vil iderigdommen til snyd og bedrag være stor, og det kan ødelægge det eksisterende system. Opdeling i kategorier og opformering af nichemateriale Angående opdelingen i kategorier i artikel 12, er det meget problematisk at plænegræsser ikke er omfattet af definitionen i stykke 2. Typen af græsser kan næppe leve op til stykke 2 a), men kun til 2 b). Det er derfor vigtigt, at der i stedet for og til sidste i stk. 2 a) skrives eller. Konsekvensen, hvis det ikke ændres, vil være at plænegræsser som gruppe kan gå hen og blive standardmateriale, og dermed ikke certificeret frø. I den første engelske version vi havde adgang til, var der i artikel 36, stykke 2 følgende tekst: The person having acquired niche market material shall not make available on the market that material, or plant reproductive material obtained by planting that niche market material. Afsnittet er faldet bort i den udgave, der er i høring. Vi mener, at det er en fejl, at dette punkt er taget ud og ønsker, at det sættes ind igen.
3 Generelt Formålet med reglerne i denne lovgivning er at sikre, at landmanden / slutforbrugeren har sikkerhed for identiteten og kvaliteten af det frø, der købes, som er afgørende for dyrkningssikkerheden og indtjeningspotentialet. Det er afgørende vigtigt, at køberen med sikkerhed ved, hvilken sort køberen får og med hvilken spireprocent, samt at det frø/udsæd han køber kan leve op til fremtidens strammere miljømål i dyrkningsfladen. Derfor er det vigtigt, at lovgivningen fortsat sikrer tilliden til kvaliteten af det frø, der fortsat skal sikre en øget indtjening og vækst i landbruget. Med venlig hilsen Brancheudvalget for Frø Anders Mondrup Formand Thor Gunnar Kofoed Næstformand
4 Bilag 1. Bilag til Brancheudvalget for Frøs høringssvar Heterogent materiale konsekvenser for græs og kløver Kommentarer til udkast til EU-forordning om markedsføring af frø, artikel 14 vedr. markedsføring af heterogent materiale. Græs- og kløversorter er populationer Både græsser og kløver er fremmedbestøvere. Dette betyder, at en græssort, i modsætning til eksempelvis korn, ikke består af en enkelt, genetisk identisk linje, men er en blanding af mange forskellige genotyper. En græssort udgøres således biologisk set af en population, som er genetisk heterogen. Derfor tillader kriterierne for DUS godkendelse af græs- og kløversorter en vis fænotypisk variation indenfor sorten. Af samme grund er det vanskeligt at benytte genetiske markører til sortsidentifikation, idet hver enkelt plante i sorten vil have sin særegen DNA profil. Græs- og kløversorter dyrkes i sortsblandinger Græs og kløver anvendes i Europa som sorts- og artsblandinger, såvel til kreaturfoder som på græsplæner. Næsten 100 % af Europas græs- og kløvergræsarealer består således af blandinger af flere arter og flere sorter indenfor hver art. I blandingerne er der er typisk imellem 3 og 8 komponenter (arter/sorter), som er udvalgt pga. deres komplementerende forskelligheder mht. eksempelvis sæsonmæssig vækstrytme, stress tolerance, sygdomsresistens, persistens, udnyttelser af de tilgængelige ressourcer samt kvalitetsparametre. Dette sikrer stor robusthed og dyrkningssikkerhed. På brugsarealer er der således i dag meget stor genetisk variation både pga. den store naturlige heterogenitet indenfor hver sort og pga. den dominerende praksis med anvendelse af arts- og sortsblandinger, som øger heterogeniteten yderligere. Indenfor græsser og kløver er der derfor ikke behov for mere genetisk diverse sorter, og hverken forædlere eller slutbrugere udtrykker ønsker om øget genetisk diversitet i græs/kløver dyrkningen.
5 Uønskede effekter ved tilladelse til markedsføring af heterogent plantemateriale indenfor græsser og kløver Da heterogeniteten i græsser og kløver allerede er stor, vil muligheden for at markedsføre heterogent materiale i praksis ikke øge den genetiske diversitet i anvendelsen af græsser og kløver i Europa. En åbning for heterogent materiale vil derimod have en række alvorlige, uønskede effekter: Illegal import, pirateri: En åbning for salg af ucertificeret standard frø vil potentielt øge risikoen for salg i Europa af illegalt importeret frø. Beskyttede sorter af græs og kløver vil kunne formeres, blandes og sælges som standard frø af heterogent materiale uden mulighed for afsløring. I modsætning til hvad der gælder for korn (hvor en elektroforese på enkelt-planter kan identificere hvilken sort frøet kommer fra), kan pirateriet af en græssort, som efterfølgende blandes med en anden, ikke bevises, fordi de enkelte planter har høj grad af heterozygoti, og fordi sorterne er sammensat af mange genetisk forskellige planter. Molekylær beskrivelse af græssorter sker typisk ud fra frekvenser af gener/markører. Alle kandidater kan listes: Kandidater, der ikke er tilstrækkeligt homogene til at blive DUS godkendt som traditionelle sorter, kan markedsføres via kategorien heterogent materiale. Samtidig er der ingen krav om eller sikkerhed for, at heterogent materiale virkelig er genetisk mere diverst end traditionelle sorter, og for græs og kløver vil det som beskrevet ikke være muligt at påvise en større genetisk diversitet end den allerede eksisterende. Heterogent materiale kan ligeledes bestå af kandidater, som er blevet forkastet i værdiafprøvning pga. eksempelvis dårlig resistens overfor sygdomsangreb, ringe tørketolerance eller lavt udbytte.
6 Værdiløse resultater pga. manglende sporbarhed: Resultater fra afprøvning af heterogent materiale er reelt værdiløse, både når det gælder private og eventuelle officielle forsøg, fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at genetikken i det frø, der er afprøvet, er den samme som genetikken i det frø, der tilbydes til salg. Er standardfrø høj kvalitet eller affald slutbrugerens sikkerhed: Indførelse af kategorien heterogent materiale/standardfrø vil mindske landmandens muligheder for at få troværdige oplysninger om det købte frøs identitet og kvalitet. Enhver kan registrere en heterogen sort, som herefter kan bruges som kanal til salg af frø med vidt forskellig oprindelse og kvalitet. Standardfrø kan således omfatte såvel værdifuld genetik som affald. Er standardfrø høj kvalitet eller affald slutbrugerens sikkerhed: Indførelse af kategorien heterogent materiale/standardfrø vil mindske landmandens muligheder for at få troværdige oplysninger om det købte frøs identitet og kvalitet. Enhver kan registrere en heterogen sort, som herefter kan bruges som kanal til salg af frø med vidt forskellig oprindelse og kvalitet. Standardfrø kan således omfatte såvel værdifuld genetik som affald. Trussel for fremtidig forædlingsfremgang: Den usikkerhed om hele forædlingskonceptet, som herved skabes, kombineret med mangel på kontrol og sporbarhed risikerer at underminere forædlingsfirmaernes incitament for fortsat investering i at udvikle nye, forbedrede sorter til gavn for slutbrugeren. Ultimativt vil ikke alene Europas videnbaserede græsfrøindustri, men også den fortsatte produktivitets- og konkurrencemæssige fremdrift i landbruget være i fare. Konklusion Græs- og kløversorter er af natur genetisk heterogene og anvendes i praksis i meget heterogene sorts- og artsblanding, og der er ingen anvendelsesmæssig gevinst ved stimulering til yderligere genetisk diversitet indenfor disse arter. Tilladelse til markedsføring af heterogent materiale indenfor græs og kløver vil underminere det nuværende sorts- og certificeringssystem. Græsser og kløver bør undtages for afsnittet om heterogent materiale, Artikel 14.3, således at kategorien heterogent materiale ikke tillades indenfor disse arter.