Analyse til afdækning af eventuelle øgede uddannelsesbehov for chauffører der udfører cabotagekørsel. Herunder sprogfærdigheder og indsigt i sociale-



Relaterede dokumenter
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Julehandlens betydning for detailhandlen

Statistik om udlandspensionister 2011

Konjunktur og Arbejdsmarked

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

flygtninge & migranter

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Analyse 19. marts 2014

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Vejledning til indberetning af store debitorer

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Konjunktur og Arbejdsmarked

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

videreudvikling af det indre marked for tjenesteydelser Denne offentlige høring vil fokusere på følgende indbyrdes forbundne foranstaltninger:

BREVE OG QUICKBREVE FRANKERET MED FRIMÆRKER/MOBILPORTO/FRANKERINGSMÆRKER

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Konjunktur og Arbejdsmarked

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. adr.

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

ZA5887. Flash Eurobarometer 370 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 2013) Country Questionnaire Denmark

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Detailhandlen efter krisen

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

Statistik om udlandspensionister 2013

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Analyse 29. januar 2014

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

- - - Brancheforeningen for reklameartikler (medlemsaftale Flatrate) Riddergade Næstved Att.: Citta Birch. November 2011 ACH/ckh

Ungestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Analyse 26. marts 2014

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Statistiske informationer

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Analyse 3. april 2014

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Overdommere i Dansk Svømmeunion

Analyse 1. april 2014

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Konjunktur og Arbejdsmarked

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Konjunktur og Arbejdsmarked

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

3. Det nye arbejdsmarked

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Vejledning. Indberetning og betaling Producenter og mellemhandlere af foder

MEDARBEJDERE I UDLANDET

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

Rundskrivelse nr. 16/08

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% % 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

EU Careers Håndbog i computerbaserede prøver

Vejledning om straflempelse for karteller

Transkript:

Analyse til afdækning af eventuelle øgede uddannelsesbehov for chauffører der udfører cabotagekørsel. Herunder sprogfærdigheder og indsigt i sociale- og kulturelle forhold.

Analysen er udarbejdet af John Johansen og Viggo Burkarl, AMU-Vest, og Sv. E. Pedersen, AMU Nordjylland. for Transporterhvervets Uddannelsesråd Bygmestervej 5, 1.sal 2400 København NV Tlf. 35 87 87 00 2

Indhold Indledning... 4 Baggrund for analysen... 4 Fremgangsmåde... 5 Cabotagekørsel... 6 Cabotagekørsel definition... 6 Cabotagekørsel historik... 6 Cabotagekørsel omfang... 8 Uddannelse... 9 Særlige chaufførkompetencer ifm. cabotagekørsel?... 9 Forventelige krav/ønsker til emner der skal styrkes... 9 Disse emners vægtning i de eksisterende uddannelser... 9 AMU uddannelse... 10 Hvem har adgang til AMU?... 10 Interviews/Virksomhedsbesøg... 11 Virksomhed 1... 11 Virksomhed 2... 12 Virksomhed 3... 13 Sammenfatning af interviews og samtaler... 14 Sprogkundskaber i forbindelse med cabotagekørsel.... 14 Forventninger til chaufførens viden indsigt og indlevelsesevne i forskelligartede social- og kulturelle forhold.... 14 Forventninger til chaufførens kendskab til de mange forskelligartede nationale regler gældende for cabotagekørsel i EU.... 15 Hvor vidt indfrier de nuværende uddannelser de fremtidige krav til chaufførkompetencer.... 16 Chaufførernes vurdering af behovet for uddannelse.... 16 Sammenfatning og konklusion.... 17 3

Indledning Nærværende analyse er udarbejdet på baggrund af en bevilling fra Undervisningsministeriets pulje for udviklingsmidler ad. hoc. 2008 arbejdsmarkedsuddannelserne, som Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) modtog samme år. Baggrund for analysen Udgangspunktet for analysen var at afdække, hvor vidt de eksisterende AMU chaufføruddannelser dækker behovet for kompetencer i forbindelse med danske chaufførers udførelse af cabotagekørsel, eller om der eventuelt skal/kan justeres i indhold, og/eller der eventuelt skal udvikles nye uddannelsesmål. Det var oprindeligt henvendelser fra branchen, der kunne indikere særlige uddannelsesbehov vedrørende sproglige kompetencer, såvel som øget kendskab til sociale og kulturelle forhold mv. Situationen, vedrørende beskæftigelsesniveauet i branchen var, da analysen blev planlagt, en anden, uden overblik over den globale krise og den deraf følgende generelle afmatning. Ifølge prognoser var der stor forventning til, at cabotagekørsel ville blive en større aktivitet, også for danske vognmænd. Dette var en - i realiteten længe ventet udvikling. Når danske chauffører således skulle til at udføre mere godskørsel internt i andre EU lande, ville kravene til chaufførernes sociale og sproglige færdigheder forventeligt øges, såvel som kendskabet til de mangeartede love og administrative bestemmelser, vedrørende bl. a. transporttilladelser, tariffer, kontraktmæssige betingelser, transportdokumenter, ansættelsesforhold, vægt og dimensioner, moms, skat og faktureringsregler mv. Analysens mål var således at belyse følgende: I hvilke lande (sprogområder) forventes danske virksomheder at komme til at udføre cabotagekørsel? 4

Hvordan kan uddannelsessystemet bidrage til en forbedring af chaufførens transportfaglige- og fremmedsprogsmæssige færdigheder? Vil denne transportform afstedkomme et behov for yderligere socialog kulturel indsigt hos chaufføren og kan det rummes i uddannelsessystemet? Beskæftigelsessituationen og branchens situation, blev dog hurtigt en anden, i takt med den globale krises voksende omfang. Men i forventning om en bedring i situationen, kunne analysens resultat indgå i en vurdering, med henblik på at være på forkant med udviklingen, når konjunkturerne forventeligt bedres. Fremgangsmåde Analysen er gennemført ved besøg og interviews, hos 3 større sydjyske transportfirmaer der alle udfører cabotagekørsel i EU på nuværende tidspunkt, ligesom et antal chauffører på diverse efteruddannelseskurser, er blevet forespurgt om deres erfaringer på området. Endvidere er der anvendt en række supplerende materialer fra hhv. Færdselsstyrelsen, Danmarks Statistik, ITD, FDE, diverse hjemmesider, rapporter m.m., samt gennemgang og vurdering af eksisterende emnerelevante uddannelsesmål. Til gennemførelse af omtalte virksomhedsinterviews er der udarbejdet skemaer (interviewguide) til at få belyst emnerne i analysen (bilag 1). Personerne der er blevet interviewet, er personer med ansvar for personale (HR), afdelingsledere samt speditører og disponenter, der udtaler sig både som disponenter og samtidigt besidder umiddelbart kendskab til chaufførernes dagligdag og arbejdsopgaver mv. Analysen skal ikke læses som en videnskabelig rapport, men tager alene udgangspunkt i de omtalte virksomhedsbesøg, interviews og sonderinger. 5

Cabotagekørsel Cabotagekørsel definition Cabotagekørsel kan defineres som: National transport med et køretøj, der ikke er hjemmehørende (indregistreret) i det land, hvor transporten udføres. Færdselsstyrelsen definerer det på www.fstyr.dk således: Cabotagekørsel - udførelse af midlertidige nationale transporter (indenrigstransporter) - i et andet land kan inden for EØS-landene udføres på grundlag af en fællesskabstilladelse. Der er dog aftalt en overgangsordning vedrørende cabotagekørsel for Bulgarien og Rumænien frem til udgangen af 2009 med mulighed for forlængelse til udgangen af 2011. Danske vognmænd må i overgangsperioden ikke udføre cabotagekørsel i disse lande, ligesom vognmænd fra disse lande ikke har adgang til cabotagekørsel i Danmark. Adgangen til at udføre cabotagekørsel er betinget af, at værtsnationens nationale regler overholdes på en række områder. Der kan ikke udføres cabotagekørsel på grundlag af en CEMT-tilladelse eller tilladelser udvekslet bilateralt. Cabotagekørsel historik Cabotageforordningen (Forordning 3118/93 EØF) blev vedtaget i 1993, og cabotagekørsel var i perioden 1994 1997 underlagt en kvoteordning. Cabotageforordningen blev blandt andet indført for at begrænse tomkørsel, til gavn for eksempelvis miljøet. I 1998 blev cabotagekørsel fuldt ud liberaliseret i EU medlemslandene. I 2004 blev EU-kredsen udvidet med 10 nye lande, nemlig: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. I en overgangsperiode var der forbud mod cabotagekørsel for vognmænd fra de nye Østeuropæiske EU lande. (Hvilket vil sige Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn). 6

I maj 2006 ophævedes overgangsordningen for Estland, Litauen og Tjekkiet, og i maj 2008 for Letland og Slovakiet. I maj 2009 ophævedes overgangsordningen for Polen og Ungarn. Cabotagekørsel vil således være fuldstændigt liberaliseret i de 10 nye EUmedlemslande, der blev indlemmet i EU i forbindelse med udvidelsen i 2004. For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, der indtrådte i EU 1. januar 2007, er de omfattet af forbud mod cabotagekørsel frem til 1. januar 2012. Bemærk: Forbuddet gælder begge veje, dvs. at f.eks. danske transportører ikke må udføre cabotagekørsel i de nævnte lande, og disses transportvirksomheder må ikke udføre cabotagekørsel i de gamle EUlande, herunder Danmark. EU s Transportministre vedtog i september 2009 nye regler for cabotagekørsel for medlemslandene. De nye regler, der senest foråret 2010, skal være indført i alle EU s medlemslande, tillader højst 3 cabotageoperationer indenfor 7 dage, efter én international transport i det pågældende land. 7

Cabotagekørsel omfang Ifølge EU kommissionens oplysninger er omfanget af cabotagekørsel beskedent. I 2002 udgjorde cabotagekørsel således 0,8 % af den samlede transportvirksomhed (National og Internationalt). Den største del af cabotagekørslen udføres i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Den i 2004 udførte cabotagekørsel med danske lastbiler, udgjorde 2 % af den internationale vejgodstransport med danske lastbiler. Den af danske lastbiler udførte cabotagekørsel foregik hovedsagelig i Tyskland og Sverige. Kilde:Danmarks statistik http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=3430&sid=dansk Der hersker nogen tvivl om de faktiske aktuelle tal for cabotagekørslen, og hvorvidt kontroller mv. er tilstrækkelig. Men omfanget af udført cabotagekørsel er for danske lastbiler faldet markant, og tilsvarende er omfanget for udenlandske øget. I særdeleshed for lastbiler indregistreret i Polen og Luxembourg. Cabotagekørsel udført af biler indregistreret i Tyskland, der er den største gruppe af udenlandske biler der kører cabotagekørsel i Danmark, er også steget på det seneste, hvorimod den hollandske andel er faldet en del. Kilde: Dansk Transport og logistik http://www.dtl-dk.dk/nyheder/dtl_magasinet/~/media/files/dtl_magasinet/dtl%201009screen.ashx Mængden af den fremtidige cabotagekørsel i EU er afhængig af mange forskellige parametre, f.eks. de økonomiske konjunkturer i medlemslandene, arbejdsløshed, eller det modsatte (mangel på arbejdskraft), transportkøbernes holdning, hensynet til miljø, trafiktæthed, industriens behov for transport på baggrund af en mere ensartet infrastruktur, samt en udligning af de sociale og økonomiske forskelle, medlemslandene imellem. Politisk vil der sandsynligvis være fokus på at liberaliseringen af cabotagekørslen, slår igennem i praksis, så andelen af godsmængden på området øges, for at mindske miljøbelastningen, udledningen af co², trængsel på vejene, minimere tomkørsel og derigennem minimere transportudgifterne. 8

Uddannelse Særlige chaufførkompetencer ifm. cabotagekørsel? Forventelige krav/ønsker til emner der skal styrkes Arbejdsgruppen havde, med baggrund i tilkendegivelserne der lå til grund for analysen, i et eller andet omfang forventet særlige ønsker fra branchen, om øgede kompetencer på områder som Fremmedsprog Social- og kulturforståelse, samt Regelordninger i landene berørt af cabotagekørslen. Disse emners vægtning i de eksisterende uddannelser I AMU-chaufføruddannelserne indgår der ikke fremmedsprog. Emner som social- og kulturforståelse har ikke eget punkt i pensumlisten, og vil derfor ikke nødvendigvis indgå, om end nogen behandling forekommer. I EU-chaufførkvalifikationsuddannelserne indgår mål 2.2 At kende reglerne på godstransportområdet, der omhandler: Transporttilladelser, forpligtelser i henhold til standardkontrakter for godstransport, udfærdigelse af dokumenter, der giver en kontrakt konkret form, internationale transporttilladelser, forpligtelser i henhold til CMRkonventionen, udfærdigelse af internationalt fragtbrev, krydsning af landegrænser, speditører samt særlige ledsagedokumenter til gods. De grundlæggende regler for cabotagekørsel indgår i dette pensum. 9

AMU uddannelse Hvem har adgang til AMU? Adgang til AMU har personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark på uddannelsestidspunktet, og som ved ansøgning om optagelse opfylder eventuelle adgangskrav fastsat som led i myndighedskrav, hvor der udstedes certifikat for uddannelsen. Ved fast bopæl i Danmark forstås, at pågældende bor her i landet og har dansk cpr. nr. (er folkeregistreret i en dansk kommune). Ved beskæftigelse i Danmark forstås, at pågældende er beskæftiget i en virksomhed med hjemsted her i landet, dvs. er ansat til mod et vederlag at præstere en arbejdsydelse til en virksomhed, som udøver aktivitet fra et fast forretningssted her i landet. For at sikre at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det forud for optagelse til AMU pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene. (AMU kan udbydes såvel på dansk som andre sprog eller med en kombination af dansk og andre sprog). Kilde: Undervisningsministeriet http://www.uvm.dk/uddannelse/uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/om%20uddannelse%20 og%20undervisning%20for%20voksne/sporgsmaal%20og%20svar/amu.aspx 10

Interviews/Virksomhedsbesøg Som nævnt tog interviewene udgangspunkt i interviewguide, hvor spørgsmålene blev behandlet i dialogform, og svarene indgik i notat, som efterfølgende blev behandlet, med henblik på sammenfatning og konklusion. Virksomhed 1 Transporttype(r) Lande, hvor virksomheden P.T. udfører cabotagekørsel I hvilke lande forventer virksomheden at udføre cabotagekørsel - de kommende år? (2 4 år) Kræver virksomhedens nuværende niveau af cabotagekørsel, og en evt. udvidelse heraf, særlige sprogkundskaber hos virksomhedens ansatte? Hvilke sprog tales der nu i virksomheden? På hvilke sprog forventer du at der vil kommunikeres på, i de næste år? (2 4 år) Har de forskellige sociale- og kulturelle forhold, i de lande hvori der køres cabotagekørsel, nogen indflydelse på afvikling af transporten? Og i givet fald hvilke? Er der et behov for oplysning/uddannelse for at højne chaufførens indsigt, i de sociale- og kulturelle forskelle, i de af transporterne berørte lande? Er der et behov for særlig introduktion/ uddannelse i, de mange forskelligartede nationale regler der er gældende for cabotagekørsel i EU? Hvor vidt finder du, at nødvendige kompetencer bibringes chaufføren i eksisterende uddannelser? Køle- og frysetransport Med udenlandske chauffører køres der lidt i Tyskland, og i Danmark med tyske chauffører Uændret Nej Tysk og dansk Som nu I høj grad der kan opleves store forskelle på de nationale forhold, hvilket bl.a. viser sig omkring ventetider ved læsningaflæsning m.m. Ja - I nogen grad. Nej. Komm. Virksomheden oplærer selv chaufførerne og udstyrer selv bilerne med de nødvendige dokumenter mv. I ringe grad. Komm. Virksomheder uddanner selv sine chauffører omkring de forhold der er i virksomheden, der er dog brugt uddannelse i forbindelse med Energirigtig kørsel hos TSU i Vejle 11

Virksomhed 2 Transporttype(r) Lande, hvor virksomheden P.T. udfører cabotagekørsel I hvilke lande forventer virksomheden at udføre cabotagekørsel - de kommende år? (2 4 år) Kræver virksomhedens nuværende niveau af cabotagekørsel, og en evt. udvidelse heraf, særlige sprogkundskaber hos virksomhedens ansatte? Hvilke sprog tales der nu i virksomheden? På hvilke sprog forventer du at der vil kommunikeres på, i de næste år? (2 4 år) Har de forskellige sociale- og kulturelle forhold, i de lande hvori der køres cabotagekørsel, nogen indflydelse på afvikling af transporten? Og i givet fald hvilke? Er der et behov for oplysning/uddannelse for at højne chaufførens indsigt, i de sociale- og kulturelle forskelle, i de af transporterne berørte lande? Er der et behov for særlig introduktion/ uddannelse i, de mange forskelligartede nationale regler der er gældende for cabotagekørsel i EU? Hvor vidt finder du, at nødvendige kompetencer bibringes chaufføren i eksisterende uddannelser? Køle- og frysetransport Danmark og Frankrig Danmark og Frankrig Nej Dansk, tysk og engelsk Som nu Nej. Nej. I nogen grad. I nogen grad. 12

Virksomhed 3 Transporttype(r) Lande, hvor virksomheden P.T. udfører cabotagekørsel I hvilke lande forventer virksomheden at udføre cabotagekørsel - de kommende år? (2 4 år) Kræver virksomhedens nuværende niveau af cabotagekørsel, og en evt. udvidelse heraf, særlige sprogkundskaber hos virksomhedens ansatte? Hvilke sprog tales der nu i virksomheden? På hvilke sprog forventer du at der vil kommunikeres på, i de næste år? (2 4 år) Har de forskellige sociale- og kulturelle forhold, i de lande hvori der køres cabotagekørsel, nogen indflydelse på afvikling af transporten? Og i givet fald hvilke? Er der et behov for oplysning/uddannelse for at højne chaufførens indsigt, i de sociale- og kulturelle forskelle, i de af transporterne berørte lande? Er der et behov for særlig introduktion/ uddannelse i, de mange forskelligartede nationale regler der er gældende for cabotagekørsel i EU? Hvor vidt finder du, at nødvendige kompetencer bibringes chaufføren i eksisterende uddannelser? Køle- og frysetransport Overalt i Europa, men ikke meget. I Danmark med udenlandske chauffører Som nu, men med forventning om øget omfang. Virksomhedens ansatte taler dansk, tysk og engelsk Dansk, tysk og engelsk Som nu Østeuropæiske chauffører har ofte problemer ved aflæsning, specielt i Spanien. I nogen grad. Komm. God idé med uddannelse i socialeog kulturelle forskelle I nogen grad. I tilstrækkelig grad. Virksomheden har et fint samarbejde med den lokale udbyder af AMUchaufføruddannelser. 13

Sammenfatning af interviews og samtaler Virksomhedsbesøgene tog (som nævnt) udgangspunkt i interviewguiden, men forløb i øvrigt som en uformel snak om uddannelser i relation til cabotagekørsel. Så baseret på svarene, givet qua interviewguiden, suppleret med den uformelle dialog kan følgende sammenfatninger gøres. Sprogkundskaber i forbindelse med cabotagekørsel. For cabotagekørsel, såvel som for anden transport i udlande gælder, at transporterne bliver afviklet på en nemmere og for alle parter enklere måde, hvis chaufføren kan kommunikere på aktuelle sprog. Skulle der opstå uregelmæssigheder, omkring læsningen eller læsset, ændringer af aftalte tider etc., er det alt andet lige nemmere at undgå misforståelser, hvis der kan kommunikeres på samme sprog. Men som udgangspunkt fungerer det, med et grundlæggende niveau i minimum et af sprogene engelsk eller tysk. De yngre generationer i EU, kan for langt de flestes vedkommende tale Engelsk, og de chauffører der ønsker at køre cabotagekørsel, bør derfor også kunne tale Engelsk. Med Tysklands placering midt i Europa, og landets størrelse, vil det ud over Engelsk også være en stor fordel, hvis chaufførerne der beskæftiger sig med cabotagekørsel også mestrer dette sprog. De transportvirksomheder der er blevet interviewet i forbindelse med analysen, kommunikerer alle på Tysk ud over det Danske sprog, da der i disse firmaer, beskæftiges mange Tyske chauffører. Forventninger til chaufførens viden indsigt og indlevelsesevne i forskelligartede social- og kulturelle forhold. For såvel transportør, samt afsender og modtager, vil det være en fordel for alle parter, hvis chaufføren har en vis forståelse for fremmede sociale 14

og kulturelle forhold. Med baggrund i interviewene, må det konstateres at virksomhederne har oplevet forskelle i behandlingen af chaufførerne, alt efter deres nationalitet ved f. eks. aflæsning, læsning, ventetid og forsinkelser. Forskelle i løn og arbejdsforhold, etnisk baggrund har været årsager, der ikke har medvirket til en smidig afviklet af transporten. Disse problemstillinger har typisk været i tilknytning til østeuropæiske chauffører, tilknyttet virksomhedernes udenlandske afdelinger, og i særdeleshed ved transporter i Spanien. Forventninger til chaufførens kendskab til de mange forskelligartede nationale regler gældende for cabotagekørsel i EU. I forbindelse med cabotagekørsel i de forskellige EU lande, er der en række nationale bestemmelser omkring udførelsen af transporten som skal overholdes, det være sig omkring betaling, kontraktforhold, vægt og dimensioner, køretøjets indretning m.m. I overvejende grad er det transportvirksomheden der sørger for de nødvendige tilladelser, og diverse dokumenter til bilen og medarbejderen. Udførelsen af transporten og det rent praktiske, omkring udfyldelse og håndtering af transportdokumenterne, vil i en vis grad være overladt til chaufføren. Udmeldingerne vedrørende vigtigheden af chaufførernes kendskab til de nationale regler, i de lande hvor cabotagekørsel udføres, og omfanget af dette kendskab, vurderes af de interviewede virksomheder noget forskelligt, svingende fra; at kendskabet har stor betydning, til det ingen betydning har. I virksomheder hvor betydningen vurderes minimal, skyldes dette, at cabotagekørslen for disse virksomheders vedkommende, i overvejende grad udføres i Danmark af chauffører ansat i virksomhedernes udenlandske selskaber. 15

Hvor vidt indfrier de nuværende uddannelser de fremtidige krav til chaufførkompetencer. På baggrund af de interviewedes udtalelser, ser det ikke ud til, at der på nuværende tidspunkt og i de nærmeste 2 4 år, er et behov for yderligere undervisningstilbud. Virksomhederne gør brug af de eksisterende kurser, og bruger ressourcer internt i virksomheden til oplæring vedrørende egne forhold og transporter, og bruger i stor udstrækning sidemandsoplæring, til at bibringe chaufførerne de nødvendige kompetencer. Chaufførernes vurdering af behovet for uddannelse. Som tidligere nævnt, har arbejdsgruppen ønsket at inddrage chaufførers erfaringer, og har således spurgt ind til emnet, hos et antal chauffører der frekventerede andre brancherettede efteruddannelseskurser. Men kun et fåtal havde egne erfaringer med cabotagekørsel, og ingen af disse fandt det umiddelbart påkrævet med ændringer, eller flere/nye specifikke uddannelsesmål. 16

Sammenfatning og konklusion. Statistisk materiale, artikler i presse og branchemagasiner mv. samt tilkendegivelser i de gennemførte interviews, illustrerer en status på cabotagekørsel udført af danske virksomheders chauffører i udlandet, som vigende i forhold til omfanget af udenlandske virksomheders cabotagekørsel i Danmark. En del danske virksomheder har datterselskaber i udlandet, og udfører i regi af disse cabotagekørsel, i bl.a. Danmark. Men chaufførerne i disse selskaber er ikke i målgruppen for denne analyse, da de ikke har mulighed for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Tidspunktet for gennemførelse af analysen, med den globale finansielle krise og deraf følgende afmatning, og de lovgivningsmæssige og ovennævnte forhold vedrørende cabotagekørslen, kan ikke udelukkes at have nogen betydning for analysens indhold og konklusion. Med udgangspunkt i mængden og antallet af cabotagetransporter, udført af danske transportvirksomheder, med dansk indregistrerede køretøjer og danske (eller i den danske virksomhed ansatte udenlandske) chauffører, vurderes der ikke umiddelbart, og set i en tidshorisont på 2-4 år, at kunne dokumenteres et behov for nye eller ændrede uddannelsestiltag på området. En udligning af omkostningsniveauet indenfor EU, specielt på lønområdet og en del af de sociale omkostninger, kan være blandt de faktorer, der kan ændre analysens konklusion. 17

Bilag 1 Interviewguide Til brug ved: Analyse til afdækning af eventuelle øgede uddannelseskrav til chauffører der udfører cabotagekørsel. Herunder sprogfærdigheder og indsigt i sociale- og kulturelle forhold. Firma navn: Interviewet person (navn/stilling): Transporttype: 1. I hvilke lande udfører virksomheden cabotagekørsel på nuværende tidspunkt? 2. I hvilke lande forventes det at virksomheden foretager cabotagekørsel i de kommende år? (2 4 år) 3. Kræver virksomhedens nuværende niveau af cabotagekørsel, og en evt. udvidelse heraf, særlige sprogkundskaber hos virksomhedens ansatte? 4. Hvilke sprog tales der nu i virksomheden? Vognmand/disponent: Chauffører: 5. På hvilke sprog forventer du at der vil kommunikeres på, i de næste år? (2 4 år) Vognmand/disponent: Chauffører: 6. Har de forskellige sociale- og kulturelle forhold, i de lande hvori der køres cabotagekørsel, nogen indflydelse på afvikling af transporten? Og i givet fald hvilke? 7. Er der et behov for oplysning/uddannelse for at højne chaufførens indsigt, i de sociale- og kulturelle forskelle, i de af transporterne berørte lande? I høj grad I nogen grad I ringe grad Overhovedet ikke 18

Bilag 1 Kommentarer: 8. Er der et behov for introduktion til, uddannelse i, de mange forskelligartede Nationale regler der er gældende for cabotagekørsel i EU? I høj grad I nogen grad I ringe grad Overhovedet ikke Kommentarer: 9. Hvor vidt finder du, at nødvendige kompetencer bibringes chaufføren i eksisterende uddannelser? I tilstrækkelig grad I nogen grad I ringe grad Overhovedet ikke Kommentarer: 19