Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING

Amtssygehuset i Gentofte ÅRSBERETNING 2000

Årsberetning 2000 Amtssygehuset i Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup 39 77 39 77 e-mail: ango@gentoftehosp.kbhamt.dk Redaktionsudvalg: Anne Baxter, informationsmedarbejder Helene Ryttersgaard, fotograf Karina Bjerregaard, tegner/grafiker Tekst: Teksten er skrevet af Anne Baxter, samt de respektive afdelingsledelser. Fotos: Mette Bøgemose & Ditte Løkken, Klinisk Foto Illustrationer: Karina Bjerregaard, Tegnestuen / Klinisk Foto Illustrationerne er tegnet på Afdeling L, T, Teknisk afdeling, Centralkøkkenet, Klinisk Foto og i kantinen i august 2001. Layout: Lisa Kahn, Tegnestuen / Klinisk Foto Produktionsstyring Karina Bjerregaard Tryk: Kailow Tryk ISO 14001 Miljøcertificeret Oplag: 2000 Tryksag

Indhold Forord............................................. 4 Amtssygehuset i Gentofte 2000.......................... 6 Informationsteknologi............................... 10 Uddannelse og udvikling............................. 14 Nye behandlingstilbud............................... 18 Børn på hospitalet.................................. 22 Miljø............................................ 26 Forskning og kvalitetsudvikling........................ 30 Apopleksi og demens................................ 40 Sygehuset i tal...................................... 44 Afdelingsoversigt................................... 46 Organisationsplan.................................. 58 3

Forord Spådomme om IT-nedbrud og andre IT-ulykker udeblev, da årstallet 1999 blev udskiftet med år 2000. Alle IT-systemer, som kunne tænkes at gå i sort, var i god tid blevet udskiftet med nye og mere avancerede systemer, så det blev et godt og roligt nytår, hvor nye udfordringer kunne begynde. De forestående dialogbaserede aftaler var blandt de mange nye udfordringer, som Københavns Amtssygehus i Gentofte beskæftigede sig med i år 2000. Med virkning fra år 2001 træder aftalen i kraft mellem Københavns Amts sygehusledelser og Sygehusudvalget samt mellem den enkelte afdeling og sygehusledelsen. Aftalerne vil indeholde en række mål, herunder servicemål, kvalitetsmål og mål for sundhedsvidenskabelig forskning. Alle mål, som er vigtige for at opfylde de krav, der stilles til et moderne og velfungerende sygehusvæsen. Ovennævnte mål er ikke nye for sygehuset. Igennem flere år har netop servicemål og kvalitetsudvikling været særlige indsatsområder, med uddannelse af kvalitetsnøglepersoner, kompetenceudvikling, etablering af kliniske databaser mv. Årsberetningen er med til at belyse netop disse indsatsområder. Samtidig giver beretningen et godt billede af Københavns Amtssygehus i Gentofte og de indsatsområder, som sygehuset ønsker at udbygge og videreføre i årene fremover for fortsat at tiltrække, tilfredsstille og fastholde et højt specialiseret personale samt borgerne i sygehusets optageområde. Herudover er årsberetningen også en god anledning til at takke sygehusets personale og samarbejdspartnere for et godt samspil i det forgangne år. Sygehusledelsen 5

År 2000 blev et travlt år på Københavns Amtssygehus i Gentofte (KAS Gentofte). Det vidner blandt andet sygehusets aktivitetstal tydeligt om. 72.402 patienter blev afsluttet i år 2000 i forhold til 68.934 afsluttede patienter i 1999. Inden for forskning, uddannelse, kvalitetsudvikling og miljø har der, traditionen tro, også i det forgangne år været en mærkbar aktivitet, som har præget sygehuset i en fremadgående retning. Også på det personalepolitiske, det organisatoriske og det bygningsmæssige område har der været igangsat mange nye tiltag. På de følgende sider er det muligt at få et lille indtryk af de mange aktiviteter, som sygehuset har beskæftiget sig med i år 2000. Røgfrit sygehus år 2000 Som et af de første større sygehuse i Danmark blev der med virkning fra den 1. januar 2000 indført rygeforbud på KAS Gentofte for personalet. Rygeforbudet gælder både inde og ude. Beslutningen er taget af hovedsamarbejdsudvalget og har været en proces, som har stået på igennem flere år. I forlængelse af rygeforbudet er der etableret et 2-årigt rygeafvænningsprojekt, hvor personalet kan deltage. Sygehusledelsen samlet igen Sygehusledelsen blev i løbet af sommeren igen en samlet sygehusledelse med ansættelsen af chefsygeplejerske MPA Torben Laurén og cheflæge Niels Henrik Holländer.

Amtssygehuset i Gentofte Ny løn I april 2000 overgik hovedparten af sygehusets ansatte til ny løn. Ny løn afløser den tidligere automatiske lønstigning via anciennitet. Fremover forhandles grundlønnen med supplement af kvalifikationsløn og funktionsløn. Det har krævet omfattende forhandlinger, men mod årets slutning var de fleste forhandlinger gennemført. Samtidig har sygehusets hovedsamarbejdsudvalg igangsat et udvalgsarbejde, der skal udarbejde en lønpolitik for sygehuset. Modul tjenestetid I efteråret startede planlægningen af implementeringen af vagtplanlægningsmodulet»modul tjenestetid på sygehuset«. En styregruppe blev nedsat. Gruppen forventer en opstart af implementeringen primo 2001. Medarbejderundersøgelse Hvert år gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne. Hovedtemaet for undersøgelsen i 2000 var: Mål og strategi, personalepolitik, ledelsesforhold, personaleudvikling, arbejdsforhold og samarbejde. På trods af den lave svarprocent på 41% viste undersøgelsen dog, at der skal meget mere fokus på undersøgelsens hovedtemaer. Rekrutteringsudvalg I år 2000 blev der, efter ønske fra afdelingsledelserne, nedsat et rekrutteringsudvalg. Udvalget skal følge rekrutteringssituationen og drøfte forslag til forskellige initiativer. Seniorpolitik, sygdomspolitik og graviditetspolitik Mangel på arbejdskraft samt fravær i forbindelse med sygdom og graviditet er nogle af de områder, som sygehuset har ønsket at sætte fokus på. Hovedsamarbejdsudvalgudvalget har derfor nedsat et udvalg indenfor de 3 nævnte områder, med henblik på at udarbejde en politik på disse områder, som kan fremlægges i løbet af 2001. Hovedsamarbejdsudvalget skifter navn Den 1. oktober 2000 trådte den nye lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse (MED-aftale) i kraft. Det betød, at det tidligere hovedsamarbejdsudvalg blev nedlagt, og et nyt hovedudvalg blev oprettet. Lokalaftalen er indgået på baggrund af rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, som de centrale parter indgik den 25. oktober 1996. 7

Forslag til ny ledelse af sygehusene I efteråret blev en ledelsesrapport med forslag til en ny ledelsesstruktur sendt til høring på Københavns Amtssygehuse. Færre afdelinger med kun én chef i spidsen var blandt andet nogle af forslagene. I december 2000 kom resultatet af høringen og amtsrådets beslutning. Afdelingsledelserne forbliver, men det skal være en entydig ledelse. Sygehusledelsen styrkes, og vil fra medio 2001 bestå af en sygehusdirektør og 3 vicedirektører. Serviceudviklingsprojekter I september 1999 nedsatte sygehusledelsen en projektgruppe med ledelse og tillidsrepræsentanter fra sygehusets rengøringsafdeling og portørcentral. Følgende 5 udviklingsprojekter blev udgangspunktet: Sengerengøring og -opredning Serviceopgaver på sengeafsnit Administrative serviceopgaver Rengøringsopgaver inde og ude Vaskeriopgaver I år 2000 blev sengerengøringen og -opredning gradvist igangsat. Herudover blev også udendørsrengøringen igangsat omfattende rengøring af blandt andet terrasser, havemøbler, parasoller, askeurner m.v. Der blev etableret et flytteteam, og endelig blev der i telefoncentralen etableret en nattekoordinator for portør, rengøring og vægter. andre sygehuse. En meget vigtig, men knap så synlig aktivitet foregår, når praksiskonsulenten er på besøg på afdelingen, og der drøfter fælles problemer for primær og sekundærsektoren. Derved kan barrierer nedbrydes, og der kan i fællesskab udarbejdes patientforløbsbeskrivelser, som kan medvirke til en optimal udnyttelse af ressourcerne og til flere tilfredse patienter. Et velfungerende samarbejde mellem afdeling og praktiserende læger kan blandt andet have betydning for antallet af henviste patienter og dermed en økonomisk besparelse for behandling i fremmede amter. I år 2000 har der været udarbejdet 34 Klinik Nyt, heraf 20 fælles for hele Københavns Amt. Herudover har der været afholdt en række temadage, gå-hjemmøder og kurser. Højt specialiseret lungemedicin samlet Den 1. september 2000 var overflytningen af lungemedicinske aktiviteter fra Rigshospitalet gennemført. Det betyder, at Amtssygehuset i Gentofte nu har en højt specialiseret lungemedicinsk afdeling. I forbindelse med overflytningen blev der bevilget et beløb på 5 mill. kr. til gennemførelse af de nødvendige bygningsmæssige ændringer. Praksiskonsulentordningen Ordningen har eksisteret siden 1997. Seks praktiserende læger har, udover deres fuldtidsjob i deres klinikker, et konsulentjob på hospitalet. En praksiskoordinator, som også er praktiserende læge, er ansat til at koordinere arbejdet på sygehuset og til at sørge for koordination med praksiskonsulentarbejdet på amtets 8

Renoveringen af badeforhold er fortsat i år 2000 Efter afslutning af renoveringsarbejderne på medicinsk afdeling F og kirurgisk afdeling D i 3. patientbygning er renoveringen fortsat i en del af 2. patientbygning. Renovering af kloaknet Københavns Amtsråd bevilgede i marts 2000 1,6 mill. kr. til renovering af sygehusets kloaknet. I første etape blev 900 meter kloaknet renoveret, svarende til 55% af det første indsatsområde. Renoveringen fortsætter i år 2001 og 2002. Udsugning i cochleografirum Som følge af ændrede bedøvelsesmetoder har det været nødvendigt at installere udsugning i det eksisterende cochleografirum, hvilket medførte en gennemgribende renovation af rummet. Udvidelse af røntgenafdelingen I 2000 fik røntgenafdelingen bevilget en ny MR- og CT-skanner. I samme forbindelse blev afdelingen udbygget med en ekstra tilbygning oven på den eksisterende røntgenbygning. Udbygningen, også kaldet»den grå diamant«, er»fremtidssikret«da der er gjort plads til yderligere to skannere. Medarbejderidéprisen Professor, overlæge, dr.med. Torkil Menné, Kursusreservelæge, ph.d. Eva Benfeldt, begge dermatologisk afdeling K, og overlæge, dr.med. Jesper Sonne, kl. farmakologisk enhed, medicinsk afd. F, modtog i februar 2000 Københavns Amts Erhvervspris på 40.000 kr. Prisen blev givet for ideen bag oprettelsen af et Dermatologisk-Farmakologisk Forskningscenter et murstensløst center med Løvens Kemiske Fabriks Dermatologiske Forskningsafdeling som samarbejdspartner. Samarbejdsprojektet handler om forskning i lægemiddelkemi. Hvad sker der, når man smører lægemidler på den menneskelige hud? Hvor hurtigt trænger lægemiddelerne ind i huden, og hvordan reagerer huden på dem? Samarbejdsprisen Klinisk-biokemisk afdeling og kardiologisk afdeling P modtog sammen med firmaet Merck, Sharp & Dohn (MSD) Københavns Amts Samarbejdspris 2000. Prisen blev givet for initiativet og samarbejdet omkring udvikling af den elektroniske patientjournal i HjerteRask. 3,5 mio. kr. fra A. P. Møllers forskningsfond Overlæge, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen og overlæge, dr. med. Steen Pehrson, kardiologisk afdeling P, modtog 3,5 mio. kr. fra A.P. Møllers forskningsfond til køb af et avanceret elektrofysiologisk computersystem, CARTO systemet, som bruges til kortlægning af hjerterytmeforstyrrelser. Legetøj og inventar fra Lions Club Lions Club donerede legetøj og inventar til et nyindrettet børneventeværelse ved lægevagten. Kunstnergave fra Nykredit Til glæde for personale, patienter og pårørende har Nykredits Fond med støtte fra Sundhedsministeriet gennemført et projekt med det formål at forære samtlige danske offentlige hospitaler et antal litografier. Børnehjælpsdagen Fonden»Børnehjælpsdagen«spredte glæde hos de mange indlagte børn med et forrygende julegaveorgie. Gaverne blev uddelt af skuespillerne Peter Mygind og Sofie Lassen-Kalhke. Åbent-hus-arrangementer for borgere Sygehusets årlige åbent-hus-arrangementer startede i marts 2000 på Gentofte Salgsmessen i Kildeskovshallen. Lungemedicinsk afdeling Y tog temperaturen på Gentofte kommunes borgeres rygevaner. Herudover blev der afholdt åbent-hus-arrangementer på sygehuset omhandlende ledegigt, depression og hjertesygdomme. Alle arrangementer var mere end velbesøgte. Forskning og kvalitetsudvikling 9

Kortere ventetid for patienterne på Klinisk-biokemisk Afdeling Med indførelse af elektronisk køsystem er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 16 til 7 minutter I juni 2000 indførte Klinisk-biokemisk afdelings ambulatorium elektronisk køsystem, som det kendes fra posthuse og banker. Det betyder, at ventetiden for de godt 900 patienter, som hver uge får taget blodprøver, EKG og glucosebelastninger, er mere end halveret. Når patienterne møder i ambulatoriet, får de udleveret et nummer udskrevet fra det elektroniske køsystem. Systemet giver mulighed for at skelne mellem forskellige typer patienter, således at en gruppe patienter, f.eks. patienter, hvor hastesvar er påkrævet eller patienter, der får foretaget de såkaldte»spar et besøg«- prøver, prioriteres før andre. Prioriteringen eller servicetyper, som det kaldes, håndteres på samme måde som pakkepost, billetkø osv. på posthusene. Når patienten kaldes til blodprøvetagning, trykker bioanalytikeren på en knap i prøvetagningsstedet. Herved registreres ventetiden automatisk på samtlige patienter. Betjeningstiden registreres automatisk, når næste patient kaldes ind. Forlades prøvetagningsstedet, f.eks. i forbindelse med en pause, trykker bioanalytikeren på <stop>, herved opdateres antallet af åbne prøvetagningssteder automatisk.

Informationsteknologi En overvågningscomputer er placeret hos den bioanalytiker, der tilrettelægger personalefordelingen til de forskellige arbejdsfunktioner. Via overvågningscomputeren får bioanalytikeren et hurtigt overblik over den aktuelle situation i ambulatoriet. Det betyder, at personale fra andre arbejdsfunktioner hurtigt kan tilkaldes, når ventetiden overstiger 15-20 minutter. Er der kun få eller ingen patienter, bliver personalet fra ambulatoriet tildelt andre arbejdsopgaver. Overvågningscomputeren fører daglig statistik. Nedennævnte præsentationer kan fås i talform eller som grafisk oversigt. Ventetidsstatistik herunder også akumuleret ventetid Antal ambulante patienter, - fordelt på de forskellige servicetyper - fordelt pr. time, pr. dag eller pr. uge Betjeningstid pr. patient Antal betjente patienter pr. prøvetagningssted I programmet er der endvidere mulighed for simulation af ændrede forhold, f.eks. åbning af flere prøvetagningssteder og heraf følgende konsekvenser for ventetiden. Efter indførelsen af det elektroniske køsystem er middelventetiden faldet fra 16 minutter til 7 minutter med samme personaleforbrug, men bemandet efter travlhedsperioderne. Dermatologisk afdeling K Medicinsk Multimedie Center Dermatologisk afdeling deltager i Medicinsk Multimedie Center i samarbejde med andre afdelinger i Københavns Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Panum Instituttet og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Projektets formål er at udbrede udnyttelsen af den moderne informationsteknologi i undervisningen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Herunder at evaluere og klassificere multimedie produkter til brug i undervisningen. Projektet er støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Nye dimensioner inden for fosterovervågning Gynækologisk/obstetrisk afdeling deltager som eneste danske center i et toårigt fælleseuropæisk EU-finansieret kvalitetsudviklingsprojekt. Projektets formål er at udbrede og implementere et vidensbaseret system (STAN). Ved hjælp af avanceret computerteknologi kombinerer systemet den hidtil anvendte analyse af fosterhjertefrekvens (CTG) med en computeranalyse af fosterhjertecardiogrammet (ST-analyse under fødslen). Store internationale 11

undersøgelser har vist, at STAN- systemet forbedrer muligheden for at identificere de fostre, der er truet af iltmangel under fødslen. Resultatet af disse studier viser, at antallet af børn med hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen kan nedbringes betydeligt. Undersøgelsen viser også, at det er muligt at nedsætte antallet af kejsersnit, hvor der er mistanke om iltmangel hos fosteret. Kvalitetsudviklingsprojektet vil vise, om disse resultater kan genfindes ved brug af STAN-apparatur i den daglige klinik, idet man indfører systemet ledsaget af en»undervisningspakke«forestået af særlig uddannede jordemødre og læger i afdelingen. Karkirurgisk afdeling B Optimering af kvaliteten På karkirurgisk afd. B registreres al aktivitet i den landsdækkende kliniske database KarBase. Denne indeholder foruden data om aktivitet tillige en række oplysninger om årsager til behandling, komplikationer og resultater af behandlingen både på kort og lang sigt. Karkirurgisk afd. B har siden sin åbning 1/1 1998 løbende overvåget patientbehandlingen og foretaget justeringer, når det har været fundet nødvendigt. Dette har medført, at afdelingen i år 2000 på en række områder har noteret sig forbedringer. Når der ses på det samlede antal af komplikationer, lige fra de næsten ubetydelige til de alvorlige, er der registreret et fald på 33%, når år 2000 sammenlignes med årene 1998-99. I disse år var afdelingen i øvrigt på linie med landsgennemsnittet. Ses mere specifikt på enkeltområder er eksempelvis antallet af sårkomplikationer, som kan være meget alvorlige indenfor karkirurgien, faldet fra 8% til 5% og antallet af almene komplikationer (hjerte- og lungekomplikationer) er faldet fra 7,4% til 4,8%. Også inden for disse områder lå afdelingen i 1998-99 omkring landsgennemsnittet. Den umiddelbare holdbarhed af perifere omkørselsoperationer (bypass) er steget, ligesom dødeligheden på såvel planlagt som akut operation for udposning på hovedpulsåren er faldet med godt en tredjedel. Disse observationer viser værdien af kontinuerlig overvågning ikke kun af aktivitet men også kvaliteten af de ydelser, der leveres på en sygehusafdeling. Afdelingens registrering af en positiv effekt af en række foranstaltninger virker motiverende for fortsat kvalitetsudvikling på alle niveauer i afdelingen og formentlig også på de serviceafdelinger, der har andel i de forbedrede resultater. Thoraxkirurgisk afdeling R Elektronisk patientjournal (EPJ) Den 4. september fejrede hele Thoraxkirurgisk afdeling R, at den nye udgave af afdelingens elektroniske patientjournal var klar til at blive taget i brug. Der var tale om den foreløbige kulmination af halvandet års arbejde. Overalt i afdelingen, på operationsstuerne, i ambulatoriet, i sekretariatet, på sengeafdelingerne og lægekontorerne er der opstillet PC ere. I alt 45 arbejdsstationer, der via sygehusets netværk har forbindelse til afdelingens database. Programmet, som er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af egne medarbejdere og programmører fra WM-data, giver adgang til alle de kendte elementer i den gamle papirudgave af patientjournalen samt alle afdelingens instrukser og vejledninger. Yderligere er

der mulighed for at supplere med oplysninger fra hjemmesider på Internettet. Dokumentation og sundhedsfaglig vejledning forenes herved. I den elektroniske journal indgår afdelingens standard plejeplaner, og der er sider til registrering af afvigelser i henhold til VIPS-modellen. Denne problemorienterede struktur går igen i kontinuationsnotaternes opbygning. I det hele taget er programmet tilpasset afdelingens arbejdsgange. Det medfører derfor en revision af afdelingens arbejdsrutiner. Det er afdelingens mål at blive helt fri for papir, men indtil sygehusets afdelinger er blevet opdateret til elektronisk standard, vil der blive lavet papirdokumentation af alle forløb. at udelukke muligheden for at begå de fejl, som i det nuværende ordinationssystem sker ved overførsel af data fra diktafon/kladde til journal og medicinkardex. at systematisere registreringen af medicineringen at dokumentere medicingivningen at få større fokus på brug af rekommanderede lægemidler Med baggrund i nogle af de medicinjournaler, der findes på andre sygehuse i Danmark, er der designet et skema med hjælp fra amtets AV-central. Dette skema forventes endelig godkendt i marts 2001, hvorefter det trykkes og sættes i pilotdrift. Til efteråret korrigeres journalen på baggrund af de indhøstede erfaringer, og vil så blive tilbudt til alle øvrige afdelinger på amtets sygehuse. Centralapoteket ApoVision Dansk Selskab for Sygehusapotekere har i samarbejde med Amgros udviklet en IT-løsning fælles for alle landets sygehusapoteker med betegnelsen ApoVision. Projektet startede i 1998, og i sommeren 1999 tog Centralapoteket første version af programmet i brug. I 2000 er apotekets indkøb og registrering af råvarer omlagt til ApoVision, og der er skabt adgang til online bestilling af medicin på de afdelinger, hvor Centralapotekets farmakonomer udfører medicinservice. Projektet fortsætter i 2001, hvor en række manuelle kontrolfunktioner erstattes af skanning af stregkoder og der åbnes mulighed for, at apotekets grønlandske kunder kan bestille medicin og statistikker på internettet. KAMOS I projekt KAMOS, Kvalitetsudvikling Af Medicin Ordinationerne på amtets Sygehuse, indføres som forsøg på Medicinsk afdeling E, Amtssygehuset i Herlev en medicinjournal fælles for læger og sygeplejersker. Projektet har følgende mål: Patologisk-anatomisk institut Elektronisk diktersystem Patologisk-anatomisk institut overgik i 2000 til elektronisk diktersystem. Alle diktater arkiveres som en lydfil, hvorfra de kan hentes frem af sekretæren. Lydkvaliteten er væsentlig bedre end ved vanligt diktersystem. Man har dog endnu ikke fået sammenkoblet det elektroniske diktersystem og afdelingens patologisystem. Elektronisk indkaldelsessystem 1. april 2000 tog Patologisk-anatomisk institut et nyt elektronisk indkaldelssessytem til Folkeundersøgelsen mod livmoderkræft i brug. Da man et halvt år tidligere tog det elektroniske patologisystem i brug var der ikke taget højde for, at man skulle indkalde patienter til de profylaktiske undersøgelser. Amtets patologiafdelinger har i samarbejde med amtets IT-afdeling og JO-informatik udviklet en indkaldelsesmodel. Herved sikrer man, at kvinder i aldersgruppen 25-45 år indkaldes til forebyggende undersøgelser mod livmoderkræft. Amtet har endnu ikke besluttet at udvide aldersintervallet til aldersgruppen 23-60 år. Informationsteknologi 13

Anæstesiologisk afdeling Ny intensiv specialuddannelse Med Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 19. juni 1997 blev den intensive efteruddannelse til en specialuddannelse på lige fod med anæstesisygeplejerskernes. Formålet med den nye uddannelse er, at sygeplejersker erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at kunne varetage funktionsområder på intensiv afsnit m.v. På KAS Gentofte blev uddannelsen så småt igangsat i 1998 og i år 2000 er 15 sygeplejersker startet på den nye uddannelse. Uddannelsen er 2-årig, inddelt i 3 perioder. En introduktionsperiode på 6 måneder efterfulgt af to blokke på henholdsvis 6 og 12 måneder. Uddannelsen er en kombination af praktik, teoretisk undervisning, praktikperioder på andre kliniske afdelinger/sygehuse og udarbejdelse af en afsluttende skriftlig opgave. Kursisterne indgår med differentieret arbejdsværdi i normeringen, afhængig af den enkeltes uddannelsesfase. Kursisterne modtager systematisk vejledning og supervision i både den praktiske uddannelse og ved udarbejdelsen af eksamensopgaven. For sygeplejersker, som har gennemgået efteruddannelsen for intensivsygeplejersker, er der en meritordning. En del af sygeplejerskerne ved intensivafdelingen har allerede et efteruddannelsesbevis. De kan derfor nøjes med den teoretiske eksamen samt udarbejdelse af en skriftlig opgave på minimum 15 sider.

Uddannelse & udvikling Ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin En ny fælles nordisk overbygningsuddannelse i intensiv medicin er etableret i samarbejde med en række universitetsafdelinger og The Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Medicine (SSAI). Anæstesiologisk afdeling er involveret både organisatorisk og i tilrettelæggelse af og afvikling af kurserne, og lægerne fra afdelingen er blandt de første danske deltagere i denne uddannelse. Stolpegård, afdeling V Evaluering af uddannelsesforløb for behandlere i at medinddrage børn og unge af psykisk syge i den psykoterapeutiske behandling. Børn af psykisk syge forældre har særlig risiko for at udvikle psykiske problemer, men overses alligevel ofte i voksenpsykiatrien som vigtige pårørende. På den baggrund bevilgede Sundhedsministeriet i 1998 økonomiske midler til et 2 1 /2-årigt projekt, der havde til hensigt at udvikle den forebyggende indsats overfor børnene af de psykisk syge voksne, som blev henvist til behandling på Stolpegård. Projektet omfattede forskellige elementer, bl.a. gennemgik det behandlende personale et efteruddannelsesforløb i familiesamtaler med deltagelse af børn og unge. I uddannelsen indgik både teoretisk undervisning og oplæring under supervision. I forbindelse med nøglepersonuddannelsen i kvalitetsudvikling i Københavns Amt blev denne efteruddannelse evalueret. Formålet var at undersøge, om uddannelsesforløbet førte til, at personalet udviklede større kompetence til at inddrage børn i familiebehandling og rådgivning. Evalueringen omfattede både en spørgeskemaundersøgelse og flere fokusgruppeinterviews. Behandlerne var meget tilfredse med uddannelsen. Forløbet medførte en større kompetence til at motivere de voksne patienter til at tage børnene med til samtale, og til at inddrage børnene på en relevant måde i familiesamtaler. De behandlere, som havde haft flest sagsforløb fik mest kompetence. Størst blev kompetencen i forhold til teenagere, mens der fortsat er behov for træning i at inddrage småbørn og vurdere indikation for at inddrage børnene i familiesamtaler. Projektet er for tiden under afslutning, og det diskuteres i øjeblikket, hvordan den erhvervede kompetence kan fastholdes og udvikles i en form, der modsvarer afdelingens fremtidige behandlingsopgaver. Der er udarbejdet en evalueringsrapport om uddannelsesforløbet, som kan rekvireres. 15

Børneafdelingen Pædiatrisk sygepleje To sygeplejersker har deltaget i pædiatrisk efteruddannelse. Uddannelsen varer et år og indeholder fem teoriuger samt et års praktik på en anden børneafdeling. Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et skriftligt projekt. Internt i afdelingen er der oprettet en rotationsstilling for sygeplejersker. Formålet med stillingen er at få et bredt og grundigt kendskab til pædiatrisk sygepleje, men også at sygeplejersken udvikler sig fagligt. I rotationen kommer sygeplejersken ud på alle afsnit samt i ambulatoriet. Til stillingen er knyttet selvstændige litteraturstudier samt vejledning. En afdelingssygeplejerske har taget sundhedsplejerskeuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og er nu ansat som uddannelsesansvarlig. Undervisning af praktiserende læger Børneafdelingen har, i samarbejde med praksiskonsulenten arrangeret, undervisningsdag for amtets praktiserende læger med deltagelse af undervisere fra amtets 2 børneafdelinger Introduktionsstilling i pædiatri En reservelæge fra afdelingen har taget initiativ til oprettelse af undervisningskurser for alle læger i introduktionsstilling i pædiatri på Sjælland. Dermatologisk afdeling K Fokus på IT-uddannelse Afdelingens ledelsesmæssige strategi for personaleudvikling har gennem år 2000 været at styrke den personlige og faglige udvikling af både ledere og medarbejdere. Afdelingen har fokuseret på blandt andet ITuddannelse af så mange faggrupper som muligt. Kompetenceudvikling af personalet planlægges i dialog mellem leder og medarbejder, og er en del af den årlige medarbejdersamtale. Der er lagt vægt på uddannelse af nøglepersoner inden for kvalitetsudvikling, sygeplejedokumentation, IT og nøglepersoner vedrørende sygehusets misbrugspolitik. I afdelingen foregår udviklingen via monofaglige og tværfaglige team.

Sygeplejens udvikling og forskningsudvalg Afdelingssygeplejerskernes uddannelsesprofil Under arbejdet med den lokale udviklings- og forskningsstrategi blev udvalget opmærksom på, hvor vigtigt det er, at afdelingssygeplejerskerne har den uddannelsesmæssige baggrund til at varetage udviklingen af faget. Der gennemførtes derfor en spørgeskemaundersøgelse til belysning af denne gruppes uddannelsesprofil. Undersøgelsens resultat indgik i overvejelserne omkring fordeling af midler til sygeplejerskers videreuddannelse. Skadestuen Ekstra fokus på uddannelse Skadestuen har et tværfagligt uddannelsesudvalg. Formålet med udvalget er bl.a. at styrke skadestuens faglige udvikling og at økonomisere bedst muligt med de til rådighed stående midler. I år 2000 var der satset ekstra kraftigt på uddannelse af personalet, såvel internt som eksternt. Taget som et gennemsnit har medarbejderne været på uddannelse/kursusdage, svarende til 5,7 dage pr. medarbejder. Dette er en øgning på 1,9 dage pr. medarbejder i forhold til 1999. Skadestuen har kunnet opnå denne kraftige øgning af tilbud til personalet gennem stor fleksibilitet fra personalets side, samt stor velvilje og hjælp fra andre afdelinger på sygehuset. Fordelingen af uddannelse og kurser har været 25% på temadage, 50% på enkeltpersoners kursus og de sidste 25% på VIPS aktiviteter, skadestuekongres i Edinburgh og tillidsmandskurser Der er en kontinuerlig uddannelse af personalet i skadestuen. Baggrunden for dette er ønsket om udvikling af personalet og samtidig en naturlig følge af Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Meget af uddannelsen er kommet i stand som et samarbejde mellem læger og sygeplejersker på skadestuen, medens anden undervisning er kommet i gang med god hjælp fra vore samarbejdspartnere på sygehuset. ATCN & ATLS ATCN = Advanced Trauma Care for Nurses ATLS = Advanced Trauma Life Support ATCN blev etableret i 1985 I Arizona, USA. En gruppe sygeplejersker blev inspireret af lægernes kursus ATLS, og samtidig mente de, at det ville gøre en forskel på plejen af den svært tilskadekomne patient, hvis modtagelse, behandling og pleje blev varetaget af læger og sygeplejersker efter samme principper. ATCN bygger på enkelte principper for modtagelse, behandling og pleje af svært tilskadekomne patienter nøjagtig som ATLS. I 1998 fik Hong Kong som det første land, uden for USAs grænser, ATCN. Danmark er med planlægningen (2000) og etableringen (2001) kun det tredje land i verden, som kan tilbyde ATCN -kurser for sygeplejersker. Hvorfor så denne snak om ATCN, jo, det skyldes, at KAS Gentofte, som én af de eneste skadestuer i landet, bortset fra traumecentrene, har fået uddannet en sygeplejerske efter disse principper. Sygeplejersken er gået videre og er blevet instruktør i ATCN. Det er fremover denne sygeplejerskes opgave at oplære personalet efter disse principper. Uddannelsen kommer til at øge det faglige niveau i skadestuen på såvel den sygeplejefaglige som den lægelige side. Undervisning af andre personalegrupper På skadestuen uddannes der sideløbende med sygeplejestuderende i punktpraktik, lægesekretærelever og læger også forskellige andre personalegrupper, herunder militærfolk, søofficerer, tandlæger, ambulancetjenesten og politiet. I 2000 blev forberedelserne gjort, således at skadestuen i januar 2001 har kunnet byde den første sygeplejestuderende velkommen til hendes 7. semester. Dette betyder, at sygeplejestuderende fremover kan tage deres afsluttende eksamen herfra. I første omgang kun i den medicinske skadestue, men afdelingen håber i løbet af dette år også at kunne byde velkommen til en sygeplejestuderende i den kirurgiske del af skadestuen. Skadestuen på KAS Gentofte er den eneste skadestue i amtet, hvor dette for nærværende er muligt. Uddannelse & udvikling 17

Projekt Gang-i-Gen Karkirurgisk afdeling B tilbyder medicinsk behandling til patienter med åreforkalkning i benene Som den første karkirurgiske afdeling i Danmark har Karkirurgisk afdeling B startet projektet Gang-i-Gen. I stedet for blot at tilbyde patienten karkirurgisk operation eller såkaldt konservativ behandling, hvor patientens symptomer ikke er fremskredne nok til operation, tilbyder afdelingen at behandle årsagen til åreforkalkningen. Projekt Gang-i-Gen fokuserer på risikofaktorerne, der ligger til grund for åreforkalkning. Åreforkalkning er den populære samlebetegnelse for fedt-, bindevæv-, protein- og kalkaflejringer i karvæggen, som giver forsnævring og hindrer blodet i frit at løbe igennem blodåren. Behandlingen i projektet bygger på de samme principper, som dem hjertepatienter tilbydes i HjerteRask-i-Gen ambulatoriet på Kardiologisk afdeling: omlægning af kost, kolesterolsænkende medicin, hjælp til rygeophør og motion. Når åreforkalkningen viser sig ved vindues-kiggersyge (claudicatio intermittens), hvor patienten får smerter i benene ved at gå en kortere eller længere strækning, er der ofte åreforkalkning andre steder i kroppen, f.eks. ved hjertet eller halsens pulsåre. Symp-

Nye behandlingstilbud tomerne viser sig som hjertekrampe (angina pectoris), blodprop i hjertet eller slagtilfælde, afhængig af hvor forkalkningen er værst. Uanset hvor åreforkalkningen sidder er årsagen den samme, og det vil derfor være logisk at tro, at kolesterolsænkende behandling vil have samme gavnlige effekt hos patienter med åreforkalkning i benene som i hjertet. Projektets to hovedformål er at undersøge om: patienter, der er karopereret med primær by-pass operation i benet og efterfølgende behandles medicinsk, har større chance for, at operationen holder, og åreforkalkningen standses, og om patienter med gangudløste smerter, som behandles med kolesterolsænkende medicin, har mindre risiko for, at der viser sig symptomer fra åreforkalkning i hjerte og hjerne. Klinisk assistent Jean Bismuth og projektsygeplejerske Søs Madelung varetager i praksis undersøgelserne, vejledningen og behandlingen ved regelmæssige ambulatoriebesøg. Ved hvert besøg får patienten, ud over en undersøgelse af blodkar, blodtryk og måling af kolesteroltal, en individuel vejledning og samtale om faktorer, som har indflydelse på sygdommens forløb nemlig rygning, kost og motion. Der tages ligeledes stilling til, om der skal gives kolesterolsænkende medicin. Da afdelingen ikke har kapacitet til at inddrage alle patienter i projektet, vil der være grundlag for sammenligning med den gruppe patienter, som ikke deltager i projektet, ligesom den landsdækkende kliniske database, karbasen, giver mulighed for sammenligning. Det er endnu for tidligt at uddrage konklusioner, men det er afdelingens opfattelse, at det har langt større virkning, når patienten taler med og behandles af de samme personer, samme sted hver gang, frem for at de ellers skulle henvende sig flere steder på sygehuset. Nogle patienter bliver skuffede, når der ikke kan gøres noget her og nu, men forstår hurtigt sammenhængen mellem levemåde, risiko for hjertesygdom og betydningen af egen indsats. Afdelingen ønsker på sigt at kunne tilbyde alle patienter med karsygdomme denne forebyggende behandling og vejledning i samarbejde med primær praksis. 19

Håndkirurgisk afdeling T1 Ledbånds- og meniskskader I behandling af håndleddets ledbånds- og meniskskader har afdelingen udviklet en ny behandlingsmetode til suturering af meniskskader artroskopisk (via kikkertmetoden). Meniskskader i håndleddet giver ofte anledning til smerter og bevægeindskrænkninger. Behandlingen har tidligere bestået i enten åben minisksuturering, artroskopisk fjernelse af meniskrester eller dekompression (aflastning af meniskområdet). Røntgenafdelingen Udposning på hovedpulsåren i brysthulen Behandling af udposning på hovedpulsåren i brysthulen kræver som oftest et større operativt indgreb. I samarbejde med Thoraxkirurgisk afdeling R og Karkirurgisk afdeling B har Røntgenafdelingen foretaget den første behandling med indlæggelse af en stentgraft (selvekspanderende, coated metalgitter) i en udposning (aneurisme) på hovedpulsåren i brysthulen. Behandlingen foregik på Thoraxkirurgisk operationsstue under røntgengennemlysning, hvor stentgraften blev indført via bækkenpulsåren og herefter placeret ud for udposning (aneurismet) i hovedpulsåren i brysthulen, så udposningen var dækket, og risikoen for at udposningen brister mindskes betydeligt. Nye skannere til millioner Røntgenafdelingen fik i år 2000 en ny CT-skanner og en ny MR-skanner. Herefter råder afdelingen over to CT-skannere og én MR-skanner. Den gamle CTskanner er dog rent teknologisk langt fra så avanceret som den nye. Den nye MR-skanner er en væsentlig serviceforbedring for amtets borgere. Det er nu blevet muligt i eget regi at kunne foretage en ny form for billeddiagnostik af blandt andet hjerne, hjerte, lunger og organer i bugen, samt muskler og bruskvæv. Gynækologisk/obstetrisk afdeling G Akupunktur til gravide og fødende Læger og jordemødrene på Gynækologisk/obstetrisk afdeling G har i maj-juni måned været på kursus i akupunktur for at kunne give behandling til gravide og fødende. 20