REKORDMANGE BLIVER VIDENPILOTER

dm faktor 4 NR. 1 19. APRIL 2014 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, DELTIDSANSATTE OG ARBEJDSSØGENDE Workshop styrker lediges jobchancer Jeg vil ikke leve et b-liv Sådan oplever en psykolog ledighed REKORDMANGE BLIVER VIDENPILOTER De seneste to år er rekordmange akademikere blevet midlertidigt ansat som videnpiloter. Og i 2014 er der kommet et rekordstort antal videnpilotansøgninger. I de seneste to år er et rekordstort antal højtuddannede blevet midlertidigt ansat som videnpiloter. I 2013 blev 380 akademikere ansat i den offentligt støttede ordning. Siden videnpilotordningen blev introduceret i 2005, har den dermed rundet 1.500 forløb. Det rekordhøje antal skyldes, at det er blevet lettere at finde højtuddannede. Frem til krisen var der benhård konkurrence mellem virksomhederne om at ansætte nye kandidater. På det nye arbejdsmarked er det blevet nemmere at finde kandidater, i takt med at vi også har øget informationen om denne ordning, siger Thomas Alslev Christensen, som er kontorchef i Styrelsen for forskning og information under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der administrerede ordningen frem til den 1. april, hvor Danmarks Innovationsfond overtog den. Videnpilotordningen er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om at få et månedligt tilskud på 12.500 kr. i op til et år til at ansætte en højtuddannet medarbejder som videnpilot til at hjælpe med at skabe vækst og udvikle nye forretningsområder. De typiske videnpiloter er enten humanister eller ingeniører, og de deltagende virksomheder kommer fra meget forskellige brancher og ligger i hele landet. som videnpiloter. I år forventes endnu flere at I 2013 blev rekordhøje 380 højtuddannede ansat De seneste år har den øgede deltage i den offentligt støttede ordning. tilslutning gjort, at midlerne afsat til ordningen har været brugt op langt før årets udløb. I år har videnpilo- Artiklen fortsætter på side 3

2 Kalenderstof HTDA Tirsdag den 29. april kl. 18-21 MØDE MED PSYKOLOG SOFIE FILHOLM MATHIASEN om ledighed og stress, og hvordan du kan håndtere/cope stress. Fredag den 13. juni SEKTORBESTYRELSESMØDE Mødested er ikke aftalt endnu, men kontakt Anne Flint Hallum, afh@dm.dk for yderligere oplysninger. Oplægget vil komme til at bestå af en gennemgang af temaer, som er typisk forekommende i menneskers oplevelse af dét at være jobsøgende. Temaerne vil tage udgangspunkt i personlige erfaringer for så at blive behandlet i et mere psykologfagligt perspektiv, i forhold til hvordan de kan have indvirkning på menneskers trivsel, og om der findes forholdsregler og nyttige redskaber til at håndtere de pågældende problematikker. Sted: DM/MA s lokaler Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, mødelokale 1. 8000 Aarhus Tilmeldning senest 28. april til Anne Flint Hallum, afh@dm.dk (efter først til-møllet princippet maks 40 tilmeldinger). Torsdag den 8. maj kl. 14.00 SEKTORBESTYRELSESMØDE i Aarhus. Sektorbestyrelsen drøfter aktuelle politiske emner, og hvordan vi skal forholde os til konkrete sager, der behandles i Dansk Magisterforening. Hvis du vil have en dagsorden, skal du kontakte Anne Flint Hallum (afh@dm.dk). Efteråret 2014 MEDLEMSSEMINAR UNDER PLANLÆGNING Faste aktiviteter AKTIVE ARBEJDSLØSE AKADEMIKERE Gruppen mødes hver onsdag i DM s lokaler i København. Se mere om gruppen her: http://www.dm.dk/omdm/dmspolitik/ PolitiskeNetvaerk/DM3a/Grundlag JOBLAB hver tirsdag og torsdag i Dansk Magisterforening i København. Joblab i Aarhus hver torsdag. Se mere om tilmelding og emner her: http://www.dm.dk/jobogkarriere/brugdmkarriere. Find HTDA s bestyrelse, vores princip- og arbejdsprogram samt kommende møder her: dm.dk/htda Tirsdag den 27. maj kl. 13-16 MØDE MED STRESSRÅDGIVER OG FORFATTER HELLE ALSTED Lær at skabe trivsel og undgå stress, mens du er ledig. Oplægget handler om, hvad ledighedsstress er, hvorfor det kan opstå, og hvilke signaler man skal være opmærksom på. Derudover kommer Helle Alsted med konkrete værktøjer til, hvordan du som ledig skaber trivsel og forebygger ledighedsstress, samt hvad du kan gøre, hvis du allerede er blevet stresset. Sted: DM/MA, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. Lokalet vil fremgå af skærmen i receptionen. Tilmelding senest 23. maj til Anne Flint Hallum, afh@dm.dk (efter først til mølle-princippet maks. 30 tilmeldinger).

REKORDMANGE BLIVER VIDENPILOTER MAGISTERBLADET 04 FAKTOR 4 01 APRIL 2014 af Martin Ejlertsen me@dm.dk illustration: Bob Katzenelson 3 Artikel fortsat fra forsiden tordningen igen fået 45 mio. kr. til rådighed. Heraf kan op til 20 mio. kr. bruges til videnpiloter med mellemlang videregående uddannelse på bachelorniveau. Resten anvendes til videnpiloter med lang videregående uddannelse på kandidatniveau. Også i år er der kommet flere videnpilotansøgninger end tidligere set. Ifølge Thomas Alslev Christensen skyldes ordningens popularitet i høj grad, at der er mange ledige kandidater på arbejdsmarkedet. Derfor har Styrelsen også intensiveret informationskampagnenom i hele landet om ordningen, ligesom der er indgået samarbejde med regioner og væksthusene om at gå direkte til virksomheder og fortælle dem om mulighederne ved at få ansat en videnpilot. I dag kan det tage lidt længere tid for især nye kandidater at finde et arbejde. Det giver derfor god mening at bruge denne ordning, som i følge flere effektmålinger er god til at få kandidater hurtigere i arbejde, siger han. Nye forretningsområder Den landsdækkende konsulentvirksomhed MacMann Berg løser opgaver inden for et bredt felt af ledelse og organisationsudvikling til forskellige typer af virksomheder. Her er der i dag 15 ansatte. Virksomheden valgte i midten af 2013 at ansætte en cand.mag. som videnpilot, som skal udvikle nye forretningsområder særligt på de sociale medier. Det kan konsulentvirksomheden nemlig bruge som en del af forretningsstrategien for at skabe vækst, forklarer Thomas Johansen, som er partner og chefkonsulent i MacMann Berg. Vi havde brug for en person, som havde særlige kompetencer og viden inden for det felt, da vi ikke havde dette inhouse på daværende tidspunkt. Derfor gav det god mening for os at være med i denne ordning, siger Thomas Johansen. Videnpilotordningen var ifølge ham en perfekt mulighed for virksomheden til med en mindre økonomisk risiko at se, hvilke effekter og perspektiver den nye jobfunktion ville medføre på et nyt forretningsområde for virksomheden. For den økonomiske støtte til virksomheden gennem videnpilotordningen var afgørende for overhovedet at ansætte én til at udvikle dette nye forretningsområde. Men erfaringerne har været så gode, at videnpiloten i MacMann Berg kan se frem til en ordinær ansættelse, når forløbet udløber om cirka et kvart år. Som mindre virksomhed handler dette for os også om at få en risikominimering. Men det har bestemt været en god erfaring. Vi kan se, at vores trafik og synlighed, som var en del af målet, er blevet meget større. Så vi vil fortsætte med denne jobfunktion og ansætte videnpiloten. På den måde lever ordningen hos os jo også fint op til regeringens ambitioner, siger Thomas Johansen. Veletableret tilbud Efter nogle svære år i starten er ordningen i dag blevet et veletableret tilbud. Og mange virksomheders tidligere skepsis over for ordningen er forsvundet. At ordningen har fået rekordmange kandidater tilknyttet skyldes dog også at mange kandidater selv er blevet proaktive med at opsøge jobmulighederne igennem den. Et stigende antal kandidater bruger blandt andet videnpilotordningen som et middel til at få foden ind på arbejdsmarkedet. De virksomheder, som er lidt i tvivl om, hvorvidt de kan bruge en akademiker, får med videnpilotordningen lige et ekstra skub i at tage chancen og prøve det af, fordi de får et tilskud, siger Thomas Alslev Christensen. Han understreger, at Styrelsen i 2013 også har fået virksomhederne til at reflektere ekstra meget over, hvorfor de skal Antal ansøgninger og tilsagn i videnpilotordningen ansætte en akademiker. For at kunne få et tilskud til at ansætte en videnpilot har interesserede virksomheder i 2013 skullet præsentere en innovationsplan. Det har betydet, at der er givet flere afslag, fordi den løbende dialog er blevet opjusteret. Afslagene er derfor typisk blevet givet til de virksomheder, som ikke kunne fremlægge en klar plan for, hvad man ville med virksomheden, hvis man ville ansætte en akademiker, som bringer nye kompetencer med sig. At give tilskud i ordningen handler både om at skabe vækst i den enkelte virksomhed og om at skabe en god arbejdsplads for den akademiker, som bliver tilknyttet som videnpilot. Med en innovationsplan er der skabt mere fokus på, at alle parter får noget ud af ordningen, når man ansætte en højtuddannet, siger Thomas Alslev Christensen. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ansøgninger 138 98 99 94 180 290 525 656 Tilsagn 112 94 98 84 155 262 471 380 Størrelse af tilknyttede virksomheder Små (mindre end 50 medarbejdere) Mellemstore (50-250 medarbejdere) Kønsfordeling af videnpiloter Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 108 92 95 84 151 250 442 289 4 2 3 0 4 12 29 13 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kvinde 38 36 38 28 63 98 199 130 Mand 61 58 60 56 91 162 215 132

4 af Martin Ejlertsen me@dm.dk foto: Magistrenes A-kasse Workshop styrker lediges jobchancer Mange ledige har mistet troen på egne evner, og det fastlåser dem jobløse. Men en workshop om ledighedsstress i Magistrenes A-kasse styrker lediges selvværd og dermed mulighederne for at finde job. Hvis man skal finde et arbejde, er det godt med højt selvværd. Men selvværdet er faktisk i bund hos mange ledige, som er ramt af ledighedsstress. Og det rammer både nyledige og langtidsledige. Længden af ledighedsperioden har nemlig ingen direkte betydning. Den erfaring gjorde karriererådgiver i Magistrenes A-kasse (MA) Lene Vittrup sig i forbindelse med sin afgangsopgave om ledighed, da hun færdiggjorde sin uddannelse til kognitiv psykoterapeut for et par år siden. Derfor han hun sammen med sin kollega Birgitte Vibeke Rasmussen udviklet workshoppen Styr Birgitte Vibeke Rasmussen og Lene Vittrup står uden om ledighedsstress bag workshoppen Styr uden om ledighedsstress i Magistrenes A-kasse. for medlemmer af MA. Her arbejdes ud fra det fokus, at den største forhindring for, at nok, og så kører den negative spiral nedad mod krisen, siger Lene Vittrup. ledige kommer ud af en negativ spiral og kan finde arbejde, ofte ikke er omgivelserne. Det er dem selv. Rigide leveregler Du skal kunne sælge dig selv, for andre gør det ikke for dig. På workshoppen derfor kursisterne med nogle redskaber, På workshoppen udstyrer konsulenterne vinder kursisterne en mental rygrad, som der skal skrue ned for de urimeligt høje giver dem troen på sig selv og kontrollen krav til sig selv. Det skal hjælpe dem til at over deres egen situation tilbage, siger forstå, at det er o.k. at opbløde kravene. Lene Vittrup. Deltagerne fokuserer på, hvordan de kan Ledighedsstress kan ramme alle. Det hjælpe en fiktiv case ved navn Anne P., og afhænger hverken af alder eller af køn. her igennem får deltagerne nogle værktøjer, de kan arbejde videre med til også at Det afhænger derimod af personligheden, og hvordan man tackler at være ledig. hjælpe sig selv. Der findes mange kilder, som kan skabe ledighedsstress. Den ukendte tidsho- at strukturere og systematisere sin hver- Det handler blandt andet om at lære risont, ensomhed, at systemet bestemmer, gentagne afslag på jobansøgninger lem de drænende og givende hverdagsdag. Man skal have en lige fordeling mel- og såkaldt understress at der ikke stilles krav til en er blandt de mange kend- håndtere bekymringer, adfærd og leveopgaver. Vi giver derfor værktøjer til at te kilder, der ifølge hende skaber ledighedsstressge, siger Lene Vittrup. regler, så man får egenkontrollen tilba- Derudover er der de indre krav. Det Netop den selvkritiske tænkning og kan være de værste kilder. Når man ikke deraf følgende uhensigtsmæssige adfærd kan leve op til sine egne regler og høje fastfryser mange ledige i arbejdsløsheden. Og så får man svært ved at overbevi- krav til sig selv om, at man skal bidrage til både samfundet og familien for at være se en arbejdsgiver om, at man skal have et en o.k. borger, så føler man sig ikke god job. Jobsøgningen strander ganske enkelt. Deltagelse i workshoppen er dog ikke nok, pointerer Lene Vittrup. For at opnå resultater skal man tage redskaberne med derfra alvorligt og arbejde videre med dem hjemme bagefter. Workshoppen er ikke en tryllekur. Men når folk bliver bevidste om, hvilke personlige forhindringer der står i vejen for, at de kommer videre, så vinder de en mental rygrad, der gør dem mere effektive i deres jobsøgning. Der er noget at gøre ved stressen, og det er slet ikke så kompliceret, siger Lene Vittrup. STYR UDEN OM LEDIGHEDSSTRESS På workshoppen får du forståelse for, hvordan stress og selvværd gensidigt påvirker hinanden. Du bliver præsenteret for en række kognitive principper og teknikker, som kan bruges til at blive mere bevidst om egne tanker, følelser og adfærdsmønstre. Hermed kan du få redskaber, som umiddelbart kan anvendes i hverdagen til at forebygge og håndtere ledighedsstress. Kilde: www.ma-kasse.dk

af Martin Ejlertsen me@dm.dk 5 Jeg vil ikke leve et b-liv Glæden over at have afsluttet studierne ændrede sig til frustration og stress for Selma F. Hulshoff over ikke at kunne finde job. Hun har fundet hjælp til at tackle hverdagen i en workshop om ledighedsstress. For ledige er der opture og nedture i løbet af ugens syv dage. Ligesom for alle mulige andre. Men på et tidspunkt rammer man som ledig en bestemt mur. Man føler sig overset. Selma F. Hulshoff er Master of Social Science in Economics & Business Administration fra Roskilde Universitet. Hun afsluttede studierne sidste år og glædede sig til et nyt liv. Et liv på arbejdsmarkedet. Men det er endnu ikke indtruffet. Derfor ramte hun muren. Jeg ramte muren i december. I januar var jeg til en samtale med en coach i Magistrenes A-kasse. Hun anbefalede mig at deltage i en workshop om ledighedsstress, som startede allerede ugen efter. Det skulle være en god mulighed for at få ny inspiration og energi, siger Selma F. Hulshoff. Hun var begyndt at genkende symptomerne på de mørke tanker og stress over at være fastlåst i negative handlemønstre. De tanker genkendte hun kun alt for godt fra en tidligere depression. Mit tankemønster var blevet mørkere, og jeg kunne derfor godt bruge noget hjælp til at komme ud af det. Workshoppen blev en genopdagelse af kognitive redskaber til, hvordan jeg tackler den situation, siger hun. På workshoppen blev de over 20 deltagere præsenteret for en grundig gennemgang af psykologien bag ved det at være stresset og negativt tænkende. Hvordan opstår det, og hvad kan man gøre for at modvirke det? Øjenåbner Deltagerne fik fremlagt en fiktiv case om en ledig kvinde Anne P, som bliver ramt af stress. I grupper skulle de diskutere, hvad man kunne gøre for at få personen ud af denne situation. Casen blev en øjenåbner på en historie, som vækker omsorg og giver lyst til at hjælpe denne person, fortæller Selma F. Hulshoff. På den måde kunne vi sammenligne hendes situation med vores egen måde at administrere vores hverdag på. Her indser man, at der er elementer, man negligerer i sin egen hverdagsboble. Hendes ulykkelige situation blev vendt til, hvordan jeg rent faktisk kan hjælpe mig selv til ikke at blive denne fiktive kvinde, siger Selma F. Hulshoff. Hun forklarer, at arbejdet med at strukturere en hverdag som ledig er en nøgle til, hvordan hun får det bedre med sig selv. Hverdagen skal bygges op som små legoklodser, hvor dagens små som større gøremål planlægges og udføres i tide. Det gælder såvel det at skrive jobansøgninger som at gøre rent i lejligheden og tiden afsat til motion og til at se vennerne. Det skaber overskud, og når man har overskud, får man det også bedre med sig selv. Det handler om at acceptere sin situation, for at man kan komme videre. Jeg vil ikke leve et b-liv som midlertidig ledig. Det skal være et a-liv, som det er for en lønmodtager, siger Selma F. Hulshoff. Hun oplever, at hun let projicerer den generelt negative opfattelse af ledige i samfundet over på sig selv. Men at være ledig er en overgangsperiode. En mellemstation i livet, som man skal lære at affinde sig med, pointerer Selma F. Hullshoff. Hun arbejder nu aktivt hver eneste dag på at strukturere sin hverdag. Det gælder både arbejdet med at skrive ansøgninger og tid afsat til oprydning, til at se vennerne og til at få dyrket motion. Hun skriver sine tanker ned. Det gælder om at få ned på papiret, hvad hun ubevidst forventer af sig selv. Det skal holdes op mod, hvad der er realistisk. Man opstiller oftest et meget strengt regelsæt for sig selv med ekstremt høje og urealistiske krav til, hvad man kan og skal. Det gælder om at vende det om til noget realisme og ikke at gøre det sværere, end det er. Det handler om at acceptere sin situation, for at man kan komme videre.

6 af Martin Ejlertsen me@dm.dk foto: Anne Mette Welling Sådan oplever en psykolog ledighed Uddannet psykolog Sofie Filholm Mathiasen mærkede, hvordan motivation og selvtillid kom på prøve gennem otte måneders ledighed. Hun fortæller, at der ikke findes trylleformularer, men gode råd til at få mere kontrol over sin egen situation. Et rekordstort antal danskere benytter sig af psykologhjælp. Sidste år var 45.000 personer forbi en psykolog i den offentligt støttede ordning til psykologhjælp. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner. Mange ledige oplever også at kæmpe med psykiske problemer. Det har man ikke mindst oplevet i Magistrenes A-kasse, hvor en workshop om at styre uden om ledighedsstress er overbooket hver gang. Sofie Filholm Mathiasen er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet og arbejder i dag på Pædagogisk Psykologisk Afdeling i Frederikshavn med vurderinger af trivsel, adfærd og udvikling hos børn og unge. Men hun kender alt for godt til de udfordringer, der følger med ledighed. Da hun færdiggjorde studierne sidste sommer, endte hun nemlig selv med at gå ledig i otte måneder. Mine tanker om ledighed er naturligvis præget af min egen oplevelse af at være ledig i otte måneder. På en dårlig dag kunne et afslag godt føles ret personligt. Det kunne være hårdt at sende ansøgning på ansøgning uden at få ret meget feedback, og til tider kunne jeg godt føle mig lidt usynlig, siger Sofie Filholm Mathiasen. Jeg følte ikke, at jeg var i en proces, hvor jeg lærte ret meget nyt eller havde noget at bidrage med Hun var til to jobsamtaler, som ikke gav resultat. Det skyldtes fortrinsvis manglende erfaring, men selv når afslagene ledsages af rimelige begrundelser, så er de alligevel hårde, fordi en jobsamtale indgyder håb om noget mere. Et job. Jeg havde dage, hvor jeg ikke følte mig særligt relevant for min omverden. Jeg følte ikke, at jeg var i en proces, hvor jeg lærte ret meget nyt eller havde noget at bidrage med, siger hun. Relevante gøremål Hun forsøgte selv at gøre noget ved sin situation ved at søge erhvervspraktik. Det fik hun hos psykolog Tove Svendsen i Aarhus, som i sin klinik CEUD arbejder med samtaleterapi med voksne udviklingshæmmede. Praktikken varede kun i fire uger, men det blev en periode, der endte med at give langt mere. Det var så godt et samarbejde, at vores kontakt fortsatte, efter at perioden var slut. Jeg kom på klinikken jævnligt og observerede hendes arbejde. På den måde holdt jeg mig i gang og følte, at jeg udviklede mig både personligt og fagligt. Det var meget vigtigt for mig, siger Sofie Filholm Mathiasen. Det var hendes oplevelse, at det var givtigt at engagere sig i sin omverden og på den måde fjerne fokus fra sin egen frustration, fortæller hun. Det var meget vigtigt for min selvtillid, motivation og optimisme i jobsøgningen, at jeg følte mig relevant for andre mennesker, og at jeg følte, at jeg kunne bruges til noget, siger Sofie Filholm Mathiasen. Hun pointere at ordentlig kost, motion og søvn er vigtigt for at opretholde en grundlæggende trivsel. Derudover oplevede hun, at sociale aktiviteter og det at komme ud af huset var med til at sørge for, at dagene ikke gled ud i ét hjemme i sofaen. Jeg synes, det var gavnligt at få struktur i min hverdag, at få udrettet noget og at komme ud og møde andre mennesker. Det var rart at dele bekymringer og frustrationer med andre arbejdsløse, men det var faktisk også vigtigt for mig at tale med mennesker, som ikke var arbejdsløse. Det gav nye input og ideer og åbnede døre til netværk med muligheder for tips om ledige job, siger Sofie Filholm Mathiasen. Uddannet psykolog Sofie Filholm Mathiasen gik selv ledig i otte måneder, før hun for nylig fandt arbejde. Ingen trylleformular Hun kender ikke til en psykologisk trylleformular på, hvordan man undgår, at det er træls at være ledig, som hun udtrykker det på godt jysk. Sofie Filholm Mathiasen har fortrinsvis benyttet sig af kendte netværk som familie og venner. For det betyder meget at se mennesker, vi føler noget for, og som ser og hører os, fortæller hun: De dage, hvor jobsøgningen virkede uendelig, og det var svært at mobilisere optimismen, var det rart, at mennesker, som virkelig kender mig, kunne huske mig på kompetencer og styrker hos mig selv,

7 Arbejdsløshedens onde cirkler ledighed og stress Tirsdag den 29. april fra kl. 18 til kl. 21 inviterer HTDA Aarhus til debataften Mød psykolog Sofie Filholm Mathiasen, som denne aften vil gennemgå nogle af de belastningsfaktorer, der potentielt kan lede til stress. Hun vil fortælle om de første skridt, der skal til for at hjælpe sig selv med at bryde de onde cirkler, der ofte opstår i en arbejdsløshedsperiode, og hun giver sine bud på, hvad man kan gøre for ikke at lade sit liv blive domineret af stress og bekymringer. Oplægget vil bestå af en gennemgang af temaer, som er typisk forekommende i menneskers oplevelse af det at være jobsøgende. Herunder bl.a.: manglende motivation problemer med selvværd frustration og bekymring manglende struktur i hverdagen. som jeg måske ellers havde glemt den dag. Sofie fortæller, at følelsen af selv at kunne gøre noget ved sin situation for hende var afgørende for at bekæmpe frustrationerne over manglende resultater i jobsøgningen. Jeg tror, det er vigtigt ikke at sætte sit liv på pause og at prøve at få noget ud af de timer, man har til rådighed, ved eksempelvis at engagere sig i frivilligt arbejde eller praktik, hvor man føler, at man gør en forskel og bliver udfordret menneskeligt og fagligt, siger hun og slutter: Forhåbentlig kan sådanne udfordringer være med til at skabe nye kompetencer, der kan styrke éns muligheder i jobsøgningsprocessen. Temaerne vil tage udgangspunkt i Sofie Filholm Mathiasens personlige erfaringer for så at blive behandlet i et mere psykologfagligt perspektiv, i forhold til hvordan de kan have indvirkning på menneskers trivsel, og om der findes forholdsregler og nyttige redskaber til at håndtere de pågældende problematikker. Kom i god tid! Fra kl. 19 spiser vi sandwich og udveksler erfaringer om ledighed og stress. Fra ca. kl. 20 vil en repræsentant fra DM eller HTDA fortælle om, hvilken hjælp og støtte du kan få i DM. Sted: DM/MA s lokaler på Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, mødelokale 1, 8000 Aarhus Tilmelding: Senest 28. april til Anne Flint Hallum, afh@dm.dk (tilmelding efter først til mølle-princippet, maks. 40 tilmeldinger).

8 LEDER af Eva Jensen, medlem af redaktionsudvalget i HTDA Retten til at blive hørt Faktor 4 sætter denne gang fokus på ledighedsstress. Mange oplever efter kortere eller længere tids ledighed, at de føler sig stressede og ikke får ret meget ud af deres tid. Magistrenes A-kasse (MA) tilbyder en workshop i ledighedsstress, hvor man arbejder ud fra kognitiv psykologi og assertionstræning. Fra assertionstræningen er hentet en række personlige rettigheder, bl.a. retten til ikke at begrunde sine handlinger og retten til at blive hørt og taget alvorligt. Det er rigtig godt, at MA giver mulighed for at arbejde med ledighedsstress. Men workshoppen dækker kun den personlige side af problemet. Når ledige oplever stress, skyldes det jo ikke kun egne forventninger til sig selv. Der er også et reelt pres fra det omgivende samfund. Og i forhold til jobcenter, a-kasse og anden aktør hjælper det ikke noget at sige, at man har ret til ikke at begrunde sine handlinger. Tværtimod har systemet lov til at stille ubegrundede krav. Det er en voldsom stressfaktor for den ledige, at man ikke har kontrol over sit eget liv. Hvordan kan man så handle på det? Det klassiske svar er, at man kan engagere sig i partipolitik, fagforening og a-kasse, og det gælder jo stadig væk. Man kan også bruge de sociale medier. Men det er også muligt at handle individuelt. Insistér på retten til at blive hørt! Giv feedback til a-kassen, til anden aktør, til jobcentret, til jobkonsulenten, måske også til den arbejdsgiver, der giver afslag. Det drejer sig her ikke om at føre krig mod systemet, men om at hævde retten til at udtrykke sig, at fortælle sin oplevelse af situationen og at blive taget alvorligt som medmenneske. Og nej, man kan ikke tvinge nogen til at ansætte en. Men man kan insistere på at blive mødt med respekt. Når man fortæller sin version af historien, ophæver det ikke systemets magt, men det giver mulighed for at komme i dialog, og det giver en følelse af ikke bare at blive talt til, men også med. Og på sigt tror jeg også, det ændrer systemet. TIRSDAG DEN 27. MAJ KL. 13 TIL 16 INVITERER HTDA KØBENHAVN TIL TRIVSELSEFTERMIDDAG Lær at skabe trivsel og undgå stress, mens du er ledig. Stressrådgiver og forfatter Helle Alsted holder et oplæg om, hvad ledighedsstress er, hvorfor det kan opstå, og hvilke signaler man skal være opmærksom på. Derudover kommer hun med konkrete værktøjer til, hvordan du som ledig skaber trivsel og forebygger ledighedsstress, og hvad du kan gøre, hvis du allerede er blevet stresset. Vi starter kl. 13, hvor vi spiser sandwich og udveksler erfaringer om ledighed og stress. Ca. kl. 13.30 holder Helle Alsted sit oplæg. Fra ca. kl. 15.30 vil en repræsentant fra DM eller HTDA fortælle om, hvilken hjælp og støtte du kan få i DM, og om undersøgelsen APV for ledige, DM 2013. Foto: Colourbox Helle Alsted er forfatter til bogen Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig. Hun har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med speciale i stress og relationer. Hendes undervisning er baseret på hendes uddannelsesbaggrund i kombination med erfaringer fra personlige samtaler med ledige og egne erfaringer med at være ledig. Sted: DM/MA (lokalet vil fremgå af skærmen i receptionen), Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Tilmelding: Senest 23. maj til Anne Flint Hallum, afh@dm.dk (tilmelding efter først til mølle-princippet, maks. 30 tilmeldinger). Faktor 4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Redaktionen: Ole R. Kentmark Peter Magnussen Jakob W. Buhl Inge Birte Velling Inger Staahl Jensen Eva Jensen Redaktionssekretær: Martin Ejlertsen Ansvarshavende redaktør: Eva Jensen Forsidefoto: Colourbox Næste nummer af Faktor 4: 10. oktober 2014