Århus Slagtehus Gruppe 4 Kung Fu Mihewi Fürstenwald Marius André Hjelmervik Emil Møller Pedersen Århus Slagtehus A/S blev indviet den 1. september 1895. I 1999 blev Aarhus Offentlige Slagtehus omdannet til et aktieselskab og fik sit nuværende navn. I dag er Århus Slagtehus en topmoderne slagterivirksomhed med mere end 60 ansatte og en slagtekapacitet på over 1.400 kreaturer om ugen. Århus Slagtehus er Danmarks eneste slagteri der har fået Grade A af EFSIS, en af verdens ledende kontrol og certificeringsselskaber indenfor hygiejne og fødevare. Dette betyder at de som det eneste slagteri i Danmark, kan levere kød til McDonald s. Noget de er meget stolte af. Bygningen Århus Slagtehus består primært af tre bygninger, administrationsbygningen, slagteriet og stalden. Det er beliggende på den sydlige del af industriområdet på Århus havn. Når man ankommer til slagteriet ser man et neonskilt med virksomhedens navn og logo. Der er, ikke nogen særlig tydelig skiltning eller andet der indikerer hvor man kan henvende sig. Pauserummet benyttes til frokoststue af bygningens ansatte og som mødelokale. Slagteribygningen ligner det den er, en industribygning. Der er orden og slagterne har moderne udstyr. Det er samlebåndsarbejde, hvor hver slagter har en opgave. De står på en lift, som de kører op og ned mens de skærer i køerne. Køerne kører rundt hængende i kroge. Til sidst ender køerne i kølerum, hvor de hænger indtil de bliver afhentet af en kølevogn. Den sidste markante bygning er stalden. Et meget sigende billede for slagteriet er køerne der en efter en går fra stalden til slagteriet, der er ingen vej tilbage når de først er kommet derud! 1
Personer Direktør Svend Erik Sjællænder-Pedersen er ansvarlig for produktionen, mens slagtemester Knud Erik Nielsen har ansvar for selve slagteriet. Der er to dyrlæger ansat, som sikre dyrenes helbred. Alle disse befinder sig ofte i begge afdelinger. I administrationen arbejder en økonomi- og administrationschef og tre bogholdere. På slagteriet er der cirka 50 ansatte slagtere. Vores undersøgelser På vores første besøg, fortalte Direktøren om firmaet og dets historie, og vi fik en rundvisning på slagteriet. De næste gange brugte vi til at observere administrationen, hvem der gjorde hvad, hvem der kom ind og hvor de gik hen. Vi lavede også spørgeskemaer til de to grupper i firmaet, et skema til arbejderne og et til administrationen. Derudover har vi gået i fodsporene på hver vores person (direktøren, slagtermesteren og dyrlægen) i et par timer for at se hvad de laver. Vores sidste metode var en probe, hvor vi udstyrede direktøren og slagtermesteren med et kamera. De skulle tage et billede af hvad de var i gang med, hver gang de modtog en SMS fra os. Problemstilling Der er ingen social interaktion mellem de ansatte i slagteriet og administrationsbygningen. Der er en stemning hos slagterimedarbejderne, at de ansatte i administrationen ikke yder noget særligt i forhold til dem og i administrationen er der en opfattelse af brokkekultur blandt slagterimedarbejderne. Ud fra vores spørgeskema kan vi se at de heller ikke er nogen interesse i at have et socialt fællesskab med den anden afdeling. Hvordan kan vi få nedbrudt de to fronter, og få et fællesskabsflow på arbejdspladsen? 2
Det er en arbejdsplads der er stolt af det kvalitetsprodukt de laver, men det kan blive svært uden tilfredse arbejdere. Kan man ved hjælp af nye omgivelser øge fællesskabsfølelsen? Der kommer dagligt mange mennesker udefra på virksomheden, lige fra skoleelever, kunder til vognmænd. For en der aldrig har været på virksomheden, mangler der indikation om hvor man skal henvende sig, det virker ikke imødekommende. Hvad kan gøres for at afhjælpe dette? Indenfor i administrationsbygningen er stemningen af backstage, selvom noget af den burde være virksomhedens frontstage. Der burde være en neutral zone, en modtagelses zone, hvor der er plads til gæster og slagteriarbejderne. Men samtidig er det også vigtigt at de ansatte i administrationsbygningen har deres private zone, hvor de ikke forstyrres af de besøgende. Det er også hele hygiejneproblemet med blod, kødrester og lort, det slæbes med ind på kontoret og pauserummene af de ansatte. Det er heller ikke særlig lækkert for besøgende og det sender ikke det rigtige billede udadtil, af en levnedsmiddelvirksomhed. Så hvad skal der til for at gøre slagteriet mere indbydende for besøgende? Løsning Vores forslag til en løsning af disse problemer indebærer at vi laver en ny bygning mellem slagteriet og administrationen. Den skal markere et skift for slagteriet og fungere som indgang. Det skal være her alle ansatte kommer ind om morgenen og hvor besøgende bliver taget imod. Og det er her alle de ansatte skal spise deres frokost og deltage i fælles arrangementer. Vi har i gruppen valgt at fokusere på hvert vores tema indenfor denne nye bygning: 3
Mihewi: Grænsefladen mellem de forskellige zoner. Marius: Pause, lunch samt møte lokalets opplevelse og funksjon. Emil: Et nyt hygiejne-system i forbindelse med den nye bygning, så slagteriet også fremover vil fremstå som en virksomhed der laver kvalitetsprodukter. Målsætning Det er vores mål at skabe et nyt rum som kan være repræsenterende for det kvalitetsprodukt som Århus Slagtehus producere, et nyt ansigt udadtil. Det skal være en klar indikator for hvor man som gæst skal henvende sig. Det skal være et rum der kan være med til at få firmaet på rette kurs i forhold til deres interne problemer, bl.a. ved hjælp af en daglig kontakt mellem de 2 afdelinger, som skal give et større socialt sammenhold. Det nye rum skal udstråle renlighed, uden at det får et klinisk udtryk, fordi det er der besøgende får deres første indtryk af slagteriet. Det skal kunne bruges til ankomst for alle de ansatte og for besøgende, som pauselokale for de ansatte, som oplægsrum ved besøg af f.eks. skoleklasser. Vi håber det kan være med til at fjerne noget af den utilfredshed der er blandt de ansatte og give de besøgende en bedre opfattelse af stedet. HAPPINESS all over... 4
GRÆNSEFLADEN Mihewi Fürstenwald Projektets indhold Jeg har valgt at fokusere på mødet. Det møde der kommer mellem mennesker, der enten dagligt arbejder eller en enkelt gang besøger virksomheden. Vi ønsker som en gruppe at skabe et nyt rum, som skal fungere som samlings og fordelingsrum til virksomheden. Det er indenfor dette rum jeg vil designe et skel mellem rummets funktioner. Den grænse der tydeligt formidler, hvor man henvender sig som førstegangs besøgende, hvor de ansatte spiser frokost, hvor en besøgende grupper opholder sig og gennemgange. Det skal være en nedtonet grænse, hvor det åbne rum er højt prioriteret, men grænses ind i zoner. Som beskrevet i fællesprogrammet har vi redegjort for observationer, af en kommunikativ problemstilling på virksomheden. Vi ønsker at justere relationen mellem de forskellige grupper af mennesker, der er forbundet med virksomheden. Virksomheden lægger stor værdi i at være et åbent sted. Direktøren bevæger sig meget rundt på virksomheden hele dagen, men ser nok ikke at det ikke er generelt. Der er stor åbenhed for, at fremvise faciliteter og produktion til gæster. Der er stolthed over virksomhedens historie, udvikling og den status i har som Danmarks eneste slagteri der kan levere til McDonald s. Segment Fokus på funktion. De ansatte på slagteriet, er ikke indenfor det segment der går op i design. Produkters primære formål til dette segment er funktion. Formidlingen af mit design skal derfor være en praktisk funktion, hvor formen understeger funktionen. De skal selvfølgelig spille sammen, men formen må ikke overskygge funktionen. Det kan fremmedgøre produktet overfor dets bruger, hvis det ikke opfyldes. 5
Metode, fremgangsmåde og mål Jeg vil indsamle information og inspiration hos andre virksomheder. hvordan de har valgt at løse ruminddelingsudfordringer? Storrumskontorer har de sidste par år slået stor igennem på virksomheder globalt. Der må derfor være mange erfaringer og forskellige løsningsmuligheder på åbne ruminddelinger. På baggrund af den indsamlede viden, vil jeg designe et produkt, der egner sig til at definere en afgrænsning i et rum. Jeg vil fortsætte arbejdsprocessen med analog skitsering og modelarbejde til koncepter. For en præcision af produktets proportioner vil jeg tegne modellen i et 3d visualiserings program. Jeg har en forhåbning om at udføre en 1:1 model af det færdige produkt. Det giver det bedste indblik for beskueren, og det bedste kendskab for mig som designer. Krav Afgrænsning af funktioner i tilbygningen. Tilbygningen skal holdes som et åbent rum. Funktionerne i de forskellige inddelinger skal fungere uden forstyrrelse af en anden zone, men bibeholde en visuel kontakt. At produktet passer ind i resten af konteksten. Produktet skal leve op til de hygiejnekrav der er på virksomheden. Det indebærer bl.a. at der er materialer der er mere hensigtsmæssige end andre. Ønsker At inddelingerne får en glidende overgang, men tydeligt i fromsprog Zonernes placering fungerer intuitivt for brugerne. En sammenhæng mellem zonerne. At virksomhedens ansatte sætter pris på det værdigrundlag, vi har valgt at lægge vægt på. Komfortable zoner indenfor deres funktion 6
Stærke og svage sider De ansatte har ikke givet udtryk for en større omstillingslyst, hverken fysisk eller socialt. Det projekt vi gerne vil beskæftige os med, er en stor omstilling af dagligdagen på arbejdspladsen. Vi ønsker at ændre bevægelsesmønsteret og pauseopholdet hos de ansatte, med fokus på en bredere social kontakt. Den problematik der er udfordringen for os som designere, er at gøre denne omstilling succesfuld. At der efter en tilvendingsfase kommer mere happiness i form af fællesskabsfølelse, frem for en frustration over en ukomfortabel omstilling. Som designer er det en undersøgelse af min evne til, at aflæse en virksomheden og hjælpe med en prioritering og investering, til at opnå en bedre arbejdsdag. Mulige løsninger Der er mange umiddelbare løsningsmuligheder f.eks. skillevægsmøbelkoncept, receptionsdisk etc. Jeg ønsker ikke på nuværende tidspunkt i processen, at fastlægge mig på et koncept/produkt. Jeg vil holde processen åben, for alternative løsningsmuligheder og en bred inspiration. Tidsplan Vi vil i gruppen løbende opdatere hinanden, og holde ugentligt møder for at få tilpasset hvert projekt i den fælleskontekst. Jeg vil holde mig til den fasetidsplan der er i den fælles holdkalender. 7
PAUSEROMMET Marius André Hjelmervik Introduksjon Hver dag har de ansatte ved Århus Slagtehus flere pauser. Noen av pausene blir brukt til bespisning, mens andre er for å få en pust i bakken, eller en sigarett. De ansatte i slaktehallen og administrasjonen holder pauser hver for seg. I administrasjonsbygningen brukes pauserommet som ligger i nordlig ende av bygget til bespisning og felles pauser og møter. Til dette rommet har man 3 innganger. En som går direkte fra hovedkontoret, og to som går fra gangen. Alle inngangene er dører av alminnelig størrelse. Har man på seg yttertøy, har man ingen mulighet for å henge av seg klærne, da det ikke finnes knagger i nærheten av pauselokalet. Man har et lite kjøkken på motsatt side av gangen. Her er det bare plass til en person om gangen. Her finner man kaffetrakteren. I et annet rom, som også brukes som depot, finner man kjøleskapet. Skal man ha seg en sigarett, skal man inn på et tredje rom. Etter vår observasjon er det bare én person som røyker av de ansatte i administrasjonen. Problemstilling Jeg vil starte med et eksempel, som vi observerte i administrasjonen da vi var der, som forteller en liten del av hvor lite funksjonelt ting er i dag. Brenda, som er sekretær, kom senere den ene dagen da hun hadde vert hos tannlegen. Det første hun gjør når hun kommer er å sette på kaffe. Mens kaffen trakter, går hun tilbake til skrivebordet og får en oversikt over det hun har gått glipp av denne morgenen. Kaffen blir etter hvert ferdig, og hun går inn på kjøkkenet og fyller opp en kopp. Brenda bruker også melk i kaffen sin, så hun må inn på depotet og henter melk i kjøleskapet som står der. Hun går tilbake til arbeidsplassen sin og drikker noen slurker kaffe mens hun går i gang med dagens arbeid. Etter få minutter ringer mobiltelefonen hennes. Det er tydelig en personlig venn som ringer, for Brenda bestemmer seg for å ta en røyk mens 8
hun prater. Hun må da gå inn på et lite mørkt rom, der hun kan røyke. Her sitter så Brenda helt alene, med bare personen i telefonen som selskap. Senere på dagen er det frokost pause. Økonomiansvarlig Flemming avbryter arbeidet for å gå inn og sette på mer kaffe. Ut fra automatikken i måten dette blir gjort på, virker de på meg som om det er mer eller mindre hans faste ansvar at det er kaffe nok til frokost pausen. De administrasjonsansatte samles på pauserommet sammen med slaktemesteren og dyrlegen. Yttertøy og kitler blir hengt over stolryggen. Mat og drikke blir hentet på henholdsvis kjøkken og depot. Det spises og prates og drikkes, og en etter en forlater de pauserommet. Tilbake på bordet står det to tallerker, et glass, en del smuler og litt tom emballasje. Ute på kjøkkenet står det mange skitne kopper. Kan man gjøre situasjonen med å få seg en kopp kaffe mer effektiv og enkel? Finnes det en måte å gjøre opprydning etter pauser så enkel at man automatisk rydder etter seg? Kan man lage en anretning som gjør at man kan sitte sammen med resten av de ansatte og røyke uten at det sjenerer? Hva skal så til for å holde pauselokalet, som også brukes som møterom, fritt for blod, kjøtt og ekskrementrester som både slaktemester og veterinær drar med seg inn på klærne? Kan man i tillegg få en større felleskapsfølelse med de ansatte over på slakteavdelingen? Kan alt dette kombineres i én begrenset oppgave? Målsetning Jeg vil gjerne forbedre hele situasjonen det er å ha en pause. Pauser er til for å lade batterier og gi ny driv til å fortsette dagens arbeid. Skal man derimot bruke mye energi på å finne frem mat, hente kaffe, røyke og så gjøre rent igjen etterpå, mister pausen mye av velværeaspektet. Jeg vil derfor fokusere på å gjøre ting så lett tilgjengelig og funksjonelt som mulig. 9
Som en del av gruppens felles mål, vil jeg også at det skal bli en større kontakt mellom de to tidligere nevnte grupper ansatte, når det holdes pauser. Løsning Måten jeg på har tenkt å løse dette på er å samle alle funksjoner som har med pause, bespisning og møte på samme rom. Ting som gjør pausen mindre anstrengende, som kaffedispenser, kjøleskap og oppvaskmaskin skal integreres på en smart og flott måte. For å få kontakt med de ansatte i slaktehallen, vil jeg rive ned hele eller deler av veggen ut til det nye fellesrommet. Man vil da ha større kontakt med hverandre når man pauser. Oppgavens hovedfokus vil være selve møbleringen av pauselokalet. Hvordan ting integreres, plasseres og fungerer. Jeg vil også tenke på hvordan møbleringen kan strekke seg ut i fellesrommet og hjelpe til med følelsen av fellesskap. Metode Jeg vil starte fasen med å finne inspirasjon fra andre løsninger ved å undersøke tidsskrifter og folders som omhandler kjøkken og kontor løsninger. Jeg vil også undersøke hvitevarer, for å finne de mest ideelle løsninger for akkurat Århus Slagtehus. Etter jeg har en grunnleggende ide om hvor jeg vil hen, vil jeg starte å skissere opp planløsninger. Etter hvert vil jeg velge de planer jeg liker best og viderebearbeide de med 3D og små modeller. Vil her også jobbe litt med stemning og farger, slik at jeg får brukt mine nylig tillærte markerkunnskaper. Jeg vil parallelt med håndtegning, også arbeide med Rhino. Til presentasjonene vil jeg ha med PowerPoint-slides med prosesstegning og prosessmodeller. En presentasjon av det endelige prosjektet blir presentert på plansjen. Jeg vil også ha med en modell over lokalet. Denne må skaleres etter hvor mye av fellesrommet jeg bestemmer meg for å bruke, så jeg tør ikke fastsette en skal helt enda. 10
Tidsplan For at vi innad i gruppen skal ha en samlet framgang, har vi bestemt oss for å presentere vår fremgang for hverandre minst en gang i uka. Utover dette vil vi holde oss til de forskjellige faser som er lagt opp i kalenderen. 11
HYGIEJNESYSTEM Emil Møller Pedersen Introduktion I gruppens fællesprogram har vi beskrevet hvordan vi vil udnytte mellemrummet mellem slagteribygningen og kontorbygningen til at opføre en ny bygning. Med bla. et fælles pauserum for de kontoransatte og slagterne. Bygningen skal give de besøgende en anden oplevelse af slagteriet. Med administrationen som slagteriets frontstage, får man ikke indtryk af, at det her slagteri producerer noget af den bedste kvalitet af kød her i landet. Et nyt ankomstareal vil give et nyt førstehåndsindtryk af stedet. Men der skal andre ændringer til for at bevare dette indtryk, ellers vil den nye bygning ende som administrationen er i dag. Problemstilling Et problem der kunne være spændende at komme ind på i den sammenhæng, er renligheden og hygiejnen på slagteriet. Som det er nu bliver blod, kødrester og ekskrement slæbes ind på kontoret, uden at der har været forsøgt at få det fjernet. De ansatte på slagteriet har sikkert vænnet sig til det, men når man kommer udefra som besøgende er det en anden sag. Et eksempel på det var vores første besøg på stedet, hvor vi sad sammen med direktøren å hans kontor, bænket på syv er stole ved ellipsebordet. Mens vi sad og snakkede med ham, fik han tværet blod fra på kitlens ærme ud på bordet. Ikke specielt lækkert! Slagteriet er indrettet, så der ved enkelte ind/udgange er en obligatorisk håndvaskning og en balje med vand til at skylle fodtøjet. Det virker ikke til at det bliver brugt. Da jeg fulgte i hælene på slagetermesteren en formiddag, observerede jeg hvordan han gik frem og tilbage mellem slagteriet og kontoret. Han var også lige en tur i stalden, uden at han vaskede hænder eller skyllede støvlerne! Overordnet bør indretningen af slagteriet sikre, at intern færdsel mellem kantine, folkerumsafdeling og arbejdsplads m.m. kan ske 12
uden at operatørerne passerer det fri eller unødigt bevæger sig mellem urene og rene afdelinger. Miljøstyrelsen Medarbejdere, der i dagens løb både arbejder i stald og produktion, skal skifte tøj inden de kommer i produktionslokalerne. Fødevarestyrelsen Det er nok et spørgsmål om, at det tager tid at gøre disse ting. Når de vasker deres hænder og skyller skoene, mangler der stadig at blive gjort noget ved det blod og de kødrester, der sidder på tøjet. For at undgå at det bliver slæbt med til administrationen og til frokostpausen! Hvordan kan man give besøgende indtryk af, at slagteriet går op i renlighed? Hvordan kan man gøre det uden, at det tager for meget af deres sparsomme tid? Kan man udnytte vejen fra slagteriet til kontoret i en rensningsproces, der ikke tager mere tid en det eller taget at gå den vej!? Mulige løsninger Analog metode En analog metode kunne være en kombination af almindelig håndvask og afklædning af arbejdstøj og fodtøj, når man skal holde pause. En opgave kunne være, at finde en metode hvor man hurtigt kan få slagterne afklædt. En dragt der er specielt let at få af og på. Eller lave en dragt der er smudsafvisende. Det kunne også være at lave en vask, der kan vaske 50 slagteres hænder på en gang. Mekanisk metode En mekanisk metode kunne være en form for vaskehal til slagtere. Den kan bestå af vand, sæbe, børster, støvsugning, lufttryk osv. Vaskehallen vil kunne udnytte afstanden fra slagteri til det nye rum, og vil derfor ikke tage tid fra arbejdernes værdifulde pauser. En anden metode kunne være et decontamination rum, hvor man ved hjælp af damp eller gasser kan rengøre et helt hold slagtere af gangen. 13
Målsætning Det nye hygiejne-system skal sørge for at skidt (og så vidt muligt bakterier) bliver fjernet fra hænder, beklædning og sko, så det ikke bliver ført over i de andre afdelinger. Systemet skal fungere begge veje, både når man skal fra slagteriet og over i kontoret og den anden vej, for at forhindre bakterier udefra overføres til slagteriet. Det skal være en sluse, hvor alle der kommer fra slagteriet skal gå igennem, inden de kan komme ind i det nye rum og omvendt. Det skal være let at bruge og være noget der kan fungere om en rutine, så man ikke stopper med at gøre det, fordi det er besværligt (sådan som de gør nu). Skal kunne bruges i bevægelse, eller på anden måde fungere uden tab af tid, fordi slagterne har mange korte pauser og ikke vil den på at skulle stå i kø, for at blive rengjort. Så det skal enten foregå meget hurtigt, eller det skal udnytte afstanden, der alligevel er mellem slagteriet og det nye rum. Det skal gøres for at give et indtryk af, at det er et slagteri der går op i hygiejne, så man kan tro på at det er et kvalitetsprodukt der fremstilles på Århus Slagtehus. Det ikke bare er et diplom på væggen, der fortæller hvor godt det produkt man laver der er, men det vises i den måde som virksomheden præsentere sig udadtil. Arbejdsmetoder Jeg vil undersøge hvad der findes af hygiejne-systemer i forvejen, for at finde ud af om det jeg har brug for allerede findes, og hvordan det i så fald kan bruges i vores kontekst. Det vil i så fald mest blive en styling-opgave. Ellers skal der tænkes helt nye funktioner og måder, at bruge og kombinere allerede kendte produkter. Som f.eks. hvordan fungere en bilvask, og hvordan kan disse funktioner overføres til min opgave, hvis de overhovedet kan!? Jeg vil arbejde analogt med tegninger(med og uden marker) og skalamodeller i Ideation og Concept faserne, og med renderinger i Rhino til den endelige aflevering. 14
Tidsplan For at vi i gruppen kan have en samlet fremgang, har vi bestemt at vi mindst en gang om ugen skal præsentere for hinanden der hvor vi er i processen. Udover dette vil vi holde os til de faser der er lagt op til i kalenderen. Referencer Danish Crown Horsens Velkommen til det virtuelle slagteri 8 H: Hygiejne http://www.danishcrown.dk/page10061.aspx Miljøstyrelsen Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9, 2001 http://www.miljøstyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-528-4/html/kap08.htm Fødevarestyrelsen Sådan kontrollerer vi; Slagteri http://www.foedevarestyrelsen.dk/nr/exeres/c617e77d-bcd1-493e-b64c- FC78669E8DDE.htm Om Regler for sygdom og personlig hygiejne http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/publications/2007282/rapport.htm Statens Serum Institut Værd at vide om håndhygiejne http://ssi.dk/sw9345.asp 15