Referat fra pædagogisk tilsyn Dato for tilsynsbesøget: 10. februar 2016 Institutionens navn: Helsingør Børneasyl Ledernes navn: Susanne Jensen, Desuden var souchef, Susanne Beligiannis og repræsentant for forældrebestyrelsen, Maria deltagende ved tilsynet. Antal børn: 20 børn fordelt på to grupper Hvilken særlig udvalgt del fra den pædagogiske praksis, som underbygger jeres værdigrundlag, pædagogiske grundsyn, dannelsesideal eller læringsmiljø, vil I genre præsentere? F.eks. Et særligt sted i institutionen, en film, collage, eller andet som giver et billede af hvordan I arbejder. Det særlige fokus har været en større ombygning af børnehavens fysiske rammer. Der er blevet indrettet et nyt bevægelsesrum på førstesalen, og i den forbindelse er der etableret en trappe op til rummet. Herved er der også ændret på grupperummene i stueetagen som har givet nogle nye muligheder for aktiviteter og lege. Rummet blev indviet i januar måned, og medarbejderne er meget opmærksomme på hvilke forandringer det vil give i den pædagogiske hverdag. I forbindelse med ombygning af børnehavens rum er der fokus på den gode dag, i de nye fysiske rammer. Desuden er man optaget at etablere en sproggruppe, som man har fået bevilliget nogle ekstra timer til. Endelig er alle medarbejdere involverede i Kommunens DGI projekt. De nye hold startede i går, og medarbejderne i Helsingør Børneasyl afholder kursusforløbene i samarbejde med medarbejderne i Børnehuset Stjernedrys. Hvordan arbejder I ud fra DS strategikort? (Dagtilbudsloven paragraf 3 og 5) Strategi kortet er hængt op flere steder i børnehaven, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i Livslang læring når læreplanerne laves i børnehaven. Man vil også meget gerne bidrage med at tiltrække flere børnefamilier til Helsingør. Børnehaven er blevet en mulighed for flere børnefamilier, efter at åbningstiden er blevet udvidet. Børnenes læringsmiljø Hvordan er overskueligheden i indretning af grupperum, fællesrum, værksteder og legepladsen? Børnehaven råder ikke over så meget plads, men har som nævnt ovenfor fået indrettet et bevægelsesrum på førstesalen. Alt tilgængelig plads er udnyttet funktionelt og byder på mange muligheder for leg og aktiviteter. Der er lagt stor vægt på æstetikken og overskuelighed i forhold til hvad man kan gøre/lege i de forskellige rum. F.eks. er der indrettet et lille dukke køkken i sammenhæng med børnehavens rigtige køkken. Der er også blevet lavet en form for scene med opbevaringsmuligheder i trinene som fører op til scenen. Trinene kan også benyttes til forskellige lege. Inde under trappen er der indrettet en lille hule, som inspirerer til andre lege og muligheder for at gemme sig lidt væk. Helhedsindtrykket er meget hyggeligt og indbydende. Udsmykningen i grupperummene udgøres hovedsageligt af børnenes skiftende udstillinger, som dokumenterer de aktuelle temaer. Sammen med bøger og andre effekter er det tydeligt for børn og forældre at se hvad der rør sig i huset. Hvilke materialer og legetøj tilbydes?
Der findes forskellige kreative materialer på hylderne rundt omkring i huset, samt et begrænset udvalg af legetøj, som er stillet frem, så det giver et godt overblik for børnene at se hvilke muligheder der er. Der er prioriteret at indkøbe enkelte gode ting, f.eks. konstruktionslegetøj. Ud fra hvilke kriterier udvælges de? Materialer og legetøj vælges ud fra børnegruppens interesser og behov. Legetøjet udgøres af gode holdbare ting, der er f.eks. meget legetøj i træ, som har en lang holdbarhed. Børnene er gode til at passe på tingene. Der vælges ud anvendeligheden i forhold til børnenes læring og udvikling samt ud fra fra kvalitet og æstetikken ved materialerne. Hvor er der mulighed for børnene at danne mindre legegrupper/venskabsgrupper? Som der er beskrevet ovenfor findes der mange små kroge og nicher som børnene bruger når de ønsker at lege i mindre grupper. Hvordan ved børnene hvad rummene skal bruges til? Ja alt er meget overskueligt. Hvordan inddrages børnene i at undersøge og udtale sig om deres læringsmiljø? Børnene inddrages indirekte ved at medarbejderne er opmærksomme på børnenes interesser og lege. F.eks. undlod medarbejderne at fylde alle skufferne ved scenen op med legetøj, fordi børnene brugte de nederste skuffer som huler og legesenge. De pædagogiske medarbejdere er opmærksomme på de forskellige børnegruppes interesser og behov. Børnene får lov til selv at indrette små legemiljøer, og flytte rundt på tingene som bruges i legen. Pædagogiske læreplaner Hvilke overvejelser har givet anledning til jeres struktur omkring arbejdet med læreplaner? Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et årshjul med 4 læreplanstemaer. De 2 øvrige temaer: børnenes alment personlige kompetencer og børnenes sociale kompetencer ligger hen over det hele som en rød tråd. Læreplanstemaerne er koblet sammen med børnehavens forskelige traditioner. Og der bliver arrangeret forskellige udflugter i forbindelse med temaerne. Umiddelbart efter sommerferien er der yderligt et lille tema om dyr og planter på bondegården. I forbindelse med dette besøger hele børnehaven frilandsmuseet, Flynderupgård. Som et eksempel på strukturen ligger læreplanstemaet: børnenes sproglige udvikling i forbindelse med børnehavens fødselsdag. Her øver børnene sig i rim og remser i forbindelse med at skulle optræde for forældrene. De ældste børn er optaget af at skulle stå for en café, og laver skilte og andre ting hvor de inddrager skriftsproget. Efterfølgende laver man sprogvurderingerne samt handleplaner. Handleplanerne dækker både sproget samt de øvrige udviklingspunkter, og bliver lavet på alle børn en gang om året. Handleplanerne bruges bl.a. ved forældresamtaler. Hvordan fastsættes målene for børnenes læring? Målene fastsættes ud fra det enkelte barns handleplaner. Der er en rød tråd mellem handleplanerne og til den læring der sker ud fra læreplanstemaerne. Hvordan gøres børnenes læreprocesser synlige, så børnene ved hvad de lærer og hvornår? De pædagogiske medarbejdere har en dialog med børnene, om det de skal arbejde med i den kommende periode og hvad det er de skal lave/lære. Læringsbegrebet bruges aktivt i forskellige sammenhæng, f.eks. i garderoben når børnene skal lære at tage sko og tøj på. De ældste børn delfinerne, er meget opmærksomme på at skulle lære noget nyt. Medarbejderne taler meget med børnene om at øve sig for efterfølgende at kunne det. Arbejdet med børnenes læring er med til at understøtte børnenes selvværd. Hvordan inddrages børnenes nysgerrighed, viden og erfaring i læreprocesserne? Der bliver lyttet meget til børnene, og de forskellige fragmenter fra læreplansarbejdet bliver hængt op i børnehaven, sammen med fotos fra aktiviteter, udflugter mm. Børnenes spor er således synlige. Det er også vigtigt for forældrene, at se hvad børnene er beskæftiget med, så de kan tale med børnene om det derhjemme.
Hvordan anvendes digitale medier i børnenes læreprocesser? Børn og medarbejdere bruger i-pad til at tage billeder og til at søge forskellige informationer. Digitale medier bruges i et begrænset sammenhæng og ud fra en vurdering fra medarbejderne om hvorvidt det er relevant. Sproglig indsats/sprogvurderinger Hvem tager sprogvurderingerne? Susanne og Ingun tager sprogvurderinger på henholdsvis de yngste og de ældste børn. Susanne står for den elektroniske indtastning af alle sprogvurderingerne. Hvordan arbejdes der med resultaterne fra sprogvurderingerne? Resultaterne fra sprogvurderingerne danner baggrund for det videre arbejde med børnenes sprogtilegnelse. Desuden bruges de i forbindelse med de handleplaner som laves på alle børnene. Hvordan arbejder I med dialogisk læsning og læseleg? De pædagogiske medarbejdere praktiserer en form for dialogisk højtlæsning i forskellige sammenhæng. F.eks. i forbindelse med samling og når børnene spiser frokost. Her taler man med børnene om bogens opbygning, illustrationer og læseretning. Der anvendes også konkreter til at underbygge fortællingen. Børnehaven bruger biblioteket på Kulturværftet meget flittigt. Kommunale indsatsområder Bevægelse og sundhed Hvilke muligheder er der for fysisk aktivitet, indendørs og på legepladsen? Se ovenstående beskrivelse af de indendørs fysiske rammer. Legepladsen er relativ lille og også her har man udnyttet hele arealet rigtigt godt. Legepladsen fremstår både overskuelig og spændene og byder på forskellige muligheder for fysisk udfoldelse. Der er også tænkt på at børnene skal udfordre deres grovmotorik. Børnehaven benytter sig også af nærmiljøet, og udvider på den måde børnenes muligheder for fysisk aktivitet og -udfordringer. Hvilken madkultur og madpolitik er der i institutionen? Der er en formuleret madpolitik om f.eks.at undgå slik i forbindelse med børnefødselsdage, der bliver serveret kage, is, frugtspyd og andre sunde alternativer. Børnene får tilbudt økologisk frugt og -knækbrød til formiddags- og eftermiddagsmad. Der er ingen generelle regler for, hvad for børnene må have med i deres madpakker. Man spiser frokost samlet, men børnene må gerne tage sig en mad i løbet af formiddagen, hvis de bliver sultne. Hvordan er bevægelse lagt ind som en naturlig del i dagsforløbet? Der bliver igangsat forskellige bevægelseslege indendørs som en del af f.eks. samlingen. Børnene har også lov til selv at bruge det nye bevægelsesrum. De pædagogiske forløb bliver som planlægges, indeholder ofte forskellige former for bevægelse. Generel er børene fysisk aktive, både indendørs og udendørs. De voksne understøtter børnenes fysiske udfoldelser. Hvordan forholder medarbejderne sig til børnenes kamplege og andre risikofyldte lege? På legepladsen er der både et klatre træ og en klatrevæg. Børnene må også gerne lege kamplege, med regler for hvordan man leger dem. Børnene må også gerne have legetøjsvåben med, til at anvende på legepladsen. Sammenhæng og overgange - internt og sammen med skolen. Hvordan markeres overgange for børnene når de starter i skolen? Der er lavet en fast procedure for overgange med samtaler og overgangspapirer, med alle skoler, som børnehaven følger. Der er også formelle overleveringssamtaler ved modtagelse af børn fra vuggestue og dagpleje.
De kommende skolebørn er med til at lave den plakat som de have med ved skolestart. Før skolestart besøger børnene deres kommende skole/sfo sammen med enten forældre eller børnehavens pædagoger. Når de ældste børn forlader børnehaven fejres det med en afskedstur til Kbh. Der er mange børn som indskrives i Helsingør Lilleskole, hvor der er en tæt kontakt til børnehaveklasselæreren som er en del af forældrebestyrelsen. Hvordan undersøger I barnets forventninger/bekymringer til det nye som barnet skal indgå i? Børnenes forventninger og bekymringer ved skiftet fra børnehave til skole/sfo er et af de emner som der bliver talt om i skolegruppen. Tidligere har der været meget fokus på at børnene skal kunne klare sig selv, i forhold til diverse personlige anliggender når de startede i skolen. Nu har man mere en dialog med børnene om deres tanker om det at skulle starte i skolen. Medarbejdernes kvalifikationer og kompetenceudvikling. Hvordan sikres et fagligt didaktisk sprog i institutionen? Personalemøderne bruges til at drøfte forskellige pædagogiske temaer og at tale om børnene. Det har været godt med de forskellige temaer som f.eks. Inklusion og DGI. Hvordan kan man se at I arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundsyn? Medarbejderne i børnehaven arbejder ud fra et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget danner også baggrunden for læreplansarbejdet, så der er en rød tråd mellem dem. De pædagogiske læreplaner er formuleret af den samlede personalegruppe. Der er en løbende dialog om hvorvidt man arbejder ud fra det beskrevne i den daglige pædagogiske praksis. Hvilke pædagogiske temaer og aktuel viden debatteres på personalemøder og på personaledage? Man har været bundet meget op af de kommunale indsatsområder (f.eks. inklusion og DGI.). Der bruges også meget tid på at drøfte børn og børnegrupper. Det kan derfor være svært at finde tid til selv at opsøge aktuelle artikler og Susanne foreslog om uddannelseshuset kunne udsende en årlig mappe med de mest aktuelle artikler. Idéen er hermed taget til efterretning. Medarbejdernes deltagelse i UH kurser, temamøder, projekter samt udenbys kurser/konferencer osv.? Det er svært at finde tid og økonomi til at deltage i kurser. Uddannelseshusets kurser og (især) temamøder bruges i det omfang det er aktuelt og muligt. Organisering og struktur. Hvordan tilrettelægges det pædagogiske arbejde i institutionen? Det pædagogiske arbejde tilrettelægges på personalemøderne. Forældredeltagelse og forældreinvolvering Hvilke begivenheder inviteres forældrene til at deltage i? Der er rigtig mange arrangementer som både forældre og bedsteforældre inviteres til at deltage i. f.eks. børnehavens fødselsdag, julearrangement, bedsteforældredag, fastelavn, blomstens dag i maj, arbejdsdag og loppemarked, to forældremøder årligt. Forældremødet om efteråret bruges bl.a. til at viser billeder fra året der er gået i børnehaven og hvad man har arbejdet med. På den måde får de nye forældre også et godt indblik i børnehavens arbejde. Forårsmødet har forskelligt indhold. Hvilke begivenheder og arrangementer har forældrene indflydelse på? Forældrene har været meget aktive omkring flytningen i forbindelse med ombygningsarbejdet. Det er travle forældre, men de giver meget gerne en hånd med ved forskellige lejligheder og er til stor hjælp.
Inviteres forældrene til at deltage i eller bidrage til den pædagogiske hverdag og hvordan? Forældrene inviteres til at deltage i teaterbesøg og til at bage kager ved forskellige anledninger. Ved modtagelse af nye børn inviteres forældrene til at være sammen med barnet i den første tid. Ved afhentning og aflevering er det ikke sjældent at forældrene sidder et stykke tid og taler sammen. Det generelle billede er at forældrene gerne kommer i børnehaven. Hvordan samarbejder I med forældrene omkring resultaterne af sprogvurderingerne? Resultaterne fra sprogvurderingerne inddrages i samtalerne om barnets udvikling. Opsyn med børnene. I rum hvor børnene kan være alene. Børnene kan være alene i bevægelsesrummet og i garderoben, men rummene ligger tæt på der hvor de voksne opholder sig og kan høre børnene. Desuden er der løbende opsyn. På legepladsen. Ingen på legepladsen uden voksne. På ture og med offentlige transportmidler - er der en fast procedure? Faste regler for hvordan man er på tur og med offentlige transportmidler. Voksne før og efter foran sikre børnenes sikkerhed. Børnene har selv deres rygsække med vand og mad. Anbefalinger ud fra tilsynet. Jeg vil anbefale at bruge it og medier mere aktivt i de forskellige læreplansforløb. Ikke som underholdning men for at understøtte børnenes nysgerrighed og kreative/sproglige kompetencer. Under henvisning til Helsingør Kommunes digitaliseringsplan som man er forpligtet til at følge. Tilsynets konklusion. Det var spændende at se børnehavens nye indretning og høre om de pædagogiske tanker som ligger bag. Ved tilsynsbesøget havde jeg god mulighed for selv at opleve børnenes brug af de fysiske rammer. Selvom pladsen er begrænset, er der meget roligt i hele huset. Børnene leger i små grupper rundt omkring hvilket giver en fornemmelse af ro og en god atmosfære. Da jeg startede tilsynsbesøget, var der flere børn som blev afleveret af deres forældre, hvilket foregik i en god stemning, hvor børnene hurtigt fandt ind i en legegruppe. Næste tilsynsbesøg bliver et ordinært tilsyn i 2018. Med venlig hilsen Jeanette og Sanne