Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Toldbodgade 12 8800 Viborg Generel Klinisk Studieplan for Ungdomshjemmet Holmstrupgaard afd. Viborg. Sct Laurentiivej 14 b, 8800 Viborg (87288370) For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte te grupper Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ungdomshjemmet Holmstrupgaard er en socialpsykiatrisk institution for unge under Region Midtjylland. Organisatorisk er afdelingen i Viborg en del af en større enhed Ungdomshjemmet Holmstrupgaard i Århus, hvor institutionens øverste ledelse samt administration er placeret. Samarbejdsrelationer Der er et løbende samarbejde med den enkelte unges anbringende kommune, praktiserende læger og i varierende grad med henholdsvis Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Voksenpsykiatrisk Afd. Endvidere er der et samarbejde med Holmstrupgaards afdeling i Århus, hvor der arrangeres fælles udflugter samt er mulighed for at benytte specielle tilbud som f.eks. rideterapi. Patient/borger kategorier Afdelingens målgruppe er unge i alderen fra 14 til 23 år med forskellige psykiatriske lidelser som skizofreni, OCD, personlighedsforstyrrelser mv. Der modtages ikke unge, der er svært udadreagerende eller vedvarende misbrugende. Fælles for de unge er, at der er behov for en målrettet støtte ift. at udvikle kompetencer samt leve et så normalt ungdomsliv som muligt, under hensyntagen til den enkeltes specielle behov. Der er plads til 7 unge som typisk bor på afdelingen i en længere periode (over 1 år). Centrale kliniske problemstillinger De unge er typisk præget af vanskeligheder ift. eget selvbillede og relationelle forhold til andre mennesker. Relationsbehandling og psykodynamisk miljøterapi er således centrale elementer. Det betyder bl.a. at etablering og udvikling af kontakten mellem den unge, dennes kontaktperson og øvrige personaler har stor opmærksomhed. Endvidere at den måde den unge indgår i relationer med f.eks. andre unge, personalets indbyrdes relationer o.a. udgør Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 11
et centralt aspekt i sygeplejen / miljøterapien. Det betyder også, at det er helt nødvendigt, at personalet kan og vil udforske egne blinde pletter gennem supervision og refleksion. Sygepleje til selvskadende unge: Flere af de unge har forskellige former for selvskadende adfærd som cutting, indtagelse af piller, bevidst overskridelse af egne personlige grænser mv. Sygeplejen skal naturligvis ses ift. den enkelte unges problematik men vil rette sig imod en forståelse for, hvad den selvskadende adfærd betyder for den unge samt udvikling af nye og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Jeg-støttende sygepleje: De unge har forskellige former for jeg-svaghed og -styrke, hvilket stiller krav til personalet om at kunne afpasse f.eks. graden af støtte ift. mere styrkende interventioner. Begrebet jeg-støttende sygepleje er ikke en del af den faglige retorik på afdelingen i personalegruppen som helhed men er en klar optik for den studerende / vejleder, når udfordringer som graden af moderlig contra faderlig tilgang diskuteres. Har den unge f.eks. mest brug for grænsesætning eller containing? Hvilken grad af nærhed og afstand er brugbar for den unge osv. Familiesamarbejde: De unge er i en fase af deres liv, hvor de på flere måder er ved at ændre deres status i familien fra barn til ung og voksen. Det indebærer specielle udfordringer for såvel den unge som for familien, når den unge endvidere har en psykisk lidelse og måske har haft brug for særlig opmærksomhed og kontakt. Det kontinuerlige samarbejde med og vejledning af forældrene eller andre i familien kan således ses som en kompleks og yderst væsentlig del af sygeplejen, som må tilpasses den enkelte families behov. At leve med sin sindslidelse: Undervisning og vejledning ift. at den unge skal lære at leve med specielle udfordringer er endvidere et centralt element i den miljøterapeutiske indsats. Dette arbejde foregår mest som en integreret del af dagligdagen og i samtaler med kontaktpersonen og ikke som egentlig psykoedukation. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalegruppen på afd. Viborg består af en afdelingsleder (socialrådgiver), 2 sygeplejersker (begge med vejlederuddannelse på diplomniveau), 1 sosu-assistent, 6 pædagoger, 1 psykolog samt 2 nattevagter. I foråret 2009 er der endvidere blevet tilknyttet ekstern psykiater. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer De unge henvises til Ungdomshjemmet Holmstrupgaard via kommunal sagsbehandler. Nogle unge kommer direkte fra et indlæggelsesforløb på en psykiatrisk afdeling, hvor det er skønnet, at den unge har behov for et længerevarende socialpsykiatrisk forløb. Andre indskrives fra hjemmet hvor forskellige tiltag som ambulant behandling, familiesamtaler, specialskoleforløb mv. har vist sig utilstrækkelige til at imødekomme den unges behov. I udgangspunktet tænkes indskrivningsforløbet på Holmstrupgaard at skulle bidrage til, at den unge i størst mulig udstrækning og på trods af sin sindslidelse bliver i stand til at leve et almindeligt liv og f.eks. være i stand til at bo i egen bolig, være i beskæftigelse, indgå i Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 11
venskaber og familierelationer mv. Fraflytning fra Ungdomshjemmet Holmstrupgaard er imidlertid ikke altid en følge af, at den unge er nået så langt, at en udflytning til egen bolig er aktuel. Nogle unge flytter f.eks. ud fra vurdering af, at de har brug for et andet og mere indgribende tilbud. Men vi tilstræber i vid udstrækning, at vi er i stand til at tilpasse tilbuddet efter den unges behov og ikke omvendt. Sygeplejefaglige opgaver Relateres til den studerendes kliniske læringsmuligheder: Ift. (sygepleje-) pædagogik: Opleve og udvikle det at være rollemodel for unge med specielle vanskeligheder. Mulighed for indsigt og deltagelse i hvordan Ungdomshjemmet Holmstrupgaard arbejder med faglig udvikling via refleksion, supervision, undervisning og kvalitetsudvikling. Være medkontaktperson for en ung og få egne pædagogiske opgaver i forhold til denne. Planlægge og varetage konkret undervisning ift. sygeplejefaglige områder. Deltage i det miljøterapeutiske arbejde med fokus på livsduelighed. I det miljøterapeutiske arbejde indgår træning i varetagelse af praktiske opgaver som f.eks. personlig hygiejne, rengøring, tøjvask, deltage i madlavning m.m. Rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere ex. skole, forældre mv. Mulighed for at være observerende, deltagende eller udførende ved planlægning, udførsel og refleksion over vejledning eller undervisning til patienter eller pårørende. Desuden vil der være mulighed for daglig at få reflekteret over praksis i forskellige sammenhænge med personalet. Ift. (sygepleje-) kommunikation: Få viden om og tilegne sig metodiske færdigheder i kommunikation. Herunder forståelse for specielle kommunikative aspekter i relation til forskellige psykiatriske problemstillinger. Observere og deltage i sygepleje der vedrører relationer, kommunikation, dataindsamling, farmakologi, forsvarsmekanismer m.m. Deltagelse i konferencer, visitationsmøder og teammøder Deltage i mundtlig og skriftlig videregivelse/dokumentation af sygeplejen. Deltagelse i refleksion. Herunder få kendskab og færdigheder indenfor dialogbaseret samarbejde. Relationelt arbejde etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt herunder at udvikle forståelse for egen rolle ift. de enkelte unge. Være medkontaktperson for en ung i tæt samarbejde med de faste kontaktpersoner. Være daglig kontaktperson for andre unge og opleve/varetage rollen som miljøterapeut ift. disse. Ift. (sygepleje-) psykologi: Der er mulighed for at observere, hvordan psykologiske forhold indvirker på unge mennesker, og derigennem at erhverve sig viden om normalitetsbegrebet kontra afvigelser fra dette. Få indsigt i det tværfaglige samarbejde og få kendskab til forskellige faggruppers ansvars- og kompetenceområde. Refleksion over personalets og egne handlinger samt reaktioner Mulighed for at reflektere over etiske holdninger og dilemmaer, og overveje hvordan Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 11
disse inddrages i den psykiatriske sygepleje. Forsvarsmekanismer herunder hvordan de viser sig hos de unge - hvad gør det ved os? Udførelse af jeg-støttende sygepleje og konkret arbejde med mestringsstrategier Mulighed for at blive bevidst om egne grænser og reaktionsmønstre. Det kan slet ikke undgås, at den studerende bliver udfordret personligt, hvilket der er opmærksomhed på og støtte ift. i dagligdagen! Der er således gode muligheder for personlig udvikling. Mulighed for at tilegne sig forståelse for faglige og etiske overvejelser omkring grænsesætning, containing mv. Ift. farmakologi og sygdomslære: Næsten alle de unge får en eller anden form for farmakologisk behandling, så der er rig mulighed for observation af virkning og bivirkning mv. Varetagelse af medicinadministration til den samlede gruppe af unge under vejledning med speciel opmærksomhed på sygeplejerskens rolle i en tværfagligt sammensat personalegruppe. Varetagelse af medicinadministration samt opgaver ift. justering af medicin til den unge, som den studerende er kontaktperson for. Få en grundig indsigt i og forståelse for enkelte sygdomsspecifikke forhold ift. den unge, den studerende er kontaktperson for. Mulighed for en bred indsigt i hvordan psykiatriske sygdomme kan komme til udtryk hos unge gennem deltagelse i det miljøterapeutiske arbejde ift. de øvrige unge samt i refleksioner og diskussioner med personalet. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen arbejder vi kontinuerligt med videreudvikling af forskellige faglige aspekter. Dels arbejdes der projektorienteret omkring kvalitetsudvikling og dels vægter vi diskussion og nysgerrig dialog i hverdagen. Eksempler på faglige tiltag og opmærksomhedspunkter: - Projekt overlap, som er et miniprojekt, der har til hensigt at øge den fælles faglige dialog og refleksion i personalegruppen. Projektet er formuleret af afdelingsleder og sygeplejerske på afdelingen og forventes at gennemføres i løbet af 2009. - Projekt Ung-til-ung-støtte. Ud fra oplevelser af at det indebærer vanskeligheder for mange af vore unge at holde fast/deltage i et almindeligt ungdomsliv, påtænkes gennemførelse af et pilotprojekt, hvor der tilknyttes unge velfungerende støttepersoner til Ungdomshjemmet Holmstrupgaard. Tankerne bag pilotprojektet tager afsæt i betydningen af den sociale inklusion for recoveryprocessen, de unges risiko for marginalisering samt forhold af betydning for de unges oplevelse af livskvalitet. Pilotprojektet vil gennemføres i et samarbejde med bachelorstuderende på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg. - Fælles miljøterapeutisk uddannelse for alt fastansat personale på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard. Opstartet 2008 og gennemføres løbende med ca. ½ års mellemrum i 2-dages moduler med forskellige eksterne undervisere. (eks. Lars Thorgaard, Torben Schjödt m.fl.) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 11
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Ved indskrivning vil den unge og de pårørende blive tilknyttet et team bestående af ca. 3 kontaktpersoner samt psykolog. Den ene kontaktperson er primær og vil være overordnet ansvarlig for udarbejdelse af behandlingstilgang ud fra den sociale handleplan og den unges ressourcer og problemer, diverse statusbeskrivelser og samarbejdet med den unge og dennes familie. De øvrige medlemmer i teamet fungerer som sparringspartnere og tager over for den faste kontaktperson ifm. fravær. Vi arbejder ud fra anerkendte miljøterapeutiske principper og med kontaktpersonrelationer. Miljøterapien er opbygget omkring en fast dags-, uge- og årsstruktur, hvor den enkelte unges individuelle ressourcer og behov for støtte tilpasses. Supervision, kollegial vejledning og fælles refleksion samt undervisning er en naturlig del af hverdagen for alle ansatte. Mandag er husets faste mødedag for samtlige faste personaler (dog ikke nattevagter) hvor der i tidsrummet fra kl. 11 16 foregår forskellige mødeaktiviteter efter et angivet rul. - Supervision med ekstern psykolog (ansat på Holmstrupgaard i Århus). I udgangspunktet ikke åbent for studerende. - Faglig sparring (tidligere kaldt lille supervision ) med intern psykolog, hvor forskellige aktuelle problemstillinger drøftes i fællesskab. Studerende kan deltage. - Teammøde, hvor den faste kontaktperson, intern psykolog og den unge evaluerer og laver aftaler for behandlingen. Studerende kan deltage ift. den unge, vedkommende er tilknyttet. - Teamsparring, hvor teamets medlemmer drøfter problemstillinger ift. de unge i teamet og laver aftaler for arbejdsfordeling mv. Studerende deltager. - Konferencer (ca. 2 uger efter teammøde), hvor den unges aktuelle situation og behandlingsplan drøftes. Eksterne samarbejdspartnere kan inviteres. Studerende kan deltage. - Personalemøder. Studerende kan deltage efter aftale og relevans. - Psykiater ift. den enkelte unge. Eks behov for justering af medicinsk behandling. Endvidere vil der forud for en ungs indskrivning på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard være et forbesøg med deltagelse af den unge, forældre, sagsbehandler og et personale, hvor forventninger til og rammer for tilbuddet drøftes. Såfremt den unge og forældrene ønsker at tage imod tilbuddet, udformer sagsbehandler en social handleplan, som udgør grundlaget for anbringelsen. 3 måneder efter indflytning er der statusmøde med sagsbehandler, ung, evt. forældre og kontaktperson samt leder, hvor samarbejdet og den unges udbytte af opholdet drøftes. Der er årligt opfølgning med deltagelse af sagsbehandler. Der udarbejdes løbende skriftlige statusbeskrivelser, som samles årligt i en såkaldt OBS- FUNK. I dagligdagen er det den til enhver tid gældende behandlingstilgang (justeret og formuleret af kontaktperson), der er styrende for det miljøterapeutiske arbejde. Alt personale (og studerende) i huset forventes derfor, at sætte sig ind i tilgangen og optræde loyalt ift. denne. De unge har alle et ugeskema, hvor aftaler og struktur fremgår. Det kan f.eks. være aftaler om vækning, praktiske opgaver, aftaler for hjemmebesøg mv. Af daglige dokumentations- og samarbejdsredskaber benyttes det elektroniske System Bosted. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 11
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Som studerende på Holmstrupgaard tilbydes man vejledning efter standarden 4 timer/ects/studerende, dvs. hver studerende modtager vejledning sammenlagt svarende til 6 timer/uge, hvoraf en del af timerne foregår i studieunit i form af gruppevejledning og - øvelser. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne i studieunit, som inkluderer studerende fra andre uddannelsessteder. Hensigten med studieunit er at tilbyde et formaliseret læringsrum, hvor den studerende bl.a. via refleksion kan arbejde med indholdet i modul 8 samt få muligheden for at udvikle et forpligtende fællesskab med medstuderende og klinisk vejleder. Indledende fase: Den studerende på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard indleder den kliniske periode med en introduktionsdag, som klinisk vejleder forestår dele af. Forud for perioden sendes forslag til fremmødetider for de første 14 dage til den studerende. I planlægning heraf tages afsæt i klinisk vejleders arbejdstid, specielle relevante studietilbud f.eks. følgeskab og introduktion til samarbejdet med den unge ved vedkommendes faste kontaktperson, miljøterapeutiske aktiviteter mv. Der er ikke en fast medvejleder men i stedet planlægges følgeskab og den deraf situationsbestemte daglige vejledning ud fra, hvem i personalegruppen, der specielt vil være hensigtsmæssig at følge i relation til den studerendes aktuelle fokus. I den første uge afvikles præsentations- og planlægningssamtale med den studerende og klinisk vejleder, hvor gensidige forventninger afklares og hvor den foreslåede tilrettelægning af den individuelle kliniske studieplan revurderes og justeres efter behov. I løbet af disse 2 uger tænkes den studerende at opnå kendskab til Ungdomshjemmet Holmstrupgaard ift. arbejdsgange og metoder og opnå begyndende kontakt med de unge samt grundigere indsigt i og forståelse for den unge, vedkommende skal være medkontaktperson for gennem dataindsamling og dertil knyttet teoretiske studier ift. sygdomslære, farmakologi mv. I denne periode er klinisk vejleder overvejende styrende ift. studieplanlægningen, og den studerendes deltagelse vil være af observerende og deltagende karakter. Øvelsesfase: I anden fase opnås øvelse med opgaverne, hvor der problematiseres og diskuteres (Før-, under- og eftervejledning.) Der stilles krav om kontaktpersonsfunktion i forhold til min. 1 beboer og den studerende vil stille og roligt kunne brede sig ud ift. det miljøterapeutiske arbejde ift. de øvrige unge i huset. I løbet af denne fase arbejdes hen imod enkelte udvalgte selvstændige opgaver under forudsætning af tæt vejledning/opfølgning af medvejleder/klinisk vejleder. Det er vores erfaring, at den studerendes mulighed for kontakt og oplevelse med den enkelte unge klart understøttes af, at der ikke altid er et fast personale direkte til stede. Men det vil til enhver tid være under personalets vejledning og ansvar, hvad den studerende foretager sig. Studieplanlægningen forventes i stadig højere grad at være styret af den studerendes egne reflekterede planlægning ud fra modulbeskrivelsen og individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder vil således blive tiltagende støttende frem for styrende heri. Dog er der naturligvis nogle forventninger og krav, bl.a. vil fremmødetider skulle tage højde for vejledningsmuligheder ved klinisk vejleder eller anden udpeget medvejleder. Undervejs i denne fase afvikles midtvejssamtale med deltagelse af studerende, klinisk vejleder og teoretisk underviser. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 11
Afsluttende fase: Udgøres af de sidste 2 uger hvor den interne kliniske prøve erfaringsmæssigt fylder en del for den studerende. Derfor planlægges der med god tid til opsamling af erhvervet viden og kompetence, hvor den studerendes særlige behov for f.eks. at øve sig i konkrete situationer, argumentere fagligt mv. tilgodeses. Den nærmere og konkrete planlægning sker i et samarbejde mellem studerende og klinisk vejleder. Tilstedeværelsestiden vil således i vid udstrækning være planlagt efter studierelevans og mulighed for vejledning. Som sådan er det ikke relevant for den studerende at deltage i nattevagter men et vist antal aftenvagter er nødvendige og ønskelige af hensyn til det miljøterapeutiske arbejde. Min. 4 aftenvagter i løbet af perioden skønnes derfor nødvendigt, men flere kan forekomme, når tilstedeværelsestiden tager højde for muligheder for vejledning. I udgangspunktet planlægges ikke med den studerendes deltagelse i weekender i løbet af perioden. Vælges dette vil det primært være ud fra planlagte specielle aktiviteter eller at der er gode muligheder for vejledning. Læringsmiljø /Studiemiljø Som en del af undervisningsmiljøet indgår som tidligere nævnt studieunit for studerende i modul 8. I studieunit søges der etableret et læringsrum, hvor studerende kan være sammen med andre studerende - og på lige vilkår kan udveksle oplevelser, holdninger, følelser og tanker ift. deres praksis. Der tilstræbes en høj grad af dialog, aktiv spørgen, lytten og feedback. Indholdet i gruppen vil tage udgangspunkt i de studerendes konkrete oplevelser i studieperioden og vil relateres til områder indenfor psykiatrisk sygepleje, og dét at være studerende i den psykiatriske kontekst. De studerendes undervisningsmiljø på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard afd. Viborg, vil præges af, at vi er i færd med at udvikle et fællesfagligt sprog i en tværfagligt sammensat personalegruppe. I denne proces diskuteres livligt hvilket også giver den studerende mulighed for mange forskellige input til dennes egne værdimæssige og faglige refleksioner. Vi er desuden optaget af, hvad der befordrer et godt læringsmiljø i forhold til personalets mulighed for udvikling af kompetence. Betydningen af at være i dialog, at spørge nysgerrigt ind til hinandens holdninger og handlinger har vi en særlig opmærksomhed på. Dette også som en helt nødvendig del af at kunne fungere som miljøterapeutisk enhed for en gruppe af unge mennesker, som er præget af primitive forsvarsmekanismer. Vi vægter desuden en afslappet og uformel omgangstone, hvilket vi tror på har en positiv afsmittende effekt på de unge, vi omgås. Og som vi tillige tænker som positivt understøttende af den studerendes oplevelse af tryghed til at søge støtte til de personlige udfordringer, vedkommende vil komme til at møde i samarbejdet med de unge. F.eks. kan nogle unge til tider have en adfærd, der præges af selvdestruktivitet eller udadreagerende adfærd, som kan virke voldsom på såvel den nye som den mere erfarne i faget. Her har vi en meget stor opmærksomhed på specielt nye medarbejderes som studerendes oplevelser og behov for drøftelse af egne følelsesmæssige reaktioner. Der er desuden generelt en positiv og forventningsfuld holdning til studerende hvor der er interesse i at blive forstyrret og i faglige diskussioner. Arbejdet på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard er ikke fysisk belastende. Vi har en rygepolitik, som har øget vores mulighed for primært at opholde os i et røgfrit miljø. Personalet ryger udelukkende udendørs men de unge har mulighed for at ryge på eget Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 11
værelse. Der forefindes naturligvis computere på personalekontoret. Disse vil som oftest skulle bruges ifm. det daglige arbejde så den studerende kan ikke påregne fri adgang til pc som studieredskab i tilstedeværelsestiden på afd. Der er et godt udvalg af faglitteratur, som den studerende er velkommen til at låne efter nærmere angivne retningslinjer. Vejlednings- og evalueringstilbud Udover vejledningsmulighederne i studieunit planlægges med aftaler om før-, under- og eftervejledning i den konkrete kliniske sygepleje, vejledning ifm. fastlagte og planlagte studieaktiviteter, vejledning ifm refleksioner i studiebogen o.a. Ift. før-, under- og eftervejledning forventes den studerende at indlede med egne overvejelser og tanker for/ønsker til opgavefordelingen mellem studerende og vejleder. Vil hun f.eks. gerne selv udføre eller se vejleder udføre sygeplejen? Hvad forestiller den studerende sig bliver vigtigt at tage højde for? Hvordan? Hvis vejlederen skønner, at det af faglige grunde er nødvendigt med en anden opgavefordeling, redegør hun/han for dette. I eftervejledningen støttes den studerende i fremstilling af observationer, faglig argumentation for sygeplejehandlinger og fremadrettede muligheder for at øge sine kompetencer. Der planlægges med løbende vejledningssamtaler, hvor den studerende får suppleret sine egne evalueringer og oplevelser af fagligt ståsted med feedback og evaluering fra klinisk vejleder. Det forventes, at den studerende indskriver dette i den individuelle kliniske studieplan. Vejledningssamtalerne tjener til at støtte den studerende i optimal studieplanlægning ud fra de muligheder, der forefindes på Ungdomshjemmet Holmstrupgaard, så størst mulig kompetence ift. modulets indhold opnås. Som en del heraf drøftes såvel den studerendes evne til faglig refleksion, handlekompetence og personlig stillingtagen ift. etiske/værdimæssige aspekter og sammenhængen imellem disse forhold. Nedenstående plan for vejlednings- og evalueringstilbud er endvidere vejledende for den kliniske vejleders timeforbrug på 4 timer ugentlig. Der kan dog naturligvis rykkes rundt på fordelingen efter aftale mellem den studerende og vejleder. På Ungdomshjemmet Holmstrupgaard kan medvejlederen være forskellige medarbejdere, som udvælges til opgaven afhængigt af, hvem der specielt har noget at byde på ift. den studerendes fokus. Denne planlægning sker i samarbejde med den kliniske vejleder, der også er ansvarlig for at synliggøre opgaven overfor medvejlederen samt vejlede i forhold hertil. Af erfaring ved vi, at også personlige forhold som den og den synes jeg, jeg snakker godt med kan have stor betydning for den studerendes ønske om valg af medvejledere. Og vi anerkender, at en sådan personlig tryghed kan være af stor betydning for den enkelte studerendes læring i perioder, hvor man udfordres på netop det personlige plan. Studieredskaber: Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 11
diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte Kliniske vejlederes sygeplejefaglige- og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er 30 50 sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. OBS: såfremt den studerende ikke forud for den kliniske periode har læst teori om transaktionsanalyse og gensvarsmodeller læses kapitlerne herom i: Metze, Erno og Nystrup, Jørgen (2005): Samtaletræning Hans Reitzels Forlag Kap. 2 Gensvarsmodeller, s. 25 38 (13 sider) Kap. 3 Transaktionsanalyse, s. 39 64 (25 sider) Pensumliste for Holmstrupgaard: Belin, Sverker (1999): Galskabens magt Hans Reitzels forlag En rigtig god bog til at forstå de uundgåelige følelsesmæssige påvirkninger, man oplever som miljøterapeut i samværet med svært psykisk skadede personer. Stikord: Parallelprocesser, projektiv identifikation, modoverføring. Specielt anbefales til dig som sygeplejestuderende kap 9: Nogle almindelige, ubevidste Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 11
identifikationsprocesser s. 97 107 (11 sider) Crafoord, Clarence (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog ift. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s 34 41 (8 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s 90 104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og umulige råd s 120 152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s 153 160 (8 sider). Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels Forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode på modul 8. Som udgangspunkt anbefales enkelte dele af bogen men vær opmærksom på, at den kan være anvendelig som supplerende litteratur ift. bestemte temaer, som du får behov for at læse mere om. (Eksempelvis samarbejde med psykotiske, mennesker i et grænseland mv.) Specielt anbefales følgende; Kap. 1 Psykiatrisk sygepleje som fagområde s. 21 53 (34 sider) EVT SOM FORBEREDELSE TIL DEN KLINISKE PERIODE. Kap. 4 Selvbillede s. 113 135 (25 sider) Kap. 5 Om angst s. 137 160 (33 sider) Kap. 9 Aggression s. 256 284 (28 sider) Kap. 14 Samtalen s. 433 448 (16 sider) I STARTEN AF DEN KLINISKE PERIODE. Schjødt, Torben & Heinskou, Torben (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag Er den bog, Holmstrupgaard har valgt at anskue miljøterapien ud fra. Kap 5: Hverdagen og det projektive niveau s 91 107 (17 sider) Kap 7: Kontaktpersonen i miljøterapien s. 124 146 (23 sider) Kap 10: Miljøterapi med børn og unge s. 185 202 (18 sider) Kap 11: Miljøterapi med borderlinepatienter s. 203 216 (14 sider) Kap 13: Et terapeutisk miljø for psykotiske patienter s. 233 253 (21 sider) Strand, Liv (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Side 30 134 (104 sider) Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Thorgaard, Lars og Haga, Eivind (2007): Relationsbehandling i psykiatrien Hertervig Forlag Denne bog er den første i et 5-bindsværk. Kan med fordel læses som forberedelse til den kliniske periode. Bind I: Gode relationsbehandlere og god miljøterapi Om en medmenneskelig psykiatri s. 27 37 (11 sider) Tilbage til miljøbehandlingen s. 125 155 (31 sider) Bind 4: Individuel mestring og mestring i relation Individuel mestring samt tilbagefaldsforebyggelse fra begyndelsen s. 114 129 (16 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 10 af 11
Kontrol, kontroltab og angst for kontroltab s. 179 184 (6 sider) Mere om mestring og kontrol s. 187 192 (6 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udfører de obligatoriske refleksioner i studiebogen, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af egoprofil i psykologi Undervisningsøvelse i pædagogik rettet mod patienter/borgere og udsatte grupper herunder deres pårørende Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af kommunikationsrapport med udgangspunkt i transaktionsanalyse og gensvarsmodeller Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagte og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Skolens godkendelse: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 11 af 11