HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

Relaterede dokumenter
f f: fcykelpolitikken

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Transportformer og indkøb

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Interviewundersøgelse i Faaborg

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

ITS til prioritering af cyklister

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

7. møde. 16. januar 2013 Kl

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

Cykelstiplan Indledning

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Benchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE


Fremme af Cykeltrafik

10 gode råd om færdsel

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl Danske cykelvaner

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

CYKELPOLITIK for første gang

17. Infrastruktur digitalisering og transport

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Supercykelstier den korte version

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet

Elcykel Testpendlerforløb

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby Aktionsgruppen Allested-Vejle

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Findes den gennemsnitlige cyklist?

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

15.1 Fremtidens buskoncepter

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Evaluering af Frederiksberg Kommunes kampagne Santa on bike. Januar 2013

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Cykling, sundhed og økonomi

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Transkript:

Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken forskel cykelinfrastruktur investeringer kan gøre i en dansk sammenhæng, vi har: 1. Undersøgt tre cykel infrastrukturinvesteringer, 2009 2. Lavet en Dansk cykelinfrastruktur undersøgelse, 1978-2009 3. Gennemført et Hollandsk cykelinfrastruktur reference studie, 2010 13-09-2013 2

Pakke 1 De 3 danske cases 13-09-2013 3

TRE CASES PRIMÆR DATA Webspørgeskema Interview Cykeltællinger Kortlægning af cykelinfrastrukturdesigns HANS B. GADE (Cykelsti) SEKUNDÆR DATA Cykel infrastruktur og sammenhæng til anden cykel infrastruktur Cykelinfrastruktur og forholdet til omgivelser Implementering og omkostninger BRYGGEBROEN (Cykelbro) Interessent analyse VESTERGADE VEST (cykelvenlig gade) 13-09-2013 4

EN CASE BRYGGEBROEN HANS B. GADE VESTERGADE V. 13-09-2013 5

35% 30% Aldersfordeling DEMOGRAFI Køn 1% 25% 20% 15% 10% 50% 49% NO ANSWER MAN WOMEN 5% 0% NO ANSWER 00-10 YEARS 11-20 YEARS 21-30 YEARS 31-40 YEARS 41-50 YEARS 51-60 YEARS 61-70 YEARS Uddannelses niveau 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% NO ANSWER PUBLIC SCHOOL VOCATIONAL EDUCATION HIGH SCHOOL SHORT HIGHER EDUCATION MEDIUM HIGHER EDUCATION LONG HIGHER EDUCATION 13-09-2013 6

Køre du oftere på cykel efter opførelsen af Bryggebroen? CENTRALE SVAR 2% 30% NO ANSWER YES NO 68% Hvad er dit formål med brugen Af Bryggebroen? 1% NO ANSWER 9% 8% 4% TRANSPORTATION TO AND FROM WORK RECREATION / LEISURE 6% VISIT FAMILY / FRIENDS 3% 69% PURCHASING / SHOPPING TRANSPORTATION TO AND FROM SCHOOL OTHERS 13-09-2013 7

Hvilken kvaliteter ved Bryggebroen har haft betydning for at du cykler oftere? CENTRALE SVAR 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 13-09-2013 8

CENTRALE SVAR Konflikter mellem transportformer 1% 9% NO ANSWER 15% 12% 35% NOT PROBLEMATIC A BIT PROBLEMATIC PROBLEMATIC QUITE PROBLEMATIC MAJOR PROLEM 28% 13-09-2013 9

KONKLUSIONER Hurtige forbindelser, attraktive cykelinfrastrukturforløb og gode sikkerhedsløsninger er strategiske dimensioner af en designløsning, der skal tages i betragtning af arkitekter, planlæggere og ingeniører. Shared spaces synes at skabe flere udfordringer for cyklister i cykelinfrastruktur. Shared spaces er ikke almindelige cykelløsninger i Danmark, men de kan være en alternativ måde at skabe mere livlige byer. Specialbyggede cykelinfrastrukturprojekter kun for cykler opfattes af cyklister, som et sikrere miljø at cykle i. Alle respondenter i de tre cases svarede, at når de bruger de udvalgte cykelinfrastruktur investeringer, så er hovedformålet at nå på arbejde. Det er vurderingen, at det vigtigste for stort set for alle respondenter er hvor hurtigt cykelinfrastrukturinfrastruktur er, hvor attraktiv cykelinfrastrukturinfrastruktur er, og hvor sikkert det er, at benytte den på cykel. 13-09-2013 10

Pakke 2 Den nationale undersøgelse i Danmark 13-09-2013 11

Dansk cykelinfrastruktur undersøgelse, 1978-2009 Den Dansk cykelinfrastrukturundersøgelse, rummer opgørelse og beskrivelse af cykelinfrastruktur investeringer realiseret i danske kommuner mellem 1978 og 2009. Den identificerer kommunernes struktur og kapacitet til at planlægge og iværksætte cykelinfrastruktur investeringer. Opgørelse og beskrivelse tager udgangspunkt i et web-baseret spørgeskema udsendt til alle kommuner. En række oplysninger er indhentet f.eks.: - Type af cykelinfrastruktur investeringer (investeret beløb og type). - Den ansvarlige forvaltning / institution for cykelinfrastrukturen. - Kortlægning af før / efter studier af effekt af cykelinfrastrukturen. 13-09-2013 12

KONKLUSIONER Web spørgeskemaet havde en svarprocent på 42% Det oplyses af kommunerne, at antallet af cyklister stiger, når nye cykelinfrastruktur investeringer realiseres, mens at der ikke er dokumentation for, at øget udbud af cykelinfrastruktur investeringer i byområder forbedre sikkerhedsniveauet for cyklestier. I alt ca. 50% af de deltagende kommuner, fortæller at de ikke har lavet før / efter studier eller analyser. Når der spørges direkte til om før / efter studier eller analyser må stilles rådighed for BIKE forskningsprojekter reagerer kun 8 kommuner positivt. For at sikre de myndigheder, der bevilger penge til cykel infrastruktur investeringer, yderligere viden om virkningerne af cykel fremme projekter, vil det være frugtbart at skabe yderligere incitamenter for at sikre at kommunerne gennemføre før / efter studier eller analyser. 13-09-2013 13

Pakke 3 Hollandsk studie baseret på 27 cykelinfrastruktur investeringer 13-09-2013 14

RESULTATER - Øget borgerinddragelse i en tidlig fase af et cykelinfrastrukturprojekt vil forøge sandsynligheden for en vellykket gennemførelse i Holland. - Rejsetid er og bliver også, ved cykelinfrastrukturprojekter i Holland, den vigtigste forklarende variabel for rutevalg for Hollands cyklister. - Hollandske cyklister sætter cykeltid over cykel rutelængde, den hurtige rute er det sandsynlige valg for langt de fleste Hollandske cyklister - Hollandske cyklister har en klar præference for uforstyrrede og bekvemme cykelforhold. - Hollandske investeringer i cykelinfrastruktur har større virkning på cyklisters kvalitative oplevelser end kvantitative målelige mængder. Denne konklusion gælder både for sikkerhed og cykel brug. F.eks. er vurderinger (kvalitative) af forbedring af sikkerheden ikke helt reflekteret af konstaterede (kvantitative) fald i antal cykel ulykker og cykel tilskadekomne i Holland. 13-09-2013 15

Cykelinfrastruktur investeringerne rummer samfundsmæssige fordele for så vidt angår mobilitet, økonomi, sundhed og klima. KONKLUSIONER - De skabe hurtige og ugenert cykeltrafik mellem byer og landsbyer. - Den gennemsnitlige cykelhastighed øges fra 15 km/t til 18 km/t. - Det anslås at der skabes 0,7% færre ture i bil og 1,3% flere ture på cykel ved cykelinfrastruktur investeringerne. - Den dalende bilkørsel resulterer i en årlig beregnet reduktion på 80 millioner kilo i CO2 udledning. - Det er anslået at den bedre folkesundhed som følger med resultater i årlige besparelser er på 100 mio. - Det er beregnet at der ved investeringer sker en mindre forsinkelsetid (i myldretiden) på 15.000 timer per dag, hvilket ville resultere i besparelser på 40 millioner euro om året. 13-09-2013 16

ANBEFALINGER VED ANDEN GENERATIONS CYKELINFRASTRUKTUR INVESTERINGER I DANMARK Fremme af cykelinfrastrukturinvesteringer er kun troværdige og vellykkede hvis cykling opfattes som en praktisk, relativt hurtigt og bekvem transportform, fokus bør i den forbindelse være på: Sammenhæng, Fremkommelighed, Sikkerhed og Komfort Hvad synes at være vigtigt, er hvor hurtigt cykelinfrastruktur er, hvor attraktiv cykelinfrastruktur designet er og hvor sikkert det er at cykle i den projekterede cykel infrastruktur. Cykelinfrastrukturinvesteringer bør suppleres med investeringer i holdningskampanger rettet mod potentielle cyklister. Minimering af transporttid mellem destinationer er vigtig ved planlægning / design af fremtidig cykelinfrastruktur. Et godt design af kryds/cykelkryds er afgørende for øge fremkommeligheden for cykeltrafik. Kryds er den vigtigste årsag til forsinkelser for cykler, og de fleste ulykker, som cyklister er involveret sker stadigvæk i Danmark i kryds. 13-09-2013 17