Børns rettigheder, som de opleves af børn

Børns rettigheder, som de opleves af børn

Denne undersøgelse er bestilt af Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Dette dokument er ikke udtryk for Europa-Kommissionens holdning. De fortolkninger og meninger, der fremsættes, er udelukkende forfatternes. Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu) Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011 ISBN 978-92-79-19034-6 doi:10.2758/57752 Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Forside Istockphotos - fotolia

Indholdsfortegnelse Contents Indledning... 3 1. Resumé... 4 1.1 At være barn i Europa i dag...4 1.2 Definition af børns rettigheder...4 1.3 Beskyttelse af børns rettigheder...5 2. Mål og metoder... 7 2.1 Baggrund og mål...7 2.2 Undersøgelsens opbygning...7 3. At være barn i Europa i 2010... 8 3.1 Fordele ved at være barn i dag...8 3.2 Ulemper ved at være barn i dag...9 3.3 Faktorer, der påvirker børns liv...10 3.4 Børn, der bliver hørt...10 4. Børns rettigheder...12 4.1 Begrebet menneskerettigheder...12 4.2 Særlige rettigheder for børn...13 1 5. Hjælp og støtte...14 5.1 Nuværende kilder til støtte...14 5.2 Andre kilder til støtte...15 5.3 De mest værdsatte kilder til støtte...16 5.3.1 Støtte til initiativer for de unge...17 5.3.2 Ændre offentlighedens holdning og informere...17 5.3.3 Involvere de unge i beslutningerne...18 5.3.4 Specifikke udviklingsprogrammer...19 5.3.5 Opretholde og håndhæve loven...19 5.4 Topprioriteter...19 5.5 Forslag til støtte til udsatte grupper...20 5.5.1 Børn, som udsættes for fysisk vold og seksuelt misbrug...20 5.5.2 Børn, der udsættes for mobning...21 5.5.3 Børn, der lever i fattigdom...22 5.5.4 Børn, der lever i institutioner...23 5.5.5 Hjemløse børn, gadebørn og børn uden officiel status...23 5.5.6 Børn med særlige behov...23 5.5.7 Børn fra etniske minoriteter og indvandrerfamilier...24 5.5.8 Børn fra roma-, sinti- og nomadesamfund...25 Bilag - Diskussionsoplæg...28 Tematisk vejledning for fokusgrupper...29

2

fotolia Indledning Børn har mange gode idéer. De tænker over ting, som voksne ikke gør. Fuld varetagelse af barnets tarv, som er et af hovedprincipperne i beskyttelsen af børns rettigheder, forudsætter, at børn får mulighed for at give deres mening til kende om spørgsmål, der påvirker dem. Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender har bedt piger og drenge fra alle 27 medlemsstater om at fremsætte deres synspunkter om børns rettigheder. Teenagere med vidt forskellig baggrund drøftede, hvordan det er at være barn i 2010. De snakkede om de problemer, de oplever, når de udøver deres rettigheder, og de foranstaltninger, de kunne ønske sig, at de voksne traf. I februar 2011 vedtog Kommissionen "En EU-dagsorden for børns rettigheder". Ved udarbejdelsen af dette dokument har Kommissionen trukket på idéer fra høringen af børnene, og resultatet fremlægges i denne publikation. Med deres egne ord siger børn, at de kunne ønske, at voksne havde mere tillid til dem, udviste større respekt for deres synspunkter og involverede dem mere i beslutningsprocesser. Børn ønsker at deltage aktivt i de beslutninger, der træffes om dem, og føle, at der tages hensyn til deres synspunkter.

fotolia 1. Resumé I februar 2010 foretog TNS Qual+ en kvalitativ Eurobameterundersøgelse på vegne af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender blandt unge mennesker i alle EU's 27 medlemsstater. Undersøgelsen omfattede 170 fokusgrupper og beskæftigede sig med børns rettigheder. Deltagerne, som alle var mellem 15 og 17 år med forskellig socioøkonomisk og etnisk baggrund herunder romaer, sintier, nomadebørn og børn med særlige behov drøftede de spørgsmål, de finder vigtigst, hvad angår deres rettigheder og børns rettigheder generelt, og de forskellige hindringer børn støder på, når de vil udøve disse rettigheder. De videre drøftelser gik derefter ud på at finde løsninger, som de unge mente kunne hjælpe med at fjerne disse hindringer, og formulere deltagernes forslag til, hvad "den voksne verden" kunne gøre for bedre at beskytte og forsvare børns rettigheder. 1.1 AT VÆRE BARN I EUROPA I DAG Som unge i Den Europæiske Union i dag taler deltagerne positivt og i stort set lige mål om: Deres relative frihed fra ansvar og pres Deres mulighed for at have det sjovt Den støtte, de modtager Deres muligheder Den positive rolle, som teknologien spiller i deres liv. De områder i deres liv, som de finder mindre positive, omfatter: Voksne har ikke tilstrækkelig tillid til dem Forventningspres Både fysisk og nu og da psykisk mobning Begrænsninger for, hvilke beslutninger de kan træffe om deres eget liv Risiko for forskellige former for afhængighed og psykiske og fysiske trusler for deres velbefindende Hastværk med at blive voksen Ikke tilstrækkelige aktiviteter til at udfylde deres fritid. Unge mennesker mener, at deres forældre, familie, venner og sports- og fritidstrænere overvejende påvirker deres liv positivt. De er mere tøvende over for lærere og "ordensmagten", herunder politiet, og mener, at medierne både har en positiv og negativ indflydelse. 1.2 DEFINITION AF BØRNS RETTIGHEDER Kun få unge mennesker gør sig overvejelser om menneskerettigheder, og de forbinder ikke automatisk disse rettigheder med deres egen situation og situationen for dem, de kender. De gør sig endnu færre overvejelser om børns specifikke rettigheder, selv om de mener, at de fleste menneskerettigheder også gælder for børn. De mener imidlertid, at børn har en særlig "ret til uddannelse".

Ud over uddannelse mener de, at den vigtigste rettighed er "retten til at være barn"; at være fri for ansvar og have mulighed for at lege, vokse op og udvikle sig. Andre vigtige frihedsrettigheder, som deltagerne påpegede, var ytringsfrihed, adgang til husly og mad, sundhedsydelser, retten til et familieliv og respekt og til ikke at blive mobbet. "Retten til at deltage" blev nævnt af mange børn, og nogle ønskede at være aktive deltagere i beslutningsprocesser på områder, der påvirker dem direkte, f.eks. uddannelsesmæssige valg og stemmeret. Dette ønske blev der givet udtryk for mange gange på områder, hvor der er forventninger til dem, og hvor der kræves noget af dem i form af resultater og præstationer (skole, videregående uddannelse eller job). Det nævnes også i forbindelse med familier, der splittes op på grund af separation og skilsmisse; børn ønsker at deltage aktivt i de beslutninger, der træffes om dem, og føle, at der tages hensyn til deres synspunkter. 1.3 BESKYTTELSE AF BØRNS RETTIGHEDER I undersøgelsen blev der sondret klart mellem flertallet af de børn, der deltog i undersøgelsen, som formodentlig ikke oplever en alvorlig risiko for, at deres rettigheder krænkes, og forskellige specifikke grupper af børn, som deltagerne mener er mere "udsatte". De grupper af børn, der anses for at være de mest udsatte, er: børn, der udsættes for vold eller overgreb, ofre for mobning, meget fattige børn, børn i institutioner, hjemløse børn, børn med særlige behov, børn fra etniske minoritetsgrupper, f.eks. romaer, sintier, nomadebørn. I overvejelserne om, hvad der kan gøres bedre for at sikre og beskytte børns rettigheder, tog deltagerne højde for både deres egen situation og situationen for de forskellige grupper af udsatte børn. De unge europæiske borgere mener, at hovedansvaret for at sikre børns rettigheder ligger hos forældre og lærere i forhold til dem som individer og hos "staten" 1 i forhold til børn generelt, navnlig de udsatte og dårligt stillede børn. Deltagerne kunne godt ønske sig, at voksne, som er tæt på børn, i højere grad lyttede til dem og var opmærksomme på faresignaler for deres rettigheder. De kunne også tænke sig, at der blev gjort mere via teknologi og internet for at engagere børn i disse spørgsmål og oplyse dem om farerne. Mere specifikt findes der en række måder, hvorpå børn kunne ønske sig, at "den voksne verden" i højere grad sikrede og beskyttede børns rettigheder: De ønsker, at voksne har mere tillid til børn og i højere grad involverer dem i beslutninger De kunne ønske sig, at forældre i højere grad involverer børn i de beslutninger og spørgsmål, som berører dem direkte, f.eks. uddannelse, valg af bopæl i forbindelse med skilsmisse, og i højere grad oplyser om de risici, der er forbundet med narkotiske stoffer og alkohol. For at sikre børns rettigheder i skolen kunne de ønske sig, at lærerne i højere grad lyttede til børnene, bemærkede tegn på krænkelser af rettigheder og tog dem mere alvorligt, når de f.eks. beretter om tilfælde af mobning. Hvad angår politikerne, kunne de tænke sig en større indsats for at forbedre den brede offentligheds opfattelse af ungdommen, positive investeringer i børns fritidsaktiviteter og fremtidige arbejdsmuligheder og en bedre håndhævelse af eksisterende lovgivning. De ønsker, at staten (på lokalt, regionalt og nationalt niveau) opretter flere fora, der giver børn mulighed for at blive hørt, f.eks. ved at nedsætte valgretsalderen, oprette en børneombudsmand eller indføre børnerepræsentanter 2, eller andre kanaler for politisk indflydelse. De ønsker, at børn får lejlighed til at fremsætte deres synspunkter, og at disse synspunkter inddrages. De ønsker en mere positiv holdning til de behov, der findes hos børn i minoritetsgrupper og flere uddannelsesmuligheder og andre muligheder, der opmuntrer disse børn til fuldt ud at lade sig integrere i den omgivende kultur og det omgivende samfund. De ønsker, at voksne respekterer børns frihed til at være børn De kunne ønske sig, at den "voksne verden" finansierer flere legepladser og centre, hvor børn generelt, navnlig udsatte børn, kan få tilbud om at udøve sport, lege eller bare være. De ønsker at sikre, at børn ikke presses for meget i skolen eller til at tage ekstratimer på bekostning af ægte "fritid". De ønsker mere kommunikation om børns rettigheder Inden for rammerne af familien og skolen ønsker de, at børn kan tale frit, hvis de føler, at deres rettigheder krænkes; det er vigtigt at opmuntre til dialog. Børn skal være sikre på, at det er i orden at tale om deres bekymringer. 5 1 Begrebet "staten" henviser til de politiske beslutningstagere og aktører på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau; det bruges ret bredt og afspejler børns brug af disse begreber. 2 Med "børnerepræsentanter" menes personer, som forsvarer børn, optræder som deres talsmand og sikrer deres rettigheder.

De ønsker flere oplysninger, f.eks. foredrag, om børns rettigheder i skolen, og oplysninger om, hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Disse oplysninger bør også stilles til rådighed gennem interaktive teknologier, som de er bekendt med, f.eks. et særligt website om mobning. De er bekendt med cybermobning, og i nogen grad de sikkerhedsforanstaltninger, de bør træffe, når de bruger internettet/sociale medier. De kunne ønske sig, at man i højere grad udnyttede eksisterende hjælpelinjer for børn eller ombudsmænd. De kunne godt tænke sig oplysningskampagner for forældre om, hvilke skader en skødesløs adfærd i forhold til alkohol eller narkotika kan medføre. De ønsker mere støtte, når det er nødvendigt De føler, at situationen for de mest udsatte børn burde overvåges bedre (både hjemme, i skolen og andre steder), om nødvendigt med stærk støtte fra de sociale myndigheder. De ønsker mere psykologisk støtte til udsatte børn i skolen, og navnlig til støttegrupper og terapi for ofre for mobning. Forældre bør være mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at tilbringe tid sammen med deres børn. 6

fotolia 2. Mål og metoder 2.1 BAGGRUND OG MÅL Denne kvalitative Eurobarometerundersøgelse om børns rettigheder er bestilt af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender. Undersøgelsens overordnede mål var: at få klarlagt, hvilke spørgsmål børn finder vigtigst i forbindelse med deres rettigheder at få klarlagt, hvilke hindringer børn møder, når de udøver deres rettigheder at få kendskab til børns mening om, hvilke løsninger der skal til for at takle disse problemer. Denne kvalitative undersøgelse følger efter to kvantitative Eurobarometerundersøgelser, der er gennemført i de sidste to år for at fastslå børns kendskab til deres rettigheder og få klarlagt, hvilke problemer der opstår, når de ønsker at håndhæve dem 3. 2.2 UNDERSØGELSENS OPBYGNING I EU blev der organiseret 170 diskussionsgrupper med deltagelse af 1 445 børn. I hver medlemsstat bestod gruppen generelt af drenge og piger mellem 15-17 år, fra by og land fra forskellige socio-økonomiske grupper og med forskellig etnisk baggrund. Vores deltagere omfattede også 51 børn med særlige fysiske behov. Feltarbejdet blev gennemført i februar og marts 2010 og bestod af seks fokusgrupper i 23 medlemsstater og otte grupper i de øvrige fire medlemsstater (Rumænien, Ungarn, Spanien og Storbritannien), herunder to grupper med børn fra roma-, sinti- og nomadesamfund 4 inddelt i en gruppe piger og en gruppe drenge. Generaldirektoratet for Retlige Anliggender gav en grundig baggrundsbriefing for moderatorer og udarbejdede en tematisk vejledning (vedlagt som bilag til denne rapport). Projektsponsorens identitet blev ikke afsløret for deltagerne, før fokusgrupperne var afsluttet. Læseren bør bemærke, at selv om deltagerne under diskussionerne blev opfordret til at tage højde for behov hos børn i lavere aldersgrupper, afspejler resultaterne af undersøgelsen væsentligst synspunkter og holdninger i den aldersgruppe, som var genstand for undersøgelsen. Fokusgrupperne varede to timer og foregik mellem den 1. og den 12. marts 2010. Ordrette citater fra deltagere anvendes in extenso i denne rapport, da det giver deltagerne mulighed for at "tale for sig selv" og samtidig giver læseren en bedre forståelse af børnenes oplevelse af de drøftede spørgsmål. I alle tilfælde anføres deltagernes nationalitet og køn, men de udvalgte citater er repræsentative for lignende opfattelser hos deltagere i andre medlemsstater og bør ikke opfattes som specifikke for det pågældende land. 7 3 Se Eurobarometer Flash 235 på http://ec.europa.eu/public_opinion/ flash/fl_235_en.pdf og Eurobarometer Flash 273 på http://ec.europa. eu/public_opinion/flash/fl_273_en.pdf 4 I resten af denne rapport vil "romaer" blive brugt for roma-, sinti- og nomadesamfund, og i de tilfælde, hvor der ikke citeres direkte fra en deltager, henviser begrebet til alle tre grupper.

fotolia 3. At være barn i Europa i 2010 Vi startede grupperne med en diskussion af de temaer, som er af umiddelbar relevans for vores deltagere i deres dagligdag. Deltagerne fik en kort indledende opgave, som gik ud på at overveje, hvad der er "godt", og hvad der er "dårligt" ved at være barn i dag. Den indledende diskussion i grupperne fokuserede på disse overvejelser og introducerede begrebet påvirkninger i børns liv og identificerede nogle temaer til senere diskussion. 3.1 FORDELE VED AT VÆRE BARN I DAG Børn mellem 15-17 føler, der er meget godt ved at være barn i EU i dag, men fire hovedområder dukkede op i løbet af diskussionen; de fleste børn værdsætter følgende: "Alt er mere opnåeligt for os, end det var for vores forældre og bedsteforældre. Alt er mere tilgængeligt. Der er ikke samme kontrol som førhen." (Slovenien, pige) "Vi har ingen af de politiske begrænsninger, som vores forældre havde." (Tjekkiet, dreng) "Mobiltelefoner, internettet; min mor havde ikke alle disse ting, og jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden." (Tyskland, pige) "Jeg er i en skole for børn med indlæringsproblemer. Vi er omkring otte i klassen. Så jeg får meget mere opmærksomhed fra læreren, end hvis jeg var i en almindelig skole. Jeg tror ikke, det fandtes førhen." (Nederlandene, dreng) Ungdommen er en tid med sjov og ansvarsfrihed, og mange har nu flere muligheder for at rejse og får flere chancer end hidtil Anerkendelse af støttenetværk som familie og venner og værdsættelse af den økonomiske støtte, som en tryg familie kan give Teknologi giver frihed og nye muligheder for underholdning, interaktion og kommunikation Adgang til sundhedsydelser, uddannelse, øget velfærd og respekt fra voksne hilses velkommen Unge mennesker i nogle få medlemsstater nævnte også, at denne frihed er blevet udvidet formelt og henviste til den lovhjemlede beskyttelse af ungdommen. "[Børn] er mere retligt beskyttet, hvad angår mishandling." (Frankrig, pige) Børn i nogle medlemsstater nævnte også, at de sætter pris på den respekt, de voksne viser dem i dag: "Vi kan deltage i beslutningsprocessen, og de voksne tager os mere alvorligt." (Østrig, pige)

De fleste børn føler sig beskyttet og støttet af de personer, der omgiver dem, navnlig familien, selv om nogle ikke oplever en sådan stabilitet. 3.2 ULEMPER VED AT VÆRE BARN I DAG Ligesom med de forhold, børn oplever som positive i dag, var der også stor enighed om de forhold, deltagerne fandt dårlige ved at være barn i dag. Hovedområderne var: Den voksne verdens manglende respekt Forventningspres Manglende støtte fra forældre Udefra kommende begrænsninger og påvirkninger Gruppepres, overgreb og vold MANGLENDE RESPEKT Nogle børn føler ikke, de møder nok respekt fra de voksne og "den voksne verden": "Ingen hører på os, ingen ved, hvad vi ønsker, og navnlig har politikerne ingen anelse om, hvad der er bedst for os. Det er meget irriterende, når jeg snakker med nogen, der er ældre, og de siger, "det er du for ung til at vide".(tyskland, pige) "I politik har jeg absolut intet at skulle have sagt som person". (Polen, dreng) Ikke at blive lyttet til i skolen er et stort problem for mange. Nogle oplever denne ligegyldighed som en følge af deres ungdom. Ret mange føler, at de bliver aktivt diskrimineret: "Jeg synes, unge mennesker bebrejdes meget og rubriceres. Nogle gange er den generelle holdning, at "alting" på en måde er vores fejl; som om vi er en slags problem for samfundet." (Finland, dreng) "Politiet er ret meget efter os, man risikerer at blive arresteret uden grund, og bare fordi man har en stor jakke på, tror de, man er kriminel". (Danmark, dreng) Ikke at deltage i vigtige beslutninger, der påvirker deres liv, er en af de negative faktorer, der nævnes, navnlig på kritiske tidspunkter, som f.eks. i forbindelse med skilsmisse: "Da mine forældre blev skilt, var der en masse mennesker, der traf beslutninger "i min interesse". Ingen spurgte mig til råds. Jeg blev stillet over for færdige løsninger, og jeg måtte acceptere beslutninger, der var truffet på mine vegne. Jeg er ikke dum eller ude af stand til at danne mig min egen mening om tingene". (Luxembourg, dreng) FORVENTNINGSPRES Mange oplever et stort pres, når det drejer sig om at klare skole og eksamener og "klare sig godt" i fremtiden: "For meget læring; de kræver for meget af os." (Slovenien, pige) "Forældre, samfund og lærere; de forventer rigtig meget af os og vil have os til at studere på universitetet og få succes fremover." (Estland, pige) Nogle mener, der lægges for meget vægt på at lykkes i uddannelsessystemet, og at der samtidig er for få fritidsmuligheder som sene teenagere: "Når man er ung, er der en masse at lave, men for folk på vores alder [er der ingenting], medmindre man er [interesseret] i sport." (Irland, pige) MANGLENDE STØTTE FRA FORÆLDRENE Nogle børn føler ikke, de får nok støtte i familien. I mange lande var der bemærkninger om forældre, der er så travlt optaget af at tjene til livets ophold, at de ikke har tid til deres børn: "Man føler sig ret alene og tænker på, hvordan det ville være, hvis ens forældre var hjemme og tog sig af én og spørger sig selv, hvordan det mon ville være." (Tyskland, pige) UDEFRA KOMMENDE BEGRÆNSNINGER OG PÅVIRKNINGER Begrænsninger for, hvad unge har tilladelse til at gøre (navnlig ikke at måtte køre bil) irriterer mange i aldersgruppen 15-17 år. Manglende muligheder for at tjene penge gennem deltidsjob eller andet arbejde blev nævnt af mange deltagere som en negativ faktor i deres liv. Der er en oplevelse af, at økonomien "vender sig imod dem", når de ønsker at begynde at tjene penge: "Der er stor ungdomsarbejdsløshed i øjeblikket, og jeg synes, det er trist, at hvis du er under 16 år, kan du kun finde dumme job, f.eks. som avisuddeler. Førhen kunne man meget nemmere finde gode småjob." (Nederlandene, pige) GRUPPEPRES, MISBRUG OG VOLD Risikoen for at få potentielt destruktive vaner og blive lokket til misbrug på grund af dårligt selskab opleves af mange som en risiko og en trussel i deres liv. Unge menneskers påvirkning af hinanden opleves som en potentiel trussel på grund af gruppepres for at være som de andre: 9

"Flere dårlige fristelser; narkotika, tobak, alkohol." (Estland, dreng) "Man prøver at ryge og "snuffe" bare for at være med på den og passe ind i gruppen." (Sverige, dreng) Vold nævnes i over halvdelen af medlemsstaterne som en af de negative faktorer i børns hverdag: "Der er grupper, der vil slå ihjel for en cigaret, og som bliver ondsindede, når de [optræder i en] gruppe." (Italien, dreng) "Nogle børn mener, det er normalt, at deres far slår dem, når han er vred " (Bulgarien, pige) "Folk er mere bange. Så dine forældre er bekymrede for dig. Samfundet er mere utrygt." (Irland, pige) Medier er en anden vigtig faktor, som påvirker, og som børn er ambivalente over for. Det opleves positivt, at de giver adgang til information og oplysninger om verden, men negativt at de viser vold, fremmer materialisme og giver mulighed for at få kontakt med mennesker, der prøver at skade børn: "Der er meget vold på tv. Men tv har også en god side, det giver os informationer." (Rumænien, dreng) Politiet og "retsvæsenet" opleves også på meget forskellig vis, både positivt og negativt: "Det er vigtigt for et samfund at have visse love for at sikre freden." (Tyskland, dreng) "Hvis du er i en stor gruppe, så dømmer politiet dig straks. Vi diskrimineres for ingenting." (Irland, pige) 10 3.3 FAKTORER, DER PÅVIRKER BØRNS LIV Deltagerne blev bedt om at overveje, hvem og hvad der påvirkede dem mest i deres liv, deres valg og deres beslutninger. Forældre, familie og tætte venner opfattes som dem, der har størst indflydelse på børns liv, og dem der i væsentligst grad er afgørende for, hvilke beslutninger de træffer: "Familien betyder alt; traditionen, når man bliver gift, betyder alt for romaer. De har mange forventninger, ægteskab, børn, den type familie, du bliver gift ind i." (Storbritannien, pige) "Jeg synes, venner påvirker mig på en god måde. Når jeg har problemer, hjælper de mig." (Rumænien, dreng) Ud over inderkredsen nævnes næsten altid lærere som dem, der påvirker mest. Det er imidlertid det forhold og den påvirkning, der er mest tvetydig: "Hvis de ikke kan lide os, er det slut, så kan vi ikke gøre noget." (Frankrig, dreng) "En lærer kan være en slags reserveforælder; vi tilbringer halvdelen af vores tid med dem. For små børn er de faktisk som forældre." (Bulgarien, pige) Trænere har ofte en vigtig rolle for mange unge: "Trænere er lidt som lærere. Hvis man dyrker sport virkelig seriøst, er det selvfølgelig vigtigt, hvad de tænker eller siger." (Finland, pige) De fleste børn oplever politik og politikere som ret fjerne fænomener: "En ret svag påvirkning. Hvis man ikke har så stort ansvar, er deres påvirkning ret beskeden." (Frankrig, dreng) 3.4 BØRN, DER BLIVER HØRT Ved gennemgangen af deltagernes erfaringer med at være barn i 2010 blev de spurgt specifikt om, i hvilken grad de føler, at de bliver hørt i samfundet. Langt de fleste børn gav udtryk for at være tilfreds med den måde, hvorpå forældre, familie og venner lytter til dem. "Vi ved, at vores forældre er vores forældre. De lytter til mig og accepterer også min mening. Nogle gange respekterer de den, og andre gange gør de ikke". (Luxembourg, pige) "Mine forældre forsøger at omgås mig som en ligeværdig og respektere mine meninger, men min bedste vens mor behandler ham som en baby, som ikke kan foretage fornuftige valg." (Tjekkiet, dreng) Forældrenes myndighed accepteres bredt, selv om enkelte i denne aldersgruppe begynder at finde den irriterende: "At være fri, at komme væk fra mine forældre; at være alene hjemme. Jeg kan ikke lide, når de råber og spørger, hvor jeg har været henne? Hvad har du lavet?" (Rumænien, pige) "De irriterer mig. Det er mit hus, og her gælder mine regler." (Slovenien, dreng)

Uden for den umiddelbare familie- og vennekreds erkender de fleste børn, at de ofte kan sige, hvad de tænker og få input til beslutninger, men mange føler ikke, de bliver hørt om "vigtige emner", som påvirker deres liv, f.eks. regler vedrørende uddannelsessystemet. "Jeg vil have, de handler, når de har hørt på os. Nu er det ligegyldigt, om du snakker med dem eller ej. En sådan samtale er bare spild af tid, den fører ingen steder hen." (Litauen, dreng) "Jeg kunne godt tænke mig at have noget at sige om miljøet. De voksne beslutter alt for os, men bagefter bliver vi belemret med problemet og skal løse det." (Nederlandene, pige) "At få flere rettigheder, ikke kun for at kunne give udtryk for vores synspunkter, men også for at blive hørt og komme i betragtning. Vi sætter pris på denne rettighed, men den tilsidesættes." (Litauen, pige) Der er imidlertid unge mennesker, der er mere positive over for den måde, de kommer til orde. "Da de flyttede basketballbanen, sendte jeg et brev, og en måned senere geninstallerede de en basketballbane." (Belgien, dreng) "De er mere opmærksomme på unge mennesker nu alle kan bidrage en smule til samfundet." (Danmark, dreng) "Et uafhængigt skolenyhedsblad udarbejdet af de studerende for de studerende bliver nogle gange censoreret af skolens ledelse." (Polen, pige) "Uanset hvor meget vi har sagt i min skole, har det været nyttesløst. De lytter ikke til os, bare fordi vi er unge." (Spanien, pige) "Vi har ingen indflydelse på de politiske forhold, vi kan løbe omkring med bannere og lave teenageoprør, men det ændrer intet, fordi vi ikke har nogen politisk vægt." (Storbritannien, pige) "Med hensyn til lovgivning bestemmer vi intet, vi stemmer ikke; der er obligatoriske love, men vi vælger ikke; det gør vores forældre." (Frankrig, pige) Mange unge mennesker mener, at de har mere indflydelse som del af en gruppe: "Vi har et elevparlament i skolen, der er tre repræsentanter fra hver klasse, og vores forslag drøftes og accepteres normalt." (Bulgarien, dreng) "Jeg tror ikke, at de straks ville sætte skatterne ned, hvis jeg kom med et forslag, men hvis man er samlet i en gruppe, som mener det samme, så kan man få noget igennem." (Danmark, dreng) 11 De væsentligste områder, hvor deltagerne ikke føler, deres stemme bliver hørt i tilstrækkelig grad, vedrører skolen og i mindre omfang politik. Hvad angår politik, ville nogle unge mennesker være glade for i højere grad at kunne deltage i politik:

fotolia 4. Børns rettigheder Efter at have undersøgt, hvordan børn oplever det at være barn i 2010, gik diskussionen videre til begrebet menneskerettigheder generelt og børns rettigheder i særdeleshed. Her blev deltagerne opfordret til at tænke mere bredt; om børns rettigheder generelt og ikke kun ud fra deres eget perspektiv. 4.1 BEGREBET MENNESKERETTIGHEDER Menneskerettigheder og børns rettigheder ser ikke ud til at være de spørgsmål, de unge i EU beskæftiger sig mest med i hverdagen. De kan tale ret frit om menneskerettigheder, når de opfordres til det, men finder det vanskeligere, når det gælder børns specifikke rettigheder. De fleste børn er opmærksomme på begrebet menneskerettigheder, omend generelt og på en ret abstrakt måde. Fortolkninger af begrebet menneskerettigheder, hvor de stammer fra, og hvordan de udøves, varierer: "Menneskerettigheder er de rettigheder, den enkelte person, mand eller kvinde, har; de blev indført efter den [franske] revolution, dvs. at alle er lige, at det enkelte menneske skal respekteres, det samme gælder børns rettigheder." (Frankrig, dreng) "Det er de grundlæggende ting, et menneske har ret til, de ting, du virkelig behøver og ikke kan klare dig uden." (Nederlandene, pige) "En persons rettigheder bør stoppe, der hvor en anden persons rettigheder begynder." (Cypern, dreng) "Jeg har hørt om dem [menneskerettigheder], men jeg ved ikke, hvad det er." (Spanien, pige) I langt de fleste lande har deltagerne typisk hørt om begrebet menneskerettigheder og friheder i skolen. Deltagerne har også hørt om disse begreber via tv, internet, andre medier og forældre. Disse kilder blev imidlertid kun nævnt i enkeltstående tilfælde. Når deltagerne blev spurgt spontant om, hvilke menneskerettigheder de mente borgerne (burde) have, kom de med en lang liste, som klart afspejlede deres egne og andre børns bekymringer. Listen nedenfor indeholder alle disse forholdsvis hyppigt nævnte rettigheder, og den er stort set opstillet efter de hyppigst nævnte: Ret til uddannelse Ytringsfrihed Mad/drikke/beklædning Et sted at bo/være Ret til at modtage sundhedsydelser Ret til ligestilling /undgå diskrimination Valg af religion Valgfrihed Ret til en familie/kærlighed Ret til liv

Ret til beskyttelse mod overgreb/vold Ret til retfærdighed Ret til at arbejde Ret til sikkerhed Ret til at vælge seksuel orientering Ret til at stemme/medbestemmelse Ret til fritid Ret til ikke at opleve diskrimination 4.2 SÆRLIGE RETTIGHEDER FOR BØRN De fleste deltagere mente, at børns rettigheder stort set bør være de samme som de mere generelle menneskerettigheder, de havde identificeret. Når deltagerne imidlertid blev spurgt, hvilke rettigheder de ville foreslå specifikt for børn, blev der fremsat en række forslag. De hyppigste forslag opført efter, hvor ofte de blev nævnt, fremgår af følgende liste: Ret til at begå fejl/ikke blive straffet Ret til information Ret til få sin identitet beskyttet/internetsikkerhed/fri for cybermobning Ret til at få lært/blive udrustet til at leve selvstændigt, når man bliver ældre Ret til mere oplysning, inden der vælges fag i skolen Ret til ikke at skulle arbejde Ret til at blive lyttet til Ret til at modnes langsomt De fleste af disse rettigheder vedrører forholdsvis abstrakte begreber; information, kærlighed, respekt, leve i et godt samfund. En anden gruppe vedrører støtte til rettigheder for andre børn, der opfattes som mere udsatte (med fysiske problemer eller indlæringsproblemer). Ret til at lege/have en barndom Ret til at vælge bopæl (hvis forældrene skal skilles) Ret til at udøve (have råd til) sport Beskyttelse af ofre for børnepornografi/forulempelse/ prostitution 13

Istockphotos 5. Hjælp og støtte Deltagerne blev til stadighed opfordret til at overveje, hvordan "den voksne verden" bedre kunne støtte og beskytte børns rettigheder og oplyse børn om deres rettigheder. I dette kapitel resumeres de hovedtemaer, der dukkede op på dette område, og der gives eksempler på specifikke forslag fra børn i grupperne. Ud over at foreslå de hovedtemaer, de ønskede behandlet, og give eksempler på, hvilken støtte de kunne ønske sig, gav børnene også deres opfattelse af, hvilke grupper af børn der er mest udsatte, og kom med idéer til specifikke temaer, der kunne behandles, og områder, hvor der kunne gives støtte. Deltagerne drøftede, hvordan børns rettigheder eventuelt kunne beskyttes bedre. Prioriteterne kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, men der er et vist sammenfald af idéer: Mere økonomisk støtte til dem i samfundet, der har det svært Mere information om børns rettigheder, og om hvor man kan henvende sig for at få hjælp og vejledning Mere psykologisk støtte i skolerne for dem, der har brug for det Flere faciliteter for unge mennesker centre, ungdomsorganisationer, sportsfaciliteter, så de får et sikkert sted at opholde sig Bedre gennemførelse af eksisterende love, så børn i højere grad beskyttes; navnlig i relation til love, der beskytter børn mod mobning, og mere parathed hos politiet til at lyttte til børn og respektere deres rettigheder. I første del af dette afsnit beskrives de eksisterende kilder til støtte, som de unge nævnte, i andet afsnit nævnes deres idéer til, hvilke andre kilder til støtte og støttetyper de kunne ønske sig, og i tredje afsnit beskrives de forskellige typer børn, de opfatter som udsatte, og de særlige mulige løsninger for at hjælpe og støtte disse udsatte grupper. 5.1 NUVÆRENDE KILDER TIL STØTTE Når børn behandler spørgsmålet om deres rettigheder, er det klart, at de først og fremmest tænker på, hvad disse rettigheder betyder for dem i relation til hjem og skole. Det var derfor på disse to områder, at de fleste følte sig i stand til at diskutere, hvordan de ville reagere, hvis de følte, at deres rettigheder blev truet. Vægten blev her lagt på, hvad de på nuværende tidspunkt opfatter som kilder til støtte. Først gennemgås børnenes vigtigste kilder til støtte, så de kilder, der kun bruges lejlighedsvis eller i særlige situationer.

Når børnene bliver bedt om at overveje, hvad de ville gøre, hvis de står i en situation, hvor deres rettigheder afvises eller krænkes i hjemmet (f.eks. vold, forsømmelse eller overgreb), siger de fleste børn i EU, at de først og fremmest ville henvende sig til familie og venner: "Vores familie fortæller os, hvad vi skal gøre, for de kender os jo, og de kender livet. Det er ikke altid dem, der kender os bedst, men nogle gange kan de faktisk hjælpe os." (Polen, dreng) "Jeg tager mine problemer op med en person, jeg kender godt." (Nederlandene, pige) "En pige, der blev slået af sin far, søgte hjælp hos sin bedstemor." (Belgien, pige) "Det er nemmere at snakke med søskende end med forældre." (Italien, dreng) "Jeg synes, venner påvirker mig på en god måde. Når jeg har problemer, hjælper de mig." (Rumænien, dreng) "Jeg ville løse situationen med mine venner. Det er ikke nødvendigt med politi eller voksne." (Luxembourg, dreng) Børn oplever også deres lærere eller ældre skolepersonale som en mulig hjælp i alle mulige vanskelige situationer: "De er der altid. Hvis der var noget, det var nødvendigt at snakke om, er der nogle lærere, som man godt kunne henvende sig til og få råd." (Irland, pige) I situationer, hvor en lærer eventuelt er den person, der krænker barnets rettigheder, nævnte nogle børn, at de ville tøve med at henvende sig til andre lærere og endda deres forældre på grund af mulige følgevirkninger: "Hvis man fortæller om problemer med en lærer, f.eks. [at han/hun er] racist, kan man få læreren på nakken [læreren kan vende sig mod dig] bagefter, og skolen vil ikke gøre noget." (Belgien, dreng) Dog siger nogle, at de ville foretrække ikke at snakke om sådanne problemer med deres forældre eller venner, men i højere grad tage dem op på mere anonym vis: "Jeg ville først søge på internettet, jeg kunne ikke tænke mig at tale direkte med nogen." (Finland, pige) Nogle ville foretrække overhovedet ikke at tale om sådanne problemer: "De fleste børn vil bare stå det igennem, fordi de synes, det er for ligegyldigt til, at man kan henvende sig til en lærer eller til politiet." (Estland, dreng) Hvad angår krænkelse af rettigheder i skolen, opleves de største problemer at være andre børns mobning og lærernes adfærd, f.eks. når de ikke tager påstande om mobning alvorligt nok og lægger et urimeligt pres på børn på grund af det arbejde, de forventer udført. Hvis de oplever en krænkelse af deres rettigheder i skolen, vil de fleste i første omgang involvere deres forældre, selv om ikke alle unge mennesker synes om at involvere deres forældre i alle hændelser i skolen: "Jeg ville sige det til mine forældre men det er ikke rart at fortælle ens forældre, at man bliver slået i skolen." (Spanien, dreng) Navnlig hvad angår mobning, ville mange ikke nævne problemet for deres forældre, men foretrække at "finde deres egne løsninger": I nogle medlemsstater nævnte børnene, at der er mulighed for at få psykologhjælp på deres skoler: Når der findes en sådan service, opleves den som værdifuld, relevant og vigtig: "Jeg snakker med en psykiater om mishandling; en, jeg ikke kender, og som jeg har tillid til, og jeg ved, han kan hjælpe mig." (Frankrig, dreng) "Retten til at tale med en person, du har tillid til, uden at forældrene ved det. I fortrolighed som ikke fortæller det videre, som forstår én." (Belgien, pige) Andre værdsatte former for støtte, som nu og da tilbydes i skoleregi, blev også nævnt, f.eks. skolerådgivere, ungdomsadvokater, præster og børnebeskyttelsesorganisationer. Børn ser ud til generelt at være tilfredse med den støtte, de får i skolen, men mange kunne tænke sig "meget mere støtte"; navnlig støtte fra psykologer, som kan give ekspertinput, eller lærere, som er i stand til at se problemerne. 5.2 ANDRE KILDER TIL STØTTE Mange børn overalt i EU har ikke kendskab til andre specifikke tjenester og ressourcer, de kan trække på, ud over familie, venner og lærere, hvis de har problemer. I forbindelse med undersøgelsen blev der imidlertid identificeret en række andre mulige kilder til støtte, herunder politi, dedikerede hjælpelinjer og sociale tjenester og domstole. 15

16 Børn i den aldersgruppe, der indgår i denne undersøgelse, har et meget ambivalent forhold til politiet; når der er tale om meget alvorlige problemer, vil de henvende sig til politiet, men der er også en ret negativ oplevelse af politiet. I nogle tilfælde skyldes det, at politiet opfattes som et led i samfundets forsøg på at lægge begrænsninger på de 15-17-åriges liv ("rettigheder"), og i andre tilfælde er det fordi, de oplever, at politiet ikke i tilstrækkelig grad tager børns problemer alvorligt, eller i mere ekstreme tilfælde gør tilstrækkeligt for at undersøge sager om krænkelse af børns rettigheder. At henvende sig til myndighederne opfattes af de 15-17-årige som sidste udvej, men det er klart, at nogle henvender sig til politiet i ekstreme situationer, som f.eks. når de er ofre for gadevold: "Vi skrev til politiet, for vi har ingen andre steder at gå hen." (Litauen, dreng) Adgang til hjælpelinjer værdsættes normalt. For deltagerne er det vigtigt, at de kan få hjælp og vejledning fra en uafhængig kilde, når der er behov for det. I nogle få lande satte børnene også meget pris på specifikke officielle eller frivillige organisationer, der er oprettet for at hjælpe dem. De sociale myndigheder opfattes som en nyttig ekstra kilde til hjælp, når de findes. Selv om kun få børn nævnte dem, var de vigtige for dem. Som det er tilfældet med de sociale myndigheder, blev domstolenes rolle med hensyn til at støtte børns rettigheder ikke nævnt så tit, men når de blev nævnt, var kommentarerne oftest positive. De unge mener, at domstolene ikke blot giver "reprimander", men finder løsninger for unge mennesker med problemer. 5.3 DE MEST VÆRDSATTE KILDER TIL STØTTE Ud over at diskutere, hvor de ville henvende sig for at få støtte, hvis de føler, at deres rettigheder krænkes, blev deltagerne også opfordret til at komme med forslag til, hvordan de kunne tænke sig, at "de voksne" i højere grad kommunikerede om og beskyttede børns rettigheder. Ud fra disse diskussioner er det klart, at børn ikke føler sig helt hjemme på dette område, og de anerkender, at de mangler erfaring. Drøftelserne om, hvorfra støtten til børns rettigheder burde komme, fokuserede på to hovedkilder: Voksne, som er tæt på børn, navnlig forældre og lærere Offentlige myndigheder og institutioner (på lokalt, regionalt, nationalt eller endda europæisk niveau) Forældre og lærere: De unge mener i mange tilfælde, at de voksne, som er tæt på børn, kunne spille en større rolle, når det drejer sig om at forebygge krænkelser eller overtrædelser af deres rettigheder, og at de bør "være opmærksomme på advarselssignaler". Det foreslås f.eks., at voksne bør bemærke, hvis børn bliver mere stille, trækker sig tilbage eller bliver usikre: "Forældre bør tale mere med deres børn." (Tjekkiet, pige) "Vi kan ikke gøre så meget; det er vores forældres pligt at holde øje." (Frankrig, pige) fotolia

Normalt ønsker børn støtte fra en voksen i private rammer og "face to face", men nogle sagde, at de også ville sætte pris på støtte fra uafhængige eksperter, også på afstand, som f.eks. onlinestøtte til ofre for cybermobning. I nogle tilfælde kan forældre, som ellers er gode forældre, have for travlt til at tage sig af børnene og ikke give dem tid og opmærksomhed nok på grund af deres arbejde eller andre opgaver. Det er klart vigtigt for børnene, at forældrene simpelthen er "til rådighed". De offentlige myndigheders og institutioners rolle anerkendes bredt, selv om de børn, der deltog i undersøgelsen, var noget vage i de betegnelser og den terminologi, de brugte, når de diskuterede dem. Fra diskussionen er det imidlertid klart, at børn mener, at de offentlige myndigheder har en afgørende rolle at spille på følgende fem nøgleområder: Støtte initiativer for de unge Ændre offentlighedens holdning og informere Involvere de unge i beslutningerne (både de beslutninger, der påvirker dem direkte og mere generelle beslutninger) Specifikke udviklingsprogrammer Opretholde og håndhæve loven Det er klart, at børn forventer et betydeligt og resolut engagement fra det offentliges side. De ønsker ikke blot, at staten materielt støtter familier med udsatte børn, de ønsker også, at staten optræder resolut og sikrer, at borgerne overholder lovgivningen med hensyn til børns rettigheder og håndhæver den aktivt, når den overtrædes. "Når man er teenager, er man lige midt imellem. Når man er barn, er der legepladser og parker, og når man er voksen eller over atten, kan man simpelthen gøre, hvad man vil, men når man er teenager, er der ingen muligheder. Man sidder fast lige midt imellem." (Irland, pige) "Flere fritidslokaler." (Sverige, pige) Der ønskes ikke blot flere steder til at samles og have aktiviteter, nogle foreslog også, at disse steder kunne bruges som væresteder og tilflugtssteder for fattige og udsatte: "Etablere gratis steder, hvor børn og unge kan mødes, have det sjovt, lege, og hvor der er en kompetent person, de kan henvende sig til, hvis de har personlige problemer eller lignende." (Slovenien, pige) 5.3.2 ÆNDRE OFFENTLIGHEDENS HOLDNING OG INFORMERE Unge mennesker i EU kunne ønske sig, at "staten" var mere proaktiv, når det drejer sig om at informere offentligheden og ændre holdninger til børns rettigheder og de risici, børn står over for. "At få repræsentanter for væresteder og andre institutioner til at komme på skoler og informere eleverne om problemerne på de væresteder, hvor de arbejder, og om børns rettigheder." (Cypern, dreng) "Oprette en fond for "Børns rettigheder". (Nederlandene, pige) 17 De nævnte, at det er vigtigt, at børn ved, at der findes hjælp, og at forholdene kan forbedres: "Voksne bør gøre deres bedste for at få børn til at forstå, at problemet kan løses, [så] børn ikke får indtryk af, at verden er ond." (Letland, pige) Børnenes vigtigste forslag vedrørende støtte beskrives nedenfor: Informationer til børnene selv var et tilbagevendende tema, og mange kunne ønske sig mere fokus på at oplyse om børns rettigheder gennem skoler: "Starte tidligt [med at snakke om menneskerettigheder] og lege det ind, så det bliver en selvfølge." (Sverige, pige) "Skolen bør være et sted, hvor der oplyses om menneskerettigheder". (Tyskland, dreng) 5.3.1 STØTTE TIL INITIATIVER FOR DE UNGE Flere faciliteter for børn, herunder specifikke børnerum, som f.eks. rekreative områder, legepladser og sportsarealer, børnecentre og børneaktiviteter var et gennemgående tema. De føler, at sådanne tiltag ville gavne alle børn, og navnlig de mest udsatte: "Flere steder, hvor unge mennesker kan mødes, uden at det generer andre." (Nederlandene, dreng) Det er klart, at børn kunne ønske sig flere oplysninger om både de potentielle trusler for deres rettigheder, og om hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Der var mange forslag til, hvordan disse oplysninger kunne formidles, bl.a.: Skoler, både i timerne og på mere uformel vis Specifikke organisationer etableret til det formål Oprettelse af særlige telefonnumre Begivenheder eller oplysningskampagner Offentlige/samfundsrelaterede tv-programmer i den bedste sendetid, der oplyser om let tilgængelige kontaktmuligheder

18 Internettet Reklamer eller diskussioner på steder, hvor børn mødes i deres fritid "Fremstille brochurer med numre, som unge kan ringe til, og placere dem på skoler, rådhuse og i forretninger." (Frankrig, pige) "De oplysninger, vi mangler, er navn og kontaktoplysninger for børnebeskyttelsesorganisationen og alle de institutioner, der har ansvar for børns rettigheder." (Bulgarien, pige) "De kunne oprette ungdomscentre med en døgnåben hotline. De kunne give råd om, hvor man kan henvende sig i nødsituationer for at få hjælp af de lokale sociale myndigheder. 112 er til nødsituationer, når man er syg, det nummer ringer vi ikke til." (Portugal, pige) Deltagerne understregede betydningen af at bruge moderne teknologi, de samme medier, som de bruger i hverdagen, til at kommunikere med dem: "Der bør være et website med alle adresser, hvor børn kan henvende sig for at få hjælp." (Luxembourg, dreng) "Vi er ofte på internettet, websites som f.eks. Facebook; vi kommunikerer meget, man kan se alting, og vi ved, hvad der sker." (Frankrig, dreng) Idéen med en særlig gruppe eller en særlig organisation til at forsvare børns rettigheder, en "børnerepræsentant" eller en "børneombudsmand " modtages positivt. En række deltagere erkendte, at der er behov for en person, der kan fremme børns rettigheder og optræde som talsmand: "Vi har behov for særlige institutioner for mindre børn. Det er meget bureaukratisk her, og 10-14-årige børn har ingen idé om, hvordan de kan kæmpe sig igennem det." (Tyskland, dreng) 5.3.3 INVOLVERE DE UNGE I BESLUTNINGERNE Nogle af de unge gjorde det klart, at de kunne tænke sig at spille en større rolle, når der skal træffes beslutninger om deres liv og deres samfund, eller i det mindste have mulighed for det. Nogle kunne tænke sig ungdomsparlamenter eller andre former for engagement i den politiske proces: "Vi har behov for et ungdomsparlament der er et europæisk, men vi har brug for et i Irland." (Irland, dreng) "De er ikke klar over, hvor mange gode idéer vi unge har." (Sverige, dreng) Nogle er frustrerede over deres nuværende manglende beføjelser, selv om de teoretisk kan komme til orde: "Som [skole] elev bliver man ikke engang hørt, når man er valgt som elevrepræsentant. Man må bare acceptere alting, uanset hvor mange argumenter man fremfører." (Tyskland, pige) Nogle unge føler, at ældre børn burde kunne stemme, men endnu flere fremførte det synspunkt nu og da kraftigt at Istockphotos

deres regeringer oftere burde indhente børns meninger, navnlig når de gennemfører lovgivning, der påvirker dem. 5.3.4 SPECIFIKKE UDVIKLINGSPROGRAMMER D e l t a g e r n e f o r e s l o g e n r æ k k e s p e c i f i k k e udviklingsprogrammer i forbindelse med grupperne, heraf en række i uddannelsessystemet. Det blev f.eks. foreslået, at der skulle investeres i at uddanne lærere, der kunne hjælpe dem med at tage problemer i forbindelse med vold og mobning alvorligt: "Videreuddannelse af lærere, så de bliver i stand til at spotte tegn på overgreb og problemer i hjemmet." (Storbritannien, pige) "Når det foregår i skolen, bør lærerne hjælpe; det er dem, der kan se, om et barn bliver mishandlet, og hvem der er skyldig i mishandlingen." (Frankrig, pige) I nogle medlemsstater var børnene mere bekymrede over det generelle investeringsniveau i skolerne: "Invester i skoler. Hvorfor er der ikke varmt vand i skolerne?" (Ungarn, pige) "Lærernes lønninger bør sættes op, så de kan tage deres arbejde mere alvorligt." (Litauen, dreng) De unge ønskede også mere støtte til uddannelse og uddannelsesmæssige faciliteter, som f.eks. legater og mere økonomisk hjælp og støtte til ekstraskolære aktiviteter for børn, der lever i fattigdom. Mange ønskede også mere støtte fra psykologer i skoler og andre børneinstitutioner: "Der burde være adgang til en psykolog på alle skoler, alle børnehjem." (Slovakiet, dreng) Andre foreslog systematiske lægeundersøgelser af ældre børn (ikke kun spædbørn og mindre børn). 5.3.5 OPRETHOLDE OG HÅNDHÆVE LOVEN I mange medlemsstater var det generelt, at børn ikke oplever, at lovgivning om børns rettigheder håndhæves tilstrækkelig konsekvent. Unge mennesker føler, det er vigtigt at opfordre lærere og andre personer til at respektere de regler, der beskytter ungdommen: "Jeg ville få folk til at følge de regler, der findes allerede nu, men som ikke følges, f.eks. må der ikke være eksamener i skolen om mandagen, weekenden bør være et pusterum, men når lærerne giver os mange lektier for, så har vi ikke nogen weekend, men må læse lektier hele tiden." (Estland, pige) Børn i en række medlemsstater foreslog, at der skulle være strengere straffe for at udøve vold mod børn: "Loven er der, det er ikke nødvendigt at foretage sig noget som helst bare sørge for, at loven overholdes en strengere håndhævelse og mere politikontrol." (Italien, dreng) Børn ønsker, at de eksisterende love i højere grad håndhæves for at beskytte dem og samfundet: "Man hører altid om vold i hjemmet og tilfælde, hvor de sociale myndigheder kommer hjem til en familie, hvor et barn udsættes for overgreb, og ikke gør noget og bagefter lader alle, som om de er overraskede." (Østrig, dreng) På samme måde foreslog deltagerne at ændre lovgivningen og bl.a. indføre strengere straf for personer, der krænker børns rettigheder, og mere politikontrol for at forebygge sådanne krænkelser. 5.4 TOPPRIORITETER Ved afslutning af hver gruppe og under hensyntagen til de temaer, der blev behandlet, og de fremsatte forslag, blev deltagerne bedt om at definere, hvilke foranstaltninger de kunne ønske sig, at de voksne traf for at styrke, støtte eller i højere grad beskytte børns rettigheder. Der var ret stor overensstemmelse mellem de fremsatte forslag, og der viste sig at være tre hovedprioriteter: Adgang til faciliteter, så børn kan få oplysninger og hjælp Finansiel støtte fra lokale eller centrale myndigheder (staten) til tilvejebringelse af psykologstøtte og steder, hvor børn kan lege og føle sig trygge Mere stringent håndhævelse af de love, der beskytter børns rettigheder Endvidere var der en række sekundære prioriteter, bl.a.: At voksne, der bor og arbejder med børn bør: Være mere opmærksomme på tegn på, at børn har det dårligt At staten og myndighederne bør: Gøre opmærksom på / forebygge diskriminerende holdninger Skaffe materiel støtte til dem, der har behov for det (økonomisk støtte, uddannelse, hjælp) I højere grad involvere børn i beslutninger, der påvirker dem, og i det sociale og politiske liv 19