Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Relaterede dokumenter
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Biomasse og det fleksible energisystem

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Det bliver din generations ansvar!

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Afgrøder til bioethanol

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Biomassepotentialer frem mod 2020

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Anvendelse af Biogas DK status

Danmarks energirejse

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

Energiforsyning i landdistrikter

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Europa-Huset

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH

Dyrkning af energipil

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Vækstforums møde den 31. august bilag til pkt. 5

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Dansk Træpillekonference 2015

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Samråd den 17. april 2009, kl Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Er der penge i halmen?

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Klimahandlingsplan 2016

Nordisk Fjernvarmesymposium i Ålesund d juni Småskala biomasse v/ Viktor Jensen, DFF

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Spørgsmål som vil blive besvaret:

FREMTIDENS PRODUKTION

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Hvor sker nitratudvaskning?

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Transkript:

Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural Sciences

Oplæg Hvad kan landmanden få ud af sine landbrugsarealer? Hvilket behov er der for at landbruget producerer energiafgrøder i forhold til at producere fødevarer? Hvad betyder vandrammedirektivet for landbrugets produktion af fødevarer og energiafgrøder? Hvordan kan landbruget tage hensyn til miljø, klima m.m. ved at producere energiafgrøder? Hvilke energiafgrøder kan landmænd producere og med hvilke udbytteresultater?

Hvad kan landmanden få ud af sine landbrugsarealer? I dag kan landmanden producere og sælge: Fødevarer Energi Non-food (fiber, stivelse, olie osv.) Jagt?? Måske i fremtiden? Rent drikkevand?? Kulstofbinding?? Naturinteresser (oplevelser)??

Hvilket behov er der for at landbruget producerer energiafgrøder i forhold til at producere fødevarer? Behov kan forstås på flere måder! Landbrugets behov? Hvis dette gælder, så er det markedet (prisen) som bestemmer behovet Det kan også være samfundets behov? Så taler vi sandsynligvis styring via tilskudsordninger eller f.eks. pålæg i lighed med braklægningen (procentdel af det dyrkede areal)

Hvad betyder vandrammedirektivet for landbrugets produktion af fødevarer og energiafgrøder? Det kommer an på hvordan det bliver gennemført!! Men der er ingen tvivl om at det nogle steder i landet vil være til fordel for de FLERÅRIGE energiafgrøder!

Hvordan kan landbruget tage hensyn til miljø, klima m.m. ved at producere energiafgrøder? Skift fra traditionelle landbrugsafgrøder til energiafgrøder vil på stort set alle punkter være til fordel for miljø og klima Hvis man vælger de rigtige afgrøder!!

Hvilke energiafgrøder kan landmænd producere og med hvilke udbytteresultater? Kort sagt kan man sige, at hvis en afgrøde bruges til energi, så er det en energiafgrøde Det betyder at man vil kunne dyrke mange af de traditionelle afgrøder til energi, og med samme udbytte som til foder/fødevarer Men hvis vi skal høste alle fordelene ved at skifte til energiafgrøder, så skal vi skifte til de flerårige energiafgrøder! Og endelig er det måske de mest sårbare arealer (miljømæssigt) vi skal starte med? Og det er måske ikke de udbyttemæssigt bedste?

Eksempler på enårige og flerårige afgrøder (tilfældig rækkefølge) Enårige Korn Majs Raps Roer Hamp Flerårige Energipil Miscanthus Rørgræs Poppel Græs

Enårige og flerårige afgrøder Alle afgrøder kan dyrkes miljøvenligt Flerårige afgrøder har grundlæggende god næringsstofhusholdning Flerårige afgrøder er hårdføre (bortset fra under etablering) Flerårige afgrøder er nemmest at dyrke miljøvenligt

Hvorfor dyrke energiafgrøder?

Korn- og brændselspriser 2000-2008

Energi- og klimapolitik

Dansk Energipolitik

Dansk Energipolitik

Dansk Energipolitik

Dansk Energipolitik

Produktion af vedvarende energi PJ 140 120 100 80 60 40 20 0 1980 '85 '90 '95 '00 '05 '08 Vind Halm Træ Biogas Affald, bionedbrydeligt Varmepumper m.m. 18 Kilde: Energistatistik 2008 www.ens.dk

Procent af totalt energiforbrug Bioenergiens andel af Danmarks vedvarende energi 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Vedvarende energi Bioenergi i alt Bioenergi fra landbruget Potentielt fra landbruget

Så meget bioenergi kan landbruget levere (i dag ca. 24 PJ = 3%) 80% af halm 34 PJ 75% af husdyrgødn. 24 PJ Animalsk fedt 3 PJ 100% rapsolie til energi 7 PJ 25% af brak energiafgrøder 2 PJ 15% af kornareal energiafg. 43 PJ 75% af græsareal på lavbund 4 PJ 20% af 3 arealer 3 PJ Total 120 PJ = 14% Jørgensen m.fl. 2008, opdateret

Vandrammedirektivet? Vil sandsynligvis give flere muligheder for de flerårige energiafgrøder Vanskeligt at sige noget konkret så længe vi ikke kender de endelige rammebetingelser

Miljø er et meget vigtigt produkt fra landbruget Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet Habitatdirektivet Vandmiljøplan III Pesticidplanen Kyoto-klimaforpligtelsen VVM Natura 2000

Hvorfor forskel mellem en- og flerårige afgrøders miljøeffekt? Flerårige afgrøder har bedst næringsstofhusholdning Flerårige afgrøder er hårdføre og konkurrencestærke Når man ikke pløjer fremmes kulstoflagring i jorden

Miljøeffekt af flerårige energiafgrøder 70% reduktion i nitratudvaskning 70% reduktion i pesticidforbrug 60% større drivhusgasreduktion

jul 93 jan 94 jul 94 jan 95 jul 95 jan 96 jul 96 jan 97 jul 97 jan 98 jul 98 jan 99 jul 99 jan 00 mg nitrat-n/liter Nitratudvaskning fra pil på sandjord 100 90 80 0 N 75 N 70 60 50 40 Slam 140 N Slam 280 N drikkevandskrav 30 20 10 0

Når det er så godt!, hvorfor dyrkes der så ikke flere energiafgrøder?

(Driftsmæssige) begrænsninger Økonomi?? Ukendt afgrøde (dyrkning) Landmanden mister fleksibilitet i afgrødevalg Afsætning?

(Lovmæssige) begrænsninger Naturklagenævnet: Energipil er en flerårig afgrøde, hvis vækst ikke brydes årligt. Der er således tale om tilplantning af et areal og når det er tilplantning, så siger Naturbeskyttelsesloven, at det som udgangspunkt er forbudt indenfor beskyttelseszonerne: fortidsminder (gravhøje) - 100 m søer over 3 ha. 150 m åer med åbeskyttelseslinie - 150 m på hver side strandbeskyttelseslinien - 300 m

(Lovmæssige) begrænsninger Fredede områder Naturbeskyttelseslovens 3 Internationale beskyttelsesområdet Kirkebyggelinier

Landskabshensyn skal diskuteres

Tørstofudbytter 9. Foderroer - rod og top (23/10) 8. Vårtriticale/rajgræs (1/8, 8/10) Rørgræs Miscanthus Energipil 7_2. Jordskok knolde (28/2) 7_1. Jordskok knolde og top (17/9) 6. Vintertriticale/rajgræs (25/6, 1/8, 8/10) 5. Rug/rajgræs (25/6, 1/8, 8/10) 4. Vinterhvede/rajgræs (24/5, 25/6, 1/8, 8/10) 3. Hamp (24/8) 2. Grønrug (1/5), Majs_Patrick (23/10) Høst 1/Rod Høst 2/Top Høst 3 Høst 4 1. Grønrug (1/5), Majs_Anvil (23/10) 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 Biomasse (tons tørstof/ha)

Konklusion bioenergi fra landbruget Det er muligt at 5-doble landbrugets bioenergileverance uden at påvirke den nuværende fødevareproduktion Bioenergiudnyttelse kan reducere nitratudvaskning, pesticidforbrug og drivhusgasemission samt sikre naturpleje Vær opmærksom på landskab og kulstof i jord Der er mulighed for store udbytter af afgrøder til biogas

Tak for opmærksomheden