Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Relaterede dokumenter
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Ny viden fra Bio-Value

SEGES P/S seges.dk 1

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Optimal fodring af soen før og efter faring

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Viden, værdi og samspil

Det lugter lidt af gris

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Du passer soen og soen passer grisene

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Soens produktion af råmælk og mælk

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2013

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser

Det helt rigtige til en behovstilpasset ernæring til hunde.

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

VELKOMMEN TIL GET2PET

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

Billigere, men ikke ringere foder

Komplet startfoderprogram til grise

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

GOD FARING OG GODT I GANG

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Det bliver din generations ansvar!

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Aktuelt nyt om foder

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Ultimate Starter MARSDENS ULTIMATE STARTER MINI PELLETS MARSDENS ULTIMATE STARTER FODRINGSGUIDE. Næringsindhold:

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

5. SLAGTESVINEFODRING

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Handels ERFA LMO Søften Forår John Jensen

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Afgrøder til bioethanol

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Transkript:

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab

Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller raps og energi fra korn Vitaminer og mineraler

Næringsstoffer og energi og Energi Aminosyrer Lysin Methionin Sukker Stivelse Forgærbare fibre Fedtsyrer Vitaminer og mineraler

Krav til foder: Enmavede (grise og fjerkræ) 15 % protein 85 % energi Høje krav til proteinkvalitet Høj fordøjelighed af energi - høj sukker/stivelse og fedt - medium til lav fiber

Krav til foder: Drøvtyggere (Kvæg og får) 15 % protein 85 % energi Middel krav til proteinkvalitet Lav-middel fordøjelighed af energi - medium til høj fiberindhold - Lav sukker/stivelse og fedt

Krav til foder Betydning af høj fordøjelighed: Stigning af fordøjelighed med 1 % Mindsket udledning med gødning med 1 %

Hvad nu hvis? Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab

Relativ Solindstråling 70 % af solenergien 30 % af solenergien 20 16 12 8 4 0

med grøn biomasse! Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab

-, aminosyre- og vitamin E udbytte af udvalgte afgrøder under danske forhold Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Vitamin E g/ha Soja 2 35 700 43 9 30 Raps 5 20 1000 60 20 75 Ært 6 22 1300 92 13 50 Hvede 9 11 1000 30 16 90 Kløvergræs 13 12 1500 120 52 600 Rødkløver 12 21 2600 200 90 600 Enggræs 3 12 350 25 12 100

-, aminosyre- og vitamin E udbytte Udbytte ton/ha Raps 5 Rødkløver 12 af raps og rødkløver

Udbytte ton/ha % Raps 5 20 Rødkløver 12 21 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab -, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver

Udbytte ton/ha % Raps 5 20 1000 Rødkløver 12 21 2600 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab -, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver

Udbytte ton/ha % Lysin Raps 5 20 1000 60 Rødkløver 12 21 2600 200 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab -, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver

Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Raps 5 20 1000 60 20 Rødkløver 12 21 2600 200 90 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab -, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver

-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Vitamin E g/ha Raps 5 20 1000 60 20 75 Rødkløver 12 21 2600 200 90 600

-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Vitamin E g/ha Raps 5 20 1000 60 20 75 Rødkløver 12 21 2600 200 90 600 Forskel 7 1600 140 70 525

-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Vitamin E g/ha Raps 5 20 1000 60 20 75 Rødkløver 12 21 2600 200 90 600 Forskel 7 1600 140 70 525 På 200.000 ha 1,4 mill. 320 mill. 28 mill. 14 mill. 105 mill.

-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udbytte ton/ha % Lysin Methionin Vitamin E g/ha Raps 5 20 1000 60 20 75 Rødkløver 12 21 2600 200 90 600 Forskel 7 1600 140 70 525 På 200.000 ha 1,4 mill. 320 mill. 28 mill. 14 mill. 105 mill. Anslået værdi mill. kr. 1.400 1.300 26 1000 kr/t 4 kr/kg 0,25 kr/g

Udfordringen Udvikle tekniske og konkurrencedygtige fraktioneringsmetoder der sikrer en optimal udnyttelse af alle værdistoffer

Omstilling af korn og frøproduktion til grøn biomasse

Grøn biomasse til højværdi Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Fødevareproduktion Energiproduktion Specialkemikalier

behov i husdyrproduktionen Årlig forbrug: Produktion i DK: Import: 2,7 mill ton ren protein 1,7 mill ton 1 mill ton

produktion fra grønmasse Scenarie: Rødkløver på 400.000 ha Udbytte: 11.000 kg TS/ha 2500 kg protein 4,4 mill tons tørstof 1 mill t protein

Udfordringen Udvikle tekniske og konkurrencedygtige fraktioneringsmetoder der sikrer en optimal udnyttelse af alle værdistoffer Drivkraften: udvinding med høj fordøjelighed til enmavede dyr Udnyttelse af fiberfraktion til drøvtyggere og energiformål Speciality højteknologi Mineraloprensning Vitaminer Farvestoffer Bioaktive stoffer

Relativ Solindstråling 70 % af solenergien 30 % af solenergien 20 16 12 8 4 0

100 Akkumuleret solindstråling 75 50 25 0