Gruppebilledet viser fra venstre: Laila Poulsen, Ole Jacobsen, Johnny Nim, Charlotte Würtz Lund, Johnny Holst, Jørgen Elsted Hansen, Jakob Duhn, Leif Runge-Schmidt, Henrik Vallø, Finn J. Bruun, Kim Damsgaard, Lars Torbensen. Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune
Vi tænker måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er den kommune, vi bor i, der danner rammen om vores hverdag. Gennem hele livet. Det er vores kommune, der har ansvaret for, at der er lys på vejene og rent vand i hanerne. Og det er de kommunale medarbejdere, der tager sig af de ældre, børn og unge, de svage og de syge. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der sidder i byrådet, når de lokale beslutninger skal træffes, for beslutningerne påvirker din hverdag. Vi mener, at det er en borgerret at blive hørt. Det er ikke altid, at man kan få ret, men man kan i hvert fald blive hørt. Det vil vi sikre. Hvem skal forme din kommune, dit nærmiljø og dine kommunale tilbud? Konservative i Esbjerg Kommune har helt klare bud på, hvad god kommunal service er. Og helt klare bud på, hvordan vi sikrer borgerne i Esbjerg Kommune en velfungerende og levende kommune. For os er det ingen kunst at fordele velfærd kunsten består i at skabe den ud fra en sund økonomi. For en kommune er ikke blot en administrator, men også en generator for udvikling i lokalsamfundet. Det ved vi konservative, og derfor er en stemme på Konservative en stemme for dig og dit liv. Vi vil skabe et godt fundament for det gode liv i vores kommune på landet, i landsbyerne og i byerne Bramming, Ribe og Esbjerg. Vi vil have en hel kommune til det hele menneske gennem hele livet. Vi konservative har nogle klare mål og nogle klare værdier og holdninger, som vi gerne vil uddybe. Børn og unge er grundstoffet Børnene og de unge er vores vigtigste grundstof. De er fundamentet for den fortsatte udvikling af vores samfund. Derfor skal vi passe godt på dem. Vi skylder alle børn muligheden for en god start på livet og dermed gode vilkår for et godt liv hele livet. Sørge for, at ekstra sårbare børn, der har fået en dårlig start på livet, hjælpes så tidligt som muligt. Stramme op, så alle, der arbejder med børn, tager den professionelle underretningspligt alvorligt og fagpersonalet skal have en tilbagemelding fra myndighederne om arbejdet med indberetningen. Arbejde for, at pædagogerne i daginstitutionerne får mere tid sammen med børnene og bruger mindre tid på papirarbejde og rengøring. Det er familien, der danner rammen om den enkeltes liv. Det er i familien, at børnene lærer de grundlæggende værdier og spilleregler som det at vise omsorg og tage ansvar for andre. Derfor skal vi skabe gode rammer, der passer til den moderne families behov for at få arbejds- og familieliv til at gå op i en højere enhed. Social tryghed for alle Som Konservative er det vores opfattelse, at den sociale indsats skal målrettes mod de personer, der har mest brug for det. Vi skal forbedre vilkårene for de svage og mest udsatte grupper det er en konservativ hjertesag. Det gælder ældre og handicappede, og det gælder udsatte børn og voksne, psykisk syge, voldsramte kvinder og børn, handlede kvinder, hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere og andre, der har et ekstra behov for omsorg og opmærksomhed. fleksibel nok til at kunne rumme. Vi støtter initiativer, der giver borgerne frit valg. Derfor mener Konservative: At den sociale indsats skal være fleksibel og tilpasses individuelt til det enkelte menneskes hverdag og livssituation. At indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder med respekt for både evner og behov. At de ældre skal kunne stole på, at de får den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for med mulighed for at vælge mellem fleksible kvalitetstilbud, som passer til den enkelte. At den sociale service til handicappede skal være fleksibel og give større selvbestemmelse, så den handicappede har mulighed for at vælge den løsning, som passer til netop hans eller hendes ønsker, behov og livssituation. Behov, problemer og årsager er forskellige fra menneske til menneske. Det skal den sociale service være
Landets bedste folkeskoler Uddannelse er fundamentet for hele vores velfærdssamfund. Derfor vil Konservative styrke folkeskolen for at hæve det faglige niveau. Vi vil arbejde for, at skoleområdet kommer højt på den politiske dagsorden ud fra vores vision om, at Esbjerg Kommune skal have landets bedste folkeskoler. Derfor ønsker Konservative: En god overgang mellem børnehave og skole. Fokus på lærernes uddannelse, efteruddannelse og arbejdsforhold. Åbenhed over for, at lærere med en anden eller længere uddannelse end en seminarieuddannelse kan undervise i folkeskolen. Lærere skal kunne undervise på flere forskellige sko - ler for at sikre størst mulig kvalitet i undervisningen. Skolelederne skal uddannes til ledere og skolelederne skal kontraktansættes. Lærerne skal have mere tid til undervisning og bruge mindre tid på dokumentation og papirarbejde. Trygge undervisningsmiljøer, der arbejder aktivt for at forebygge mobning. Tæt kontakt mellem forældre og skole med åben dialog, aktivt samarbejde og gensidig forpligtelse. Niveaudelt undervisning med fokus på både de svage og de stærke elever. Musikalsk forskole for alle elever i 0-2. klasse. Fortsat renovering af nedslidte skoler. Fokus på idræt og sund kost og mere idræt ind i SFO erne. Fritidsvejledere på alle skoler. Mulighed for eliteidrætsklasser i hele kommunen. Uddannelse til alle Vores mål er, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse enten via de gymnasiale uddannelser eller gennem en erhvervsuddannelse. Men de unge skal også have mulighed for at blive her i kommunen bagefter. Derfor er det vigtigt, at vi har et bredt udbud af videregående uddannelser, og at vi er med helt i front, når der skal udvikles nye uddannelser og trækkes nye uddannelsesinstitutioner til kommunen. Derfor vil Konservative arbejde for: At nå ambitionen om, at mindst 95 procent af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. At Esbjerg Kommune holder sin position som en af landets vigtigste uddannelseskommuner. At fastholde universiteterne i Esbjerg og styrke samarbejdet mellem dem. At få iværksætterkulturen til at spire på uddannelsesstederne, så nye videntunge virksomheder vil etablere sig i kommunen. Vi vil have vækst og beskæftigelse Vi vil sikre, at virksomhederne i kommunen får de optimale betingelser for at lave det, de er gode til, så de kan vokse og skaffe endnu flere arbejdspladser til kommunen. Et sundt og effektivt erhvervsliv er nemlig fundamentet for den økonomi, der skal gøre Esbjerg Kommune til et godt sted at leve og bo. Derfor lægger Konservative vægt på: En effektiv kommunal service og sagsbehandling til gavn for virksomhederne i kommunen. Pleje af iværksætterkulturen, så mange flere får lyst til at starte egen virksomhed i kommunen. Initiativer, så vi i fremtiden kan huse store arrangementer i kommunen. I hele Esbjerg Kommune er der en mangfoldighed af små og store virksomheder inden for et hav af forskellige områder hver og en har stor betydning for kommunen, og vi bakker op om dem alle. Esbjerg Havn har altid spillet en vigtig rolle for området. Det skal den blive ved med og vi skal sørge for fortsatte udviklingsmuligheder. Esbjerg Kommune er en førende aktør inden for energi og offshore, og den position skal vi sørge for at fastholde og udvikle. Turismen er et vigtigt erhverv i Esbjerg Kommune en ung kommune med Danmarks ældste by. Derfor skal vi sørge for at markedsføre kommunens mange tilbud inden for kultur, natur, oplevelser, shopping osv. Men vi skal også hele tiden få nye ideer og skabe nye muligheder, så vi får flere og flere til at besøge vores område. Infrastrukturen skal være i orden Trafikken spiller en stor rolle for, hvordan vi får vores hverdag til at hænge sammen. Og en god infrastruktur har afgørende betydning for kommunens erhvervsliv. Derfor vil Konservative arbejde for: En bedre infrastruktur internt i kommunen blandt andet med etablering af en nærbane mellem Esbjerg, Ribe og Bramming. En fortsat udbygning af motorvejs- og hovedvejsnettet. Bedre togforbindelser til København med kortere rejsetid og timedrift. 40 km s fartbegrænsning i nærmere angivne byområder. Miljøvenlig busdrift og busstørrelse tilpasset det reelle behov.
Sunde borgere i en sund kommune Sundhed handler ikke kun om at spise gulerødder og gå i træningscenter, og det behøver heller ikke koste en masse penge. Sundhed kan være noget så enkelt som at cykle på arbejde, tage trappen, gå en tur i skoven eller spille bold i haven. Men det er nemmere at være sund, hvis omgivelserne indbyder til det. Vi vil derfor arbejde for at indrette Esbjerg Kommune sådan, at det er lidt nemmere for store og små at få en sund og aktiv hverdag. Have flere naturstier, som gør det lettere at komme ud i naturen. Anlægge flere bynære skove, så naturen er tæt på byen. Arbejde for, at vi fortsat får flere cykelstier i kommunen. Renovere idrætsfaciliteterne de skal være moderne, rummelige og fleksible. Sætte fokus på mad i idrætshallerne væk med frituremaden. Vi passer på naturen og miljøet Den grønne bølge er for alvor over os, og som Konservative tager vi vores grønne partifarve meget alvorligt. Det er en konservativ grundholdning, at vi skal værne om vores ressourcer og aflevere en verden i god stand til de kommende generationer. Arbejde for at få flere havvindmøller. Anlægge mere skov til glæde for borgerne. Beskytte områder med eng, hede og mose. Arbejde for, at offentligheden sikres adgang til den ubebyggede kyst. Sikre rent drikkevand. Integration til gavn for os alle Vores mål er, at indvandrere og flygtninge integreres, så de føler sig som en del af det danske samfund. Have flere indvandrere og efterkommere i arbejde, så de er selvforsørgende. Bekæmpe den sociale arv, så de tosprogede børn og unge får en uddannelse. Forebygge dannelsen af ghettoer. Vi tror på det lokale demokrati For os Konservative er nærdemokratiet en mærkesag. Derfor glæder vi os over de mange og velfungerende lokalråd rundt omkring i kommunen. Vi prioriterer dialogmøderne højt og vi lytter gerne til gode lokale forslag. Et bredt kultur- og fritidsliv Vi tror på, at et bredt kultur- og fritidsliv er med til at sætte Esbjerg Kommune på landkortet. Og vi bakker op om et rigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i kommunen. Det gælder både de professionelle elitebetonede aktiviteter og de mere brede folkelige tilbud inden for musik, teater, kunst, sport osv. Derfor lægger Konservative vægt på: Gode muligheder for et godt fritidsliv det er også til gavn for sundheden. Opbakning til de frivillige ildsjæle, der gør en stor indsats rundt omkring i foreningerne. Økonomisk samdrift, hvor det er muligt, f.eks. fælles administration for kommunens museer. Fokus på den frivillige indsats Betalt arbejdskraft kan ikke erstatte den personlige indsats, som frivillige hver dag yder. Det kan være hjælp til at købe ind, læse avisen, gå tur, lære dansk, lave lektier eller blot en at tale med. Eller det kan være den indsats, som rigtigt mange yder i det frivillige foreningsliv. Frivillige skal ikke erstatte, men supplere de offentlige tilbud, så vi får det bedste af begge verdener, for frivillighed giver et fællesskab, vi ikke kan købe os til. Derfor vil Konservative have: En styrkelse af det frivillige område bl.a. via større anerkendelse af de frivilliges indsats og af de frivillige ledere. Flere frivillige f.eks. ved hjælp af praktikordninger for unge, hvor de introduceres til frivilligt arbejde. Det handler om ansvarlighed Der er ikke noget, der er gratis der er bare nogen andre, der betaler. Det er en god tanke at have i baghovedet, når borgernes penge skal fordeles. For det ville da være rart med gratis cykelhjelme og aftensmad til alle kommunens borgere, men ikke hvis det betyder, at der ingen penge er til plejeboliger til de ældre eller legetøj i børnehaverne. Her må de kommunale kerneydelser veje tungere, når der skal prioriteres. Og så er der altså også ting, som det offentlige ikke skal blande sig i. Vi skal passe godt på borgernes penge, så vi kan bruge dem til at passe godt på borgerne. Som Konservative vil vi gerne være garant for administration med omtanke og kommunal service med et varmt hjerte. Løbende evaluere, hvor skatteindtægterne gør mest gavn og prioritere de kommunale kerneydelser højt. Koncentrere den direkte hjælp om dem, der ikke kan klare sig selv. Vise, hvad de offentlige ydelser rent faktisk koster, og hvad nytteværdien er, så vi sætter mere pris på det, vi får. Gøre mere for, at vi kan lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne.
Jørgen Elsted Hansen Charlotte Würtz Lund Henrik Vallø Ole Jacobsen Johnny Holst Laila Poulsen Johnny Nim Finn J. Bruun Jacob Duhn Leif Runge-Schmidt Lars Torbensen Kim Damsgaard Vi vil sikre et godt fundament for det gode liv i Esbjerg Kommune. Så vi har en hel kommune til det hele menneske gennem hele livet. www.konservative.dk/esbjerg