Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed 8 3.4 Fartdæmpning 8 3.5 Fremkommelighed 9 3.6 Fodgængere 9 3.7 Cyklister 9 3.7.1 Cykelsuperstier 9 3.7.2 Cykelrute KBHs befæstning 10 3.8 Knallerter 10 3.9 Kollektiv Trafik 10 4 Indsatsområder 11 4.1 Uheld i kryds 11 4.2 Uheld på strækninger 11 4.3 Skoleveje 12 4.4 Cyklister 13 4.5 Glatførebekæmpelse 13 4.6 Den Blå Planet 13 5 Netværk 14 6 Kampagner 15 7 Bilag 16

1 Indledning Trafikhandlingsplanen skal bruges som værktøj for Tårnby Kommune til at prioritere den fremtidige indsats på kommunens veje. Handlingsplanen indeholder målsætninger for trafiksikkerhed, trafikafvikling samt kommunens strategi for det samlede arbejde indenfor vejområdet. Trafikhandlingsplanen er i første omgang udarbejdet ud fra kommunens egne data og erfaringer. På sigt skal der udarbejdes en plan, som involverer borgere, virksomheder og andre interessenter, således at vejområdets udvikling også kan ske ud fra ønsker og behov. Trafikhandlingsplanen skal være med til at sikre og være til hjælp i kommunens fortsatte indsats for at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Lars Brandstrup Nielsen Fmd. Teknik- og Miljøudvalget / Betina Grimm Teknisk Chef 2

2 Vejstruktur Tårnby Kommunes vejnet består af 150 km private fællesveje og 90 km kommunale veje samt Øresundsmotorvejen, som er statsejet. Derudover har kommunen 17 km offentlige stier og 36 km private stier. På de offentlige veje har kommunen ansvaret for vedligeholdelse, snerydning, glatførebekæmpelse og renhold. På fortovet langs de offentlige veje er det ejerne af ejendommene langs vejen, der har ansvaret for snerydning, glatførebekæmpelse og renhold. På de private fællesveje er det ejerne af ejendommene langs vejen, der har ansvaret for vedligeholdelse, snerydning, glatførebekæmpelse og renhold, på både vej og fortov. 3

Kommunens vejnet kan klassificeres i to hovedkategorier; Trafikveje og Lokalveje. Disse kan opdeles yderligere efter trafikal funktion, således at kommunens veje opdeles som følger: - Motorvej/Gennemfartsvej - Overordnede Trafikveje - Trafikveje - Overordnede lokalveje - Lokalveje Øresundsmotorvejen har fået en selvstændig kategori, da denne primært er en gennemfartsvej. Øresundsmotorvejen har afkørsel ved Tårnby Torv samt to afkørsler ved Kastrup Lufthavn. Et samlet overblik over vejklasserne kan ses i bilag 1. 2.1 Overordnede Trafikveje De overordnede trafikveje udgør kommunens overordnede vejnet. De betjener trafikken ud og ind af kommunen samt den gennemkørende trafik. Derudover forbinder de også de lokale kvarterer og bysamfund. De overordnede trafikveje har meget få overkørsler, og de fleste sideveje er lysregulerede. De tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være høj for biler, busser og cyklister. - Der skal være cykelsti. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger som vejbump, chikaner o.l. etableres kun helt undtagelsesvis, og må ikke give anledning til øget trafik på de nærliggende trafik- eller lokalveje. - Hastighedsgrænser på 50 km/t, 60 km/t, 80 km/t. 2.2 Trafikveje Trafikvejene forbinder de enkelte kvarterer og bysamfund i kommunen og fungerer samtidig som fordelingsveje til lokalvejene. Trafikvejene tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være høj for biler, busser og cyklister. - Der skal være cykelsti. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger vil kun blive udført, såfremt der er trafikfarlige kryds eller strækninger med registrerede uheld, hvor der er ekstraordinært behov for tydeliggørelse af stedet. 4

2.3 Overordnede lokalveje De overordnede lokalveje fungerer som fordelingsveje i lokale kvarterer og bysamfund. Derudover er de bindeleddet mellem lokalveje og trafikveje. De overordnede lokalveje tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være højere end lokalvejene. - Der skal være cykelsti, såfremt der er plads hertil. - Hastighedsdæmpning bliver kun foretaget i et begrænset omfang og kun, hvis der køres med for høj hastighed i forhold til 85%-fraktilen, som er et udtryk for den hastighed, som 15% af bilisterne overskrider. Såfremt denne ligger 20% over den tilladte hastighed, kan der etableres hastighedsdæmpning. - Hastighedsgrænsen på 50 km/t vil normalt ikke blive nedsat, så hastighedsdæmpende foranstaltninger vil blive udformet i forhold til dette med en anbefalet passagehastighed på 50 km/t. - Undtagelsesvis kan der i særlige tilfælde, hvor der er behov for yderligere hastighedsdæmpning, skiltes med hastighedszone, hvor de hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes til en passagehastighed på 40 km/t og den anbefalede hastighed på vejen er 40 km/t. 2.4 Lokalveje Lokalvejene i kommunen består af alle de private fællesveje og nogle få kommunale veje. Mange af kommunens lokalveje har hastighedsdæmpning med anbefalet hastighed på 30 eller 40 km/t. Lokale veje tilstræbes udført efter følgende principper: - De bør indrettes, således at bløde trafikkanter kan færdes sikkert. - På private fællesveje kan hastighedsdæmpende foranstaltninger imødekommes, såfremt kommunen og politiet intet ser til hinder herfor. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan principielt udføres på enkelveje, men bør som udgangspunkt ske områdevis, da man ellers ofte flytter trafikken til de omkringliggende veje. På private fællesveje er det beboerne på vejen, som i givet fald skal stå for udførelsen og finansieringen af en trafiksanering. Kommunen kan i særlige tilfælde foranstalte hastighedsdæmpning på private fællesveje. 5

3 Målsætninger 3.1 Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden på kommunens veje skal forbedres generelt for alle trafikanter, da ét uheld er ét uheld for meget. Tårnby Kommune vil arbejde på at forbedre trafiksikkerheden på de steder, hvor der er registreret uheld. 3.2 Uheldsudvikling I perioden 2005-2010 har der i Tårnby Kommune været 201 personskadeuheld og 479 materielskadeuheld. I de 201 personskadeuheld er 4 dræbt, 109 alvorligt tilskadekommet og 127 let tilskadekommet. En oversigt over, hvor der sker flest personskadeuheld kan ses i bilag 5. 50 Personskadeuheld - Tårnby Kommune 2005-2010 45 40 35 30 Antal 25 20 15 10 5 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Kommunal vej Statsvej Privat fællesvej Målsætning Tårnby Kommune følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2007 for personskadeuheld. Ifølge målsætningen skal antallet af dræbte og tilskadekomne på landsplan være reduceret med 40% fra 2005 til 2012. Det svarer til, at der højst må være 200 dræbte, 1850 alvorligt kvæstede og 2100 let tilskadekomne på landsplan. 6

Målsætningen for Tårnby Kommune er derfor at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne fra 45 personer i 2005 til 27 personer i 2012. Tårnby Kommune lå under målsætningen i 2006 og 2007, men i 2008 steg antallet af uheld til over målsætningen. Dette var en landsdækkende tendens, da der på landsplan var en stigning på 25 % i antallet af ulykker i forhold til året før. I 2009 faldt antallet af uheld igen, dog kun lige til målsætningen. I 2010 kom antallet af uheld tilbage til niveauet fra 2007 og dermed et godt stykke under målsætningen. 3.3 Tryghed Teknisk Forvaltning får jævnligt henvendelser fra borgere om strækninger og kryds, hvor det føles utrygt at færdes. Utrygheden er ofte begrundet i en opfattelse af, at der køres for stærkt, eller at der kører for meget tung trafik. Forvaltningen vurderer disse henvendelser og foretager i den forbindelse trafiktællinger og hastighedsmålinger på kommunens veje. Løsninger prioriteres i forhold til, hvilken effekt løsningerne har for kommunen som helhed, hvad angår uheldsrisikoen, hastighedsniveauet og det visuelle miljø. Utryghed er ikke nødvendigvis det samme som manglende trafiksikkerhed. Trafiksikkerhed defineres ud fra antallet af uheld på en strækning eller kryds. Tryghed er trafikantens oplevede risiko for involvering i et trafikuheld. En strækning eller et kryds kan derfor godt opleves utrygt, selvom der ikke sker ulykker. Projekter, som kan begrundes ud fra det faktuelle antal uheld, der er sket på lokaliteten, og projekter, der er begrundet i skoleveje, prioriteres derfor altid frem for projekter, som alene er begrundet i en oplevet utryghed. Det skyldes, at man meget let forværrer en situation ved at ændre på vejen, såfremt der ikke sker ulykker i forvejen. I den endelige prioritering sammenholdes de positive effekter med anlægsomkostningerne. 3.4 Fartdæmpning Hastigheden på vejene er tit årsag til ulykker og gør ofte ulykkerne værre. Der bliver løbende registreret hastigheder på de kommunale veje og det vurderes, om der skal ændres i hastighedsbegrænsningerne eller fartdæmpning. Som udgangspunkt bliver der kun etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på de kommunale veje, såfremt 85%-fraktilen, er højere end 20% over den tilladte hastighed på det gældende sted. 85%-fraktilen er den hastighed 85% af trafikanterne holder sig under. Derudover bliver det vurderet, om hastigheden er årsag til ulykker. Hvis det ikke er tilfældet, vil andre projekter blive prioriteret højere. 7

På veje, hvor der kører busser, etableres som udgangspunkt ikke vejbump, da det er skadeligt for chaufførens arbejdsmiljø. Der findes dog typer af vejbump, som i særlige tilfælde kan benyttes, men brugen af disse ønskes begrænset. 3.5 Fremkommelighed Der ønskes god fremkommelighed for alle trafiktyper på kommunens veje. Det er vigtigt, at handicappede og ældre borgere bliver tænkt ind i den samlede planlægning. 3.6 Fodgængere Det skal sikres, at alle kan færdes sikkert som fodgænger langs kommunens veje. Alle større kryds skal have akustiske signaler, således at svagtseende kan krydse vejen sikkert. Derudover skal der være nedsænkede kantsten ved alle fodgængerovergange. Fodgængerovergange uden lysregulering kan blive anlagt på steder, hvor den krydsende trafik er af en betydelig størrelse. Kommunen ønsker dog at begrænse brugen af disse, da fodgængerovergange uden lysregulering kan have en negativ effekt på trafiksikkerheden. 3.7 Cyklister Det skal være sikkert at cykle i Tårnby Kommune. Kommunen har cykelsti på alle trafikveje og på nogle af de overordnede lokalveje. Der er ikke for nuværende planer om at anlægge yderlige cykelstier, men de nuværende vil løbende blive vurderet, og det vil blive undersøgt, om fremkommeligheden og trafiksikkerheden kan forbedres, især ved kryds og andre overgange. Bilag 2 viser et oversigt over cykelstier i kommunen. 3.7.1 Cykelsuperstier Københavns Kommune samarbejder med 16 andre kommuner om at skabe Cykelsuperstier i Københavnsområdet, som vil få ekstra høj komfort og fremkommelighed. Tårnby Kommune deltog i det første års planlægning af konceptet for stierne, men har valgt foreløbigt at trække sig ud af projektet. Selv om Tårnby Kommune ikke deltager aktivt i projektet, kan det være en god ide at fokusere på de cykelstier som potentielt er udpeget til Cykelsuperstier, fordi de under alle omstændigheder er vigtige pendlerruter. Cykelsuperstierne stiller et højt krav til bredden af cykelstien, som mange steder kan være svært at opfylde. Tårnby Kommune fokuserer derfor på sikkerheden og fremkommeligheden. 8

3.7.2 Cykelrute omkring Københavns Befæstning I Tårnby Kommune ligger en del af Kræftens Bekæmpelses cykelrute omkring Københavns Befæstningsanlæg, som er en sammenhængende rute i grønne omgivelser. I Tårnby Kommune løber ruten bl.a. langs Kastrup Strandpark og Amager Fælled. Der ligger ikke længere befæstningsanlæg i Tårnby, men ruten gennem kommunen fungerer som bindeled til befæstningsanlæg i Dragør og København. 3.8 Knallerter Kørsel på ulovlige knallerter er til stor gene for mange borgere, og mange ønsker tekniske tiltag herimod, som for eksempel bump eller bomme. Det er primært på kommunens stinet, at knallerter udgør et problem. Kommunen vurderer dog, at tekniske løsninger overfor knallerter ikke kan lade sig gøre på stierne, da det vil have for store konsekvenser for de brugere, stierne er tiltænkt, i forhold til effekten af tiltagene. Københavns Politi udfører jævnligt knallertrazziaer omkring gymnasiet og de tekniske skoler med stor succes. Derudover deltager kommunen i de knallertkampagner, som Rådet for Sikker Trafik afholder. 3.9 Kollektiv Trafik I Tårnby Kommune består den kollektive trafik af busser, Metro og tog. Der er placeret 2 Metrostationer i kommunen; Kastrup St. og Lufthavnen St. Begge stationer ligger på Metrolinje M2, som kører mellem Lufthavnen St. og Vanløse St. Der er ligeledes placeret 2 togstationer; Tårnby St. og Københavns Lufthavn, Kastrup St. Fra begge stationer kører der regionaltog til og fra København mod Helsingør og Göteborg. Det skal bemærkes, at Kastrup Metrostation ikke ligger ved Kastrup togstation. Det gør derimod Lufthavnen Metrostation. I kommunen kører der pr. 19. juni 2011 i alt 8 buslinjer, hvor af én er natbus: 30 Vesterport st. Søvang, Rønnevej 33 Rådhuspladsen Søvang, Rønnevej 35 DR Byen st. Lufthavnen, Udenrigs 36 Lufthavnen, Udenrigs - Nøragersmindevej 350S Ballerup St. Dragør Stationsplads 5A Husum Torv Lufthavnen, Udenrigs 2A Tingbjerg Kastrup St. 81N Ballerup St. Dragør Stationsplads Et samlet overblik over hvor busserne kører i kommunen kan ses i bilag 3 og 4. 9

Tårnby Kommune står for busdriften i kommunen i samarbejde med Trafikselskabet Movia og operatørerne af buslinjerne. Tårnby Kommune betaler driftstilskud til Movia og bestemmer, hvor busserne kører og hvor tit de kører, indenfor de givne rammer. Togtrafikken har Tårnby Kommunen ingen indflydelse på. Passagerer er essentielt for den kollektive trafik, og der bør derfor fokuseres på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for borgerne. Jo flere der bruger den kollektive trafik, des billigere bliver det for kommunen. Busdriften er igennem de senere år blevet omlagt flere gange, og det har skabt forvirring omkring, hvordan busserne kører og usikkerhed om, hvorvidt man kan basere sin daglige transport på busdriften. Tårnby Kommune vil derfor, i samarbejde med Movia, igangsætte en brugerundersøgelse, som skal kortlægge busbehovet i kommunen, således at den samlede betjening optimeres mest muligt ud fra, hvor borgerne bruger bussen. Der skal arbejdes for en bedre fremkommelighed for busserne, hvor dette er nødvendigt og muligt. Alle stoppesteder, hvor det er muligt, skal have læskur, og på de mest benyttede stoppesteder skal der opsættes Count-down moduler. 4 Indsatsområder 4.1 Uheld i kryds Mange af de personskadeulykker, der sker i kommunen, sker i kryds. Den hyppigste ulykkessituation i lysregulerede kryds er venstresving ind foran modkørende. I kryds uden lysregulering er den hyppigste ulykkessituation venstresving ud foran trafik kommende fra venstre. De fem mest ulykkesbelastede kryds er: Korsvejskrydset Amager Landevej/Saltværksvej Præstefælledvej/Løjtegårdsvej Randkløve Allé/Amager Landevej Saltværksvej/Kastrupvej Ugandavej/Englandsvej Disse fem kryds vil kommunen fremadrettet fokusere på i arbejdet med trafiksikkerhed. 4.2 Uheld på strækninger Mange personskadeuheld på strækninger skyldes for høj fart, uopmærksomhed og spritkørsel. De mest forekommende uheldssituationer er påkørsel bagfra og eneuheld. De fem mest ulykkesbelastede strækninger er: 10

Englandsvej mellem Vandtårnet og Løjtegårdsvej Kongelundsvej Amager Landevej/Tømmerupvej Saltværksvej Løjtegårdsvej Ved strækningen på Englandsvej sker størstedelen af uheldene omkring Tårnby Torv. Kommunen vil arbejde med at øge trafiksikkerheden for cyklister, da det oftest er dem, der er involverede i personskadeuheld på denne strækning. På de andre strækninger er fart ofte årsag til ulykkerne. Kongelundsvej, Saltværksvej og Løjtegårdsvej er alle skoleveje, hvorfor fokus særligt vil være på disse. 4.3 Skoleveje og institutioner Teknisk Forvaltning samarbejder med skolerne om at gøre skolevejene sikre, bl.a. gennem Trafiksikkerhedsrådet Tårnby- Dragør, hvor kommunen, politiet og den koordinerende færdselskontaktlærer er samlet. Trafikafvikling omkring skolerne er et problem mange steder, da mange forældre vælger at køre deres børn i skole i bil. Dette giver ofte kaotiske tilstande omkring skolerne, især ved 8-tiden om morgenen, til gene for beboerne omkring skolerne og til fare for de elever som cykler eller går. Mange forældre begrunder valget med at køre i bil med, at det er for farligt for børnene at cykle. Paradoksalt nok er det ofte disse forældre, som skaber faren ved netop at køre i bil. Det har igennem de seneste år vist sig, at konsekvensen ved at forældre kører deres børn i skole er, at børnene ikke bliver rustet til at klare sig selv i trafikken. Dette ses bl.a. til 6-klassernes cyklistprøve, hvor flere og flere børn dumper. Børn lærer kun at færdes i trafikken ved at øve sig i den. Kommunen vil arbejde for at få flere til at cykle til skolerne. Alle skoler bør have en trafikpolitik, som beskriver, hvordan elever, lærere og forældre skal færdes i og omkring skolen. Trafikpolitikken skal også indeholde en beskrivelse af, hvad skolen gør for trafiksikkerheden. Erfaringer viser, at en trafikpolitik er et godt værktøj til at få trafikafviklingen omkring skolerne til at blive bedre, da den er med til at give forældrene mere medansvar overfor trafiksikkerheden. Det er forældrene, som skal være rollemodeller overfor børnene, hvilket desværre ofte ikke er tilfældet. Tekniske løsninger omkring skolerne og institutionerne skal tage udgangspunkt i de bløde trafikanter. Der skal være gode tilkørselsforhold, som sikrer at bløde trafikanter kan færdes sikkert. Dette kan indebære ændringer af vejforløb, anlæg af fortov og cykelsti samt, anlæg af sikre overgangsmuligheder. 11

Nogle skoler har kys og kør anlæg, som skal vurderes med henblik på optimering, og det skal vurderes, om der skal anlægges nye ved skoler uden. 4.4 Cyklister Der skal være fokus på cyklister, både deres sikkerhed og fremkommelighed. Der bør især tages højde for skoleveje. Forslag til generelle forbedringer af forhold for cyklister: - Alle kryds med cykelsti skal have tilbagetrukket stoplinje for biler - Alle kryds med cykelsti skal have højresvingsbane for biler (eks. Amagerlandevej/Saltværksvej). Hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal cykelstien munde ud i højresvingsbane (eks. Kastrupvej/Saltværksvej) - Ved anlæg af trafikdæmpende foranstaltninger skal der tages behørigt hensyn til cyklister 4.5 Glatførebekæmpelse I forbindelse med vintervejr rydder kommunens vejvæsen sne og bekæmper glatføre døgnet rundt på de vigtigste offentlige veje, pladser og stier. Arbejdet bliver prioriteret efter vejens vigtighed. Boligveje og gangstier bliver normalt kun ryddet for sne og glatførebekæmpet inden for normal arbejdstid. På bilag 6 og 7 ses prioriteringen af snerydningen på henholdsvis de kommunale veje og stier i Tårnby Kommune, hvor klasse A er de ruter, der prioriteres først. Herefter følger klasse B og til sidst klasse C. Grundejere har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe fortove udfor deres ejendom. Dette gælder alle fortove rundt om ejendommen. Fortove skal være ryddet for sne og glatførebekæmpet mellem kl. 7 om morgenen og kl. 22 om aftenen. Snerydning og glatførebekæmpelse på de private fællesveje påhviler de tilgrænsende ejendomme, og hver grundejer skal derfor fjerne sne og bekæmpe glatføre såvel på fortovene som på kørebanen ud til vejens midte. 4.6 Den Blå Planet I 2013 åbner det nye Danmarks Akvarium Den Blå Planet - for enden af Kajakvej. Den Blå Planet forventes at tiltrække mange besøgende, og der vil derfor blive lavet forskellige tiltag i området. Der skal anlægges en parkeringsplads på et stykke af det areal, hvor der i dag er rensningsanlæg. Kajakvej bliver udvidet, og der bliver anlagt fortov og cykelsti. Derudover bliver krydset Amager Strandvej/Alléen lysreguleret. 12

For enden af Amager Strandvej, ved tilkørslen til motorvejen, bliver der lavet forbedringer, således at området kan håndtere den øgede trafikmængde. Disse ændringer er ikke endeligt planlagt. 5 Netværk Tårnby Kommune deltager i flere netværk, især på trafiksikkerhedsområdet. Netværk for Bæredygtig Trafik og Mobility Management Netværket er landsdækkende for kommunale trafikplanlæggere, cykelkoordinatorer m.fl. om bæredygtig trafik og mobility management. Mobility management handler om at påvirke transportadfærden, så efterspørgslen og valget af transportmiddel forandrer sig. Netværket danner rammen om erfaringsudveksling, vidensdeling og -tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor bæredygtig trafik og mobility management. Trafiksikkerhedsnetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket danner ramme om erfaringsudveksling, vidensdeling og - tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Kampagnenetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket har til formål at danne rammen om erfaringsudveksling, vidensdeling og -tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsrådet Tårnby Dragør Trafiksikkerhedsrådet har til formål at koordinere trafiksikkerhedsindsatsen i Tårnby og Dragør, således at kampagner får størst mulig effekt. Trafiksikkerhedsrådet holder møde én gang om året og består af repræsentanter fra Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Københavns politi samt skolerne i Tårnby og Dragør. 13

6 Kampagner Tårnby Kommune deltager i både landsdækkende fælleskampagner og samarbejder med Dragør Kommune om lokale kampagner. Formålet med at indgå i lokale og landsdækkende kampagner er at sikre koordineringen og indsætte så mange ressourcer som muligt mest effektivt. Fælleskampagnernes styrke er, at de både er landsdækkende, baseret på lokale forhold og indeholder lokale aktiviteter. Tårnby Kommune er med i fælleskampagner om bl.a. hastighed, spritkørsel, cyklister og skolestart. Tårnby Kommune gennemfører mindst 1 cykelkampagne hvert år i samarbejde med politiet, hvor målgruppen er skoleelever (0. 10. klasse). Kampagnernes formål varierer fra år til år, men generelt sætter Tårnby Kommune fokus på cykellygter, cykelhjelm og cykelstier. I øvrigt deltager Tårnby Kommune som virksomhed i den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde, hvis formål er, at få så mange som muligt til at bruge cyklen, som et led i transport til og fra arbejde. At tage cyklen er en god og sund måde til at få et pusterum i en hektisk hverdag. 14