SE MIG! Kampagnebeskrivelse



Relaterede dokumenter
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Vi vil være bedre Skolepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

INDSATS FOR UDSATTE 1

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Thomas Ernst - Skuespiller

Interview med LCK s videpræsident

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

appendix Hvad er der i kassen?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Inklusion. hvad er det????

GUIDE Udskrevet: 2019

Flere unge i fritidsjob

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni Det talte ord gælder.

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Udkast til Ungestrategi Bilag

en by med plads til alle

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

GUIDE Udskrevet: 2017

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Kultur- og Fritidspolitik

Skolens DNA (værdigrundlag)

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Frivilligrådets mærkesager

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kommunernes velfærdsalliancer

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Transkript:

SE MIG! Kampagnebeskrivelse

// 3 BLIV EN DEL AF NOGET STORT Nu er jeg med! Jeg har skrevet under på, at intet barn eller ung skal stå uden for fællesskabet. Det kan jo ikke passe, at børn og unge, der møder et hårdt liv, føler sig ensomme, og at de skal tage kampen op for at ændre deres liv helt alene. Jeg har overskuddet til at byde dem ind i fællesskabet, og jeg føler mig stærk ved at få problematikken der er lige under vores næser frem i lyset. (...) Har du følt begejstringen ved at gennemføre noget, andre troede umuligt? Følt hårene rejse sig på armene, når du ser målet indenfor rækkevidde? Vist, at du kunne få en drøm til at blive til virkelighed? Og brænder du for et Fyn, hvor alle talenter får en chance? Et Fyn, hvor alle er med. Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så er du den person, vi leder efter. Vi har en ambition om at ændre fremtiden for tusindvis af udsatte børn og unge på Fyn, men vi kan ikke få det til at ske alene. ET OPRÅB TIL FYN FRA UNGDOMMENS RØDE KORS På Fyn lever der blandt os en stor gruppe børn og unge, som ikke kan finde ud af eller ikke har mulighed for at indgå i positive sociale relationer. De føler sig udenfor, og det kan de have mange forskellige grunde til. Men fælles for dem er, at de aldrig har oplevet at have en relation til et andet menneske, som var der for dem, som gav dem opmærksomhed og nærvær, og som troede på dem. Velfærdssamfundet gør en struktureret indsats, men velfærdssamfundet bliver aldrig din ven. Det bliver aldrig den person, som er der, og som gør en forskel for den måde, du ser din fremtid på. Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation et stærkt netværk drevet af frivillige ildsjæle, som ved, hvilke konkrete aktiviteter der skal til for at hjælpe netværksfattige unge, og som står i spidsen for, at disse aktiviteter ikke kun skal være for de heldige i storbyerne. De skal ud i hele landet også til de oversete områder (1), hvor der i dag er mangel på sociale indsatser, fordi de og deres unge falder under den sociale radar for ministerier og organisationer. TrygFonden støtter op om vores ambition, sådan at vi kan starte en omfattende, langsigtet indsats målrettet udsatte børn og unge fra 8 til 20 år bosat i Fyns oversete områder. Men det er ikke nok til at nå ud til alle dem, der har brug for os og til at sikre, at vores aktiviteter kan gøres bæredygtige, så de ikke kun er der her og nu, men rækker langt ind i fremtiden. 1) De oversete områder dækker 1) de udsatte almene boligområder, som ikke modtager støtte til boligsociale helhedsplaner fra landsbyggefonden samt en række af landets yderområder og 2) landets udkantsområder. Vi har brug for dig, for du kan få ting til at ske. Skal vi nå ud til alle, skal vi bruge hjælp. Vi har brug for alle Fyns kræfter og talenter, og vi ved, at alle har noget at byde ind med uanset om det er tid, økonomisk støtte, netværk, medier, opmærksomhed eller fysiske rammer. Vi bliver kun en succes, hvis vi bygger vores

// 5 (...) Jeg er glad og taknemlig over mine egne fællesskaber, og at jeg har nogen at takke for, at de var der, da jeg behøvede dem som ung. Jeg vil gerne have mine venner med, og mine Facebook opdateringer siger: Glad for jer, der er der for mig og mine børn, hvis der er brug for det. Lad os sammen sikre, at vi er der for alle de andre. SMS SEMIG til 1919. (...) indsats op sammen med dem, som kender Fyn. For os handler det om at skabe rammerne for, at de lokale selv kan forløse deres potentiale. Og det er her, du kommer ind i billedet. Vi tror nemlig på, at du har særlige forudsætninger for at starte en bevægelse på Fyn, som har det erklærede formål, at ingen børn og unge længere skal føle sig udenfor. I marts 2015 sætter vi alt ind på at mobilisere hele Fyn i kampen, og du kan gøre den afgørende forskel, som sikrer, at vi sammen kan lykkes. Vi håber, vi har vækket din nysgerrighed? Så læs videre om vores fælles kamp og om, hvad du kan gøre. DEN KAMP VI KÆMPER: BAGGRUND FOR VORES INDSATS De fleste børn og unge i Danmark har det godt. De vokser op i stabile omgivelser og i trygge rammer med en familie, der udviser omsorg, støtte og kærlighed under opvæksten. De vokser op med forældre og ressourcepersoner i det nære netværk, som hjælper dem med lektierne, henter og bringer dem til og fra fritidsaktiviteter, smører deres madpakker og yder dem hjælp og rådgivning, når de skal træffe livets svære beslutninger. Men sådan ser hverdagen desværre ikke ud for alle danske børn og unge. Det skal tages alvorligt, når (2) : 2) Trivsel og mistrivsel i Danmark, CEFU 2010. 16 procent af unge mellem 15 og 24 år føler sig ensomme eller isolerede. 30,3 procent af de danske unge oplever problemer, der gør det svært at klare hverdagen. 4 procent af de danske unge ikke har nogen at gå til med deres personlige problemer. Hvert 10. barn og ung i Danmark er udsat (3). De oplever en barndom uden de rollemodeller og netværk, der skal hjælpe dem frem i livet og støtte dem i at træffe positive valg. På Fyn anslås tallet at være 10.000 børn og unge med hver deres individuelle historie de ender ofte med at kæmpe med ensomhed, selvskadende adfærd, selvmordstanker, seksuel risikoadfærd, brug af rusmidler osv. De ser det som deres ansvar alene, at de har det skidt, ligesom de betragter det som deres eget ansvar at finde en vej ud af elendigheden. 3) Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel, SFI 2010. Situationen er uholdbar både for den enkelte og for samfundet som helhed. Studier viser, at 68 % af de udsatte børn og unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og at dette i gennemsnittet koster samfundet 2,8 mio. kroner pr. person. Udover de menneskelige omkostninger er der altså også betydelige samfundsøkonomiske omkostninger, når en udsat ung for eksempel ikke kommer i gang med en uddannelse, fordi han eller hun ikke har haft nogen til at støtte dem i beslutningen og troen på, at de godt kan. Sådanne situationer udgør

// 7 (...) Senere i marts vågner jeg af stemmerne på radioen, der fortæller, at i dag er der mange, som går sammen i fællesskab for at sikre, at intet barn eller ung skal stå alene selv derude, hvor bussen kun kører tre gange om dagen. De fortæller om det første aktivitetshus, der er åbnet i Bolbro, hvor erhvervsliv og foreninger er gået sammen for at få det til at ske. Jeg føler mig stolt af, hvad vi kan få til at ske her på Fyn. (...) et kæmpe forebyggelsespotentiale, som vi gerne vil være med til at udnytte. Som medmennesker kan vi ikke se til, når uforløst talent og potentiale bliver tabt på gulvet. Nogle vender det blinde øje til, fordi sandheden er for ubehagelig, og fordi de ikke helt ved, hvordan de skal forholde os til den. Nogen må vel gøre noget, tænker de. Vi tror på, at nogen er dig og mig. Vi håber også, du kan se pointen. Det gør Ungdommens Røde Kors for at hjælpe Ungdommens Røde Kors har som Danmarks største humanitære ungdomsorganisation mere end 50 års erfaring med sociale indsatser og en særlig evne til at mobilisere unge frivillige. Vi vil kæmpe for, at der fra 2015 år for år bliver færre børn og unge på Fyn, der ender i risiko zonen for: At ende i kriminalitet Ikke at gennemføre folkeskolen Ikke at påbegynde og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse Ikke at deltage i det etablerede foreningsliv eller et givende job Vores indsats vil tage udgangspunkt i den mest opdaterede tilgængelige viden om målgruppen, og det bedste fra vores mest succesfulde aktiviteter. På den baggrund skræddersyr vi en indsats, som skal nå ud til den store gruppe børn og unge i landets glemte områder, hvor der i dag er få sociale tilbud og et meget stort forebyggelsespotentiale. Vi er klar til at lancere de aktiviteter, som skal hjælpe udsatte børn og unge i Fyns glemte områder til at: Udvide deres sociale netværk og øge deres sociale kompetencer Få øjnene op for deres evner og muligheder Tro på en positiv fremtid Håndtere vanskeligheder gennem livet Føle, at de hører til i positive fællesskaber Med andre ord: Vi ved, hvilke metoder og tilgange vi skal benytte for at komme i kontakt med de unge. Men vi har brug for din hjælp til at få det til at ske på hele Fyn og ultimativt hele Danmark.

// 9 (...) I kantinen ligger avisen med forsiden oppe. Den viser, at vi har samlet 2.500 fynboer under overskriften SE MIG!. Der er et kæmpe TAK i fede skrifttype, der takker alle dem, der har hjulpet med til at få det til at ske. Avisen er fuld af historier om voksne, der selv har oplevet glæden af at få hjælp, samt de historier, hvor dette ikke lykkedes. Hvor er det godt, at vi endelig er ved at rette op på det her. (...) VI VED, HVAD DER SKAL TIL FOR AT GØRE EN FORSKEL I marts 2015 iværksætter vi en kampagne, som skal være med til at skabe opmærksomhed og engagere lokalbefolkningen på hele Fyn. Vi ønsker at skabe en bevægelse et fællesskab blandt fynboer hvor vi står sammen om at vise Danmark, at på Fyn er vi der for alle de børn og unge, der ellers kæmper alene. Her må ingen føle sig udenfor. Alle skal med. Vi har brug for 800 frivillige og 30 mio. i økonomisk støtte For at nå vores ambitiøse mål skal vi mobilisere minimum 25.000 fynboer, som støtter op om initiativet med deres underskrift. Underskriftindsamlingen skal danne basis for at skabe 800 nye frivillige og 30 mio. kroner i økonomisk støtte. En gennemsnitspris på aktivering af et barn eller ung er 2.400 kroner om året eller 12.000 kroner i løbet af de næste 5 år. Vores mål er at engagere potentielle bidragydere i en grad, som sikrer en plads over de næste 5 år ved, at de donerer 200 kroner månedligt frem til 2020. Den månedlige donation gør det lettere for Ungdommens Røde Kors at sikre hjælp til børn og unge på langt sigt. Vi vil løbende underrette bidragsyderne om programmets aktiviteter, så de kan se, hvilken forskel de er med til at skabe. Hvis vi kan lykkes med dette på Fyn, vil kampagnen kunne bredes ud i alle regioner i Danmark. Når marts er ovre, vil du have vist vejen til at nå ud til alle de børn og unge, vi ved, der savner positive fællesskaber i hele Danmark. Det økonomiske behov 2.500 pladser til børn og unge á 12.000 kroner over 5 år = 30 mio. kroner. Den ideelle løsning 2.500 bidragsydere á 12.000 = 30 mio. kroner. Vi skal aktivere på helt nye måder sammen med dig Som du kan se, har vi høje ambitioner om at hjælpe udsatte børn og unge på Fyn. Desværre har vi som udgangspunkt ikke et kampagnebudget, som matcher disse målsætninger. Vi har i alt 2 mio. til at informere og engagere hele Fyn, og vi ved af erfaring, at vi har brug for at skabe en mobiliseringskampagne med en værdi på mindst det dobbelte for at kunne indsamle 30 mio. kroner. Men det lader vi os ikke slå ud af! Vi tror på, vi kan få alt dette til at ske

// 11 (...) Fredag eftermiddag kører jeg ind i min hjemby, hvor der hænger et banner hen over vejen, der byder velkommen til festen på torvet i morgen. På radioen fortæller de historier om, hvad folk har gjort af skøre tiltag for at samle nabolaget og venner til stå sammen. Journalisten minder mig om, at der kommer kendte artister til festen på torvet, de er inviteret af lokale iværksættere for at fejre, hvor langt vi er nået. (...) ved at gå nye veje med en kampagne, som er dristig og lokalt forankret. En kampagne, som kræver engagement. Der er brug for en radikal ny måde at engagere børn, unge og frivillige på Fyn der er brug for en ny måde at hjælpe hinanden på. Vi beder derfor om din tid, dit mod, dit netværk, dine kreative påfund, din faglige ekspertise, din implementeringskraft og din evne til at få store ting til at ske i den gode sags tjeneste. Ungdommens Røde Kors inviterer dig til at deltage, fordi du er et handlingsmenneske. Vi har brug for dig til at mobilisere det fynske fællesskab! Sammen med andre kendte og ressourcestærke fynboer kan du være med til at skabe den opmærksomhed, der skal til, hvis vores kampagne skal blive en succes. Rent praktisk kommer gruppen til at mødes 5-6 gange. Møderne står Ungdommens Røde Kors for, og projektleder Kasper Skov vil være til stede. Bag sig har han et team af medarbejdere, som allerede er dybt engagerede i kampagnen, ligesom kampagnens grundkoncept er udviklet i samarbejde med erfarne bureauer som Agency Scandinavia og DDB Copenhagen. Alle går til opgaven med dyb professionalisme, gå-på-mod og tårnhøje ambitioner. Det her skal lykkes! HVAD SKAL DER SKE PÅ FYN? OM VORES KAMPAGNEKONCEPT Vores kampagnekoncept bygger på vores erfaringer, som viser, at: Mange af de, der har været brugere, selv vender tilbage som frivillige. De vil give det, de selv har fået, videre til andre, der står over for de samme udfordringer. Personer der offentligt støtter social udvikling gennem underskriftindsamlinger, også gerne involverer sig som frivillige. Mennesker støtter gode formål, når deres bidrag går til et konkret initiativ i deres lokalområde, som de kan følge og se bære frugt. Vi som mennesker lader os inspirere til at gøre en forskel, når vi kan spejle os i kendte profiler, som går forrest og sætter et godt eksempel. På baggrund af denne erfaring har vi udviklet en kampagneplatform, som vi kalder SE MIG!. Budskabet er i al sin enkelhed et opråb til fynboerne om, at ingen børn på Fyn skal føle sig overset eller udenfor. At alle børn har ret til at føle sig set og hørt, uanset hvor store eller små problemer de bakser med. Vi har udviklet et manifest, som det er vores målsætning at få hele Fyns befolkning til at skrive under på i løbet af marts måned 2015.

// 13 (...) Til festen om aftenen møder jeg en ung kvinde, der har kæmpet sig ud af ensomheden, og i dag hjælper andre børn og unge på ferielejr. Det er en historie, som kan mærkes. Hvor er det stærkt at se en, der engang var offer, nu være skiftet til førersædet og bidrage til næste generation. (...) VORES MANIFEST 10.000 børn og unge på Fyn lever med følelsen af ikke at blive set. Selv når de har allermest brug for det. For dem er vold, misbrug, ensomhed eller fattigdom nemlig også en del af det at være barn. De føler, at de er udenfor fællesskabet. Det letteste ville være at vende ryggen til og tænke Nogen GØR VEL noget. Jeg tror på, at nogen er dig og mig. Jeg gør noget. 10.000 børn og unge er 10.000 for mange. Mit Fyn er et Fyn uden oversete børn. Lad os sammen få det til at ske! KAMPAGNEN BESTÅR AF FLERE SPOR: Oplysningskampagnen, som er udviklet til de brede medier, sætter fokus på problemet ved at portrættere nogle af de børn, der har brug for vores hjælp. Deres ensomhed og usikkerhed understreges af billeder af børneskygger alene på dunkle steder; for eksempel en togperron, et omklædningsrum eller en badebro. Historierne om deres hemmeligheder fortælles i brødtekster og voice overs. Modtageren opfordres til at melde sig ind i kampagen og skrive under på, at han/hun i fremtiden vil se de oversete børn og støtte op om kampagnen. Micrositet har først og fremmest til formål at samle underskrifter fra dem, som ønsker at melde sig ind i kampen, hertil at opfordre deltagerne til at sprede det gode budskab til deres netværk på Fyn. Herudover er der mulighed for at læse om kampagnen og dens aktiviteter og handle i SE MIG!-shoppen, hvor de kan rekvirere materialer, som kan hjælpe til at sprede budskabet yderligere. Kampagnen supporteres af en løbende indsats på PR og egne medier. Det vil sige, vi gør alt, hvad vi kan for at skabe opmærksomhed om kampagnen og vores initiativer i lokale medier, og udover micrositet producerer vi indhold til vores eget website, YouTube og Facebook, så der er alle muligheder for at holde sig orienteret om vores fælles indsats. I perioden op til marts kontakter vi vores eksisterende netværk på Fyn. Vi vil give vores medlemmer og frivillige en forsmag på, hvad der kommer til at ske, og give vore nuværende erhvervssponsorer muligheden for at være med i kampagnen. I hele marts vil vi skabe synlighed og lokalt engagement gennem en turné rundt på Fyn og øerne. Frivillige, gymnasier og alle de mobiliserede personer vil påbegynde indsamlinger af underskrifter gennem lokale events og online via kampagnens microsite.

// 15 (...) På vej hjem sammen med min partner føler jeg, at vi har været med til noget fantastisk. Vi har fået hul på problemet på bare en måned! Jeg smiler halvironisk, som jeg plejer, og sammen er vi enige om, at denne gang har vi gjort noget ægte. Tænk hvad vi kan få til at ske, når vi går sammen! Dette er bare en historie om, hvad der kan ske i marts 2015. Hvilken historie kommer du til at fortælle? HJÆLP OS OG DE OVERSETE BØRN! For at sikre os at så mange fynboer som muligt hører om kampagnen og får lyst til at skrive under på manifestet, er der brug for, at kampagnen bliver aktiveret overalt på Fyn og på alle tænkelige måder. Der skal SKE NOGET i form af events, happenings, flashmobs, gadeindsamlinger eller noget helt andet. Kun du og fantasien sætter grænser. Du kan være med til at inspirere, motivere og engagere resten af Fyn i kampen for at ingen af vores børn og unge fremover skal føle sig overset og udenfor. For at dette skal blive vellykket, behøver vi altså: Dit gode navn og renomme Tilgang til dit netværk Tilgang til synlighed i medier og i bybilledet Adgang til arbejdspladser Dine vildeste ideer og kreative påfund (som vi aldrig turde tænke selv ) Lidt eller meget af din tid det bestemmer du Din begejstring, gode humør og goodwill Din opfindsomhed og evne til at gennemføre planer Din tro på at det umulige er muligt! Du kan bruge dit lokale netværk og kompetence og bidrage med alt det, vi i Ungdommens Røde Kors ikke selv kan få til at ske. Har du en stemme på radioen? Et ansigt på TV? En åbning ind i Fyn? En væg eller en synlig adresse? Har du et netværk indenfor idræt, det offentlige, foreningslivet, erhvervsnetværk eller på egen arbejdsplads, du kan mobilisere? Denne kampagne er anledningen til at bruge dine helt specielle evner til at generere profit med mening. Du vil få en unik mulighed for at vise dit samfundsansvar. Og dit liv vil sandsynligvis også blive positivt forandret, fordi du er med til at forandre livet for tusindvis af børn og unge. Om forandringen er stor eller lille afhænger af dig. Vil du være med?

BILAG BILAG A: VI ER UNGDOMMENS RØDE KORS Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark og det internationale Røde Kors. Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejre til chat og væresteder. Mere end 4500 frivillige udgør kernen i Ungdommens Røde Kors. Vi skaber en ny fremtid for udsatte børn og unge. Vores frivillige er i daglig kontakt med udsatte børn og unge over hele landet, og vores aktiviteter spænder bredt. Vi støtter børn og unges skolegang med lektiehjælp og mentorprogrammer. Hvert år giver vi mere end 1200 børn en uges ferielejr. Vi driver klubber og afholder idrætsaktiviteter i udsatte boligområder. Vi giver børn på landets asyl- og krisecentre adspredelse i hverdagen. Vi styrker kendskabet til børnekonventionen, og vi sørger for, at børn og unge, der har det svært, får hjælp fra de mange frivillige ildsjæle rundt om i Danmark. Vi vil et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Derfor gør vi hver dag en forskel gennem konkrete aktiviteter for udsatte børn og unge og arbejder for at fremme, at endnu flere deler vores drøm og arbejder i samme retning som os. En beskrivelse af vores arbejdsform ser du lettest gennem vores organisatoriske DNA som er: BILAG B: PROGRAMMETS MÅLRETTEDE INDSATSER Programmets formål er at forebygge, at børn og unge bosat i landets glemte områder vokser op i netværksfattigdom, der kunne være forebygget. For at forhindre dette tilbydes forebyggende aktiviteter baseret på Ungdommens Røde Kors fem overordnede metodeområder: 1) Læringsaktiviteter 2) Lejre 3) Klubber, væresteder og netværksaktiviteter 4) Sundheds- og idrætsaktiviteter 5) Mentoring og rådgivning Aktiviteterne fungerer som en plug-and-play løsning. Der er tale om en omfattende indsats med en ambition om at nå bredt ud i hele Danmark. Vi forventer at teste i to-tre boligområder, og vi starter med Fyn for at sikre en fokuseret, afgrænset og systematisk indsats. Vi tilfører en målrettet mentor- og talentdimension til den fællesskabsorienterede indsats for at maksimere forebyggelsespotentialet, hvilket er unikt i en dansk kontekst. Der er tre faser: Medmenneskelighed Vores engagement bunder i et humanitært ønske om en bedre verden. Vores fokus og drivkraft er altid viljen til at gøre en positiv forskel for andre. Vi arbejder ikke abstrakt, men sætter altid det konkrete nærvær og møde mellem mennesker i centrum. Tabel 1: Aktivitetselementer Første element Mobilisering og synlighed Andet element Den fællesskabsorienterede indsats Mobilisering og organisering af lokale ressourcegrupper. Herefter etablering af væresteder, klubber, lektiecafeer o.l. Tredje element Den målrettede mentor- og talentindsats Målrettede og individuelle indsatser overfor en identificeret målgruppe Frivillighed Vi er en organisation, baseret på frivillighed, der ved, at det frivillige sociale arbejde kan styrke og udvikle mennesker. Vores arbejde og aktiviteter finder sted i lighed, respekt og øjenhøjde mellem frivillige og brugere. Vi tilbyder sociale og mangfoldige rammer, for at unge mennesker kan indfri det menneskelige behov for mening og for at gøre en forskel for andre uden økonomisk vinding. Kampagner, happenings, koncerter, skoletjeneste m.m. Kvalitet Vi er en ambitiøs organisation, hvor professionalisme, ansvarlighed og innovation er kerneværdier. Vi arbejder hele tiden for at udvikle vores organisation og aktiviteter kvantitativt såvel som kvalitativt. Vi har et bredt netværk af samarbejdspartnere som for eksempel TrygFonden, Kammeradvokaten og Ernest & Young. Vi har bl.a. modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris for vores arbejde. Kronprinsparrets Sociale Pris har til formål at synliggøre og anerkende banebrydende socialt arbejde i Danmark og Grønland. I det første aktivitetselement skaber vi synlighed og opmærksomhed omkring indsatsen. Dette gennem kampagner, hvor vi arrangerer happenings, sports events, koncerter mm. i de glemte boligområder. Alt sammen markedsføringsaktiviteter, der skal medvirke til, at der bliver skabt en interesse og en bevægelse i det lokale samfund, der understøtter udrulningen i lokalområdet. Det andet aktivitetselement mobiliserer og organiserer det brede lokale samfund i deres respektive lokalområde. Her vil vi rekruttere lokale ressourcepersoner (lokale frivillige) til at etablere og drive et lokalt aktivitetshus for børnene i området. I aktivitetshusene ønsker vi at skabe de optimale rammer for kompetence- og netværksskabende aktiviteter for alle områdets børn og unge både inden for de fysiske rammer (filmaften, madlavning, spilleaften, lektiehjælp, hygge og personlige samtaler), men også via ud-af-huset -aktiviteter (fælles sportsarrangementer, teater, virksomhedsbesøg, lejre etc.). Aktivitetshuset skal tilbyde frivilligdrevne, faglige og sociale aktiviteter for alle børn og unge i aldersgruppen 8 til 20 år fra lokalområdet. BILAG Ungdommens Røde Kors // BILAG Ungdommens Røde Kors //

De lokale aktivitetshuse tjener tre overordnede formål: 1. At fungere som en platform, hvorfra vi kan rekruttere børn og unge til aktiviteterne? 2. At danne rammen om et netværksskabende forum, hvorfra brugere kan knytte positive venskaber med andre børn og unge fra lokalområdet og dermed bryde med nogle af de skadelige følgevirkninger, som en opvækst i netværksfattigdom bringer med sig. 3. At sikre et fysisk rum, hvorfra brugere kan finde inspiration og motivation til at engagere sig som eksempelvis frivillige for dermed at prøve sig selv af og tilegne sig værdifulde kompetencer. I tredje aktivitetselement vil vi målrette indsatsen for målgruppen, dvs. de lokale netværksfattige 11-20-årige. Ungdommens Røde Kors vil hjælpe de frivillige med at spotte brugere i aktivitetshuset og efterfølgende motivere brugeren til at tilmelde sig en særlig mentor- og talentindsats (se tabel 2). Mentor- og talentindsats Med mentor- og talentindsatsen vil vi arbejde målrettet på, at vi løbende udvikler brugeren og dermed medvirker til, at denne bliver fastholdt i uddannelsessystemet og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Alle børn og unge besidder et potentiale, og målsætningen for indsatsen er, at brugeren bliver frivillig ressourceperson og aktiv medborger i lokalsamfundet. TABEL 2: Udviklingstrappe Målsætninger for mentor- og talentindsatsen 1. UDVIKLINGSTRIN 2. UDVIKLINGSTRIN 3. UDVIKLINGSTRIN Målsætning: Brugeren gennemfører folkeskolen Mulige aktiviteter: Mentorordning Lektiehjælp Andre netværksskabende aktiviteter Sundhed og idræt Forældreinddragelse (11-15 år) Målsætning: Brugeren gennemfører ungdomsuddannelse Mulige aktiviteter: Mentorordning Lektiehjælp/lektiementor (16-20 år) Målsætning: Brugeren får fritidsjob og/eller bliver frivillig Mulige aktiviteter: Talentprogram Frivilligtræning Gademægling (16-20 år) Jeg var i bandelivet i tolv år, og har aldrig kendt til andet. Er du i banden er du inde. Er du ude er du en del af samfundet. Det, der gjorde mig mest bange ved at vende ryggen til bandelivet, var hvor ville min plads i samfundet så være? Jeg havde ikke de samme forbilleder, mine skolekammerater havde i deres forældre og venner. Lad nu være med at svigte for det er der, hvor folk falder tilbage. Forældreindsats Mange børn og unge, som støder ind i vanskeligheder i opvæksten, kommer fra udsatte familier. Ulighedsmønstre og sociale barrierer overleveres ofte fra forældre til deres børn gennem negativ social arv eksempelvis i form af arbejdsløshed, kriminalitet eller dårligt helbred. Børn ender ofte med at reproducere forældrenes uddannelse, sociale status, indtægt, kultur, vaner, værdier, normer, netværk, interesser og evner osv. Som et forsøg på at imødekomme dette, iværksætter vi en særlig indsats overfor brugernes forældre. Foruden at skabe positive netværk for brugerne uden for familiens rammer, er det vigtigt, at vi også tager et medansvar for at forbedre forældrenes håndtering af børnene. Først og fremmest vil vi give forældrene indblik i og forståelse for vores aktiviteter for børnene. Dernæst vil vi konkret inddrage forældrene i udvalgte aktiviteter såsom: Manual for, hvordan forældre kan yde lektiehjælp Forældretræning i forbindelse med emner som lektiehjælp, sund kost og god kommunikation i hjemmet Aktiv deltagelse for forældrene i relevante aktiviteter. Fx madklubber, lektiecafeer, events, idrætsaktiviteter m.v. Vi vil således arbejde for at skabe et rum til, at forældrene tager et medansvar for indsatsen. Således kan indsatsen være medvirkende til, at forældrene bliver bedre rollemodeller for deres børn og selv tager aktivt medborgerskab i lokalsamfundet. Jeg er vokset op med en psykisk syg mor, der havde et misbrug af alkohol og medicin. Jeg havde ingen grænser og gjorde fuldstændig som det passede mig. Jeg var en ballademager. Hvis du er vokset op i miljø, hvor skolen ikke er førsteprioritet, hvor du ikke spiser sammen klokken 18 om aftenen så har du ikke de gode normer og værdier med dig. Så er det vigtigt, at der er nogen til at guide dig og vise dig, hvilke andre sider der er i livet. Vigtigst, at der er nogen, der bare er der - både i gode og dårlige tider. Camilla Nedim BILAG Ungdommens Røde Kors // BILAG Ungdommens Røde Kors //

Det allerførste minde jeg har er, at jeg sidder på gyngen og spekulerer på, om der er nogen, der elsker mig her i verden. Hvordan kan man være sådan mod mig. Betyder jeg virkelig ikke mere for dem omkring mig. Jeg kunne ikke tackle det. I det øjeblik følte jeg, at alt håb var ude. Man skal mere end sikre de basale behov man skal sørge for at være der for dem. Cindy 206221 1049-07 Ungdommens Røde Kors Hejrevej 30, 2. sal 2400 København NV info@urk.dk 35 37 25 55 www.urk.dk