1
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1 Problembeskrivelse... 4 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Undersøgelsesspørgsmål... 6 2.0 Metode... 7 2.1 Videnskabsteori... 7 2.2 Valg af teori... 9 3.0 Analyse... 11 3.1 Målgruppebeskrivelse (Michael)... 11 3.1.0 Børns kognitive udvikling (Michael)... 13 3.2 Inklusion (Sofus)... 15 3.2.0 Fordele ved inklusion (Sofus)... 16 3.2.1 Er inklusion for alle? (Sofus)... 18 3.3 Pædagogens rolle (Lars)... 19 3.3.0 Magt (Lars)... 21 3.3.1 Anerkendelse (Lars)... 22 3.3.2 Socialisering (Lars)... 25 3.3.3 Oplevelsen af sammenhæng (Sofus)... 27 3.4 Børn og bevægelse (Michael/Sofus)... 29 3.4.0 Motivation (Michael)... 30 3.4.1 Aktivitetscentrede fællesskaber (Michael/Sofus)... 31 4.0 Konklusion... 34 5.0 Perspektivering... 35 6.0 Litteraturliste... 38 2
1.0 Indledning De fleste børn i Danmark trives og har en god hverdag, der er dog børn, som ikke trives lige så godt som deres jævnaldrende. Ifølge en undersøgelse foretaget af BUPL oplever pædagogerne, at der er flere børn end tidligere, som har behov for særlig hjælp i SFO en. 1 Målet med vores pædagogiske arbejde er bl.a. at skabe inkluderende rammer for disse børn. De holdninger og værdier børn møder blandt pædagoger, har stor betydning for hvordan de udvikler sig. 2 Det er derfor vigtigt at der blandt personalet i SFO en, foretages diskussioner omhandlende de værdier, holdninger og dilemmaer der kan opstå i forbindelse med inklusion. Pædagoger og institutionsledere skal tænke og handle på nye måder, hvis det skal lykkes at inkludere flere af de børn, som tidligere fik et specialtilbud, i almendaginstitutioner, SFO er og klubber. For det er pædagogers ansvar at skabe rammer, der er vide nok til, at fællesskabet kan omfatte alle børn 3 I Danmark havde man igennem flere år, og frem til 80 erne, oparbejdet en tradition for at anvende ressourcer på at opbygge et forgrenet netværk af specialinstitutioner, som kunne tilgodese stort set alle tænkelige og utænkelige behov og diagnostiske udfordringer indenfor det pædagogiske område. Umiddelbart lyder det jo optimalt, men bagsiden af medaljen var dog, at vi efterhånden blev verdensmestre i at opbygge et parallelsamfund og brugte mange ressourcer på beskyttende specialmiljøer, som var fuldstændig adskilte fra det almenpædagogiske område. 4 I 1994 mødtes Danmark med 91 andre lande, samt 25 internationale organisationer og vedtog Salamanca Erklæringen. Denne har som udgangspunkt til formål at sikre alle børn, også dem med særlige behov, ret til uddannelse indenfor det almenskolesystem. Erklæringen fastslår at inklusion er det mest effektive hjælpemiddel i forhold til at bekæmpe diskrimination, skabe imødekommende og inkluderende miljøer og ikke mindst realisere uddannelse og oplæring for alle i skolevæsenet. 5 Vi ved, at børn med særlige behov ofte er mere ressourcekrævende, dette harmonerer ikke særlig godt med de mange nedskæringer der har været indenfor det pædagogiske felt de senere år. Denne udvikling har den negative konsekvens, at der ikke er pædagoger nok til at 1 Lindberg, 2010 s. 7-8 2 Schou & Pedersen(red.), 2008 s. 251-253 3 www.bupl.dk Inklusion udfordrer pædagoger 4 Haugaard, 2010 s. 4 5 Pub.uvm.dk Salamanca Erklæringen 3
løfte inklusionsopgaven og at pædagogerne ikke har de nødvendige værktøjer og ressourcer, til at varetage børnenes behov. 6 Vi er rollemodeller for børnene og bruger dagligt mange timer sammen med dem, det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om indflydelsen vi har på dem. Igennem vores uddannelse til pædagoger har vi i linjefaget sundhed, krop og bevægelse opnået en naturlig interesse og forståelse for vigtigheden af arbejdet med børns sundhed. 1.1 Problembeskrivelse Begreber som rummelighed og integration har i mange år været nøglebegreber i det pædagogiske arbejde. Indenfor de seneste år, har begrebet inklusion dog været det helt store samtaleemne både indenfor det pædagogiske felt og måske især i politiske sammenhænge. Der er ingen tvivl om at begrebet inklusion bygger på nogle rigtig gode værdier, hvis det vel at mærke implementeres under de rette omstændigheder. Chefkonsulent hos Center for Inklusion og Diversitet, Bent Madsen udtaler følgende: Hvis vilkårene er sådan at det ikke forøger børnenes muligheder, så er der ikke tale om inklusion. Og hvis det handler om besparelser, så bliver det aldrig inklusion. 7 Der har i gennem de seneste år været stort politisk fokus på at nedbringe andelen af børn med særlige behov i Danmark og staten brugte alene i 2012 14 mia. kr. på dette. 8 Ifølge SFI mistrives 15 % af alle børn og unge i en sådan grad at der er risiko, for at de falder helt i gennem samfundet. 9 Ydermere tilføjer Per Schulz Jørgensen, som forsker i børn med særlige behovs vilkår og er tidligere formand for Børnerådet, at ca. 65 % af børnene på sigt kan blive en økonomisk belastning for samfundsøkonomien i Danmark. 10 Et enkelt barn i et specialtilbud, kan koste staten op imod 500.000 kr. om året, et tal som stadig er stigende, omvendt koster et barn i et normaltilbud mellem 50.000-60.000 kr. om året, et beløb der er faldende. Mange kommuner håber derfor på, at de kan spare penge ved at inkludere, men hvis man skal gøre det ordentligt, er inklusion ikke et spareredskab. 11 SFO en er et sted hvor børn med mange forskellige forudsætninger mødes og bliver en del af et større fællesskab. Vi har erfaret at hverdagen i en SFO, til tider kan være meget hektisk, der bliver lavet mange aktiviteter for børnene i løbet af en dag, hvilket kan være rigtig positivt for 6 Larsen, 2010 s. 6-8 7 Lange, 2011 s. 7-9 8 www.sm.dk - Socialområdet i tal 9 www.politikken.dk - Massiv indsats for udsatte børn og unge er slået fejl 10 Ibid 11 Jensen & Sebbelov, 2011 s. 4 4
de børn der trives. Problemet er, at ikke alle børn bliver en del af fællesskabet og dermed risikerer at blive ekskluderet. De fleste børn i Danmark har det godt og kommer fra familier der bl.a. støtter dem økonomisk og kærligt. Disse børn vil ofte være glade, fulde af energi og samtidig trives i fællesskabet. 12 Der findes dog også børn med diagnoser, socialt udsatte og børn med andre sociale vanskeligheder. Disse børn har i mange tilfælde brug for ekstra opmærksomhed og omsorg. 13 Vi vil derfor undersøge hvordan, vi kan skabe rammer i SFO en, der kan fremme inklusion, og om inklusion er den bedste løsning for alle børn. Da der givetvis vil opstå en del udfordringer i takt med, at grænserne mellem normal- og specialområdet udviskes, vil vi undersøge hvad pædagogens rolle er i forhold til børn med særlige behov. En sund barndom baner på mange måder vejen for et sundt voksenliv. Fra en hel del videnskabelige undersøgelser ved vi i dag, hvordan barndommen sætter sine spor på den voksnes helbred. Både i positiv og negativ forstand. 14 Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed, bl.a. fordi de opbygger deres muskler og knogler mens de vokser. Aktive børn trives desuden langt bedre i et fællesskab, har mere energi og er mindre syge. Derudover er det værd at nævne, at stillesiddende børn har større tendens til at have sociale problemer, og dermed risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet. 15. Vi skal derfor stile efter, allerede i en tidlig alder, at skabe rammer for børnene der fremmer bevægelse, således at det bliver en del af deres livsstil fra barndommen. Derfor er budskabet i ovenstående citat også rammende for vores fremtidige pædagogiske arbejde, da vi har et stort ansvar overfor børnene og deres sundhed. Vi vil på baggrund af dette, undersøge hvad det kræver, at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov i SFO en. 12 Lindberg, 2010 s. 7-8 13 Ibid s. 7-8 14 Manniche, 2007 s. 12 15 sundhedsguiden.dk Børn og fysisk aktivitet 5
1.2 Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at fokusere på socialt udsatte børn, gråzonebørn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Vi mener at disse børn repræsenterer et bredt udsnit af de børn med særlige behov, vi vil møde i SFO en. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med eksempelvis psykologer, socialrådgivere, konsulenter og lærere er en del af arbejdet med inklusionen i SFO en. Denne proces kræver ressourcer og det er en stor udfordring at få dette til at fungere. Forhold der vanskeliggør samarbejdet er eksempelvis forskellige holdninger, værdier, arbejdsopgaver, prioriteringer og fagetiske overvejelser. 16 Vi har valgt at afgrænse os fra det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i projektet. Dette har vi gjort i erkendelse af, at dette samarbejde er så omfattende en del af arbejdet med inklusion af børn med særlige behov, at vi ikke ville kunne komme tilstrækkeligt i dybden med emnet. Den nye folkeskolereform, som blev vedtaget i 2013, træder i kraft fra august 2014. Reformen lægger bl.a. op til, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere i SFO erne bliver tættere. Set fra børnenes synspunkt, kan det at børnene er omgivet af to faggrupper med forskellige kompetencer, vise sig som en stor fordel. Da det endnu er uklart hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere, samt hvordan fremtidens SFO kommer til udtryk, vil udgangspunktet for dette projekt være den nuværende form for SFO. Da vi i analysen ikke tager stilling til, hvordan SFO en vil se ud pr. 1. august 2014, har vi valgt at diskutere dette i vores perspektivering. Herunder vil vi komme ind på, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere i fremtiden vil se ud, samt hvilke konsekvenser den nye folkeskolereform kan have for børnene. 1.3 Problemformulering Hvordan kan vi skabe de bedste rammer for inklusion af børn med særlige behov i SFO en? 1.4 Undersøgelsesspørgsmål Hvad er inklusion, og er det i virkeligheden hensigtsmæssigt for alle børn at blive inkluderet? Hvad er vores pædagogiske rolle i forhold til arbejdet med børn med særlige behov? Hvilke overvejelser kræver det at inddrage bevægelse i relationsarbejdet med børn med særlige behov? 16 Killén, 2004 s. 389 6
2.0 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske tilgang og valg af teori. 2.1 Videnskabsteori Med udgangspunkt i vores problemformulering og undersøgelsesspørgsmål vil vi arbejde hermeneutisk, da vi på nuværende tidspunkt har viden og erfaringer med børn med særlige behov i SFO en. Denne viden og disse erfaringer har vækket vores interesse for problemstillingerne. Vores mål er at opnå mere viden og en større forståelse for begrebet inklusion og om dette altid er den mest hensigtsmæssige løsning for alle børn. Vi tager udgangspunkt i bøgerne Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene af fysioterapeut og filosof Eline Thornquist og Videnskabsteori: en grundbog af filosof Jacob Birkler. Hermeneutik er en af de filosofiske traditioner, der bliver mødt med stigende interesse fra forskellige fag, og som er central i videnskabsteoretiske diskussioner. Derfor er det vigtigt at have kendskab til hermeneutikkens problemområde og til, hvad de forskellige hermeneutiske retninger repræsenterer. 17 Hermeneutikken skal forstås som en fortolkningslære, eller læren om forståelse. Når vi arbejder hermeneutisk, beskæftiger vi os altså med hvad forståelse er og de vilkår der er knyttet til fortolkning og forståelse. Dette gør vi for at kunne opnå gyldige og brugbare fortolkninger i dette projekt og vores fremtidige arbejde. Der arbejdes overordnet set med to hovedtraditioner inden for hermeneutikken, nemlig den traditionelle og den filosofiske. Den første er primært metodeorienteret og den sidste er optaget af ontologiske eller epistemologiske spørgsmål. 18 Ontologi er læren om det værende. Det ontologiske spørgsmål handler om hvad der findes i verdenen, samt hvad der er tingenes egenskaber og sande natur. Epistemologien arbejder med erkendelsesteorien og handler om viden og hvad vi kan vide eller erkende. 19 Vi vil arbejde med den traditionelle hermeneutik i dette projekt. Her er målet for os at opnå den bedst mulige fortolkning af tekster, som opnås igennem forståelse af forfatterens bevidsthed, liv og epoke. Hermeneutikkens objekt er altså primært tekster og det er derfor vores bevidsthed omkring hvordan tekster fortolkes, der er vigtig. 20 For vores 17 Thornquist, 2006 s.159 18 Ibid s. 159-161 19 Ibid s. 14-20 20 Ibid s. 159-161 7
fremtidige arbejde er dette relevant, da vores videnskabelige viden som professionelle skal formidles og gøres tilgængeligt for bl.a. forældre, kolleger og offentligheden som helhed. Ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamar (f.1900-2002), er hermeneutikken en forståelsesproces der bl.a. opstår når teksten og individet mødes. Man kan også kalde det, at to forskellige forståelseshorisonter mødes. Med forståelseshorisonter menes der, at vi alle sammen har individuelle forståelser og opfattelser, som bygger på tidligere erfaringer, fordomme og viden som spiller en rolle i forståelsesprocessen. Den individuelle forståelse omtaler Gadamar som menneskets forståelse og han mener at denne bliver til igennem den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel skal forstås som en dynamisk forståelsesproces, som skifter mellem del og helhed, i et forsøg på at forstå begge dele bedst muligt. Dermed lærer vi noget nyt om, det emne vi har valgt at fordybe os i, det medvirker til at vi får en ny helhedsforståelse. Forståelsesprocessen i den hermeneutiske cirkel er uendelig, da der kan opstå en ny forståelse hver gang der kommer ny teori og viden ind i cirklen. Vi vælger i dette projekt at anvende den hermeneutiske cirkel som en hermeneutisk spiral, hvor vi som udgangspunkt har en problemstilling vi vil arbejde med. For på bedst mulig måde at kunne arbejde med denne problemstilling, bringer vi ny teori og viden i spil, der bevæger sig ned igennem denne spiral. Begrundelsen for dette er altså, at vi ikke ser forståelsesprocessen som cirkulær, men snarere som en spiral. Denne forståelsesproces udmønter sig i, at vi ved at fordybe os i den teoretiske viden, vi har opnået på baggrund af det materiale vi har indsamlet, samt vores praktiske viden, erfaringer og forståelse kan besvare vores problemstilling bedst muligt. 21 Sociolog Jürgen Habermas (f.1929) har formet en kritisk teori, som bl.a. indebærer en forståelseslære, som har til hensigt at frigøre mennesket fra en manipulerende og undertrykkende kommunikationsform. Ideen bag hans kritiske teori er, at skabe betingelser for menneskets afkobling fra samfundsmæssig tvang og undertrykkelse. Målet med dette er, at komme frem til nye handleforslag, der skal frigøre mennesket. 22 21 Thornquist, 2006 s. 189-190 22 Birkler, 2005 s. 111-113 8
2.2 Valg af teori For at besvare vores problemformulering, vil vi tage udgangspunkt i en målgruppebeskrivelse, med en kort beskrivelse af udsatte børn, gråzone børn og børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD. Til at belyse den kognitive udvikling hos børn i SFO-alderen, har vi valgt at bruge psykologerne Jean Piaget (f.1896-1980) og Lev S. Vygotsky (f.1896-1934), da vi mener at deres teorier supplerer hinanden. Vi har valgt at bruge Piagets teori om barnets kognitive udvikling i den konkret-operationelle periode, da denne stemmer overens med vores målgruppe. Grundet hans empiriske arbejde og teoretiske udsagn, har han haft stor indflydelse på synet omkring barnets kognitive udvikling. Vi vil belyse de konkrete pointer i hans teori om kognitiv udvikling i forhold til inklusion, samt samspillet imellem børnene. Vi er bevidste om, at Piagets teori kan indeholde mangler, derfor vil vi sammenholde den med Vygotskys teorier, for at kunne belyse de sociale processer, der er i spil omkring den kognitive udvikling hos børn, på en fyldestgørende måde. Til at besvare undersøgelsesspørgsmålet omkring hvad inklusion er, og om det henvender sig til alle børn, vil vi bl.a. bruge Bent Madsens tanker og ideer omkring emnet. Vi vil undersøge hvilke forudsætninger der skal til, for at give inklusion de mest optimale betingelser, samt hvorfor der for tiden er så stort politisk fokus på inklusion. Derudover vil vi på både individuelt og samfundsmæssigt niveau, se på hvilke konsekvenser det kan have, når børn i kortere eller længere tid er en del af et specialtilbud. For at redegøre for pædagogens rolle i forhold til børn med særlige behov, vil vi have fokus på begreberne magt, anerkendelse og socialiseringen. Derudover vil vi undersøge hvilke kompetencer det kræver af os, at arbejde med denne målgruppe. Der kommer et stigende antal børn i SFO en, med forskellige vanskeligheder og disse kan i nogle tilfælde kræve magtanvendelse. Til at diskutere begrebet magt, vil vi bruge uddrag fra sociologerne Max Weber (f.1863-1920) og Michel Foucaults (f.1926-1984) teorier om emnet. Vi har valgt at arbejde med anerkendelse, da dette begreb dækker over det aspekt af sociale interaktioner, der har betydning for menneskers selvopfattelse og selvstændighed. Socialfilosof Axel Honneth (f.1949) har en teoretisk udredning af begrebet anerkendelse, som vi finder relevant i forhold til vores problemstilling. Honneth deler anerkendelse op i tre kategorier; den private, retslige og solidariske anerkendelse. 23 23 Schou & Pedersen (red.), 2008 s. 251-253 9
Som pædagoger har vi en vigtig rolle i socialiseringen af børn og det er vores opgave at forberede børnene på et liv i samfundet. Sociologen Pierre Bourdieu (f.1930-2002) har på baggrund af indgående empiriske undersøgelser og teoretisk refleksion, udviklet en række begreber inden for det pædagogiske område. Vi vil derudover bruge sociolog Aaron Antonovskys (f.1923-1994) teori om oplevelsen af sammenhæng, til at beskrive de redskaber børnene skal besidde, for at kunne mestre deres liv. Vi vil arbejde med begrebet motivation, samt belyse hvorvidt aktivitetscentrerede fællesskaber kan have en positiv effekt, for børn med særlige behov. Vi vil se på professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyis (f.1934) teori om flow, samt Vygotskys nærmeste udviklingszone (NUZO) i forhold til hvordan vi kan skabe rammer der kan fremme bevægelse i SFO en. 10
3.0 Analyse 3.1 Målgruppebeskrivelse (Michael) I SFO en møder vi børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i alderen 6-10 år. I 2010 var antallet af børn der blev passet i SFO erne på 83,6 %. 24 Grundet det store fokus på inklusion indenfor normalområdet, skal SFO erne i højere grad inkludere børn med forskellige diagnoser og specielle behov. Der skal være en mere målrettet indsats overfor disse børn, således deres opvækstmuligheder samt sociale kompetencer bliver styrket. 25 I 4,stk 3 i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger står følgende: 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.... 26 Dette betyder, at vi skal have en viden omkring børn med diagnoserne Asperger Syndrom og ADHD, samt udsatte børn og gråzonebørn, for at kunne skabe de bedst mulige rammer for alle. Aspergers syndrom er en mild form for autisme, og kan betragtes som en mellemting mellem normalitet og autisme. Tilbøjelighederne til Aspergers er medførte, men forstyrrelsen viser sig typisk i skolealderen. Børn med Aspergers er normaltbegavede, nogle er endda højt begavede, men kan have svært ved almindelig leg og samvær, grundet de komplicerede sociale regler for hvordan børn taler og leger med hinanden. Børnene er ofte lidt kejtede og befinder sig i periferien af de sociale fællesskaber, og de kan derfor nemt blive ofre for drilleri og mobning. De kan have meget omfattende interesser indenfor vidt forskellige områder, og eksempelvis vide alt om krigshistorie, fodboldresultater mm.. Børn med Aspergers har brug for faste strukturer, for bedst muligt at udnytte deres begavelse. 27 ADHD betyder på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og koncentrations lidelse. 28 ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse, som blandt andet hæmmer børnenes evner til at koncentrere sig, fokusere og styrer deres følelser. De er ikke gode til at følge instrukser og har svært ved at fastholde opmærksomheden på eksempelvis leg. Deres sociale omgang med andre bliver besværliggjort, da de kan have en meget støjende adfærd og være meget 24 www.dst.dk Danmarks statistik 25 Ploug, 2007 s.11 26 www.retsinformation.dk - Bekendtgørelsen SFO 27 www.netdoktor.dk - Aspergers syndrom 28 www.adhdhverdag.dk - Kriterier for diagnosen ADHD 11
impulsive, samt overskride andres grænser. 29 Børn med ADHD vil ofte også lide af søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer og motoriske vanskeligheder. Når vi arbejder med ADHD-børn, skal vi være tydelige og konsekvente i vores krav og skabe en forudsigelig hverdag. Når vi eksempelvis skal give børnene en besked, skal vi henvende os direkte til børnene, være præcise og have øjenkontakt. 30 Der findes ikke nogen klar definition af, hvad det vil sige at være social udsat, kun forskellige risikofaktorer som vi skal være opmærksomme på. De mest hyppige tegn på social udsathed, forekommer blandt andet ved tegn på forældres adfærd. Dette kan eksempelvis være, om de møder op i SFO en i påvirket tilstand, virker psykisk ustabile eller er meget uforudsigelige i deres adfærd. Børnenes samspil med andre og deres psykiske tilstand, kan ligeledes være et tegn. Her kan det være asocial adfærd, aggressiv eller destruktiv opførsel. 31 Disse forskellige tegn udgør risikofaktorer og social udsathed forekommer, når en eller flere risikofaktorer optræder over længere tid. 32 Mange faktorer spiller desuden ind når det gælder tegn på udsathed. Nogle børn er psykisk stærkere end andre og udvikler en modstandsdygtighed overfor de belastende faktorer. Her er især tre forhold i spil, nemlig barnets tillid til egen formåen, evnen til at overskue situationen, samt muligheden for at få støtte af sit sociale netværk. 33 Da der som sagt ikke er en klar definition af, hvad det indebærer at være socialt udsat, kan det være vanskeligt at komme med et decideret bud på deres adfærd. Gråzonebørn udgør 6 % af alle børnene i SFO erne. 34 Betegnelsen dækker over de børn man ikke ved hvad fejler, men som eksempelvis har følelsesmæssige problemer, handler uforudsigeligt og impulsivt i hverdagen eller har en kort lunte. Omvendt kan børnene også trække sig ind i sig selv og isolere sig fra fællesskabet. Det er ofte børn, som de andre børn og voksne har svært ved at omgås. Der gives ikke ressourcer til arbejdet med disse børn, til trods for at undersøgelser viser at 85 % af alle SFO er, mener at have børn som burde udløse ekstra ressourcer i institutionen, men ikke gør det. 35 Vi har i projektet valgt at definere før omtalte børn, som børn med særlige behov og vil igennem hele projektet bruge denne betegnelse. Dermed læner vi os op af den betegnelse, 29 www.adhd.dk Viden om ADHD 30 www.netdoktor.dk Hvad er ADHD/DAMP 31 Ploug, 2007 s.22 32 Ibid s.15 33 Egebrønd, 2007 s.10 34 BUPL, Gråzonebørn s.5 35 Ibid s. 14 12
som bliver brugt i bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. 3.1.0 Børns kognitive udvikling (Michael) Piaget har haft stor indvirkning på hvordan man anskuer børnepsykologien i det senmoderne samfund. 36 Ifølge hans teori om barnets kognitive udvikling, befinder børnene i SFO en sig i den konkret-operationelle periode, der strækker sig fra 7 til 11-års alderen. Dette betyder, at de bliver i stand til at tænke systematisk og løse problemer på en logisk måde. Dermed er de i stand til, at give slip på den egocentriske tænkning og impulsive tilgang til omverdenen, der har kendetegnet børnenes liv i den præoperationelle periode. 37 Børnenes tænkning bliver mere fleksibel og effektiv, hvilket medfører at de kan ændre på rækkefølgen af deres oplevelser som de har lyst. Der er dog en vigtig mental begrænsning for børnene i denne periode, nemlig at de skal bruge konkrete objekter eller begivenheder til at understøtte deres tanker. De kan altså på nuværende tidspunkt ikke tænke abstrakt eller håndtere hypotetiske spørgsmål. 38 For de større børns vedkommende er et dobbelt fremskridt tydeligt: individuel koncentration når barnet arbejder for sig selv og virkeligt samarbejde når børnene arbejder i grupper. 39 I børnenes interpersonelle relationer bliver de i 7-års alderen i stand til at kunne samarbejde, da de ikke længere blander sine egne og andres synspunkter sammen. De kan nu føre en diskussion, hvor der er plads til forståelse for modpartens synspunkter, samt søgen efter retfærdighed og børnene udvikler evnen til at forklare sine handlinger til omverden. 40 I forhold til inklusion, er børnene altså nu ifølge Piaget, i stand til på et kommunikativt plan, at finde løsninger i sammenspillet med andre børn. Dermed burde børnene i SFO en være mere indstillet på at give plads til andre og løse deres indbyrdes stridigheder på en god og konstruktiv måde, således der er plads til alle. Et kritisk punkt vedrørende Piagets teori om børns kognitive udvikling er, at det er barnets selvstændige mentale udvikling der er i fokus. Dermed bliver omgivelserne og barnets sociale relationer ikke tillagt stor vægt i forhold til barnets udvikling. 41 Desuden var Piaget 36 Schaffer, 2008 s. 204 37 Piaget, 2000 s.42 38 Schaffer, 2008 s.225-230 39 Piaget, 2000 s.40 40 Ibid s.40-42 41 Schaffer, 2008 s.245-246 13
pessimistisk i forhold til børnenes evner, da hans udviklingspsykologiske teorier omkring den kognitive udvikling, var fastlåst i bestemte aldersgrupper og perioder. Som supplement til Piaget, fremhæver Vygotsky hvordan den kognitive udvikling i højere grad er en social proces. 42 Grundlaget for børnenes kognitive udvikling sker, ifølge Vygotsky, i samspillet mellem sociale og kulturelle faktorer. Han deler den kognitive udvikling op i tre aspekter, som er det kulturelle, det interpersonelle og det individuelle aspekt. Det kulturelle aspekt af den kognitive udvikling består i, at se børnenes natur som et socialt og historisk produkt, opretholdt af kulturelle værktøjer. Med kulturelle værktøjer mener han bl.a. kultur og teknologiske fænomener som eksempelvis sprog, bøger og teknologi, som samfundet og tidligere generationer har videregivet til barnet. 43 Det Vygotsky tillægger størst vægt er det interpersonelle aspekt. Børnenes udvikling sker i samspil med mere erfarne personer, som er i besiddelse af større viden og flere kompetencer end dem selv. Det er i det sociale samspil, at børnene lærer intellektuelle færdigheder som eksempelvis sprog, både verbalt og kropsligt, for at kunne mestre dette. Hertil tilføjer Vygotsky: Sproget gør det muligt at være selvbevidst og at have selvrefleksion. 44 Dermed bliver børnene mindre impulsive og spontane. De kan nu planlægge deres handlinger og vil dermed blive bedre til at løse problemer. Dermed motiveres børnene til at stimulere deres egen udvikling på en selvbevidst måde. Denne udvikling er ifølge Vygotsky, afhængig af deres sociale og kulturelle erfaringer. 45 En kritisk tilgang til Vygotskys teori er, at han kun beskæftiger sig overfladisk med barnets individuelle bidrag til egen udvikling. 46 Dermed er en sammensmeltning af Piaget og Vygotskys teorier meget nærliggende, da man derved får et mere helhedsorienteret indblik i børnene kognitive udvikling. En fællesnævner for begge teoretikere er, at børnenes udvikling bl.a. sker igennem social interaktion og samspil. Den væsentligste forskel er, at Piaget ser børnene som selvstændige individer, som i høj grad kan klare sig på egen hånd. Vygotsky mener derimod at samspillet mellem børnene og deres omgivelser, spiller en langt større rolle i børnenes udvikling. 47 42 Schaffer, 2008 s.246 43 Ibid. s.248-251 44 Bråten, 2006 s.50 45 Ibid s.50 46 Schaffer, 2008 s.272-275 47 Ibid s.246 14
3.2 Inklusion (Sofus) I starten af 80 erne begyndte man at arbejde med integration i forbindelse med pædagogisk arbejde. I integrerende SFO er bliver børn med særlige behov, ofte tildelt en støttepædagog for at kunne passe ind og være en del af fællesskabet. Denne støtteform kan kritiseres for at være stigmatiserende, da støttepædagogen gennem sin tilstedeværelse, kan give de andre børn et signal om at barnet er anderledes. Alle børn kan have brug for støtte til at overkomme forskellige problematikker i hverdagen, men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at dele denne støtte op imellem støttepædagoger og almenpædagoger. Tværtimod vil det være langt bedre, at støtten findes i de ressourcer, der allerede er tilgængelige for normalgruppen. 48 Begrebet integration blev i forbindelse med Salamanca Erklæringen i 1994, afløst af rummelighed. Rummelighed er et meget fysisk begreb og betyder i bund og grund, at der er børn med særlige behov tilstede i almeninstitutioner. I de danske SFO er er der rigtig meget rummelighed og der er mange børn på tålt ophold. Børn med særlige behov er således fuldt ud accepteret i disse rummelige SFO er, men det betyder langt fra at de er inkluderet. 49 Ifølge Bent Madsen dækker inklusion nemlig ikke blot over, at man skal kunne rumme alle, uanset behov, men i ligeså høj grad over, at man ser forskelle som ressourcer, der skal udnyttes i pædagogikken. 50 I de senere år har der været megen fokus på begrebet inklusion, også fra politisk side. Den megen fokus har dog tilsyneladende betydet, at der er opstået en noget konfus opfattelse af hvad inklusion i virkeligheden betyder. Den måske mest udbredte definition af inklusion, i hvert fald fra politisk side, er den vi har valgt at kalde den kvantitative definition. Denne definition bygger på antallet af støttekrævende børn som en almeninstitution kan rumme. Dette betyder helt konkret, at når kommunen flytter et barn fra et specialtilbud og over i en almeninstitution, så er barnet inkluderet. Man kan dog ikke kalde noget for inklusion, ved udelukkende at se på, om barnet rent fysisk er inkluderet. Den kvantitative definition forholder sig således ikke til den sociale del af inklusion, som omhandler hvordan det inkluderede barn klarer sig i det nye tilbud, samt om barnet deltager aktivt i fællesskabet. Ydermere bliver den psykiske del af begrebet, som omhandler om barnet føler sig som en del 48 Pedersen, 2009, s. 37 49 Haugaard, 2011 s. 4-7 50 www.kl.dk Inklusion, fællesskabets pædagogik 15
af fællesskabet, heller ikke belyst. 51 Den kvantitative definition af inklusion, favoriserer derudover den økonomiske tænkning, at man kan opnå besparelser, ved at inkludere flest mulige børn med særlige behov i almeninstitutioner. Det gør den, bl.a. fordi den hverken forholder sig til den sociale, eller den psykiske del af inklusion, som er to helt essentielle faktorer, når man arbejder med inklusion. Det kan altså være relevant at stille sig selv spørgsmålet, om egentlige besparelser indenfor det pædagogiske område, pakkes ind i det positive pædagogiske begreb inklusion og denne definition er derfor blevet udsat for en hel del kritik. 52 Bent Madsen, mener da også langt fra at inklusion er så enkelt som den kvantitative definition umiddelbart lægger op til, og i den forbindelse udtaler han: Hvis Inklusion bliver drevet frem af rene økonomiske interesser, vil det være en katastrofe at føre til øget inklusion. 53 Hvis en SFO eksempelvis skal arbejde med inklusion, kræver det at pædagogerne både får midlerne og den fornødne assistance til at komme hensigtsmæssigt i gang. Når SFO en indfører en inkluderende pædagogik, betyder det, at hele SFO ens doxa skal ændres og at den habitus pædagogerne har, på ny skal revurderes, hvilket ikke altid er så ligetil. 54 Der er dog ingen tvivl om, at inklusion indeholder adskillige gode idéer og værdier, som kommer mange børn til gode. Inklusion forudsætter dog, at SFO en modtager nødvendige midler og ressourcer, så eksempelvis de børn der har særlige behov, ikke bliver gidsler i inklusions gode intentioner. Bent Madsen udtaler i forbindelse med dette følgende: Alle eksperterne sidder allerede ude i specialmiljøerne, og så står der to pædagoger i børnehaven med 20 børn, der har vidt forskellige behov, og pædagogerne har hverken viden eller ressourcer til at magte inklusionsopgaven. Det går simpelthen ikke. 55 3.2.0 Fordele ved inklusion (Sofus) Normalitetsbegrebet bliver i Danmark stadig mere snævert, til trods for at vi som samfund underskriver FN-erklæringer om at arbejde for tolerance og mangfoldighed. På nuværende tidspunkt bliver 25 % af alle børn, på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid oprettet som en sag i PPR. 56 Nyere undersøgelser viser, at det at gå i specialtilbud har negative 51 Qvortrup, 2012 s. 5-15 52 www.skolemagasin.dk - DEBAT om inkludering af specialelever. 53 Haugaard, 2011 s.4 54 Schou & pedersen (red.), 2008 s. 41 55 Haugaard, 2011 s.5 56 KL Nysyn på folkeskolen, 2010 s.4 16
konsekvenser for børns kompetenceudvikling. 57 Dette relativt nye syn på disse konsekvenser, hænger sammen med den moderne forståelse af, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Socialfilosof Axel Honneth har i den forbindelse udtalt: Det billede, vi udvikler af os selv, afhænger af, hvilket billede omverdenen har af os. 58 Har et barn eksempelvis problemer med at kommunikere, og hver eneste dag spejler sig i andre børn med samme vanskeligheder, er der færre rollemodeller, og spejlbillederne er meget ensartede. Derudover er det kun de voksne der har særlige kompetencer, hvilket kan resultere i at børnene opnår meget stærke voksenrelationer. Ifølge Bent Madsen er problemet, at børn i specialtilbud ikke lærer at håndterer den kompleksitet, der er i relationer med deres jævnaldrende. 59 Det er derudover påvist, at lærere, pædagoger og andre specialister i specialtilbud, stiller knap så høje krav og har knap så høje forventninger til børnene, hvilket uden tvivl også har en forringende effekt på børnenes kompetenceudvikling. 60 Til sidst har flere års forskning vist, at jo længere væk og i jo længere tid børn kommer fra normalområdet, jo færre af dem får en kompetencegivende uddannelse, og dermed en aktiv karriere på det ordinære arbejdsmarked, og kan dermed blive en udgift for staten. 61 Blot 58 % af alle voksne med handicaps i Danmark, er beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, til sammenligning er tallet eksempelvis 95 % i Island. 62 Ydermere kan det nævnes, at vi sender op mod tre gange så mange børn i specialklasser, end resten af de nordiske lande. 63 De mange specialforanstaltninger i Danmark vokser utvivlsomt ud af velfærdsstatens gode intentioner, om at tage hånd om mennesker med særlige behov og give alle borgere lige muligheder, for at deltage i velfærdsstatens demokratiske processer, samt give lige adgang til ressourcer. 64 Ud fra ovenstående må det dog være relevant at stille spørgsmålet, om børn i specialtilbud blot bliver gjort en bjørnetjeneste. Der tegner sig et mønster, der viser at jo tættere knyttet børnene er på normaltilbud i skole og institutioner, jo større er deres chancer senere hen i livet. 65 57 Haugaard, 2011 s.6 58 Ibid s.6 59 Ibid s. 6 60 Jensen & Sebbelov, 2011 s. 4-5 61 Ibid s.5 62 Haugaard, 2011 s.5 63 Ibid s.5 64 Jensen & Sebbelov, 2011 s. 4-5 65 Ibid s.7 17
Der findes således mange fordele forbundet med inklusion. Inklusion vil på sigt kunne skabe sammenhængskraft og medborgerskab, mens det rent økonomisk vil kunne spare staten en hel del penge. Et barn i et specialtilbud koster, som nævnt i indledningen, årligt staten 500.000 kr., til sammenligning koster et barn i et normaltilbud blot 50-60.000 kr. årligt. 66 Det ser dermed umiddelbart ud som, at der er mange penge at spare på kort sigt, hvis flere børn kan inkluderes i normaltilbud. Inklusion kræver dog både tid, penge og uddannelse for succesfuldt at kunne udføres. Hvis de nødvendige ressourcer og midler ikke flyttes med over i almeninstitutionen, vil det derfor være meningsløst overhovedet at begynde at arbejde med inklusion. Det vil derfor ifølge Bent Madsen, være bedre at bevare specialmiljøerne. 67 Hvis inklusion skal gøres ordentligt, koster det sandsynligvis næsten det samme, som at sende børnene i specialtilbud, og det skal derfor give pædagogisk og udviklingsmæssigt mening. 68 Den store forskel lægger derfor i hvad samfundet får for disse penge, og det er her interessant at se på, at økonomiske diskussioner omkring inklusion, slet ikke findes i andre nordiske lande, som eksempelvis Island, der i forvejen inkluderer i langt højere grad. 69 Investeres der i inklusion, vil det altså med stor sandsynlighed betyde, at der i fremtiden vil være flere mennesker med særlige behov, der gennemfører en uddannelse. Dette betyder at de opnår varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og vil endvidere kunne føre til store samfundsøkonomiske gevinster. 3.2.1 Er inklusion for alle? (Sofus) Mange mener at inklusion hovedsageligt er til for at hjælpe og inkludere børn med diagnoser som ADHD og Asperger. Inklusion handler dog i lige så høj grad om at arbejde målrettet med de børn, der allerede er i institutionerne, men som er i fare for at blive marginaliseret og isoleret. Kan man skabe stærke relationer imellem børnene, kan det give den nødvendige ballast, som nogle børn med særlige behov ikke har med hjemmefra. 70 De mest udsatte kunne meget vel være gråzonebørnene, som både de andre børn og de voksne har svært ved at omgås. Det er denne gruppe børn der er mest isoleret af alle, og det er i høj grad også dem der er målgruppen for inklusion. 71 66 Lange, 2011 s. 7-9 67 Ibid s. 7-9 68 Mehlsen, 2011 s. 9 69 Ibid s. 9 70 Schou & Pedersen (red.), 2008 s. 41 71 Jensen & Sebbelov, 2011 s.4-5 18
Inklusion er uomtvistelig meget positivt, hvis de nødvendige ressourcer og midler investeres heri. Spørgsmålet må derfor være om det skal være helt slut med specialtilbud? Svaret er, mener vi, et nej. Institutionerne kan ændre deres strukturer og pædagogiske tænkning, og alligevel fortsætter barnet med at være udsat. Dette kan resultere i, at der bliver færre ressourcer til resten af børnene. Et barn kan altså have det så skidt, at inklusion ikke nødvendigvis er den rette løsning for hverken barnet eller institutionen. 72 Der vil sandsynligvis derfor altid være brug for specialtilbud i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at en hel del af de børn med særlige behov, med hjælp fra støtte og uddannelse af eksperter i inklusion, fint vil kunne trives i almeninstitutioner. 73 3.3 Pædagogens rolle (Lars) Undersøgelser viser at 9 % af alle børn i folkeskolen, sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole og 6 % føler sig ofte eller altid ensomme. 74 Derudover mistrives op mod 15 % af alle børn i Danmark af forskellige årsager. Disse børn har ikke fået de trygge, sunde og udviklende opvækstbetingelser som alle børn har krav på. Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fraværet af sygdomme. 75 I denne sammenhæng vil vi møde børn fra velfungerende familier, med diagnoser som eksempelvis ADHD og Asperger. Vores opgave i SFO en består altså i at arbejde med børn med vidt forskellige livsvilkår. Det stiller dermed store faglige, professionelle og personlige krav til pædagogen, at arbejde inkluderende med børn der har det svært og mistrives. En udfordring for os er, at identificere de børn der har problemer. Specielt gråzonebørnene der ikke har en diagnose, eller er socialt udsatte kan være svære at identificere. Et velkendt problem for børn med særlige behov er, at de ofte påtager sig et stort ansvar på deres skuldre. Dette kan eksempelvis være forældre der drikker, er voldelige, har økonomiske eller psykiske problemer, faktorer børn i den alder slet ikke burde forholde sig til. I sådanne situationer ignorer børnene deres egne behov og skjuler deres følelser for de voksne, samtidig vil børn der har oplevet svigt, få en mistillid til voksne der er svær at genoprette. 76 Det er vores opgave at inddrage disse børn i aktiviteter, hvor de kan være børn uden at skulle tage stilling til for meget. Derudover bliver mange børn med særlige behov udsat for mobning, da 72 www.information.dk - Inklusion er godt - men ikke for enhver pris 73 Ibid 74 Lindberg, 2010 s. 7-8 75 Kamper-Jørgensen, 2009 s. 67-68 76 Lindberg, 2010 s.8 19
det ofte er de mest skrøbelige der bliver mobbet. Børn der bliver mobbet føler sig udenfor fællesskabet og oplever dermed ensomhed. Ifølge forskning indenfor mobning handler det ikke om, at de børn der bliver mobbet er anderledes end de andre børn. Derimod er mobning et tegn på manglende tolerance og omsorg i børnenes omgivelser. Når mobning finder sted, er det ofte fordi der er opbygget en kultur der understøtter eksklusion frem for inklusion. 77 Et børneperspektiv er et perspektiv, der går ud fra børns oplevelse, tager børn alvorligt, lytter alvorligt til børn og ikke mindst: ser børn som vigtige aktører i den proces der handler om at de får et godt liv. Børneperspektivet er udtryk for den bevidste strategi at se børn som ligeværdige medspillere. Kun en indsats baseret på et børneperspektiv vil bidrage til at styrke børnenes egne evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder 78 Sådan siger Professor Per Schultz Jørgensen (f.1933). For at kunne arbejde målrettet med børn er det vigtigt, at vi besidder en række kompetencer og er bevidste om vores egen rolle, samt værdigrundlag i det pædagogiske arbejde. Vi skal hele tiden være bevidste om at vores magt i forhold til børnene ikke bliver brugt negativt. Derudover skal vi anerkende, at alle børn har hver deres individuelle personlighed, baggrund og problemer. Dermed kan vi ikke generalisere vores indsats, men bliver nødt til at se på det enkelte barns situation. Målet med vores arbejde er at skabe en følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd hos børnene. Vi skal ifølge Per Schultz Jørgensen se dem fra et børneperspektiv som ligeværdige, dette betyder at alle har ret til at blive hørt og respekteret. Livsværdi er en subjektiv størrelse der kan være svær at definere. Vi kan som pædagoger ikke skabe livsværdi for børnene, derimod kan vi give dem de nødvendige redskaber til at mestre deres liv og dermed skabe livsværdi for dem selv. Det er grundlæggende for alle mennesker at have et godt selvværd. 79 For at opnå en god følelse af ligeværd, livsværdi og selvværd er det vigtigt at være en del af et socialt fællesskab. Det er igennem de sociale fællesskaber, at socialiseringen af børn sker og vores opgave er derfor, at støtte de børn der ikke er en del af fællesskabet. For at dette skal kunne lykkes, skal børnene opleve selvbestemmelse og frihed, det er i denne forbindelse altid vores opgave at sikre en positiv relation til det enkelte barn, aldrig omvendt. For at kunne opnå en positiv relation er det nødvendigt at vi bl.a. er i besiddelse af empati, indsigt, gode 77 Lindberg, 2010 s 6. 78 Ibid s. 7 79 Rokkjær, 2005 s. 198-207 20