Nyt Universitetssygehus Aalborg Bind III:Tillæg til konkurrenceprogram VISIONSPAPIR FOR BYGGERI TIL DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET.

Nyt Universitetssygehus Aalborg Bind III:Tillæg til konkurrenceprogram VISIONSPAPIR FOR BYGGERI TIL DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET.

Dette visionspapir er til brug ved udarbejdelse af forslag til placering og overordnet udformning af Universitets- og Bygningsstyrelsens nye undervisnings- og forskningsbygning til Det Sundheds-videnskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, i tilknytning til Nyt Universitetssygehus Aalborg.

INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING...4 1. VISION...5 2. OPGAVEN...6 2.1. Om opgaven...6 2.2 Hængslet...6 2.3 Principper for nærhed i placering og den overordnede udformning af universitetsbyggeriet...7 2.4 Ønsker til volumen, robusthed og fleksibilitet...8 2.5 Afleveringskrav i forbindelse med forslag til et fremtidigt universitetsbyggeri til SUND...9 3. VIDERE INFORMATIONER TIL DE KONKURRERENDES ORIENTERING...10 3.1 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet...10 3.2 Særlig krav til universitets byggeriet...12 4. BILAGSOVERSIGT...15

0. INDLEDNING Dette visionspapir indeholder Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) og Aalborg Universitets (AAU) overordnede tanker om et fremtidigt universitetsbyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (SUND). Visionspapiret indgår som et tillægspapir til Region Nordjyllands (RN) konkurrenceprogram. Visionspapiret indeholder tre afsnit: 1. En beskrivelse af de overordnede visioner for et fremtidigt universitetsbyggeri. 2. En beskrivelse af den konkrete opgave med udarbejdelse af forslag til placering og overordnet udformning af byggeri til SUND. Dette forslag skal danne baggrund for vurderingen af hvorvidt UBST/AAU ønsker at udnytte option på gennemførelse af et universitetsbyggeri til SUND. 3. Supplerende informationer til de konkurrerende, der dels kort beskriver krav til universitetsbyggeri og dels beskriver værdier, aktiviteter, samarbejdsformer m.v. ved SUND. 4 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

1. VISION I den globale konkurrence spiller universiteterne og de øvrige højere forsknings- og uddannelsesinstitutioner en vigtig rolle. På universiteterne skabes en stor del af den viden og de idéer, som skal sikre vækst og velfærd i Danmark. De fysiske rammer er et centralt element for denne videnskabelse. Dansk forskning og uddannelse skal foregå i faciliteter, der matcher det højeste internationale niveau, så aktiviteterne får optimale betingelser og medvirker til at udbygge vores internationale styrkepositioner. Det skal sikres, at universitetet bygningsmæssigt understøtter et øget optag, så vi kan nå målet om, at en øget andel af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Bygninger skal være fl eksible og kunne anvendes døgnet rundt. Der skal kunne undervises såvel i små teamfaciliteter som i store auditorier, ligesom lokalerne skal være parate til at matche fremtidens digitale undervisningsmuligheder. Universitetet skal åbnes for omverdenen og campus skal udvikles til et dynamisk og attraktivt center for viden, der kan understøtte udvikling og vækst. Samtidig skal rammerne være smukke, funktionelle og bæredygtige til glæde og gavn for studerende og ansatte og for universitetets omverden. I forbindelse med det nye universitetssygehus i Aalborg Øst etablerer Aalborg Universitet uddannelses- og forskningsfaciliteter til SUND. Et kommende byggeri til SUND skal rumme attraktive miljøer til undervisning og forskning på højeste niveau indenfor Sundhedsvidenskab samt understøtte et øget samarbejde med det nye universitetssygehus. SUND`s fremtidige placering i tilknytning til universitetssygehuset vil bidrage til at udvikle faglige netværk og synergi for både uddannelse og forskning samt for den daglige hospitalsarbejdsplads. Der er derfor behov for at sikre areal til de fysiske rammer til den fremtidige vækst af fakultetet. Begrundelsen for at placere en bygning på arealet sammen med universitetssygehuset er det nære samarbejde, der må og skal foregå mellem de to parter. Visionen er, at det daglige arbejde, både med uddannelse og forskning, vil blive understøttet og optimeret ved en tæt fysisk integration mellem universitet og universitetssygehus. VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 5

2. OPGAVEN 2.1. OM OPGAVEN Som beskrevet i bind I: Konkurrencebetingelser, pkt. 7.4, vil totalrådgiveropgaven omfatte en option på et universitetsbyggeri til (SUND). Som baggrund for en vurdering af om denne option skal udnyttes ønskes der et konkret forslag til placering og overordnet udformning af et byggeri til SUND, i tæt sammenhæng med Aalborg Universitetssygehus. Den optimale placering i hovedstrukturplanen tager hensyn til integration med Universitetssygehuset og til nærheden med sygehusets forskningsfaciliteter og Aalborg Universitets Campus. Nedenfor er udfordringer oplistet i uprioriteret rækkefølge Der skal skabes attraktive, inspirerende og fremtidssikrede forsknings-, studie og læringsmiljøer Der tages hensyn til integration med både Universitetssygehus og ønsket om nærhed til sygehusets forskningsfaciliteter Det fortsatte samarbejde med øvrige Aalborg Universitet skal sikres og kunne udbygges Der skal skabes rammer for videreudvikling af samarbejdet mellem institutioner og virksomheder i området. Optionen vedrører placering og overordnet udformning af en bygning til Aalborg Universitet på ca. 17.000 m² brutto. Denne bygning er dimensioneret til 2 etaper på hver 8.500 m² brutto. Der skal herudover på grunden anvises udvidelsesmuligheder på yderligere ca. 8.500 m². 2.2 HÆNGSLET I en første fase etableres et hængsel mellem sygehuset og universitetet i form af en eller fl ere koblingszoner. Ved etablering af fl ere koblingszoner fordres minimal afstand mellem disse. Nærheden mellem universitet og sygehus medfører, at der bliver mulighed for et tættere samarbejde mellem de to institutioner og at dette samarbejde gradvist vil kunne udbygges. Denne integration vægtes meget højt i vurderingen af forslag til SUND s nye bygning. Følgende faciliteter etableres af Region Nordjylland i hængslet mellem universitet og sygehus: Fire færdighedslaboratorier Loungeområde Følgende faciliteter etableres af Universitets- og Bygningsstyrelsen i hængslet beliggende tættest på Universitetsbygningen: Et Auditorium til 200 personer To seminarrum hver til 100 personer Bibliotek/ videnscenter 6 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

2.3 PRINCIPPER FOR NÆRHED I PLACERING OG DEN OVERORDNEDE UDFORMNING AF UNIVERSI- TETSBYGGERIET SUND`s funktioner til forskning, undervisning og administration tænkes indlejret i et byggeafsnit placeret umiddelbart op af sygehusbyggeriet. Dette byggeafsnit orienterer sig mod det eksisterende forsknings- og undervisningsmiljø på campus mod vest. De studerende møder sygehusets kliniske praksis som en naturlig del af studiehverdagen, hvilket skal lette overgangen fra studium til en eventuel postgraduat praksis i sygehuset. Forslaget til placering og den overordnede udformning af universitetsbyggeriet skal derfor sikre undervisningsfaciliteters nærhed til sygehusets ambulante funktioner. Planlagte og tilfældige møder mellem studerende, forskere og sygehusansatte skal desuden fi nde sted i sociale områder på universitetet og sygehuset, primært i eller nær koblingszonerne. VISIONER FOR NÆRHED MELLEM SUND OG DET OMGIVENDE MILJØ: Forslaget til placering og den overordnede udformning af universitetsbyggeriet, pkt. 2.2, skal sikre nærhed mellem henholdsvis undervisnings- og forskningsfaciliteter og sygehusets laboratoriefaciliteter. Auditorier, seminarrum og sociale faciliteter kan ligeledes placeres i nærheden af koblingszonen/ zonerne i forbindelsesgaden. AAU Kvalitetsfondsprojektet Institutioner Videnscenter SUND ser samarbejdet og adgangen til universitetssygehusets high tech laboratorier, færdighedslaboratorier og lignende faciliteter som en væsentlig basis for SUND`s forskning og undervisning. SUND stiller ligeledes auditorier, seminarrum og videnscenter til rådighed for universitetssygehuset. SUND vil fortsat benytte sig af forsknings- og undervisningsfaciliteter på Campus og SUND ønsker derfor om muligt en bearbejdning af udearealerne, så der sikres let adgang til campus. SUND ønsker at sikre et tæt samarbejde med institutioner og virksomheder i området, både hvad angår forskning og undervisning. Planlagte og tilfældige møder mellem studerende, forskere og sygehusansat- Auditorium Forskningsfaciliteter Gæster TAP VIP SUND Sociale faciliteter VIP Gæster Undervisningsfaciliteter Seminarrum Studiemiljø Gæster Forskningsfaciliteter Virksomheder Bygningsgrænse Fig. 2.1: Diagram for nærhed mellem SUND og det omgivende miljø. VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 7

te skal desuden fi nde sted i sociale områder på universitetet og sygehuset, primært i eller i nærheden af koblingszonerne. De primære undervisnings- og studiemiljøer kan placeres vendt mere mod AAU`s campus. VISIONER FOR NÆRHED I SUND S EGEN BYGNING FUNKTIONER Auditorium Seminarrum Studiemiljø TAP, kontorfaciliteter VIP, kontorfaciliteter Gæster Videnscenter Undervisningsfaciliteter Forskningsfaciliteter Sociale faciliteter Auditorium Seminarrum Studiemiljø TAP, kontorfaciliteter VIP, kontorfaciliteter Gæster Videnscenter Undervisningsfaciliteter Forskningsfaciliteter Fig. 2.2: Diagram for nærhed i SUND s egen bygning. Sociale faciliteter Diagrammet læses således, at eksempelvis auditorium skal placeres i nærheden af Videnscenter, forskningsfaciliteter og sociale faciliteter; seminarrum placeres i nærheden af studiemiljø, VIP kontorfaciliteter og undervisningsfaciliteter. 2.4 ØNSKER TIL VOLUMEN, ROBUSTHED OG FLEK- SIBILITET Det er vigtigt at fremtidssikre byggeriet. Forsknings- og undervisningsaktiviteter ændrer sig løbende, og de fysiske rammer skal derfor over tid kunne omkonfi gureres til at imødekomme nye behov i takt med gennemførelsen af nye typer af organiserings-, arbejds- og undervisningsformer. Dvs. bygningen konstruktivt skal være forberedt til, at den samme bygningskrop skal kunne indeholde såvel forskningsfaciliteter (inkl. eventuelle laboratorier) som studiefaciliteter (seminarrum, grupperum og evt. åbne studiemiljøer) og arealer til administrative formål. En kommende bygning til SUND skal være robust, dvs. konstruktivt forberedt til at installationer nemt kan føres rundt. Funktioner skal være dimensio- 8 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

neret, så det er muligt at ændre én funktion til en anden, og så det er muligt at montere supplerende kanaler. Dette gælder også vandrette føringsveje. Bygningens konstruktive robusthed skal også sikre fl eksibilitet, forstået som muligheden for at tekniske installationer og inventar kan fl yttes, fjernes eller suppleres på en enkel og let måde. For at understøtte bygningens robusthed og fl eksibilitet skal bygningen leve op til de standarder for indretning, rum og etagehøjder, der beskrives i UBST s funktionelle basiskrav. De konkurrerende skal således tage højde for disse forhold i placeringen af og den overordnede udformning af et forslag til et fremtidigt byggeri til SUND. 2.5 AFLEVERINGSKRAV I FORBINDELSE MED FOR- SLAG TIL ET FREMTIDIGT UNIVERSITETSBYGGERI TIL SUND 2.5.1 PLACERING AF UNIVERSITETSBYGGERI 1:2000 Der skal vises en placering af universitetsbyggeriets fase 1 og 2 samt en eventuel udvidelsesareal i hovedstrukturplanen. 2.5.2 KVALITETSFONDSPROJEKTET OG SUND, ETAGEPLANER I MÅL 1:500 Etageplanerne skal anskueliggør den foreslåede placering af universitetsbyggeri i forhold til de omkringliggende bebyggelser. 2.5.3 UDVALGT OMRÅDEUDSNIT I MÅL 1:200 I detaljeret planudsnit og perspektiver eller andre rumlige fremstillinger, skal der redegøres for hovedideen bag hængslet og integrationen af SUND og universitetssygehuset jf. afs. 2.2 og afs. 2.3. VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 9

3. VIDERE INFORMA- TIONER TIL DE KON- KURRERENDES ORIENTERING I det følgende afsnit kan de konkurrerende dels fi nde oplysninger om særlige krav til universitetsbyggeri og dels lade sig informere om karakteren af aktiviteterne i SUND. Denne information er således grundlag for en viderebearbejdning af universitetsbyggeriet i tilfælde af UBST og AAU ønsker at udnytte optionen på dette til SUND. 3.1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet er i dag fortrinsvis beliggende på hovedcampus i Sdr. Tranders, men også i Campus Indre By er der faciliteter beboet af SUND. Udbygningen tager udgangspunkt i de fysiske faciliteter, der allerede er opbygget i forbindelse med Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, blandt Biomedicinsk Laboratorium og laboratorierne for sundhedsteknologi. SUND tager udgangspunkt i universitetets værdier: Kreativitet, åbenhed og samarbejde. Disse værdier er centrale for alt, hvad vi gennemfører inden for forskning, uddannelse og innovation. SUND prioriterer studie- og forskningsmiljøer med adgang til viden-, trænings- og testlaboratorier. SUND ønsker at facilitere samarbejdet med forskere og det kliniske miljø på sygehuset, og medvirke til at der skabes og udvikles faglige sammenhænge og synergier mellem de studerende og deres mulige kommende arbejdsplads. SUND ønsker at uddannelse og forskning sker med et bredere samfundsmæssigt mål. Sundhedsindustriens samarbejde med både universitet og sygehus sikrer blandt andet, at forskning og uddannelse sker på basis af samfundets behov for anvendelige produkter og behandlingsmetoder til gavn for det omgivende samfund. Inddragelse af andre uddannelsesinstitutioner som for eksempel University College Nordjylland er tillige væsentlig. Samtidig ønsker SUND at bidrage til universitetssygehusets fortsatte stærke innovative kultur og befordrende læringsmiljø. I 2002 blev Institut for Medicin og Sundhedsteknologi etableret som rammen for den forskning og undervisning, der udviklede sig hastigt inden for motorisk kontrol og neurorehabilitering, sansefysiologiske systemer og teknologi, 10 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

medicinsk informatik samt stamcelleforskning. Ved udgangen af 2010 var der 750 studerende på SUND`s uddannelser og 210 ansatte, heraf 70 ph.d.- studerende på fakultetets forskerskole. Inden for de kommende 5 år ville dette vokse til ca. 1.000 studerende og minimum 250 ansatte. UNDERVISNING OG LÆRING PÅ SUND: I de senere år er læringsmiljøbegrebet udvidet til at fokusere på det samlede studiemiljø, herunder anvendelsen af IT. Samtidig ses nye typer rum og miljøer, som understøtter nye typer samarbejde, studier og undervisning. Udviklingen af læringsmiljøer skal ses i sammenhæng med den strategiske udvikling af undervisningskvalitet og campus. Fakultetets uddannelser, der dækker alle aspekter af sundhedsvidenskab med teknologi som særligt indsatsområde: Idræt og Idrætsteknologi Medicin (lægeuddannelsen) Medicin med industriel specialisering Klinisk videnskab og teknologi Sundhedsteknologi Det centrale undervisningsprincip på alle udannelser på AAU er problembaseret læring, hvor projektarbejde, patienthistorier eller case-baseret undervisning udgør en væsentlig del af studielivet. De studerende fi nder hvert semester sammen i grupper og vælger et projekt, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem ofte i samarbejde med en virksomhed eller organisation. FORSKNING PÅ SUND: Et stærkt og sammenhængende forskningsmiljø udvikles bedst inden for fælles fysiske rammer. Derfor skal det moderne universitet tilbyde attraktive forsknings- og samarbejdsmiljøer. Forskerne opholder sig i dag ikke kun på deres kontorer, men i mange forskellige situationer og på forskellige steder, når de udfører deres arbejde. Og mange forskere ønsker, at deres arbejdsplads både kan skabe uformelle møder og social interaktion. Derfor er det nødvendigt at indrette forskningsmiljøer, der både indeholder rolige områder til fordybelse, og arbejdsområder der kan deles af fl ere og summer af liv. SUND s forskning er basis for udvikling af universitetets fagfelter og uddannelser. Samtidig bidrager forskningen til både universitetets og sygehusets fremtidige faglige grundlag og udvikling samt, ikke mindst, tiltrækning af faglig kapacitet fra hele verden. Resultater fra SUND`s forskning bliver og vil fortsat blive anvendt forebyggende både i sundhedsvæsnet og i den relaterede industri. En række private virksomheder er opbygget med udgangspunkt i forskningsresultater ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Forskningen kombinerer de traditionelle sundhedsvidenskabelige fagområder med forskning inden for ingeniørvidenskab og fremadrettet humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. SUND har i dag ligeledes et samarbejde med Forskningens Hus i Aalborg. Et samarbejde som kan udvikles og styrkes væsentlig i de nye fysiske rammer. VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 11

Forskningen er organiseret i følgende forskergrupper og centre:. Center for Sensory-Motor Interaction, SMI. Center for Model-based Medical Decision Support, MMDS. Medical Informatics Group, MI. Biomedicine Group, BM. Center for Clinical Research SUND s forskere vil benytte arealer på Universitetssygehuset, ligesom forskere og klinikere fra universitetssygehuset vil drage nytte af faciliteter i det kommende SUND byggeri. 3.2 SÆRLIG KRAV TIL UNIVERSITETS BYGGERIET I forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceforslaget og en eventuelt videre bearbejdning skal de konkurrerende rådgiveteams tage højde for en række særlige krav til det kommende byggeri til SUND. En kommende bygning til SUND skal leve op til UBST s krav til byggeri indenfor indeklima, miljø, energi og tilgængelighed. Opmærksomheden henledes på, at alle UBST s bygninger som minimum skal opfylde kravene til Lavenergibyggeri klasse 2015 i Bygningsreglementet 2010. MATERIALE OG ARKITEKTUR Byggeri er ikke alene spørgsmål om funktionel brugbarhed og byggeudgifter. Opgaveløseren skal tage hensyn til, at bygninger er en væsentlig del af de synlige omgivelser i en by eller egn, at de er et led i den materielle kultur og at de er udtryk for bygningskunst. Samtidig er bygningerne rammen om brugernes aktiviteter i dagligdagen. Som offentlige bygherrer lægger UBST vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og trivselsfremmende egenskaber og på byggeriets forhold til eksisterende bebyggelse og bybilledet i øvrigt. Der vil i en eventuel senere bearbejdning af sygehusbyggeriet blive lagt vægt på den arkitektoniske sammenhæng med Universitetssygehuset. Det er vigtigt at bygningerne signalerer, at de hører tæt sammen. Herudover lægges der vægt på, at byggeriet er driftsvenligt. Totaløkonomiske beregninger skal i forbindelse med en eventuel senere udarbejdelse af universitetsbyggeriet være med til at godtgøre dette. Disse beregninger gennemføres for at få et samlet billede af økonomien forbundet med opførelse og drift gennem bygningens levetid. I øvrigt henvises til: Kravspecifi kation Funktionskrav til bygningsdele og installationer. For vejledende arealer til kategorier for undervisning og forskning henviser vi til Eksempelsamling på standardrum på Aalborg Universitet KUNST I den senere udformning af et kommende byggeri til SUND pålægges de rådgivende arkitekter at udpege muligheder for bygningsintegreret kunst, samt at samarbejde med en udvalgt kunstner. 12 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

DIGITALISERING I en eventuel viderebearbejdelse og projektering af byggeriet til SUND vil det være et krav at rådgiverteamet arbejder efter de retningslinjer for digitalt byggeri, der beskrives i UBST IKT Ydelsesspecifi kation UBST IKT - Teknisk afl everingsspecifi kation UBST IKT - Teknisk kommunikationsspecifi kation UBST IKT - Teknisk CAD-specifi kation VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 13

14 VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND

4. BILAGSOVERSIGT Indeklimakrav til byggeri. Kravspecifi kation for Indeklima krav og anbefalinger. Juni 2011 http://www.ubst.dk/publikationer/indeklimakrav-til-byggeri/indeklimakrav%20juni%202011.pdf Universitets- og Bygningsstyrelsen. Energikrav til byggeri. Kravspecifi kation for Energi Juni 2011 http://www.ubst.dk/publikationer/energikrav-til-byggeri/energikrav%20 juni%202011_a4.pdf Miljøkrav til byggeri. Kravspecifi kation for Miljø krav og anbefalinger. Juni 2011 http://www.ubst.dk/publikationer/miljokrav-til-byggeri/miljokrav%20juni%20 2011_A4.pdf UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri. Februar 2011 http://www.ubst.dk/publikationer/ubst-tilgengelighedsstandard-for-undervisningsbyggeri/ubst%20tilgengelighedsstandard%202011.pdf UBSTs funktionelle basiskrav. Laboratoriebyggeri, nybyggeri. Version 0.7, Februar 2010 http://www.ubst.dk/publikationer/basiskrav-til-laboratoriebyggeri/ubst%20 Basiskrav_2010-02-11_Nybyg_med%20Checkskema.pdf UBST IKT - Ydelsesspecifi kation http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29700_ikt-ydelsesspecifi kation_projektspecifi k_beskrivelse-1-.pdf UBST IKT - Teknisk afl everingsspecifi kation http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29694_ikt-teknisk_afleveringsspecifi kation.pdf UBST IKT - Teknisk kommunikationsspecifi kation http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29696_ikt-teknisk_ kommunikationsspecifi kation-1-.pdf UBST IKT - Teknisk CAD-specifi kation http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29695_ikt-teknisk_ cad-specifi kation-1-.pdf Eksempelsamling på standardrum på Aalborg Universitet http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29693_eksempelsamling-af-standardrum-p---aalborg-universitet.pdf Kravspecifi kation Funktionskrav til bygningsdele og installationer. http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/digitalassets/29/29672_kravspecifi kation-----funktionskrav-til-bygningsdele-og-installationer.pdf VISIONSPAPIR FOR NYT BYGGERI TIL SUND 15

September 2011 Foto: AAU s billedbank Layout: Projektafdelningen Region Nordjylland Projektafdelingen Nyt Universitetssygehus Aalborg Niels Bohrsvej 30 9220 Aalborg Øst www.rn.dk Tlf. 96 35 11 50