Cases til ernæringsfysiologi

Cases til ernæringsfysiologi Vurdering af en dagskost for Laura på 11 år Laura er en pige på 11 år, der er høj og tynd. Hun er delebarn og bor derfor skiftevis en uge hos hhv. hendes mor og far og udnytter bl.a. situationen til at få lov til at spise efter eget ønske. Til morgenmad spiser hun ½ rundstykke (20 g) med smør (5 g) og et stk. pålægschokolade (4 g) samt drikker et glas kakaomælk (150 g). I løbet af formiddagen spiser hun slik. Hun har fået en stor pose matadormix (500 g), som hun spiser en tredjedel af i løbet af dagen. Til frokost spiser hun ½ stk. rugbrød (25 g) med smør (3 g) med to skiver spegepølse (18 g) og drikker et glas juice (150 g). Til aftensmad får hun kyllingenuggets med pommes frites og remoulade. 1. Hvilke typer kulhydrater indgår i et rundstykke (= franskbrød)? Hvad er navnet på de kemiske bindinger i stivelsesmolekylet og skitser de to bindinger? Nævn tre funktioner af de indgående kulhydrater i kroppen. 2. Beregn energi fra sukker i % (sukker-e-%) i morgenmaden og giv en vurdering af sukkerindtaget i forhold til de officielle kostanbefalinger. Til beregning benyttes fødevaredatabanken, www.foodcomp. dk eller et kostberegningsprogram. 3. Et forslag til Laura kunne være at erstatte rundstykket med en skrive fuldkornsrugbrød. Sammenlign den forventede virkning på koncentrationen af insulin og glukose i blodet ved indtag af henholdsvis fuldkornsrugbrød og franskbrød. Forklar sammenhængen mellem blodglukosekoncentrationen og insulinudskillelsen. 4. Hvad forstås ved glykæmisk load? Giv en vurdering af glykæmisk load i Lauras dagskost. Hvad er forskellen på glykæmisk load og glykæmisk index, og hvordan kan de hver især anvendes i forbindelse med kostplanlægning? cases til ernæringsfysiologi 1

5. Hvilke typer fedtsyrer er fremherskende i fødevarerne i Lauras dagskost? 6. Laura er slank og hendes vægt er stabil. Hvad sker der med kostens sukker og fedtstoffer, når det optages i hendes celler? 7. Vurdér Lauras dagskost i forhold til De 8 Kostråd. 2 cases til ernæringsfysiologi

Analyse af en stresset 50-årig mandlig butiksindehavers livsstil Jørgen er en 50-årig (1,75m høj og 85 kg) mandlig butiksejer. Han har mange ansatte i butikken, men er alligevel nødt til at møde på arbejde hver dag. Det gælder både hverdag og de fleste weekender. Han arbejder fra tidlig morgen til sen aften for at holde virksomheden kørende. En stor del af arbejdet foregår på kontoret med mange telefonsamtaler, hvor der bl.a. kommer mange klager fra kunder. Hans kost består overvejende af drikkevarer, hvoraf sodavand og kaffe med fløde udgør en stor andel, og en hel del wienerbrød om dagen, og aftensmaden bliver meget ofte indtaget i fastfoodforretninger. I den sidste tid har han følt jævnlig tilbagevendende smerter i venstre arm og trykken for brystet. 1. Beregn Jørgens BMI og vurdér, om han har en fornuftig vægt i forhold til hans højde. Nævn to fordele og to ulemper ved anvendelse af BMImåling i vurdering af sundhed. 2. Diskuter Jørgens livsstil generelt. Med udgangspunkt i, at hans hverdag ikke kan ændres betydeligt, med mindre han lukker butikken, hvordan kan han da forbedre sin livsstil ved ændringer i kosten? 3. Hvorledes kan hans energiomsætning (BMR) beregnes? Beregn det. Diskuter hvilke forhold, der kan medvirke til at det beregnede BMR afviger fra hans reelle BMR. 4. Hvilke hormoner øges i blodet, når kroppen påvirkes af stress? 5. Redegør for mindst to af de nævnte hormoners indvirkning på kulhydratstofskiftet. 6. Redegør for mindst to af de nævnte hormoners indvirkning på fedtstofskiftet. 7. Giv et forslag til en dagskostplan, der tilgodeser hans dagligdag og hans ønske om at tabe sig på en sund måde. 8. Giv et forslag til, hvad Jørgens symptomer kan skyldes, og vurdér hvilken rolle kosten har i den sammenhæng. cases til ernæringsfysiologi 3

Slik og sodavand blandt børn Danske børn spiser for søde mellemmåltider. Det er blevet en tradition, at forældre giver deres børn søde sager i weekenden. Forældrene relaterer i mange tilfælde hyggekulturen til bestemte usunde fødevarer som slik, sodavand og kager. Mange børn indtager også dagligt sukkerholdige mellemmåltider hos kammerater, bedsteforældre eller i forbindelse med idrætsaktiviteter. 1. Hvad er det kemiske navn for sukker? Skitser den kemiske struktur for sukkermolekylet. Hvad er navnet på den kemiske binding i sukkermolekylet? 2. Hvorfor kan et dagligt, stort indtag af sodavand medvirke til udvikling af fedme blandt børn? 3. Redegør for, hvad sukkerarter betyder, og nævn fødevarer, som indeholder en eller flere sukkerarter. 4. Hvad er anbefalingerne for maksimalt indtag af tilsat sukker per dag hos børn? Hvad svarer det til i fødevarer indeholdende tilsat sukker? 5. Beregn indholdet af energi og protein i et par mellemmåltider, der består af ½ l cola, 50 g chokoladekage (= skærekage) og 100 g slik (= bolsjer og lakrids). www.foodcomp. dk 6. Beregn, hvor stor en andel ovennævnte mellemmåltider udgør i procent af det daglige energibehov (9200 kj) for en dreng på 10 år. 7. Giv alternative forslag til drengens mellemmåltider. 4 cases til ernæringsfysiologi

McDonald-kost Fastfood er populært blandt børn, unge og voksne og er nemt for forældre. Især er burgere og menuforslagene fristende, nemt tilgængelige og billige. Så følger der også altid sodavand med i tilbuddet. 1. Burgeren, Big Tasty, er meget populær blandt de unge. Hvor mange kj indeholder den sammen med en stor portion pommes frites? Se bilag 1. 2. Beregn fedtenergiprocenten i ovennævnte måltid. 3. Hvordan påvirkes energiprocentfordelingen og energiindholdet, når der indtages en stor Coca Cola sammen med Big Tasty og den store pommes frites-portion? 4. Hvorledes forventes det, at blodglukoseudviklingen og blodets fedtindhold påvirkes, når måltidet og Coca Colaen indtages i løbet af ½ time? 5. Hvor stort er det daglige energibehov for en 14-årig normalvægtig stillesiddende dreng? Hvor stor en andel vil det angivne måltid inkl. Coca Cola udgøre af det totale daglige energibehov? 6. Hvor lang tid bør der gå, inden næste måltid indtages, når det forudsættes, at Big Tasty-måltidet indtages, mens der arbejdes på computer? 7. Hvor meget udgør måltidets samlede fiberindhold af det anbefalede daglige indtag? Hvilke fysiologiske virkninger har kostfibre? 8. Vurder betydningen af fastfood i forhold til en sund og varieret kost. cases til ernæringsfysiologi 5

Alkohol og energifordeling i kosten Alkoholindtaget har været jævnt stigende i den danske befolkning i de sidste 50 år. Især har rødvin bidraget til denne stigning, hvorimod indtaget af øl er faldet. 1. Opskriv den kemiske formel for alkohol, og beskriv absorptionen af alkohol i mavetarmkanalen. 2. Hvorledes omsættes alkohol i leveren? Hvor meget energi bidrager et gram alkohol med? 3. Hvordan påvirkes leverens omsætning af andre næringsstoffer, når den omsætter alkohol? 4. Hvordan ændres nedenstående kosts energiprocentfordeling, når der indtages en alkoholmængde på 1 MJ ud over behovet på 10 MJ? - 40-E% fedt - 15-E% protein - 45- E% kulhydrat 5. Beregn blodets alkoholpromille hos en voksen mand på 75 kg (normal kropssammensætning) efter indtagelsen af ½ flaske rødvin på en ½ time. 6. Begrund, hvorledes alkoholpromillen hos en kvinde på 75 kg bliver efter indtagelse af ½ flaske rødvin. Hvorfor får kvinder en højere alkoholpromille end mænd ved samme alkoholindtag? 7. Hvilke positive effekter på blodets sammensætning kan rødvin have? 8. Diskuter den sundhedsmæssige betydning af et højt alkoholindtag. 9. Angiv og diskuter genstandsgrænsen i Danmark. 6 cases til ernæringsfysiologi

Diætkost og vægttab Peter er 35 år. Han er 180cm høj og svær overvægtig (adipøs) med et BMI på 35. Han er begyndt på en diæt, der skal reducere hans kropsvægt. 1. Hvor meget bør han veje, hvis hans BMI skal ned på 25? 2. Hvorfor er det en god ide at opnå et BMI, der ligger mellem 20 og 25? 3. Hvor stort er hans daglige energibehov, antaget at han hovedsageligt er stillesiddende? Diskuter beregningen. 4. Hvor meget skal han reducere energiindtaget med for at opnå et gennemsnitligt ugentligt vægttab på et kg? Giv et eksempel på, hvad det svarer til i reelle fødevarer. 5. Hvorfor er vægttabet typisk større i starten af en diæt i forhold til de efterfølgende uger, selvom energireduktionen er den samme? 6. Hvad er LDL- og HDL-kolesterol, og hvad er kolesterolets og partiklernes funktioner? Hvorledes påvirkes HDL- og LDL-kolesterolindholdet i blodet, når vægten reduceres på grund af diæten? 7. Redegør for, hvorledes en dagskosts sammensætning skal være for at optimere vægtreduktionen og samtidig tilgodese næringsstofbehovet. cases til ernæringsfysiologi 7

Maratonudøverens næringsstofbehov Når 42.195 meter løbes i et maraton, forbrændes der mange kj. En veltrænet motionist kan gennemføre maratondistancen på ca. tre timer. Det vil sige, at den pågældende løber med ca. 14 km i timen. 1. Udregn, hvor meget energi en 35- årig mand, der vejer 80 kg, bruger i løbet af tre timers løb med 14 km/t, svarende til en høj moderat aerob belastning med en gennemsnitlig iltoptagelse på 3 L/min (antag, at iltens energetiske værdi er 20 kj/l O 2 ). 2. Hvor mange gram kulhydrat og fedt forbrændes, når RQ gennemsnitligt er 0,9 gennem løbet? (Der ses bort fra proteinbidraget). 3. Begrund, hvorfor mange maratonløbere bliver meget trætte samt af og til svimle, når de mangler at løbe de sidste 10 km eller har løbet i 1½-2 timer. 4. Ved superkompensation forstås en kostindtagsmetode, der fylder glykogenlagrene i lever og muskler optimalt. Hvilke fødevaretyper er ideelle til at superkompensere og hvorfor? 5. Hvorfor skal maratonløbere være meget påpasselige med væskebalancen? Hvorledes reguleres væskebalancen, og hvor meget væske kan der maksimalt optages i mavetarm-systemet pr. time? 6. Hvilken betydning har væskeindtagets elektrolytindhold for løberen, herunder optagelseshastigheden af væske i tarmen? Hvilken koncentration af elektrolytter anbefales at tilsætte en sportsdrik, og hvor langvarende bør det fysiske arbejde være, før det er relevant at tilsætte elektrolytter til sin sportsdrik? 7. Hvilke typer kulhydrat og hvilken koncentration af de enkelte typer anbefales at tilsætte en sportsdrik? Hvilken rolle spiller omgivelsernes temperatur for, hvor stor en koncentration af kulhydrater der kan tilsættes en sportsdrik? 8. Hvilken betydning har kostens jernindhold på blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen? 8 cases til ernæringsfysiologi

D-vitamin solbestråling og fødevarevalg Der advares mod ophold i solen mellem kl.12 og 15. Hvis det alligevel sker, bør der anvendes solcreme med beskyttelsesfaktor mod de ultraviolette stråler. 1. Redegør for, hvorledes D-vitaminstatus påvirkes af solbestråling. 2. Hvilke organer er involveret i D- vitaminomsætningen og hvordan? 3. Hvorledes dannes det aktive D- vitamin i organismen? 4. Hvordan påvirker D-vitamin calciumabsorptionen og omsætningen? 5. Hvilke hormoner er involveret i calciumomsætningen? 6. Redegør for D-vitamins andre virkninger i kroppen. Nævn mindst tre funktioner. 7. Hvilke fødevarer bidrager med D- vitamin? Hvor stor mængde af de respektive fødevarer skal der indtages, for at få dagsbehovet dækket? 8. Hvorfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til advarslen mod solbestråling? cases til ernæringsfysiologi 9

Kost fra andre kulturer Tilsyneladende fastholder indvandrere fra andre kulturer, der kommer til de nordiske lande, deres traditionelle retter og kostvaner. Imidlertid viser en nærmere analyse af deres kost, at vigtige ingredienser er udskiftet, så den ernæringsmæssige sammensætning af kosten kommer til at ligne sammensætningen af kosten i Norden. Portionerne af kød bliver større, mens portionerne af det stivelsesholdige tilbehør og grønsager bliver mindre. Smør erstatter til dels olie i madlavningen. Grovhvedebrød erstattes af hvidt sandwichbrød. Frisk frugt til dessert bliver erstattet af is og Coca Cola. Men mange indvandrere fra bestemte kulturer bibeholder typisk et relativt højt indtag af frugt og grønt i deres madkultur, når de kommer til Danmark, i forhold til danske madtraditioner. 1. Hvorledes påvirkes kostens fedtsyresammensætning, når smør erstatter olie i kosten? Hvilke fedtsyrer er karakteristiske for fedtsyresammensætningen i smør? 2. Hvad forstås ved en mættet fedtsyre? Skitser opbygningen af en mættet fedtsyre. Hvilken funktion har mættet fedt i kroppen? 3. Redegør for fedtfordøjelsen. 4. Hvorledes transporteres kostens fedt i blodbanen efter absorption i tarmen? 5. Hvorledes påvirker mættet fedt blodets lipoproteinsammensætning, og hvilken fysiologisk betydning har det? 6. Hvilke ernæringsmæssige fordele kan det have for en ung, overvægtig (BMI 29) indvandrerkvinde at øge sit daglige kødindtag fra 25 g til 125 g? 7. Giv en begrundet forklaring på, at kød er en god jernkilde i modsætning til fx brune bønner. 8. Hvad forstås ved en antioxidant? Beskriv virkningen af E-vitamin fra vegetabilske olier i kroppen. 9. Hvilke antioxidanter findes især i frugt og grøntsager? Giv et eksempel på, at to antioxidanter kan supplere hinandens virkning. 10. Angiv eksempler på, hvordan madkulturen blandt etniske minoriteter forandres, når de kommer til Danmark, og vurder hvilken sundhedsmæssig betydning det har. 10 cases til ernæringsfysiologi

Ny og gammel madpyramide Madpyramiden viser, at der skal spises noget fra alle fødevaregrupper, men det kvantitative indtag fra hver fødevaregruppe skal være forskelligt. Den gamle madpyramide: Fødevarerne i bunden består af brød (uspecificeret), gryn, mel, kartofler, mælk, ost og fedtstof. I det midterste felt er der grøntsager, frugt samt bælgfrugter. Gruppen i toppen består af kød, fisk og æg. Den nye madpyramide: Fødevarerne i det nederste felt består af fuldkornsbrød, fuldkorn, kartofler, vand og grove grøntsager. I det midterste felt er der hvedebrød, ris, mælkeprodukter, frugt og nødder. I toppen er der fjerkræ, fisk, ost, fedtstof og rødt kød allerøverst. 1. Redegør for de væsentlige forskelle i udvalget af fødevarer mellem de to pyramider. Angiv ernæringsmæssige forskelle i udvalget af fødevarer i bunden af de to pyramider. 2. Hvilke andre gode kilder er der til calcium i den nye madpyramide? Giv en samlet vurdering af calciumindtaget, hvis kosten til et barn (10 år) sammensættes efter principperne i den nye madpyramide og med ¼ l mælkeprodukt (www. foodcomp.dk). 3. Angiv, hvilke fødevarer i den nye madpyramide der har et højt indhold af umættede fedtsyrer. Nævn mindst tre funktioner af umættede fedtsyrer i kroppen. 4. Hvilke fødevarer er rige på hhv. monoumættede og polyumættede fedtsyrer? Hvilke fedtsyrer er essentielle? 5. Hvilke fysiologisk aktive stoffer kan de essentielle fedtsyrer omdannes til, og hvorledes påvirker disse blodkredsløbet? 6. Hvordan omsættes og metaboliseres fedtsyrer i cellerne, når der er hhv. energioverskud og -underskud i organismen? cases til ernæringsfysiologi 11

Ældre og energiunderskud Det er et kendt fænomen, at ældre mænd og kvinder ændrer kropssammensætning og taber sig, jo ældre de bliver. 1. Redegør for, hvorledes vægttabet hos ældre udmønter sig med hensyn til kropssammensætningen. 2. Når energiindtaget er lavere end energibehovet, og proteinindtaget er væsentligt reduceret, hvorledes påvirker det proteinturnover? Hvad resulterer det i på sigt, og hvilken funktionel betydning har det for ældre mennesker? 3. Hvilke proteiner i kroppen bliver især nedbrudt, og hvad er nedbrydningsprodukterne? 4. Hvorledes opretholdes blodglukosen, når kost- og energiindtaget er mangelfuldt over lange perioder? 5. Redegør for den hormonelle regulering af lipolysen. Hvordan påvirkes lipolyseaktiviteten, når energibalancen er negativ? 6. Hvilke fysiske aktiviteter kan medvirke til at nedsætte det aldersbetingede vægttab? Hvordan og hvorfor? 7. Hvorfor kan kosttilskud være relevante, både med hensyn til vitaminer og makronæringsstoffer? Begrund svaret. 8. Angiv, hvilke kostråd der gælder ældre med en sund appetit og livsstil. 12 cases til ernæringsfysiologi

Kost til gravide Kvinder i Danmark starter typisk graviditeten med jerndepoter, som er helt eller delvis tømte. En årsag hertil kan være, at de regulerer vægten ved at begrænse fødeindtaget. De spiser forholds vis lidt kød. De spiser salater, flute eller lign., raffineret brød, frugt og kager. Konsekvensen kan blive, at de udvikler jernmangelanæmi under den sidste del af graviditeten. 1. Hvilke jernholdige proteiner findes i organismen? Hvad er deres funktion? 2. Hvilke fødevarer er rige på jern? 3. Beregn, hvor meget oksekød der skal indtages for at imødekomme den anbefalede daglige mængde jern til den gravide kvinde. Angiv et eksempel på en vegetarkost, der imødekommer den anbefalede daglige mængde jern til gravide kvinder. 4. Kostens jernindhold indeholder to typer jern; hvilke fødevarer indeholder hvilke jerntyper? Nævn mindst seks eksempler. Hvilken type jern har størst biologisk værdi? 5. Hvorledes påvirkes jernabsorptionen af kostsammensætningen? 6. Hvordan indvirker de raffinerede fødevarer på tarmens absorptionsevne og peristaltik? 7. Hvorledes indvirker motion positivt på fødeindtaget og tarmsystemet? 8. Gravide har behov for mere energi, end når de ikke er gravide. Hvor meget anbefales det at øge energiindtaget generelt? 9. Angiv de generelle kostanbefalinger til gravide. 10. Hvilke kosttilskud anbefaler sundhedsstyrelsen gravide at tage? cases til ernæringsfysiologi 13

Skiftende måltidsmønstre og købemad For en travl familie med to fuldtidsjob, ofte med overarbejde, og mange fritidsaktiviteter er det ofte vanskeligt at opretholde et ideelt måltidsmønster. Det går udover morgenmaden, frokosten, mellemmåltider og aftensmaden. 1. Hvordan anbefales dagens energiindtag fordelt (måltidsfordelingen)? Nævn mindst tre fysiologiske årsager til at anbefalingerne netop er sådan. 2. Hvad er den fysiologiske og biokemiske baggrund for, at alle, men især børn, bør indtage morgenmad? 3. Giv forslag til og beregn et morgenmåltid, der lever op til anbefalingerne for en stor aktiv dreng på 14 år. Beregn energifordelingen og diskuter fødevarevalgene i forhold til blodglukose. 4. Færdige forarbejdede retter og industriprodukter indgår ofte i dagskosten, når tiden er knap. Hvilke ernæringsmæssige problematikker er ofte knyttet til disse produkter? Diskuter saltindhold, fiberindhold og fedt. 5. Travle voksne med god økonomi har vist sig at have et relativt stort alkoholindtag. Redegør for anbefalingerne for alkohol. 6. Beregn energiindholdet i en almindelig flaske rødvin og i en 50 cl pilsner. 7. Hvor meget vil en voksen mand tage på i løbet af en måned, hvis han hver dag drikker en halv flaske rødvin, der energimæssigt overstiger hans energibehov? 14 cases til ernæringsfysiologi

Bilag 1 Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Sandwich m.m. Hamburger 105 g 255 13 13 17 9 13 30 11 1,3 26 3 14 7 7 2 8 + +! + Cheeseburger 119 g 300 15 16 21 13 19 30 11 1,7 34 6 27 7 7 2 8 + +! + + Big Mac 217 g 495 25 27 36 25 37 40 15 2,3 46 10 45 8 8 3 12 + + + + + + Quarter Pounder 205 g 505 25 32 43 27 40 34 12 2,6 52 13 59 9 9 3 12 + + + + + McFeast 253 g 530 27 30 40 29 43 37 13 2,4 48 12 55 10 11 6 24 + + + + + + Big Tasty 347 g 850 43 48 64 51 76 50 18 3,7 74 21 95 9 9 5 20 + + + + + Filet-O-Fish 147 g 350 18 15 20 16 24 37 13 1,7 34 3 14 5 5 1 4 + +! + + + + Fisk Junior 122 g 310 16 13 17 12 18 38 14 1,2 24 1 5 6 6 1 4 + +! + + + McChicken 193 g 420 21 22 29 21 31 36 13 2,8 56 4 18 5 5 5 20 + + + + +! + Chicken McNuggets 4 stk. 72 g 170 9 11 15 9 13 11 4 0,8 16 2 9 0 0 1 4 + + + Chicken McNuggets 6 stk. 107 g 250 13 17 23 13 19 16 6 1,3 26 3 14 0 0 1 4 + + + Chicken McNuggets 9 stk. 161 g 380 19 25 33 20 30 25 9 1,9 38 4 18 0 0 2 8 + + + Grilled Chicken Caesar Salad 266 g 190 10 28 37 7 10 4 1 1,1 22 5 23 3 3 4 16! + Crispy Chicken Caesar Salad 291 g 300 15 26 35 16 24 13 5 2,1 42 5 23 2 2 6 24 + + +! + Tunsalat 230 g 265 13 30 40 14 21 5 2 1,6 32 3 14 2 2 2 8 + + DERTIL Pommes Fries, lille 80 g 235 12 3 4 12 18 29 11 0,9 18 2 9 0 0 2 8 Pommes Frites, mellem 114 g 340 17 5 7 17 25 42 15 1,3 26 3 14 1 1 4 16 Pommes Frites, stor 160 g 470 24 7 9 23 34 59 21 1,8 36 4 18 1 1 5 20 Grøn salat 90 g 10 1 1 1 0 0 1 0 0,0 0 0 0 1 1 2 8 Små gulerødder 85 g 30 2 1 1 0 0 7 3 0,0 0 0 0 0 0 2 8 Frugtpose 80 g 45 2 0 0 0 0 11 4 0,0 0 0 0 9 9 2 8 DRIKKEVARER Coca Cola, lille 250 ml 110 6 0 0 0 0 28 10 0,0 0 0 0 28 29 0 0 Coca Cola, mellem 400 ml 175 9 0 0 0 0 44 16 0,0 0 0 0 44 46 0 0 cases til ernæringsfysiologi 15

Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Coca Cola, stor 500 ml 220 11 0 0 0 0 55 20 0,0 0 0 0 55 58 0 0 Coca Cola light, lille 250 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Coca Cola light, mellem 400 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Coca Cola light, stor 500 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Fanta, lille 250 ml 110 6 0 0 0 0 28 10 0,0 0 0 0 28 29 0 0 Fanta, mellem 400 ml 175 9 0 0 0 0 44 16 0,0 0 0 0 44 46 0 0 Fanta, stor 500 ml 220 11 0 0 0 0 55 20 0,0 0 0 0 55 58 0 0 Sprite zero, lille 250 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Sprite zero, mellem 400 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Sprite zero, stor 500 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Icetea Fersken 500 ml 120 6 0 0 0 0 30 11 0,0 0 0 0 30 32 0 0 Appelsinjuice 250 ml 100 5 2 3 0 0 23 8 0,0 0 0 0 23 24 0 0 Æblejuice 250 ml 95 5 1 1 0 0 23 8 0,0 0 0 0 23 24 0 0 Kildevand 500 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0 Økologisk letmælk 259 g/250 ml 120 8 9 15 4 6 12 6 0,1 3 3 17 12 16 0 0 + Chokolade milkshake, lille 179 g/250 ml 220 11 6 8 6 9 35 13 0,5 10 4 18 29 31 1 4 + + + + Chokolade milkshake, mellem 287 g/400 ml 340 17 9 12 9 13 56 20 0,8 16 6 27 46 48 1 4 + + + + Chokolade milkshake, stor 359 g/500 ml 430 22 12 16 11 16 71 26 1,0 20 8 36 58 61 1 4 + + + + Jordbær milkshake, lille 180 g/250 ml 215 11 5 7 5 7 37 13 0,3 6 4 18 33 35 0 0!! + + Jordbær milkshake, mellem 287 g/400 ml 355 18 9 12 9 13 59 21 0,5 10 6 27 53 56 1 4!! + + Jordbær milkshake, stor 359 g/500 ml 440 22 11 15 11 16 74 27 0,7 14 7 32 66 69 1 4!! + + Vanilje milkshake, lille 179 g/250 ml 210 11 5 7 5 7 36 13 0,3 6 4 10 33 35 0 0!! + + Vanilje milkshake, mellem 287 g/400 ml 345 17 9 12 9 13 57 21 0,5 10 6 27 52 55 1 4!! + + Vanilje milkshake, stor 358 g/500 ml 430 22 11 15 11 16 72 26 0,7 14 7 32 65 68 1 4!! + + TILBEHØR Barbeque sauce 30 g 40 2 0 0 0 0 10 4 0,7 14 0 0 9 9 0 0 + + Sur/sød sauce 30 g 50 3 0 0 0 0 12 4 0,4 8 0 0 10 11 0 0 + + + Sennep sauce 28 g 60 3 1 1 3 4 7 3 0,6 12 0 0 6 6 0 0 + + 16 cases til ernæringsfysiologi

Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Karry sauce 29 g 40 2 0 0 0 0 10 4 0,4 8 0 0 9 9 0 0 + Ketchup 14 g 15 1 0 0 0 0 4 1 0,4 8 0 0 3 3 0 0 Pommes Frites sauce 14 g 25 1 0 0 2 3 2 1 0,3 6 0 0 1 1 0 0 + + + + Cheddar Cheese Sauce 25 g 100 5 1 1 10 15 1 0 0,7 14 2 9 1 1 0 0 + + + + Garlic Sauce 24 g 155 8 0 0 17 25 1 0 0,2 4 3 14 0 0 0 0 + + Hot Chili Sauce 29 g 30 2 0 0 0 0 7 3 0,5 10 0 0 5 5 0 0 Croutoner 14 g 65 3 2 3 2 3 10 4 0,3 6 1 5 1 1 0 0 + + Dressing til Caesar Salad kalorielet 78 g 60 3 3 4 2 3 7 3 2,1 42 1 5 5 5 0 0 + + Balsamico dressing kalorielet 32 g 20 1 0 0 1 1 3 1 0,8 16 0 0 2 2 0 0 DESSERT Fruit & Yogurt 150 g 165 8 5 7 3 4 30 11 0,3 6 2 9 27 28 1 4 + Vaffelis 86 g 160 8 4 5 4 6 27 10 0,0 0 3 14 18 19 1 4 + +!! + Sundae m/chokolade-topping 146 g 275 14 5 7 9 13 44 16 0,4 8 7 32 38 40 1 4 + Sundae m/karamel-topping 148 g 295 15 5 7 7 10 53 19 0,4 8 5 23 40 42 0 0! + + Sundae m/jordbær-topping 144 g 230 12 4 5 5 7 42 15 0,2 4 4 18 35 37 1 4! + + McFlurry m/smarties 185 g 370 19 6 8 13 19 57 21 0,4 8 8 36 50 53 1 4 +!! + McFlurry m/daim 185 g 395 20 6 8 17 25 54 20 0,6 12 7 32 45 47 1 4!! + + McDonut m/sukkerdrys 69 g 290 15 3 4 18 27 29 11 1,1 22 8 36 17 18 3 12 + + + + McDonut m/chokoladeovertræk 77 g 315 16 4 5 17 25 36 13 1,2 24 8 36 18 19 1 4 + + + + Kanelsnegl 90 g 280 14 5 7 10 15 43 16 1,0 20 4 18 21 22 3 12 + + + Triple Chocolate Muffin 135 g 570 29 6 8 33 49 62 23 1,7 34 4 18 37 39 1 4 + + + + Gulerodskage 65 g 210 11 2 3 9 13 30 11 0,7 14 2 9 19 20 0 0! + + + + KAFFE M.M. Kaffe, lille 200 ml 5 0 0 0 0 0 1 0 0,0 0 0 0 1 1 0 0 Kaffe, stor 300 ml 5 0 0 0 0 0 1 0 0,0 0 0 0 1 1 0 0 Kaffe, Kenyan Mountain 200 ml 5 0 0 0 0 0 1 0 0,0 0 0 0 1 1 0 0 Espresso 50 ml 5 0 0 0 0 0 1 0 0,0 0 0 0 1 1 0 0 Cappuccino, lille 203 g/200 ml 40 2 3 4 1 1 5 2 0,0 0 1 5 5 5 0 0 + cases til ernæringsfysiologi 17

Størrelse Energi Protein Fedt i alt Kulhydrat Salt Fedt Sukker Fibre Kcal pr. portion Gluten Soja Nødder Jordnødder Sesam Mælk Æg Fisk Skaldyr Selleri Svovldioxid/sulfit Sennep Cappuccino, stor 304 g/300 ml 60 3 4 5 2 3 7 3 0,0 0 1 5 7 7 0 0 + Caffe Latte, lille 205 g/200 ml 70 4 5 7 2 3 8 3 0,0 0 1 5 8 8 0 0 + Caffe Latte, stor 308 g/300 ml 120 6 9 12 4 6 12 4 0,0 0 3 14 12 13 0 0 + Te alle slags 300 ml 0 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 0 0 0 0 0 0! + Kakao, lille 200 ml 75 4 2 3 1 1 14 5 0,0 0 1 5 14 15 0 0 + Kakao, stor 300 ml 110 6 4 5 1 1 21 8 0,0 0 1 5 21 22 0 0 + + = Indeholder allergenet.! = Kan indeholde allergenet (tilstedeværelse kan ikke udelukkes). IA = Ikke analyseret. 0 = Intet indhold eller mindre end 0,5 %. GDA = Guideline for daglig indtag; med mindre andet er angivet er alle GDA-værdier. Baseret på en gennemsnitskvinde mellem 20-30 år, 2000 kcal. 18 cases til ernæringsfysiologi