Mari-Ann Togsverd 010414



Relaterede dokumenter
Mari-Ann Togsverd

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen 2013

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereform 2014

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Assentoftskolen skoleåret

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Reformens hovedindhold.

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Skolereform har tre overordnede formål:

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Princip for undervisningens organisering:

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

#Spørgsmål og svar om den nye skole

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform din og min skole

Alle børn skal lære mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Orienteringsmøde om skolereformen

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Kloden. -klar til folkeskolereformen

MØLLESKOLEN August 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORMEN.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Oplæg for deltagere på messen.

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Hvornår skal vi i skole?

Din og min nye skole

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Skolebestyrelsens dialogmøde 2014

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Hyldgård Ny folkeskolereform

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skolereform & skolebestyrelse

Velkommen til valgmøde

Princip for Undervisningens organisering

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Proces omkring implementering af ny skolereform

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Børne- og Kulturudvalget

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Transkript:

Hvidbog for indførelse af folkeskolereform på Engdalskolen 14-15 Fra Wikipedia: En hvidbog er en art rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller ligheden omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbog som har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag. En hvidbog benyttes også af virksomheder, ofte med det engelske udtryk White Paper. Mari-Ann Togsverd 010414

Vision for Engdalskolen i en ny kontekst Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Målene er, - at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er - at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl. 6.30 til kl. 17. - at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber Skoledagens organisering Med undtagelse af elevpauserne op til fjerde modul fastholder vi den kendte modulstruktur med dobbeltlektioner før elevpause. Og vi fastholder de kendte ringetider på samme tid for alle, fordi den enkelte underviser fortsat skal have adgang til at undervise elever i hele skoleforløbet under hensyntagen til den enkelte undervisers faglige kompetencer. Variation i skoledagen skal således finde sted inden for den kendte struktur. SFO i en ny kontekst SFO holder åbent i tidsrummene kl. 6.30 08.00 og kl. 13.35 17.00. Mål og indhold for SFO-tiden skal revurderes i løbet af 2014-2015, dog med forandring allerede med virkning fra august 2014. Dette fordi åbningstiden bliver kortere. 2

Lektionsfordelingsplan for fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Se bilag Lektionsfordelingsplan. Lektionsfordelingsplanen er udarbejdet på baggrund af folkeskolelovens krav, ligesom den er godkendt af skolebestyrelsen. Tolærerordning Vi vil bevare tolærerordningen på 0. 2. klassetrin, i håndarbejdsundervisningen og i sløjdundervisningen. Dette dels for at skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen og dels for at skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisningsarbejdet i klassen. Tolærerordningen i sløjd og håndarbejde har til formål at hjælpe undervisningen godt i gang. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. I tolærerordningen takseres undervisningen som understøttende undervisning for den ene lærer i ordningen og som fagopdelt undervisning for den anden lærer i ordningen. Sidstnævnte har det primære ansvar for undervisningstilrettelæggelsen. Den differentierede takstfastsættelse er en forudsætning for at bevare ordningen. Tovoksenordning 0. 4. Klassetrin Klassepædagog fra SFO er til stede i undervisningen i 8 lektioner pr. uge på 0. 2. årgang, og årgangspædagog fra SFO er til stede undervisningen i 10 12 lektioner pr. uge på 3. og 4. årgang. Tovoksenordningen skal dels skabe mulighed for holddannelse inden for den enkelte klasse og på tværs af årgangen, ligesom den skal skabe mulighed for, at undervisningspersonalet i ordningen kan dele praksisviden og praksiserfaring til gavn for udvikling af undervisnings- og trivselsarbejdet i klassen. Muligheden for holddannelse, variation i undervisningsdagen og gensidig professionel sparring skal understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Tre ressourcepædagoger indgår i ordningen ved klassepædagogens / årgangspædagogens fravær. Klasselærerordning Skolen arbejder fremover med mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen. Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Opgaven som klasselærer kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller til pædagoger, der er tilknyttet klassen, så der sker en koordination i relation til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og den 3

enkelte elev, og så de særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungere varetages i et samarbejde med eleverne. Fordelingen af klasselærerarbejdet til en eller flere foretages i forbindelse med arbejdsfordelingen. Yderligere inspiration kan hentes i beskrivelse ved MC og ST. (Se bilag). Organisering af den fagopdelte undervisning Så vidt muligt parallellægges dansk- og matematikundervisningen i elevskemaet, hvis man i årgangsteamet ønsker denne mulighed. Dette fordi en parallellægning af dansk- og matematikundervisningen befordrer mulighed for holddannelse på tværs af årgangen, og fordi det befordrer øget fagsamarbejde mellem årgangens lærere. Undervisningen i det nye fag håndværk og design Undervisningen i det nye fag udsættes til skoleåret 2015 2016 fordi det kommende skoleår skal bruges til udvikling af faget og lærernes kompetenceudvikling inden for faget samt til indretning af et inspirerende læringsmiljø for håndværk og design. Loven giver mulighed for udsættelse. Understøttende undervisning Fra undervisningsministeriet: Understøttende undervisning ligger ud over undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning skal bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke klassefælleskabet, besøg på ungdomsuddannelser og meget mere. Halvdelen af den understøttende undervisning læses i udgangspunktet af pædagoger. Det samlede pædagogiske personales kompetencer bringes således i spil med henblik på at skabe en varieret skoledag, hvor kendskabet til de voksne tillægges stor betydning, og hvor der er blik for elevernes alsidige faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling. Ansvaret for den understøttende undervisning ligger hos den medarbejder, der har undervisningsopgaven. Se bilag Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet på hjemmesiden og i Arkiv på Intra. 4

Lektiehjælp og faglig fordybelse. Se også foreløbigt særskilt brev til forældrene om lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse placeres sidst på undervisningsdagen i blokke af en time, fordi tilbuddet indtil videre er valgfrit for eleverne. Hvis elever fravælger tilbuddet, vil der således være mulighed for at gå hjem eller at gå i SFO, for de børn, som er tilmeldt SFO. Skolebestyrelsen formulerer Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse ved sit møde den 12. maj 2014. Bevægelse og motorik Fra Undervisningsministeriet: Motion og bevægelse styrker motivation, læring og sundhed. Som en fast del af skoledagen skal fysisk aktivitet være med til at skabe bedre trivsel og læring. Med gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt gør den nye folkeskolereform fysisk aktivitet til en vigtig del af den længere skoledag. Eleverne vil opleve øget fokus på det fysiske i en bredere forstand end flere idrætstimer. Tanken er, at aktiviteterne også skal indgå som en del af den faglige undervisning. Dermed er der både fokus på sundhedsfremme med længerevarende aktiviteter med høj puls og intensitet og på de mindre intensive aktiviteter, som en del af fagundervisningen. Ved at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen øger man både elevernes læringsparathed og motivation. Bevægelsesaktiviteterne lægges som udgangspunkt i understøttende undervisning. Opgaven med at tilrettelægge de gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i dagligdagen ligger i fælles mødebånd for lærere og SFO-ansatte, i årgangsteam og i fagteam. Dette for at indhente erfaring med henblik på behov for eventuel justering for skoleåret 2015 2016. Børn og Unge i Aarhus Kommune har udarbejdet et inspirationsmateriale, som kan understøtte arbejdet med fysisk aktivitet på nye måder. Se bilag på hjemmeside og i Arkiv på Intra. Fem minutter mere til spisning og udvidet åbningstid i Mælkebøtten. Med indførelsen af en længere skoledag for eleverne er spisepausen op til 12- frikvarteret blevet udvidet med 5 minutter. Ligeledes holder Mælkebøtten skolens bod åbent i skoledagens tredje pause. Formålet er at give eleverne mere energi til læring i løbet af den længere skoledag. For 5. 6. årgangs vedkommende tilbyder Fritidsklubben, på forsøgsbasis, at lade eleverne tilbringe 12-pausen i klubben efter spisepausen. Eleverne på 7. klassetrin er velkomne i Motor i 12-pausen. Udvidelsen af 12-pausen har medført ændrede ringetider. 5

Fælles indsatser for skolen, klubben og ungdomsskolen Fritidsklubben Brabrand, Engdalsvej 29 bidrager indtil videre med tilbud i undervisningstiden. Struktur og organisering fastlægges på årgangsniveau i et samarbejde undervisningspersonale og klubpersonale imellem. Ordningen skal medvirke til at skabe større variation for enkelte elever og elevgrupper på 5. 6. årgang efter behov. Der holdes hver dag åbent i store elevpause fra 11.40 i Motoren for elever på 7. 9. årgang. Motoren er indrettet som et inspirerende ungdomsmiljø af de unge og for de unge. Vi ønsker med tilbuddet at skabe gode rammer for elevpauserne til understøttelse af de sociale fællesskaber blandt de ældste elever på skolen. Ungdomsskolen og ungdomsklubben afprøvede i skoleåret 2013 2014 fra primo april og skoleåret ud et pilotprojekt for elever på 7. 9. årgang med tilbud om morgenmadsspisning på alle hverdage fra kl. 7.30 7.55 i Motoren. Der er blevet fulgt op på indsatsen ved projektets udløb og tilbuddet om morgenmad hver dag er bortfaldet med skoleåret 2014 2015. Der vil i stedet blive tilbudt morgenmad i Motoren en gang pr. måned. Lærersamarbejde på tværs af skole og ungdomsuddannelse Engdalskolen indgår i dette skoleår i et samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning på områdeniveau. Ligeledes indgår vi i et særligt samarbejde med Langkær Gymnasium og IB World School på lærerniveau på 9. klassetrin. Der pågår p.t. bydækkende drøftelser om, hvordan samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelsesområdet kan styrkes med henblik på fremtidige indsatser. Formålet med samarbejdsindsatsen er dels at understøtte de unge i målrettede valg af ungdomsuddannelser og dels at gennemføre de ungdomsuddannelser, de vælger. Værdier for samarbejdet mellem ledelse og tillidsvalgte Samarbejde skal baseres på følgende grundlæggende fælles værdier: - Gensidig respekt og ordentlighed - Åbenhed og transparens - Robusthed Værdierne er tiltrådt ved et fælles seminar for ledelse og tillidsvalgte. Samarbejdspraksis skal afspejle disse værdier. Dette til understøttelse af Engdalskolen som en attraktiv arbejdsplads. 6

Arbejdsdagens organisering for lærere og SFO-personale. Fuldtidsansat pædagogisk personale (lærere og SFO-ansatte) er som udgangspunkt til stede på skolen 35 timer ugentligt i undervisningsuger samt 10 dage på elevfridage (undervisningspersonale). Eventuel omlægning af tilstedeværelsestid til f.eks. pædagogisk lørdag varsles i god tid. Alle tirsdag eftermiddage planlægges som FAST tilstedeværelsestid for lærere. For undervisningspersonalet planlægges der med tilstedeværelse på elevfridage, således fem dage op til skolestart efter sommerferien, eventuelt en dag til selvorganisering i løbet af året og fire (fem) dage efter elevernes sidste skoledag op til sommerferien. Tilstedeværelsestiden skal skabe mulighed for tilgængelighed samt skabe rammer for at arbejde sammen og lære sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. Indretning af personalefaciliteter Med kravet om tilstedeværelse for det pædagogiske personale skal indrettes personalearbejdspladser, der understøtter behovet for henholdsvist individuel forberedelse, kollektiv forberedelse og pausetid. For skoleåret 2014 2015 skal arbejdspladserne indrettes i de eksisterende rammer. Samtidigt arbejdes der med planer for bygningsudvidelse på 158 kvadratmeter, idet Engdalskolen ved brug af de eksisterende rammer til indretning af personalefaciliteter vil få et lokaleunderskud. Vi kender endnu ikke den præcise periode for bygningsudvidelsen, men den vil sandsynligvis blive sat i gang i løbet af skoleåret 2014 2015. Mødetid for lærere og SFO-ansatte Undervisningspersonale, der har undervisning fra kl. 08.00 har mødetid kl. 7.50 og går kl. 7.50 ud til eleverne for at være til stede, når eleverne ankommer til et åbent klasselokale. På den måde vil vi skabe en rolig start på skoledagen for både elever og undervisningspersonale, der får mulighed for at gøre sig klar til undervisning kl. 08.00. Der følges op på ordningen i december 2014 med henblik på en vurdering af effekten. Morgenåbner i SFO møder kl. 06.30. Øvrigt SFO-personale møder for en dels vedkommende kl. 9.30 til pausetilsyn og for en dels vedkommende til undervisningsstart kl. 9.55. Mødetid kl. 9.30 eller kl. 09.55 afhænger af fordelt pausetilsyn. Det tætte pausetilsyn skal bidrage til mere kvalitet i elevpauserne. Således vil eleverne opleve, at man kan henvende sig til kendte voksne, ligesom de vil opleve, at voksne henvender sig til dem med diverse aktivitetsforslag. 7

Strategiske mødefora Høringsorganet pædagogisk råd ophører med at eksistere fra og med det kommende skoleår, ligesom det strategiske organ pædagogisk forretningsudvalg ophører med at eksistere. Samtidig nedlægges hvervet som mødeleder. I stedet etableres en skoleudviklingsgruppe sammensat af to ledere, to pædagoger og fire lærere, ligesom MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupperne bringes sammen i en enstrenget struktur med i alt 11 medlemmer, heraf seks tillidsvalgte medlemmer og fem ledere. Mødekadencen for MED-udvalget sættes op til otte årlige møder. (Omlægning af MED-strukturen afventer endelig beslutning efter MED-udvalgets anbefalinger ved møde den 2. april 2014). Pædagogiske arrangementer for det pædagogiske personale samt arrangementer for skolens samlede personale vil fremover blive initieret af henholdsvist skoleudviklingsgruppen og MED-udvalget. Ligeledes gennemføres der 2 3 pædagogiske arrangementer for det samlede indskolingspersonale. Dette møde initieres af viceskoleleder og SFO-leder. Den nye organisering skal skabe højere grad af helhed i samarbejdsstrukturen på tværs af faggrupper til gavn for skolens samlede virksomhed. Professionelle fællesskaber i teamstruktur Vi fastholder den eksisterende teamstruktur. Således samarbejder det pædagogiske personale fortsat i årgangsteam, klasseteam, mødebånd og fagteam. Strukturen fastholdes til understøttelse af samarbejdet i professionelle fællesskaber, der er kendetegnet ved vilje til at arbejde sammen og lære sammen. Deltagelse i diverse personaleudvalg med professionelle hverv Alle hverv bortset fra tillidshverv indgår i den almindelige arbejdsfordeling, herunder f.eks. medlemskab af idrætsdagsudvalg og aktivitetsdagsudvalg. Tillidshverv besættes ved valg blandt medarbejderne. 8

Kompetenceudvikling pædagogisk personale 2014 2015 Målet er Fuld kompetencedækning i 2020. Fuld kompetencedækning skal forstås på flere måder, idet der kan være tale om uddannelse på linjefagsniveau, anden gennemført faglig opkvalificering samt grad af undervisningserfaring. I det kommende skoleår skal fire lærere på linjefagsuddannelse i henholdsvist natur-teknik og matematik. Tidlig sprogstart i engelsk, indførelse af det nye fag håndværk og design samt IT-integration i undervisningen er også på kursusplanen for det kommende skoleår. Herudover vil Klasseledelse være et fælles kompetenceudviklingsområde. Dette med baggrund i en forholdsvis høj klassekvotient og med henblik på opnåelse af et fælles sprog og fælles fodslaw i de professionelle fællesskaber til gavn for elevernes faglige og sociale udvikling. Valg af partnerskaber til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har med FSR mulighed for at udpege eksterne medlemmer til bestyrelsen for et år af gangen. Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde den 2. april 2014, at eventuelle eksterne medlemmer til skolebestyrelsen tidligst udpeges i april 2015 med henblik på effektuering tidligst fra august 2015. Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen besluttede bestyrelsens sammensætning ved sit møde den 2. april 2014. Således: Syv forældrerepræsentanter. Mindst en af forældrerepræsentanterne har barn i SFO. To elevrepræsentanter. Tre medarbejderrepræsentanter. Tre deltagere uden stemmeret, herunder skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Princip for holddeling og undervisningsdifferentiering. Afventer Skolebestyrelsens principformulering den 11. juni 2014. Særlige indsatsområder Afventer kvalitetssamtale med afsæt i skolens kvalitetsrapport den 10. april 2014. Deltagere er repræsentanter fra det pædagogiske personale, repræsentanter fra skolebestyrelsen, den samlede ledelse og Områdechefen. 9

Den gode kommunikation for Engdalskolen Skolebestyrelsen besluttede ved sit møde den 2. april 2014 en værdibaseret kommunikationsstrategi Den gode kommunikation. Værdiregelsæt for elevernes trivsel på Engdalskolen Afventer høring blandt det pædagogiske personale og godkendelse i Skolebestyrelsen. 10