viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella



Relaterede dokumenter
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Det lugter lidt af gris

Fra vådfodertank til krybbe

Fodring af smågrise og slagtesvin

Facts om Salmonella. Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Professionel tørfodring

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Studietur til Letland

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Viden, værdi og samspil

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

Billigere, men ikke ringere foder

Aktuelle produkter og forårstilbud. Tilbud og aktuelle varer maj + juni. Stalosan Desinfektions Gel. hånddesinfektion til forrum.

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

MAVESUNDHED HOS POLTE

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Udfasning af medicinsk zink

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

Udfasning af medicinsk zink

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Fodring af søer, gylte og polte

Konceptbeskrivelse AI/AU

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Dyrevelfærd i Svinesektoren

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE

Fremtidens Avl. DanBred

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

Fravænning uden medicinsk zink

Porc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011)

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Konceptbeskrivelse AI/AU

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Om Nomus. Kontakt Ring: Skriv: Web:

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

Tema. Brug værktøjerne

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Foderplanen Fokusområde:

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

SPF-Sundhedsregler for SPF-besætninger

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)

Salmonella er der flere problemer nu?

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

Korrekt fodring af polte

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Farestier til løse søer

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Transkript:

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne og fodring. Tiltagenes effekt er dokumenteret ved forskning og afprøvning og kan medvirke til reduktion af Salmonella i mange besætninger. Smittebeskyttelse De væsentligste smittekilder er: - Indkøbte dyr (aftaler/forbehold til indkøbte dyr vedrørende Salmonella bør være indføjet i den skriftlige kontrakt mellem sælger og køber) - Mennesker, hunde, katte og redskaber - Mus, rotter og fugle Følgende faktorer er vigtige, da de mindsker spredningen af Salmonella i besætningen Driftsform - Konsekvent sektioneret drift eller alt-ind alt-ud produktion har væsentlige fordele i forhold til kontinuerlig drift Management - Undgå at rekruttere polte direkte fra slagtesvinestalden - Undgå sammenblanding og kontakt mellem forskellige aldersgrupper - Undgå overbelægning - Hav særlig fokus på forebyggelse og behandling af diarré - Undgå gylleoversvømmelse - Undgå at bruge de samme staldgange til forskellige aldersgrupper, også ved udlevering (transporter evt. fravænnede grise i en vogn) Hygiejne, rengøring og desinfektion - Skift støvler mellem sektioner - og skift evt. tøj - Brug ikke de samme redskaber i forskellige staldafsnit - Rengør stalde til gødningsfrit niveau - Brug kun højtryksrensning i tomme stalde - Kalk (eller andet egnet desinfektionsmiddel). Kalkning af gulve og vægge efterfulgt af udtørring, inden nye grise sættes ind Side 2

Salmonella hvad kan jeg gøre? Vejledning til svineproducenter om Salmonella Side 3

Fodring Foder spiller en vigtig rolle for forekomsten af Salmonella. De fodringsmæssige tiltag, der anbefales til besætninger med et salmonellaproblem, er ofte forbundet med enten en øget foderpris eller med forringet produktivitet. Derfor skal foderløsninger altid gennemføres sammen med optimering af smittebeskyttelse og management. Melfoder reducerer Salmonella Kommentar: Melfoder forringer grisenes foderudnyttelse, især hvis kornet er groft formalet. Anbefalingen er, at mindst 60 pct. af partiklerne skal være under 1 mm ved en sigteanalyse. Færdigfoder, hvor mindst 15-20 pct. af kornet ikke er varmebehandlet og pelleteret ( korn uden om ) reducerer Salmonella (der kan ikke forventes lige så stor effekt som ved melfoder). Kommentar: Korn uden om forringer foderudnyttelsen, men ikke så meget som melfoder. Der er ikke dokumentation for, at der er forskel på, om det er byg eller hvede, der køres uden om. Færdigfoder, der er varmebehandlet, men ikke pelleteret (ekspanderet foder) reducerer Salmonella i samme størrelsesorden som korn uden om Kommentar: Ekspanderet foder forringer foderudnyttelsen, men ikke så meget som melfoder. Ekspanderet foder fylder mere i siloen og kan give problemer med brodannelse. Groft formalet foder reducerer Salmonella Kommentar: Groft formalet korn giver, uanset om det er i melfoder eller i pelleteret foder, en ringere foderudnyttelse sammenlignet med fin formaling. Byg sammenlignet med hvede reducerer Salmonella (tilsæt minimum 25 pct.) Kommentar: Det forventes, at andre fiberrige råvarer også kan reducere forekomsten af Salmonella. Iblanding af fiberrige råvarer har antagelig mindre effekt end foderets fysiske form. Tilsætning af organisk syre reducerer Salmonella (tilsæt 0,5-1 pct. syre i foderet, hvis du skal et salmonellaproblem til livs). Brug syreprodukter baseret på mælkesyre, myresyre eller benzoesyre. Kommentar: Tilsætning af syre til vand er KUN lovligt, såfremt produktet er mærket tilskudsfoder. Håndtering af syre som tilsætningsstof kræver en HACCP-registrering hos Fødevarestyrelsen. Grisenes produktivitet forbedres ved tilsætning af syre, og det er med til at betale for omkostningen til syretilsætning. Vådfoder reducerer Salmonella forudsat en lav ph-værdi (under 5,0) Kommentar: Er der salmonellaproblemer i en vådfoderbesætning, anbefales det at tilsætte 2 promille myresyre (husk, at det kræver HACCP-registrering) eller at anvende opvarmet vand (25 grader C), hvis fodersuppens ph-værdi er over 5. Brug af opvarmet vand øger fermentering i vådfoderet og dermed den naturlige produktion af organiske syrer. Reducer proteinindholdet i foderet Kommentar: Et højt indhold af protein i foderet kan give diarré, og det kan forværre et salmonella-problem. Lavere indhold af protein end næringsstofnormerne angiver, påvirker daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent negativt. Det skal forventes, at det tager adskillelige uger til måneder, før der kan ses effekt af tiltag i form af en reduceret salmonella-forekomst. Side 4

Salmonellafradrag i Niveau 2 og 3 besætninger 1. Leverancer af svin fra en slagtesvinebesætning, der er kategoriseret som en Salmonella niveau 2 besætning, skal afregnes med et fradrag på 2 % af afregningsværdien. Niveau 2 besætninger med slagtesvineindeks mindre end 45 fritages dog fra fradrag. 2. Leverancer af svin fra en slagtesvinebesætning, der er kategoriseret som en Salmonella niveau 3 besætning, skal afregnes med følgende fradrag i afregningsværdien: a. 4 % fra tidspunktet besætningen første gang kommer i Niveau 3 og i alt 6 måneder frem (dog kun i de perioder besætningen er i Niveau 3). b. 6 % fra og med den 7. måned efter besætningen første gang kom i Niveau 3 (dog kun i de perioder besætningen er i Niveau 3). Perioden med 6 % i fradrag er gældende i alt 6 måneder frem, fra den første måned besætningen får et 6 % fradrag (dog kun i de perioder besætningen er i Niveau 3). c. 8 % fra den 7. måned efter besætningen første gang fik et 6 % fradrag (dog kun i de perioder besætningen er i Niveau 3). Start af fradrag, skift af fradrag og evt. bortfald af fradrag sker den 10. hverdag i en måned, hvilket gør, at ovennævnte månedsperioder kan afvige lidt med hensyn til antal dage. 3. Leverancer af svin fra en slagtesvinebesætning, der i 12 på hinanden følgende måneder ikke er kategoriseret som en Niveau 3 besætning, skal afregnes med et fradrag på 4 % i afregningsværdien, såfremt besætningen igen kategoriseres som en Niveau 3 besætning, og slagtesvinebesætningen ikke er omfattet af pkt. 4. Besætningen er dermed at betragte som en første gangs Niveau 3 besætning som angivet i pkt. 2 stk. a. 4. Uanset stk. 3 skal leverancer af svin fra en slagtesvinebesætning, som har været kategoriseret som en Niveau 3 besætning i mere end 12 måneder i alt inden for en 3 års periode, afregnes med et fradrag på 8 % i afregningsværdien, såfremt slagtesvinebesætningen igen kategoriseres som en Niveau 3 besætning. 5. Uanset stk. 1 4 fritages en slagtesvinebesætning for fradrag, hvis der i alt kun indgår 2 positive prøver i det beregnede slagtesvineindeks samtidig med, at de to prøver er fra forskellige måneder. Obligatorisk oplysningspligt om Salmonella Ifølge Fødevarestyrelsens bekendtgørelse er der oplysningspligt om Salmonella. Det betyder, at det er obligatorisk at informere aftagere om Salmonella, når der sælges dyr til levebrug. Oplysninger er også tilgængelige på www.spf-sus.dk og følgende skal oplyses: - Salmonellaindeks for avls- og opformeringsbesætninger - Salmonellaniveau for slagtesvinebesætninger de seneste 3 måneder - Deklaration af salmonella-status A (negativ), B (positiv) eller C (positiv) for alle besætninger - Salmonella-serotype for alle svinebesætninger med status B og C - Salmonella-status B skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 6 måneder - Salmonella-status C skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 60 måneder Vejledning til svineproducenter om Salmonella Side 5

Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, Jan 2013 Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Bettina Ingrisch T +45 3339 4411 E bin@lf.dk Vibeke Møgelmose T +45 3339 4379 E vim@lf.dk