Klynger hvad kan vi bruge dem til? Carsten Steno

Klynger hvad kan vi bruge dem til? Carsten Steno

Porter om klynger En geografisk nærliggende gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, leverandører, tjenesteudbydere og tilhørende institutioner i et bestemt område, der er forbundet med eksternaliteter af forskellige typer. Michael E. Porter, 1998

Holder klynge-teorierne i en global verden? Porters teorier bygger på komparative fordele i lande og afgrænsede geografiske regioner. Men er holder teorien i en globaliseret verden? Teorien kritiseres for at være diffus og utilstrækkelig for amerikansk. En virtuel klynge er kun et klik væk. Eksempel: Velux har mere til fælles med australske vinduesproducenter end de 30 andre danske vindues-producenter.

Medicon Valley i krise Boston Consulting Medicon Valley er i krise Vi bidrager finansielt til Medicon Valley og synes om det, fordi det er rigtig samfundsmæssigt set, og fordi det skaber flere karrieremuligheder for folk, som arbejder hos f.eks. Lundbeck. Den dynamik er vigtig. Men når vi vælger projekter, som vi vil videreudvikle, så vælger vi jo de bedste projekter, vi kan finde globalt. Det kan lige så godt komme fra San Fransisco eller Kina,«siger Ulf Wiinberg, adm. direktør for Lundbeck.

Lokale klynger fordele, hvis de er ægte - måske bare agglomeration En lokal klynge eller værdikæde kan være en styrke: Reducerede transportomkostninger Effektiv logistik Hurtigere problemløsning mellem virksomhederne Kendskab til hinandens specialer og styrker Lettere at opbygge og vedligeholde personlige relationer (videndeling & sparring) Bedre muligheder for ekstern markedsføring Lettere at arbejde sammen om fælles løsninger Virksomhederne er ambassadører for hinanden henviser kunder til hinanden Udnyttelse af hinandens ressourcer

Kommunalt klyngeri Syddjurs Kommune og navnlig Ebeltoft og Mols fremstår som et kreativt smørhul i Østjylland. Sammenlignet med nabokommunerne Norddjurs og Favrskov fremstår erhvervsmiljøet i Syddjurs som langt mere kreativt både med hensyn til andelen af virksomheder inden for kunst og kultur og andelen af virksomheder inden for kreative erhverv som design og reklamevirksomhed. Syddjurs Kommune ønsker en fokuseret erhvervssatsning, der skal fremme de kreative erhverv i og omkring Ebeltoft ved at lave et forløb, der på sigt skal danne grundlag for etableringen af en kreativ erhvervsklynge.

Det store sjællandske klyngeri Bruttoliste over klynger og potentielle klynger i Region Sjælland, kilde Oxford Research Affaldshåndtering, Film & TV, Maskiner, Plast, Biobrændsel Frugt og Bær, Medico/sundhed, Sensorteknologi, Bygge-, anlæg- og håndværksvirksomheder, Frøavl, Mekatronic Stål og Jern, Bygge/bolig Fødevarer, Metal, Sukker, Byggematerialer Glas og vinduer, Mikronet konsulentnetværk, Svinekød Gulerødder, Miljørigtigt byggeri, Transport Callcentre/kundeservice, Hjælpemiddelklynge, Musik og Lyd Turisme Energi/miljø Industri/ gummi, Naturlægemiddelklynge. Vand, Farma Lakering, Vedvarendeog Vindenergi, Logistikvirksomheder, Plast VVS Center 2000

Oxford smartlog Samlet set har SmartLog skabt betydelige bløde resultater. Men der er følgende udfordringer Finde fællesnævneren på tværs af værdikæden Diversificering af finansiering - det har været gratis at være medlem

Oxford evaluering Nordjylland fødevarer NJFE s største udfordring er at opbygge tillid og synlighed blandt fødevarevirksomhederne i regionen, og at mange fødevarevirksomheder er lukkede om sig selv. Det vil kræve tid, tålmodighed og ressourcer at opbygge og vil bl.a. kræve en højere grad af samarbejde med erhvervsorganisationer og erhvervsfremmesystemet på det kommunale niveau. Kort opsummeret vurderer Oxford Research, at Nordjysk Fødevareerhvervs udfordringer er, at: Mange fødevirksomheder er lukkede om sig selv og det tager tid at opbygge tillid til et offentligt initiativ som NJFE Få skabt øget synlighed om NJFE og deres kompetencer blandt fødevarevirksomhederne Der er et begrænset strategisk, regionalt og tværgående sigte fx på fornyelse og bæredygtighed - men det er et ungt initiativ, som har prioriteret det virksomhedsnære Sekretariatet og dets konsulenter er dygtige til at tale og forstå virksomhederne, men har i mindre grad formået at vise, at de også kan tale med og inddrage akademia og det offentlige niveau

Klynger, der har virket Robot-teknologi grundlagt af Lindø i samarbejde med Odense Universitet. Delvis forskningsdrevet Dygtige danske implementorer Universal Robot

Klynger, der har virket Offshore-klynger koncentreret i Esbjerg naturligt fundament ovenpå en industri, som er vokset nedefra via markedskræfter og politiske infrastrukturtiltag Tekstilklygen i Herning/Ikast historiske rødder

Grundlag for klynger Vindmøller viden om sejl og sejladsteknik Effektiv energi centralvarme forudsætning for termostater, pumper og meget andet Medicinal-industri - insolin blev udvundet af svin mange danske virksomheder er opstået af landbruget og bestræbelserne at udnytte alle dele i alvsdyr.

Klynger skal vokse nedefra Mange virksomheder ved ikke, at de er med i de klynger, som eksperterne siger de tilhører. De bruger dem ikke. De fleste danske klynger er offentligt initierede. Vi har officielt 86 af dem med ca. 12.000 deltagende virksomheder. (Børsen) Men kun få klyngevirksomheder samarbejder med vidensinstitutioner I Sønderjylland blev der brugt mange penge på en alu-klynge, men da virksomhederne selv skulle finansiere, blev den nedlagt. Nogle klynger opstår som fatamorganaer i konsulenters hoved politisk bestilte klynger. Politisk suboptimering på klynger Velfærdsteknologi i Hovedstaden og Syddanmark Gode klynger skal blive internationale, men legitimere sig regionalt og lokalt.

Konklusion Der, hvor der en kritisk masse af forskning og relevante virksomheder, kan man satse på klynger. Understøtte det, der er i forvejen. Klyngerne skal samtidig have en international dimension Lad være med at bruge kræfter på at trække virksomheder til truget, hvis de ikke vil.