ERHVERV I RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 Randers Kommune ERHVERV I RANDERS KOMMUNE STYRKEPOSITIONER I ERHVERVSLIVET SEPTEMBER 2007

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Birkeland Randers Kommune Dato: 4. september 2007 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Erhvervsstrategi i Randers Kommune... 4 Kapitel 2 Hvilke erhverv trækker væksten i Randers? Beskæftigelsesvolumen i globale erhverv Løn i de globale erhverv Specialisering i de globale erhverv Opsummering Kapitel 3 Hvordan kan Randers arbejde med erhvervspolitikken? Megasatsninger i Region Midtjylland Anbefaling: Indsatsområder med Region Midtjylland Anbefaling: Indsatsområder i andet regi

4 Kapitel 1 ERHVERVSSTRATEGI I RANDERS KOMMUNE Formålet med en erhvervspolitisk satsning er at sikre fremtidig succes i virksomhederne. På den måde er det muligt at øge værditilvæksten i kommunens erhverv og derigennem øge den gennemsnitlige løn. Den fremtidige succes i virksomhederne afhænger af de behov der eksisterer på markedet i fremtiden. Derfor er det vigtigt at opfange de trends der kommer til at definere behovene og indstille sig på dem. Øvelsen går ud på at sikre en udvikling fra de nuværende forhold for virksomhederne til de fremtidige markedsvilkår. Dermed udvikler man et værdifuldt erhvervsliv til noget endnu mere værdifuldt. Udfordringen er at rydde barrierer af vejen. For at kunne rydde barriererne af vejen for den fremtidige vækst er det nødvendigt at erhvervspolitikken udformes af dem der ved hvor skoen trykker. Det er kun virksomhederne der kan vise vejen frem. Med virksomhederne ved roret sikrer man også at erhvervspolitikken bliver markedsdreven hvilket er essentielt for en effektiv erhvervspolitik. Det er efterspørgslen på verdensmarkedet der bestemmer hvem der skal have succes. I dette papir beskriver vi erhvervsstrukturen i Randers Kommune. Beskrivelsen af erhvervsstrukturen er det første skridt på vejen til at finde de erhvervsområder Randers Kommune skal arbejde særligt på at gøre værdifulde i fremtiden. Vores anbefalinger En god erhvervspolitik skal sikre at der er gode vilkår for virksomheder inden for alle brancher. Udviklingen af succesrige virksomheder afhænger ofte af erhvervsledere som har gode ideer, og erhvervspolitikken skal give gode vilkår for at føre alle typer af visioner ud i livet. I dette notat arbejder vi imidlertid med at pege på de erhvervsområder hvor Randers allerede har en styrkeposition. Det er områder hvor kommunen har en mulighed for at forbedre de styrkepositioner erhvervene har i forvejen. Vi fokuserer på de globale erhverv. De globale erhverv består af virksomheder, der orienterer sig ud af regionen med hensyn til salg af varer og indkøb af input til produktionen. Det er vigtigt at en region specialiserer sig. Så et erhvervsliv der er særligt konkurrencedygtigt erhvervsliv inden for bestemte områder kan blomstre op. Specialiserede regioner har ofte højere lønninger, og det giver et højt velstandsniveau for borgerne. Randers Kommune er særligt specialiseret inden for termo- og vindenergi, fødevarer, papir og pap, maskiner og transportmidler samt stål og jern. Det er erhvervsområder hvor der er mange beskæftigede i kommunen og hvor medarbejdernes lønninger er høje. 4

5 Vores anbefaling er at Randers Kommune arbejder sammen med Region Midtjylland om at udvikle fødevareerhverv og termo- og vindenergi. Disse områder ligger inden for Region Midtjyllands såkaldte megasatsninger. Samtidig er der områder hvor Randers er specialiseret, men hvor erhvervsområderne ikke er en del af Region Midtjyllands megasatsninger. Det er papir og pap, maskiner og transportmidler samt stål og jern. Vi anbefaler at Randers Kommune arbejder med at udvikle disse erhverv, selvom dette ikke er fokusområde fra regionens vækstforum. Specialisering er imidlertid ikke alt. Det er også vigtigt at have et diversificeret erhvervsliv. Men hvilke nye konkrete tiltag Randers skal satse på, som sikrer et diversificeret erhvervsliv i Randers, skal være et resultat af erhvervsstrategiarbejdet i efteråret. 5

6 Kapitel 2 HVILKE ERHVERV TRÆKKER VÆKSTEN I RANDERS? Det er de globale erhverv som trækker væksten i en region. 1 De globale er erhverv består af virksomheder der orienterer sig ud af regionen med hensyn til køb og salg. Hvis det går godt for de globale erhverv, så stiger indkomsten regionalt, og det giver vækst i de lokale erhverv. Derfor vil vi fokusere på de globale erhverv. I dette kapitel vil vi beskrive erhvervslivet i Randers. Formålet er at kunne pege på de erhverv som har stor betydning for at skabe værdi i kommunen, og som Randers med fordel kan arbejde med at udvikle yderligere. Vi vil bruge tre kriterier til at afdække hvilke områder Randers kunne satse på i fremtiden. Beskæftigelsesvolumen i erhvervene Lønninger inden for erhvervene Erhvervenes specialiseringsgrad Der skal være en vis beskæftigelsesvolumen i erhvervene. Det er nødvendigt for at sikre at en positiv udvikling kommer mange beskæftigede til gode. Desuden er det vigtigt at der er nok aktivitet i erhvervet til at sikre den kritiske masse der skal til for at erhvervspolitikken kan blive succesfuld. Lønninger inden for erhvervene skal ligge over de gennemsnitlige lønninger i kommunen. De erhverv der har høje lønninger har historisk vist sig at kunne skabe nok værdi til at medarbejderne kan opretholde disse lønninger. Endelig skal Randers væres specialiseret inden for erhvervene, dvs. der er en større andel beskæftigede inden for erhvervene i Randers end der er på landsplan. Når virksomhederne er en del af et specialiseret erhverv, kan de deles om en specialiseret arbejdskraft og de kan lære af hinanden. Det øger konkurrencekraften for virksomhederne. Vi vil nu bruge de tre kriterier til at give et første indtryk af hvilke erhverv der er de største perspektiver i at udvikle BESKÆFTIGELSESVOLUMEN I GLOBALE ERHVERV Maskiner og transportmidler er det største erhvervsområde med over beskæftigede, jf. Figur Vi opdeler erhvervene i tre grupper: Naturressource-erhverv, lokale erhverv og de globale erhverv. Naturressourceerhvervene er blandt andet landbrug og fiskeri. De lokale erhverv er en blandet skare af erhverv. Butikker og lokale håndværkere er gode eksempler på lokale erhverv, men skoler og børneinstitutioner falder også i denne kategori. 6

7 Figur 2.1 Beskæftigelse på de globale erhverv i Randers Kommune Globale erhverv Maskiner og transportmidler Fødevarer Stål & jern Papir & pap Underholdning & fritid Termo & vindenergi Træ & møbler Ikt Forretningsservice Plastik Byggematerialer & glas Tekstil Transport Kemiske produkter Finansiel service Medicinal & medico Samlet beskæftigelse i Randers Kommunes globale erhverv i 2005 Note: Specialkørsel fra Danmarks statistik baseret på RAS-tal. Antal beskæftigede opgjort på arbejdssted er opgjort som antal hoveder der er beskæftiget. Dermed inkluderes både heltid og deltid, samt offentlig og privat. En person kan dog kun indgå en gang i opgørelsen. Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase. Inden for maskiner og transportmidler er der en række store virksomheder i Randers. Bombardier Transportation Denmark A/S er ene om at producere togvogne i Danmark, og BO- SAL SEKURA INDUSTRIES A/S arbejder inden for produktionen af transportmidler hvor de designer og producerer karosserier til køretøjer til industri og landbrug. JOKAN A/S er leverandør af transport- og håndteringsløsninger til internt brug i virksomheder, og de er blandt de førende i Skandinavien på udvikling af nye metoder og værktøjer. Der er seks virksomheder med flere end 50 ansatte i Randers, og de dækker 70 procent af de beskæftigede i maskiner og transportmidler, jf. Tabel

8 Tabel 2.1 Oversigt over kommunens store virksomheder i de globale erhverv Maskiner & transportmidler Bombardier Transportation Denmark A/S, BOSAL SEKURA INDUSTRIES A/S, JOKAN A/S, AGCO A/S, HOUNØ A/S, RANDERS MASKIN-AUTOMOBIL-OG TANDHJULSFABRIK A/S Globale erhverv Store virksomheder i Randers Kommune De store virksomheders andel af erhvervets beskæftigelse 6 virksomheder/ ~ 70% Fødevarer DANISH CROWN AMBA, Tulip Food A/S, DAKA AMBA 3 virksomheder/~ 70% Stål & jern Papir & pap LEMVIGH-MüLLER A/S, GRUNDFOS A/S, HOLVRIEKA DANMARK A/S, HANSENDOOR A/S, FREMTIDEN STALDINVENTAR A/S, V.S.B. Industri- og Stålmontage A/S PETERSON PACKAGING A/S, SCA PACKAGING DENMARK A/S, VINK A/S, CCL LABEL A/S 6 virksomheder/~ 60% 4 virksomheder/~ 80% Termo & vindenergi VESTAS A/S 1 virksomhed/~90% Træ & møbler INNOVATION RANDERS A/S, TVILUM-SCANBIRK ApS, MØLBALLE LIMTRÆ A/S, HORNBÆK TRÆVAREFABRIK A/S 4 virksomheder/~ 60% Ikt T&O STELECTRIC A/S, INGENIØRFIRMAET POUL TARP A/S 2 virksomheder/~ 40% Forretningsservice Landbocenter Randers-Viborg I/S 1 virksomhed/~ 30% Plastik SUPERFOS RANDERS A/S, DERMA PHARM A/S, DKI FORM A/S 3 virksomheder/~ 70% Byggematerialer & glas FÅRUP BETONINDUSTRI A/S, INGERSOLL RAND SECURITY TECHNOLOGIES A/S, MULTI-TEK BRANDDØRE AF 1988 A/S, NEOPERL NORDIC A/S 4 virksomheder/~ 60% Kemiske produkter NORDISK PARFUMERIVAREFABRIK A/S 1 virksomhed/~ 60% Note: Klyngerne er listet efter antallet af beskæftigede i klyngen. Kun virksomheder med over 50 ansatte er inkluderet i tabellen. De store virksomheders andel af erhvervets beskæftigelse er baseret på CVR-data. CVRregisteret undervurderer generelt beskæftigelsen i SMVer og derfor må andelen betragtes som et højt skøn. En del af VESTAS hører under revisions- og bogføringsvirksomhed og falder derfor under de lokale erhverv. Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase. Listen med alle arbejdspladser i Randers Kommune er en specialkørsel fra CVR-registret. Fødevarer er den næststørste erhvervsgruppe med over beskæftigede. Det er virksomheder der producerer fødevarer samt støtteerhverv til denne produktion. Det er især virksomhederne i Danish Crown-koncernen der trækker beskæftigelsen. Hovedkontorerne for Danish Crown og Tulip Food A/S ligger i Randers, men der er også produktionsenheder, fx et slagteri i Randers hvor fokus ligger på pålæg og pølser. DAKA AMBA er også repræsenteret med en fabrik i Randers hvor de producerer miljørigtig energi af animalske biprodukter fra produktionen i slagterier og landbrug. Der er derfor en samlet interesse i at skabe vækst for kødprodukter i de største virksomheder i fødevareerhvervene. Der er over beskæftigede i virksomheder der forarbejder stål og jern. For eksempel er LEMVIGH-MÜLLER A/S blandt landets største grossister inden for stål, VVS og VVT, og 8

9 i Randers ligger hovedkontoret for stål og metaldelen. Der bliver også produceret små spildevandspumper i kommunen, men GRUNDFOS A/S er ved at flytte denne produktion til Ungarn i disse år. Der er seks store virksomheder inden for stål og jern, og de store virksomheder beskæftiger i alt 60 procent af dem der arbejder i erhvervet. Der er næsten 900 beskæftigede i erhvervet papir og pap, og 80 procent arbejder i områdets fire store virksomheder. Både SCA PACKAGING DENMARK A/S og PETERSON PACKAGING A/S har specialiseret sig i emballage. Mens SCA PACKAGING A/S har et center for emballageservice placeret i Randers, så har PETERSON PACKAGING A/S sit danske hovedkontor samt produktion i kommunen. CCL LABEL A/S arbejder med etiketter og indlægssedler til medicinalindustrien hvor Randers-afdelingen er en af to i Danmark. Endelig laver VINK A/S halvfabrikata til byggeri, industri og reklamebranchen. Desuden findes der en del mindre virksomheder der arbejder med emballage, etiketter og tryk. SUPERFOS RANDERS A/S producerer også emballage, men er placeret under erhvervsområdet plastik. Underholdning og fritid beskæftiger over 800. Der er ingen store virksomheder i området, men en del mindre virksomheder. Termo- og vindenergi har næsten 700 beskæftigede. Her er VESTAS A/S den dominerende virksomhed med 90 procent af de beskæftigede i erhvervet. VESTAS A/S er kendt som en af verdens største producenter af vindmøller. Træ og møbler, informations og kommunikationsteknologi (ikt), forretningsservice samt plastik beskæftiger hver ca. 1 procent af den samlede beskæftigelse i kommunen. De resterende seks globale erhverv dækker tilsammen 3 procent af den samlede beskæftigelse i kommunen LØN I DE GLOBALE ERHVERV Lønnen i de globale erhverv ligger generelt over den gennemsnitlige løn i kommunen. Vi måler lønnen som erhvervsindkomst per beskæftiget. Træ og møbler, plastik og tekstil ligger dog under gennemsnittet mens byggematerialer og glas samt underholdning og fritid ligger omkring gennemsnittet på kr.; jf. Figur

10 Figur 2.2 Lønniveauet i Randers Kommunes globale erhverv Lønniveau Erhvervsindkomst per beskæftigelset (i 1000 kr.) Gennemsnitsløn i Randers Kommunes erhvervsliv Termo & vindenergi Finansiel service Fødevarer Medicinal & medico Papir & pap Kemiske produkter Forretningsservice Maskiner & transportmidler Ikt Stål & jern Transport Underholdning & fritid Byggematerialer & glas Tekstil Plastik Træ & møbler Note: Lønnen er opgjort for 2005 som erhvervsindkomst per beskæftiget. Indkomstdata er opgjort efter arbejdssted ud fra en specialkørsel fra Danmarks Statistik som den samlede lønsum for ansatte plus overskud af virksomhed. Dette er delt med antal årsværk plus antal selvstændige. Kilde: Danmarks Statistik og Copenhagen Economics Klyngedatabase SPECIALISERING I DE GLOBALE ERHVERV Der er en række erhvervsområder hvor Randers har en stor andel beskæftigede sammenlignet med resten af Danmark. Randers er således stærkt specialiseret i papir og pap samt maskiner og transportmidler, men Randers er også specialiseret i fødevarer, stål og jern, termo- og vindenergi, træ og møbler, plastik samt kemiske produkter, jf. Tabel

11 Tabel 2.2 Erhvervsspecialiseringer i Randers Kommune Andel af de beskæftigede i procent Specialisering i Globale erhverv Danmark Region Midtjylland Randers Kommune forhold til Danmark Maskiner & transportmidler 6,4% 7,9% 16,5% 2,39 Fødevarer 3,0% 3,5% 3,7% 1,25 Stål & jern 6,2% 8,8% 10,5% 1,57 Papir & pap 1,5% 2,2% 8,5% 5,16 Underholdning & fritid 3,5% 2,5% 1,9% 0,53 Termo- & vindenergi 4,0% 5,4% 6,7% 1,56 Træ & møbler 3,2% 7,2% 5,9% 1,70 Ikt 3,5% 3,5% 1,4% 0,38 Forretningsservice 2,4% 1,9% 1,2% 0,49 Plastik 0,7% 0,7% 1,1% 1,56 Byggematerialer & glas 5,9% 7,5% 4,2% 0,68 Tekstil 3,2% 5,9% 3,1% 0,89 Transport 1,3% 0,9% 0,4% 0,30 Kemiske produkter 0,2% 0,2% 0,3% 1,50 Finansiel service 1,0% 0,5% 0,3% 0,30 Medicinal & medico 1,8% 0,6% 0,2% 0,11 Note: Specialisering i forhold til Danmark: Tal over 1 angiver at der er en overrepræsentation inden for erhvervet i Randers Kommune sammenlignet med Danmark. Kilde: Copenhagen Economics Klyngedatabase OPSUMMERING Vi har et nu et samlet billede af erhvervene i Randers Kommune, beskrevet ved at se på beskæftigelse, løn og specialisering. For at give pejlemærker for hvilke erhverv Randers skal have særlig fokus på at udvikle og dermed specialisere sig i fremover, opstiller vi tre konkrete kriterier. Kriterier bruges til at udpege de områder som skal med i kommunens erhvervspolitiske fokusområder. Omvendt kan kriterier ikke bruges til at udelukke tiltag hvis der er gode argumenter for et tiltag inden for andre erhverv. De tre kriterier er: Erhvervet skal beskæftige mindst 500 personer. Den gennemsnitlige løn skal være over den gennemsnitlige løn i kommunen. Randers skal være specialiseret i erhvervet med en specialiseringsgrad på 1,25. 2 Vores resultater summeret i Tabel Det svarer til at andelen af beskæftigede er 25 procent større i Randers i forhold til Danmark som helhed. 11

12 Tabel 2.3 Kriterierne på de globale erhverv Globale erhverv Beskæftigelsesvolumen Løn Erhvervsspecialisering Maskiner & transportmidler Fødevarer Stål & jern Papir & pap Underholdning & fritid Termo- & vindenergi Træ & møbler? Ikt? Forretningsservice? Plastik? Byggematerialer & glas Tekstil Transport Kemiske produkter Finansiel service Medicinal & medico Note: viser at erhvervet opfylder det givne kriterium. er angivet hvor erhvervet ikke opfylder kriteriet. Hvor? er angivet er det usikkert om der er en tilstrækkelig kritisk masse til en effektiv satsning. Kilde: Copenhagen Economics De globale erhverv som ligger højt på alle tre kriterier er: Maskiner og transportmidler Fødevarer Stål og jern Papir og pap Termo- og vindenergi Disse fem erhvervsområder udgør 14 procent af beskæftigelsen i kommunen. Det svarer til 58 procent af de beskæftigede i globale erhverv, og de fem erhvervsområder står for 61 procent af værdiskabelsen i de globale erhverv. Ud fra kriterierne er det naturligt at undersøge mulighederne for at understøtte væksten i disse erhverv. Spørgsmålet om hvordan Randers Kommune bedst indretter erhvervspolitikken ser vi på nu. 12

13 Kapitel 3 HVORDAN KAN RANDERS ARBEJDE MED ERHVERVS- POLITIKKEN? Erhvervspolitikken i Randers skal ses i sammenhæng med de tiltag der sker i omverdenen. Derfor er det især vigtigt at se erhvervspolitikken i Randers forhold til det der sker i Region Midtjylland. I dette afsnit vil vi give en status for Region Midtjyllands såkaldte megasatsninger. Dernæst vil vi give vores anbefaling af hvilke erhvervsområder der kunne arbejdes videre med under disse megasatsninger og hvilke erhvervsområder Randes skal arbejde videre med i samarbejde med andre MEGASATSNINGER I REGION MIDTJYLLAND Vækstforum i Region Midtjylland er i gang med at skabe megasatsninger på tre områder: energi og miljø, sundhed og erhverv, og fødevarer. Inden for energi og miljø arbejder Region Midtjylland for at skabe en større grad af bæredygtighed. Det er ikke forhåndsbestemt hvilke erhverv der skal fokuseres på. Derimod ligger fokus på hvordan den miljømæssige effekt bliver størst. Branchemæssigt kunne en satsning ligge inden for vindenergi, biomasseproduktion og energiteknologi, men megasatsningen retter sig mod alle erhverv som kan bidrage til at reducere miljøpåvirkningen. Megasatsningen sundhed og erhverv har endnu ikke en færdig handlingsplan. Men der er et ønske om et fokus på kommercialisering af den omfattende viden der findes i regionens sygehuse. Her spiller etableringen af Active Institute en central rolle. Instituttet skal skabe et dynamisk miljø for innovation, videndeling og forskning inden for fysisk aktivitet, sundhed, motion og oplevelse. Det skal være med til at styrke forskningen og skabe erhvervsmæssig vækst inden for sundhed. På megasatsningen fødevarer er Region Midtjylland også midt i processen med at udforme en handlingsplan. Megasatsningen retter sig mod alle erhverv der har med fødevarer at gøre. Produkt-, proces- og teknologiudvikling, forarbejdning, emballering, afsætning, fælles branding, markedsudvikling og kompetenceudvikling nævnes alle som eksempler på konkrete indsatsområder. Region Midtjylland planlægger to nyskabelser inden for fødevarer. Den første, Videncenter for Fødevareudvikling, skal øge væksten i erhvervene og styrke videnbroen mellem virksomheder og videninstitutioner. Den anden nyskabelse NanoFood/Nanet NanoFood skal sørge for at nanoteknologien bliver udnyttet til at skabe sunde og sikre fødevarer. 13

14 3.2. ANBEFALING: INDSATSOMRÅDER MED REGION MIDTJYLLAND Vi foreslår at Randers især arbejder med at blive en del af Region Midtjyllands megasatsninger inden for fødevarer og inden for energi og miljø. Fødevarer På fødevareområdet har Randers en klar interesse i at følge arbejdet i Videncenter for Fødevareudvikling og i NanoFood/Nanet NanoFood tæt og udveksle branchespecifik viden inden for disse nyskabelser. Dette er særligt vigtigt fordi Randers har store virksomheder med hovedkontor i kommunen inden for fødevarer. De store virksomheder kan være med til at trække videnopbygningen og videndelingen i erhvervet. Energi og miljø Det er oplagt at understøtte vindindustrien gennem den fælles satsning i Region Midtjylland på energi og miljø. Eftersom VESTAS A/S udgør 90 procent af beskæftigelsen i erhvervet termo- og vindenergi i Randers og virksomheden allerede er inddraget i arbejde med megasatsningen, er der formentlig ingen grund til at kommunalt baserede tiltag for denne erhvervsgruppe. Region Midtjyllands megasatsning omkring energi og miljø går dog også på tværs af brancher. Her kan der være perspektiver i at undersøge hvordan megasatsningen på energi og miljø generelt kan mindske virksomhedernes miljømæssige belastning. Hvis det kan understøtte en miljømæssig profil i virksomhederne, kan det skabe en bedre konkurrenceevne for virksomheder gennem øget værdiskabelse og lavere omkostninger. Andre områder Virksomhederne i Randers Kommune er ikke specielt specialiserede inden for aktiviteter som falder under megasatsningen sundhed og erhverv. Dog kan der stadig findes virksomheder i Randers Kommune som kan drage nytte af Region Midtjylland megasatsning. Randers mindre virksomhederne inden for medicinal og medico er det mest oplagte eksempel ANBEFALING: INDSATSOMRÅDER I ANDET REGI På nogle områder har Randers Kommune en klar lokalt forankret interesse i at fremme bestemte erhverv. Det er erhvervsområder hvor Randers allerede er stærke, men som ligger uden for megasatsningerne i Region Midtjylland. Disse erhvervsområder tæller: Papir og pap Maskiner og transportmidler Stål og jern 14

15 Papir og pap Randers er stærkt specialiseret inden for papir og pap og derfor er det relevant for kommunen at understøtte en positiv udvikling i branchen. Her anbefaler vi at Randers Kommune selv tager initiativ til at fremme erhvervet. Som en del af det arbejde er det vigtigt at være opmærksom de tiltag på tværs af brancher som Region Midtjylland megasatsninger skaber. Man kunne fx koble CCL Label A/S på udviklingsarbejdet inden for sundhed så emballage til medicinalindustrien bliver tænkt ind i innovationsarbejdet. Der kunne også ligge nye konkurrencefordele gemt i nano-behandlet emballage som retter sig mod fødevareerhvervene, og samarbejde inden for Nano- Food/Nanet NanoFood kunne øge værditilvæksten i Randers virksomheder. Maskiner og transportmidler samt stål og jern Randers er både specialiseret og har en høj beskæftigelse inden for maskiner og transportmidler samt stål og jern. Derfor anbefaler vi at Randers Kommune skaber en fremadrettet erhvervspolitik som tilgodeser disse erhverv. Eftersom der findes styrker inden for disse områder i andre dele af Region Midtjylland vil der være gode muligheder for skabe initiativer sammen med andre. Desuden har Region Syddanmark udnævnt mekatronik til som udviklingsområde, og det giver yderligere samarbejdsmuligheder. Region Midtjyllands megasatsninger kan også skabe muligheder der kan give udviklingspotentialer for maskiner og transportmidler samt stål og jern. På maskiner og transportmidler er anvendelse af brint- og brændselscellebaseret til togdrift fx nævnt i planen for energi og miljø, og her kan der ligge potentialer ikke mindst for Bombardier Transportation Denmark A/S. For stål og jern kan teknologiudviklingsprogrammet under energi og miljø være særligt relevant for virksomheder med højt energiforbrug. 15