To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler



Relaterede dokumenter
Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Danmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Statistik over Nye Lægemidler

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Regionernes udgifter til medicintilskud 4. kvartal 2010

Reagér altid på bivirkninger

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts Dataleverandør og analysefirma

Forekomst af kroniske sygdomme

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Indlæggelsestid og genindlæggelser

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK

Nr. 1 / November Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser

Børn og passiv rygning

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Bedre service og mere sundhed

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Skader som følge af alkoholindtag

Lær at tackle kroniske smerter

6. Børn i sundhedsvæsenet

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Mere medicin for færre penge på apoteket i 2017

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

Indlægsseddel. Information til brugeren

Myter og fakta om de danske apoteker

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Ventetid i psykiatrien Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

FOA-medlemmernes sundhed

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.

PenSam's førtidspensioner2009

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Deltager information

Nøgletal for kræft januar 2013

Merudgifter til voksne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Høje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

HALSBRAND OG SUR MAVE

Hvem bruger astmamedicin?

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Trafikfarlig medicin

Transkript:

Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed er hver ottende indbygger såkaldt polyfarmacipatient. Blandt ældre og blandt personer med de store folkesygdomme er andelen væsentligt højere. To ud af tre ældre, der er ramt af Parkinsons sygdom eller af demenssygdom bruger mere end fem slags medicin. De er dermed særligt udsat for medicinproblemer. De har derfor i særlig grad behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem med god adgang til sundhedsfaglig rådgivning og vejledning og hjælp til at sikre, at medicinen bruges rigtigt. Over 4 millioner danskere bruger receptmedicin i løbet af et år. Op mod 700.000 personer bruger mere end fem forskellige lægemidler på recept. Det svarer til cirka 12 procent af befolkningen og cirka 17 procent af medicinbrugerne. Det er særligt blandt de ældre, at andelen af polyfarmacipatienter er stor. Men der er også mange polyfarmacipatienter blandt patienter, der bruger medicin inden for udvalgte medicingrupper. Nedenfor ses en opgørelse af andelen af polyfarmacipatienter i forhold til antallet af medicinbrugere i en række udvalgte medicingrupper. Polyfarmacipatienter inden for forskellige medicingrupper Medicingrupper for: Samlet antal medicinbrugere, 1000 personer polyfarmacipatienter, 1.000 personer Andel polyfarmacipatienter ift. samtlige brugere af medicin i medicingruppen, pct. Hjerte- og karsygdomme 1.360 554 41 % Psykiske lidelser 686 217 32 % Mavesår 643 283 44 % Svage smerter 514 169 33 % Astma-, allergi- og KOL 447 239 53 % Lidelser i muskler og led 422 264 63 % Diabetes 236 143 61 % Knogleskørhed 94 52 55 % Parkinsons sygdom 30 19 64 % Demens 21 14 68 % Samlet for befolkningen 4.051 678 17 % Note: Polyfarmaci er her defineret som patienter, der har indløst recept på mere end fem forskellige lægemidler (ATC-grupper) inden for et halvt år. Det fremgår, at andelen af polyfarmacipatienter er høj inden for de store folkesygdomsgrupper. Inden for gruppen af medicin mod hjerte- og karsygdomme er der således over en halv million patienter, som bruger mere end fem forskellige lægemidler over en periode på seks måneder. Det svarer til, at 41 procent af alle 1,4 millioner hjerte-karpatienter er polyfarmacipatienter. Blandt diabetespatienter er det 61 procent, der bruger mere end fem forskellige slags receptmedicin. Og blandt patienter, der lider af demens eller Parkinsons sygdom er det to

2 af 5 tredjedele, der er polyfarmacipatienter. Samtidig brug af mange forskellige lægemidler øger risikoen for medicinproblemer. Derfor kan det være relevant at afdække medicinbrugen hos nogle af de patientgrupper, hvor andelen af polyfarmacipatienter er særligt høj. Parkinsonpatienter I Danmark er der ifølge Parkinsonforeningen omkring 7.000 mennesker, der lider af Pa r- kinsons sygdom. I 2013 indløste cirka 30.000 danskere mindst én recept på lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom 1 ifølge tal fra Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Det er kendt, at visse af de lægemidler, som der trækkes lægemiddeldata fra til analysen af parkinsonpatienter, også anvendes til andre lidelser. De anvendte lægemiddelforbrugsdata omfatter således ikke kun patienter, der lider af Parkinsons sygdom. Som eksempel kan nævnes lægemidlet pramipexol (Sifrol) (ATC N04BC05), der også kan anvendes ved lidelsen Restless Legs Syndrome (RLS). Der var i 2013 godt 18.000 personer, der indløste en recept på lægemidlet pramipexol. Der er i denne analyse derfor tale om patienter, der anvender lægemidler, der kan anvendes til Parkinsons sygdom men som også vil kunne anvendes af andre patientgrupper til andre lidelser. Der kan opstå en del bivirkninger ved anvendelse af disse lægemidler rettet mod Parki n- sons sygdom, som f.eks. mundtørhed, depression, psykose og svimmelhed, som nogle patienter vil have brug for at lindre eller behandle med andre lægemidler. Dette kan være medvirkende til, at det samlede antal af anvendte lægemidler er højt. Næsten alle patienter, der anvender lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, anvender også andre lægemidler end disse. Nedenfor er angivet fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i 2013 2. Dette skitserer en patientgruppe med en forholdsvis høj lægemiddelanvendelse. Patienter, der benytter midler mod Parkinsons sygdom, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe 1.405 1.405 5,1% 2-5 grupper 9.315 10.720 34,0% 6-10 grupper 11.158 21.878 40,8% 11-15 grupper 5.480 27.359 20,0% Over 15 grupper 2.594 29.953 9,5% Ca. 95 % af de patienter, der får lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, får således også andre lægemidler på recept. Næsten 2 ud af 3 patienter får mere end 5 lægemidler, og 27 % af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept. Dertil kommer eve n- tuel brug af håndkøbslægemidler. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at få Parkinsons sygdom, hvilket afspejles i nedenstående tabel. Da ældre i forvejen er en sårbar gruppe i forhold til korrekt medici n- anvendelse, er det af stor betydning, at der er en høj grad af patientsikkerhed for de ældre, der udvikler sygdommen eller anvender disse lægemidler mod andre lidelser. 1 ATC-gruppen N04B (dopaminerge stoffer middel mod Parkinsonisme) 2 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra www.medstat.dk.

3 af 5 I nedenstående tabel kan det også ses, at der er lidt flere kvinder end mænd, der anve n- der lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom. Da det er kendt, at der er flere mænd, der oplever at få Parkinsons sygdom end kvinder, må dette formodentligt forklares ved, at nogle af disse lægemidler som tidligere nævnt også kan anvendes til andre lidelser. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod Parkinsons sygdom Kvinde Mand I alt 0-19 år 43 31 74 20-64 år 5.975 4.231 10.206 65-79 år 6.899 6.529 13.428 80 år og ældre 3.740 2.505 6.245 I alt 16.657 13.296 29.953 Kilde: www.medstat.dk Nedenfor er den hyppigst anvendte medicin skitseret for patienter, som anvender medicin mod Parkinsons sygdom. Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod Parkinsons sygdom, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N04B Dopaminerge stoffer Parkinson mv. 236.548 29.953 2 N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter 44.059 10.886 3 B01A Antithrombosemidler Blodpropper 37.104 9.631 4 N06A Antidepressiva Depression 39.560 8.800 5 C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol 23.330 8.540 6 N02A Opioider Stærke smerter 49.798 8.275 7 A02B Midler mod mavesår og gastro-oesoph. reflux Mavesår og -syre 27.703 8.273 8 J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner 12.788 6.884 9 M01A Antiinflamm./antirheum. midler, non-steroid Gigt og smerter 14.208 5.731 10 C07A Beta-blokerende midler, usammensatte Forhøjet blodtryk 17.060 5.213 Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, der anvender lægemidler mod Parkinsons sygdom, er svage smertestillende lægemidler, medicin, der modvirker dannelsen af blodpropper samt antidepressiva. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe. Patienter i medicinsk behandling mod demens Ifølge Alzheimerforeningen er der knap 89.000 mennesker, der lever med en demenssygdom. Omkring 45.000 af disse lider af Alzheimers sygdom. Tal fra Statens Seruminstituts Lægemiddelstatistikkontor viser, at cirka 21.000 danskere i 2013 indløste mindst én recept på lægemidler rettet mod demens 3. Den ATC-gruppe, hvorfra der trækkes data, dækker over den medicinske behandling af demens. Demens kan ikke kureres eller stoppes. Der er dog nogle typer af demens, som for en periode kan lindres med medicin. Da det ikke er alle demenssygdomme, der kan behandles medicinsk, dækker denne analyse kun over patienter i medicinsk behandling 3 ATC-gruppen N06D (midler mod demenssygdomme)

4 af 5 og ikke demenspatienter, som er i øvrig behandling. Der gives således ikke et billede af alle demente, men udelukkende dem, som bliver behandlet medicinsk. Ligesom det gør sig gældende med parkinsonpatienterne, anvender næsten alle de patienter, der anvender lægemidler rettet mod demenssygdom, også andre lægemidler end disse. Fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i 2013 4 er angivet nedenfor. Patienter, der benytter midler mod demens, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, som de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe 678 678 3,3% 2-5 grupper 5.894 6.572 28,4% 6-10 grupper 8.882 15.454 42,8% 11-15 grupper 4.180 19.634 20,1% Over 15 grupper 1.138 20.772 5,5% 97 procent af de patienter, der er i medicinsk behandling mod demens, får således også andre lægemidler på recept. Godt 2 ud af 3 patienter eller 68 procent får mere end fem lægemidler, og 26 procent af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept i 2013. Dertil kommer brug af håndkøbslægemidler, som ikke kan opgøres i statistikken. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at blive ramt af demenssygdomme. Dette fremgår af nedenstående tabel, som viser køns- og aldersfordelingen af patienter, som er i medicinsk behandling med midler mod demens. I nedenstående tabel kan det også ses, at der er markant flere kvinder end mænd, der anvender lægemidler rettet mod demens. Dette stemmer overens med Alzheimerforeningens oplysninger om, at kvinder har større risiko for at få en demenssygdom end mænd. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod demens Kvinde Mand I alt 20-64 år 412 418 830 65-79 år 4.021 3.311 7.332 80 år og ældre 8.643 3.967 12.610 I alt 13.076 7.696 20.772 Kilde: www.medstat.dk De 10 mest brugte lægemidler for patienter, der er i medicinsk behandling mod en demenssygdom, kan ses i tabellen nedenfor. 4 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra www.medstat.dk.

5 af 5 Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod demens, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N06D Midler mod demens Demens 117.142 20.772 2 N06A Antidepressiva Depression 68.279 9.780 3 B01A Antithrombosemidler Blodpropper 53.536 9.285 4 N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter 53.351 8.499 5 C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol 29.016 6.255 6 J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner 10.527 5.649 7 A06A Laksantia Forstoppelse 15.582 5.084 8 A02B Midler mod mavesår og gastro-oesophageal reflux Mavesår og -syre 23.299 4.451 9 N02A Opioider Stærke smerter 24.602 4.035 10 A12B Kalium Kaliummangel 19.340 3.791 Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, som er i medicinsk behandling mod demens, er antidepressiva, lægemidler, der modvirker dannelsen af blodpropper, samt svage smertestillende. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe, som hovedsageligt er at finde i den ældre del af befolkningen. Polyfarmaci skærper kravene til patientsikkerhed, rådgivning og hjælp Ud fra de ovenfor skitserede opgørelser for patienter, der anvender lægemidler rettet mod både Parkinsons sygdom og mod demenssygdom, er det tydeligt, at disse patienter har behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem, når det drejer sig om korrekt og sikker lægemiddelanvendelse. Det er især vigtigt ved problematikker inden for f.eks. i n- teraktioner, substitutioner, tilskudsregler, bivirkninger mm., som kan være vanskelige at holde styr på. Det er således vigtigt, at patienterne og deres pårørende har adgang til god sundhedsfa g- lig rådgivning og vejledning og bistand til at sikre, at lægemidlerne anvendes korrekt, og at der tages hånd om eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. For mange vil en medicingennemgang kunne bidrage til at identificere og løse lægemi d- delrelaterede problemer. Mange vil også kunne have gavn af maskinel dosispakning for at holde styr på de mange forskellige lægemidler, og hvornår de skal tages. Det vil kunne bidrage til mere sikker og effektiv lægemiddelanvendelse for mange af disse polyfarmacipatienter.