Produktion af økologiske æg

Produktion af økologiske æg Forbrugerne efterspørger stadig flere økologiske varer, og for de økologiske ægproducenter har dette betydet en stor fremgang i produktionen indenfor de seneste år. Forbruget af økologiske æg er generelt stigende, som det også kan ses af indvejningerne på ægpakkerierne i Tabel 1. Økologiske høner bevæger sig forholdsvist frit omkring og har adgang til udearealer. De frie forhold øger hønernes velfærd, men hønerne lever med en større risiko for at komme til skade, blive smittet med parasitter og sygdomme eller blive ædt af rovfugle eller ræve end f.eks. burhøner, og dette afspejler sig i ægproducentens dagligdag. Det er en krævende opgave at passe økologiske høner. Ægproducenterne er blevet stadig bedre til at styre management, produktion og dyrevelfærd, hvilket viser sig ved en stigende produktivitet og en faldende dødelighed blandt hønerne, hvilket kan ses i effektivitetskontrollens data i Tabel 2 og Figur 1. Økologisk ægproduktion er en succeshistorie, som nu også synes at appellere til fremtidens landmænd og -kvinder. Regler Den økologiske ægproduktion er dels underlagt regler, der gælder for alle ægproducenter, dels særlige regler for økologer. Det er vigtigt at orientere sig om hvilke regler, der er gældende, evt. via sin konsulent eller dyrlæge. Der er en begrænsning på flokstørrelsen for økologiske høner, der er særlige pladskrav, krav til siddepinde, redeareal, længde af trugplads, antal udgangshuller og størrelsen af disse, areal af hønsegården mv, se også Tabel 3. Alle høneflokke skal testes for aviær influenza og Newcastle disease efter gældende bekendtgørelser. Salmonellahandlingsplanen medfører, at der udtages prøver af opdrættet for salmonella og af hønerne gennem hele produktionsperioden, og alt indkøbt foder skal være varmebehandlet for at undgå salmonella. Tabel 1. Indvejning af æg på danske ægpakkerier i mio. kg. Kilde: Det Danske Fjerkræraads Årsberetning, 2013 2009 2010 2011 2012 2013 Buræg 31,8 34,1 34,6 33,1 34 Skrabeæg 9,9 9,3 9,8 11,3 12,9 Frilandsæg 3,4 3,8 4,4 3,4 3,1 Økologiske æg 7,7 8,3 9,2 10,7 10,9 Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

Tabel 2. Produktionsresultater 2010-13 for frilandshøner. Kilde: Det Danske Fjerkræraads Årsberetning 2013 Figur 1: Produktiviteten hos økologiske høner opgjort i kg æg pr. høne pr. år og i foderforbrug (kg/kg æg). Kilde: Det Danske Fjerkræraads Årsberetning 2013

Tabel 3. Oversigt over nogle forskelle i ægproduktionerne Beriget bur Skrab Fritgående Økologiske Max høner pr m 2 13 9 9 6 Flokstørrelse 8 eller 10 ubegrænset ubegrænset 3000 m 2 udeareal / høne 0 0 4 4 (6)* Høner / m 2 rede 120 120 83 Antal høner / rede 10 7 7 7 Siddepind / høne 15 cm 15 cm 15 cm 18 cm Dagslys nej nej ja ja Økologisk foder nej nej nej ja Grovfoder nej nej nej ja Racer og genetik De høner, der anvendes til kommerciel ægproduktion, er hybrider, der er udviklet med de oprindelige racer Hvid Italiener og Rhode Island Red som de dominerende for henholdsvis hvide og brune høner. Der findes i dag kun 2-3 store avlsselskaber, der dækker hele verdens forsyning af genetisk materiale til intensiv fjerkræproduktion. Bag disse ligger mange års selektionsarbejde med omhyggelig udvælgelse fra elitedyr over olde- og bedsteforældre til forældredyr, alle i linjer af hane- og høneafstamning. De bedst egnede hane- og hønelinjer krydses for at opnå holdbare, højtydende dyr. De hønetyper, der egner sig til æglægning, egner sig ikke til kødproduktion, idet de er mindre og vokser langsommere. De to egenskaber æg og kød er negativt korrelerede, så man kan ikke få en hurtigt voksende høne med en meget høj ægproduktion. Hvis man vil producere æg fra de oprindelige racehøns, kan det kun blive i mindre skala, da der ikke er større flokke af forældredyr til rådighed, som opfylder kravene til kommerciel rugeægsproduktion. Der er mange regler for fjerkræproduktionen, bl.a. salmonellakontrol, som sætter begrænsninger for markedsføring af produkter af ikke-kommercielt opdrættet fjerkræ. Ægproduktionen Når hønnikerne er 16-18 uger gamle, sættes de ind i en rengjort produktionsstald. I forbindelse med flytningen vaccineres dyrene med injektionsvaccine mod flere forskellige sygdomme. Hønnikerne skal lære at bruge den nye stald og at komme op på etagerne - især for at finde vand og foder og for at finde og vænne sig til rederne, så man undgår gulvæg. I starten bør man sætte alle høner op fra gulvet, når mørkeperioden starter, og de går til ro. Staldsystemer Der skal være naturligt lys i det økologiske æglæggerhus, og hønerne skal have adgang til et skrabeareal, hvor de kan støvbade. Der findes flere typer af staldanlæg, men kun to principielt forskellige måder at indrette æglæggerhuset på kummer eller etageanlæg. I kummeanlæg er reder, foder og vand anbragt over en gødningskumme. De jern- eller plastiktremmer over gødningskummen, som hønerne går på, kaldes slat.

Gødning falder igennem slattet og opsamles i løbet af hele produktionsperioden. Når huset tømmes, køres gødningen ud af huset til gødningslager eller direkte på marken. I etageanlæg er reder, foder og vand anbragt i et metalstillads, hvor gødning, der afsættes oppe i anlægget, opsamles på gødningsbånd i begge etager. Gødningen på båndene fjernes fra stalden to eller tre gange om ugen. På denne måde nedsættes ammoniakfordampningen i stalden til fordel for både høner, staldpersonale og miljø. I begge typer af stalde kan der være et verandaområde, dvs. et overdækket område med fast gulv, hvor hønerne får tildelt grovfoder. I verandaen er der udgangshuller til hønsegården. Hønsegården er ofte beplantet med pil, poppel, frugtbuske eller frugttræer, dels for at trække hønerne ud på arealet, dels for at udnytte det ret store areal bedst muligt. Figur 3. Etageanlæg med unge, hvide høner Figur 2. Anlæg med gødningskumme og reder i to etager, rengjort.

Figur 4. Hvide høner i veranda Figur 5. Hvide høner på udeareal med popler Fodring Det er blevet meget tydeligt især i den økologiske ægproduktion, hvor afgørende det er at fodre hønerne korrekt. En periode med utilstrækkeligt foder kan medføre problemer i hele produktionsperioden. Avlsselskaberne har udarbejdet anbefalinger til fodersammensætning for netop deres høner. Hvis man i videst muligt omfang benytter disse anbefalinger for sammensætning af foderet, har man de bedste betingelser for at opnå de produktionsresultater, som avlsselskabet stiller i udsigt. Man kan vælge at lade et foderstoffirma sammensætte foderet og fodre med de anbefalede faser, som er baseret på hønernes alder, foderoptagelse og ægvægt, eller man kan vælge at bruge en stor del foder af egen avl og kun indkøbe de foderemner til blandingen, som man ikke selv kan producere. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at føre nøje registreringer over hønernes vand- og foderoptagelse, ægproduktion, ægvægt og også gerne kropsvægt for at kunne justere foderet efter hønernes aktuelle behov. Det tager hønen ca. 25 timer at producere et æg. I de sidste ca. 5 timer produceres skallen, og hertil har hønen brug for kalk. Derfor anbefales det at give tilskud af kalkskaller i foderet sidst på dagen, så hønen får fyldt sine kalkdepoter op inden den 8 timer lange mørkeperiode, hvor den producerer æggeskallen. Ægindsamling Æggene indsamles om formiddagen, pakkes og sættes på køl, hvorfra de typisk afhentes 2-3 gange om ugen af ægpakkeriets kølebil. Afsætning af æg De fleste større ægproducenter afsætter deres æg til et stort ægpakkeri. Nogle har dog etableret eget pakkeri og står selv for markedsføring og afsætning af æggene. På pakkeriet mærkes æggene med en kode, der Grovfoder har varierende værdi, og dette skal tages i betragtning, når man sammensætter sit foder.

starter med et tal for produktionstypen: 0=økologisk, 1=friland, 2=skrab, 3=beriget bur Fra helt små flokke sælges æg ofte udelukkende ved ejendommen som stalddørssalg direkte til forbrugerne, og i disse tilfælde er kravene til salmonellakontrol anderledes end for de bedrifter, der leverer over pakkeri. Afsætning af udsætterhøner Efter en produktionsperiode på 45-50 uger falder ægproduktionen, og hønerne sættes ud. Økologiske høner bliver som de fleste andre udsætterhøner aflivet og destrueret, og en del af dem anvendes i minkfoder. Figur 6. Ægpakning Opdræt af hønniker De daggamle kyllinger, der leveres af rugeriet, indsættes i et opvarmet opdrætshus, hvor de lever, til de er 16-18 uger gamle. I mange tilfælde opdrættes kyllingerne på en anden ejendom end dér, hvor ægproduktionen foregår, bl.a. for at mindske risiko for smitteoverførsel. Det er vigtigt at kyllingerne opdrættes i et produktionssystem, der ligner det, de senere skal tilbringe produktionsperioden i, så de kommer nemmest muligt igennem flytningen og hurtigt føler sig trygge og veltilpasse i det nye anlæg. De unge hønniker er følsomme, for de vokser stadig, samtidig med at de skal starte processen med ægproduktion. Management Alle, der besøger kyllingehuset, skal vaske hænder, skifte fodtøj og tage overtrækstøj på. Inden de daggamle kyllinger ankommer, skal stalden gøres ren og desinficeres. Alle dele adskilles mest muligt og lægges i blød, inden de vaskes i sæbevand, skylles og desinficeres ved dypning i desinfektionsmiddel. Når det rene inventar er samlet, desinficeres hele huset og inventaret igen med højtryksrenser på lavt tryk. Huset opvarmes herefter til 32 o C. Der lægges strøelse ind i god tid, inden kyllingerne kommer, så alt er opvarmet. Lyset efterses, så alle lamper virker og kan dæmpes. Ventilationen efterses den skal køre på lavt niveau, for at der ikke opstår iltmangel. De rengjorte vandstrenge skylles igennem lige inden indsætning. Ved opdræt på gulv rulles papirbaner ud langs vanderne, og foder lægges på papiret, så man kan sætte kyllingerne af, hvor der er foder, og tæt ved vanderne. I etageanlæg skal man sikre, at bunden er dækket af fintmasket net ved indsætningen. Foderrenderne skal være fyldt op med startfoder af passende fin struktur. Kyllingerne skal overvåges med daglige registreringer af forbruget af vand og foder, vægt, dødelighed mv. Avlsselskabet udgiver et normskema for kyllingens forventede udvikling, som man med fordel kan anvende som manual for at sikre, at kyllingerne følger standardnormerne. På den måde kan man gribe ind i god tid, hvis der ses afvigelser. Der vil også være et anbefalet lysprogram i

avlsselskabets normskema, som man bør indrette sit lysprogram efter. Høns er udprægede vanedyr, så det er meget vigtigt at overholde de daglige rutiner på samme tidspunkt hver dag i hele kyllingens / hønens levetid. Figur 7. Daggamle kyllinger på gulv. De første dage er det meget varmt at arbejde i kyllingehuset Figur 8. Etageanlæg til opdræt, rengjort Sundhed og velfærd Der anvendes flere vacciner i fjerkræproduktionen, og allerede første dag bliver kyllingerne vaccineret på rugeriet med injektionsvaccine. Fjerkrædyrlægen kan udarbejde en vaccinationsplan for flokken, som er tilpasset de aktuelle sygdomstrusler. Levende vacciner gives som spray eller i drikkevandet, og ved flytning til ægproduktionshus gives injektionsvaccine. Tabel 4. Eksempel på vaccinationsprogram for opdrætskyllinger Alder Vaccine Daggamle Hønselammelse, Gumboro disease, Infektiøs bronchitis 1. uge Coccidiose 2. uge Infektiøs bronchitis 3. uge Newcastle disease 7. uge Infektiøs bronchitis 9. uge Newcastle disease 12. uge Infektiøs bronchitis 13. uge Aviær encephalomyelitis Ved flytning Newcastle disease, infektiøs bronchitis, Egg-drop-syndrom

Særlige udfordringer hos økologiske høns Der kan være udfordringer i at bevare god velfærd i den økologiske høneflok. Fjerpilning Fjerpilning og kannibalisme skal forebygges fra første dag, for en kylling, der piller fjer, er svær at kontrollere, og fjerpilning kan i værste fald udvikle sig til kannibalisme. Det kan anbefales at sætte sig ind i brugen af Fjerpilningsnøglen, som kan findes online her. Klumpninger Klumpninger, hvor hønerne flokkes tæt og kvæler de, der kommer nederst, kan opstå på alle tidspunkter. Pas på lys og skygge, sørg for, at alle daglige rutiner overholdes til tiden, og del risikable områder op med net eller æggekurve, så dyrene ikke så nemt bliver kvalt. Virus hønselammelse (Marek s disease), Newcastle disease, infektiøs bronchtis, Gumboro disease, aviær encephalomyelitis, chicken anemia (blåvingesyge), aviær influenza, Egg-drop syndrom Bakterier E coli, Pasteurella, rødsygebakterier Mycoplasmer Af hensyn til tilbageholdelsestiderne er der begrænset mulighed for at behandle æglæggende høner med antibiotika. Det gælder om at forebygge ved at opretholde smittebeskyttelse, hensigtsmæssige daglige rutiner og følge de anbefalede vaccinationsprogrammer. I henhold til dyreværnsloven skal besætningen have mindst et årligt dyrlægebesøg. Samtidig kan man få rådgivning og opdatering om vaccinationer, smittebeskyttelse, parasitkontrol mv. Parasitter Parasitter bør overvåges løbende, så behandling kan igangsættes tidligt, hvis det bliver nødvendigt: Orm spolorm, trådorm, blindtarmsorm Blodmider Coccidier Sygdomme Sygdomsudbrud og/eller drop i ægproduktionen kan være forårsaget af én eller flere agenter:

Økologisk fjerkræproduktion I den økologiske fjerkræproduktion lever både høns og kyllinger i hønsehuse med frisk luft, dagslys og strøelse, hvor de kan støvbade. Dyrene har året rundt adgang til udearealer med vegetation, hvor de kan søge efter føde i jorden, hvilket er en vigtig del af deres naturlige adfærd. Økologisk fjerkræ skal have meget plads, både inde og ude. Der er særlige arealkrav og regler for flokstørrelse, der afhænger af, hvilken type produktion, der er tale om. I modsætning til pattedyr er det tilladt at indsætte ikkeøkologiske fjerkræ til både kød- og ægproduktion. Dyrene skal dog være under 3 dage gamle, når de bliver indsat i det økologiske produktionssystem. Æglæggende høner I den økologiske hønsestald må der maksimalt være 6 æglæggende høner per m 2. I frilands- og skrabeægsproduktionen må der være 9 høner, mens der i burægsproduktionen må være 13 høner per m 2. Den økologiske høne skal desuden have adgang til mindst 4 m 2 udeareal per høne. De økologiske høner holdes i flokke á max. 3000 dyr, og det betyder, at landmanden skal indhegne mindst 12.000 m 2 hønsegård pr. flok. En gennemsnitlig økologisk ægproducent har ca. 12.000 høner, der lever i flokke i separate staldafsnit på den samme bedrift. betyder, at der maksimalt må være 10 kyllinger eller 21 kg per m 2. Derudover skal hver kylling have adgang til 4 m 2 beplantet udeareal. Det svarer i størrelse til cirka tre fodboldbaner til 4800 kyllinger. 4800 kyllinger er det maksimale antal dyr, der må være i en flok økologiske slagtekyllinger. I den økologiske produktion er der krav om, at der skal anvendes langsomt-voksende fjerkræracer. En dansk økologisk kylling må derfor maksimalt vokse i gennemsnit 35 g om dagen. Det betyder, at kyllingen er mindst 63 dage om at opnå en slagtevægt på 2200 gram, der giver en salgsklar kylling på ca. 1500gram. En konventionel kylling har typisk nået den ønskede vægt efter 35-38 dage. Dyrenes adgang til og bevægelse på udearealer og den langsommere tilvækst giver den økologiske kylling en anden struktur end den konventionelle kylling. Det spiller også en Slagtekyllinger I den økologiske kyllingestald må der højest være halvt så mange kyllinger som i en konventionel stald. Det Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

rolle for det færdige produkt, at de økologiske kyllinger på slagteriet ikke tilsættes vand, salt, sukker mm., inden de når supermarkedets køledisk. Under åben himmel Ligesom andre økologiske dyr skal hønsene have mulighed for at komme ud året rundt. I hønsegården skal der være vegetation, der gør arealet attraktivt for dyrene, og som samtidig opsamler de næringsstoffer, som hønsene gøder. Hvis ikke vegetationen kan beskytte mod rovdyr, skal der være andre beskyttelsesmuligheder, for rovdyr er en betydelig udfordring for udegående fjerkræ. En gang om året skal dyrene over i en ny hønsegård, mens det gamle areal hviler sig. Det sker for at sanere jorden og dermed forebygge angreb af parasitter, og for at vegetationen kan komme sig, efter hønsene har rodet i den. Fjerkræ i frugtplantager Når man holder fjerkræ som især høner - men også kyllinger, gæs og ænder - i frugtplantager, har både dyr og planter gavn af hinanden. Frugttræerne giver læ og skygge til hønerne og giver dem beskyttelse mod rovfugle. Når det er sæson, er der masser af nedfaldsfrugt, som hønerne kan æde. Til gengæld gøder hønerne træerne, æder skadelige insekter og holder plantagen fri for ukrudt. Frugttræernes optagelse af næringsstoffer reducerer endvidere en eventuel udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Staldforhold og hønernes velfærd Økologiske høns lever under forhold, der gør det muligt for dem at udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig blandt andet i kravene til hønsehusenes indretning. I hønsehuset skal hønerne have siddepinde og reder, og der skal være naturligt dagslys og en natlig hvileperiode på mindst 8 timer med mørke og ro. På gulvet skal en tredjedel af arealet være dækket med strøelse som halm eller sand. Strøelsen giver hønerne mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes naturlige adfærd. I den danske økologiske ægproduktion er det meget almindeligt, at hønerne holdes i såkaldte etagesystemer, hvor hønerne har deres redekasser og kan bevæge sig mellem gode for hønernes velfærd, da de tilbyder forskellige miljøer og giver gode udfoldelsesmuligheder - også for de høner, der er nederst i hierarkiet. Velfærden i en fjerkræbesætning vurderes ud fra en række kriterier, herunder dødelighed, fjerpilning og kannibalisme. De økologiske høner må ikke næbtrimmes, og derfor skal der gøres særlige indsatser for at undgå, at hønerne piller fjerene af hinanden. Her er netop staldsystemet en af flere afgørende parametre, ligesom det er vigtigt, at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament. forskellige etager. Etagesystemerne vurderes at være Figur 1. Et ældre etagesystem til økologiske hønsehold. Fra stalden har hønsene udgang til en veranda, hvor fra de kan komme ud i hønsegården.

Mobile hønsehuse Mobile hønsehuse er en ny måde at holde høns på i Danmark. Huset kan flyttes rundt mellem markerne, er isoleret og i to etager. I underetagen er der grus, flis og sand til badning, mens der på 1. sal er pinde, som hønerne kan sove på. Hønsehuset er udviklet af et tysk firma, der markedsfører det under navnet Hühner Mobil. Foder Økologiske høns får foder, der er økologisk dyrket. Fem pct. af foderet må være ikke-økologisk, men der er planer om at overgå til 100 pct. økologisk fodring indenfor de kommende år. Foderet må ikke indeholde eller være fremstillet ved hjælp af GMO. Høns og kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde. En økologisk høne optager ca. 45 kg foder i æglægningsperioden, men æder desuden en del grovfoder som f.eks. græs, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder er en vigtig del af den daglige foderration til økologiske høns. Det er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Endvidere er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede. Æggenes skalfarve afhænger af, om æggene er lagt af brune eller hvide høner. Der arbejdes hele tiden på at udvikle nye høneafstamninger, men i øjeblikket er der i den danske produktion en overvægt at hvide høner. Æggeblommens farve er derimod afhængig af hønernes foder. Især bidrager græs, ensilage, gulerødder og majs til blommens gule farve. Danmark har en betydelig produktion af økologiske æg. Markedsandelen for økologiske æg i detailhandlen er i 2014 på 27 pct. Med andre ord er mere end en fjerdedel af de æg, danskerne putter i indkøbskurven, økologiske. Markedet for økologiske slagtekyllinger er indtil videre ikke særlig stort. Produktionen udgør under 1 pct. af den samlede kyllingeproduktion i Danmark. Der mærkes dog en stigende interesse og efterspørgsel efter økologiske kyllinger, på både det danske og det internationale marked. Ægpakkerier og kyllingeslagterier efterspørger flere leverandører (foråret 2015). Medicinering Ligesom for alle andre økologiske husdyr er det ikke tilladt at give en økologisk fjerkræbesætning veterinære lægemidler forebyggende. Man må dog gerne vaccinere dyrene. Hvis en økologisk høne bliver syg og Markedet for økologiske æg i Danmark

skal have antibiotika eller andre veterinære lægemidler, må hønen og dens æg ikke sælges som økologiske, før der er gået dobbelt så lang tid som den fastsatte tilbageholdelsestid for præparatet. genomlagt. Genomlægningstiden for æglæggende høner er 6 uger - dvs. at der skal gå 6 uger, før både hønen og dens æg kan sælges som økologiske igen. For slagtefjerkræ er genomlægningstiden 10 uger. Fjerkræ, der er behandlet med fx antibiotika mere end én gang, må ikke sælges som økologiske, før de er blevet Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Den nyeste udgave kan findes her. Landbrug & Fødevarer, Økologiens ØBC, 2014 Landbrugsinfo.dk, Regler om økologisk fjerkræhold, 2015

Økologisk kvæg- og mælkeproduktion Den økologiske mælkeproduktion lægger beslag på en stor del af det økologiske landbrugsareal og den økologiske produktion. Selvom der er klare forskelle på økologiregler og regler for konventionel mælkeproduktion, så er det et af de områder, hvor der kræves færrest ændringer på bedriften for at kunne lægge om til økologi. Køer på græs Økologiske køer skal på græs om sommeren, så de kan udøve deres naturlige adfærd som drøvtyggere. Kvæg er oplagte i forhold til økologiske sædskifter, da de kan udnytte meget af det græs, der indgår i det fornuftige økologiske sædskifte. muligt at få køerne hjem til malkning og ud igen, samtidig med at de skal have adgang til at æde en masse frisk græs. Græsmarkerne er særligt vigtige på kvægbedrifterne, for de økologiske køer skal i perioden fra den 15. april til den 1. november være på græs mindst 6 timer dagligt, når vejrforholdene tillader det. Her får de frisk luft og motion, samtidig med at de har adgang til alt det græs, de kan æde. Endvidere skal dyrene have adgang til drikkevand på marken. Kløver er krumtappen i det økologiske sædskifte. Kløvergræs er ikke kun godt for jordens beholdning af kvælstof, det er også det vigtigste foder for køerne. Derfor har den økologiske landmand mange kløvermarker i sit sædskifte. Jo større mælkekvægsbesætningerne bliver, desto større krav stiller det til græsningsarealernes størrelse og beliggenhed i forhold til gården. Det skal være praktisk Figur 1. Økologiske køer skal på græs I sommerhalvåret. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

Tabel 1. Arealkrav for økologisk kvæg. Indendørs areal (det nettoareal, som dyrene altid skal have til rådighed - hvile og opholdsareal) Fast gulv (den andel af arealet indendørs, der som minimum skal være fast gulv) Udendørs areal (løbegård, ikke græsarealer)* Levende vægt (kg) m 2 /dyr m 2 /dyr m 2 /dyr Malkekøer - 6,0 3,00 - Avlstyre - 10,0 5,00 - Opdræt, kvier og handyr Indtil 100 kg 1,5 0,75-100 til 200 kg 2,5 1,25-200 til 350 kg 4,0 2,00 3,00 Over 350 kg 5,0, dog mindst 1,0 m 2 /100 kg 2,50, dog mindst 0,50 m 2 /100 kg 3,70, dog mindst 0,75 m 2 /100 kg * Kravet om udendørs løbegård gælder ikke kvæg, der kommer på græs i græsningssæsonen og går i løsdrift om vinteren. Staldforhold og foder I vinterperioden går de fleste økologiske køer frit omkring i store løsdriftsstalde. Det er vigtigt, at staldene er indrettet, så de understøtter køernes naturlige adfærd. I staldene er der masser af lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig i halm eller anden strøelse. Der skal som minimum være seks m 2 pr malkeko, og hver ko skal kunne lægge sig i sin egen sengebås. liv. Kalvene skal desuden have tilfredsstillet deres suttebehov i de første to måneder. Det kan opfyldes ved, at kalvene bliver opstaldet sammen med ammetanter (køer, der ikke længere indgår i mælkeproduktionen). Suttebehovet kan også blive tilfredsstillet ved brug af narresutter, pattespande eller patteautomater. De fleste økologiske køer afhornes lige som i den øvrige produktion. Dette gøres dels for at forhindre, at køerne stanger hinanden i løsdriftsstaldene og dels for at give arbejdssikkerhed for landmanden. Økologiske køers foder skal være 100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet hentes fra bedriftens egne græsarealer. Grovfoder skal udgøre mindst 60 pct. Foderet må under ingen omstændigheder bestå af eller være fremstillet ved brug af GMO. Kalve Økologiske kalve skal have opfyldt deres naturlige behov så godt som muligt. Det betyder blandt andet, at kalvene skal gå sammen med koen i mindst et døgn efter fødslen, og at de skal have mælk i de første 3 måneder af deres Figur 2. Sengebåse i økologisk kvægstald. Der skal være en sengebås pr. dyr.

Medicinering Som med alle andre økologiske dyr er der strenge regler for brugen af medicin til økologisk kvæg. En malkeko må højest blive behandlet med veterinære lægemidler tre gange indenfor et år. Får den medicin fjerde gang, skal den genomlægges. Mælken fra koen må sælges som økologisk efter en genomlægningsperiode på 6 måneder, men dyret må først slagtes og sælges som økologisk kød efter 1 år. Økonomien i økologisk mælkeproduktion Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter har gennem mange år ligget højere end for konventionelle mælkebedrifter (Figur 4). Den økologiske mælkeproducent, der leverer til mejerier med både konventionel og økologisk mælk, bliver afregnet efter afregningsprisen på Figur 3. For at tilfredsstille kalvenes naturlige ammebehov, kan landmanden benytte sig af forskellige aggregater, som f.eks. Narresutter og pattespande. Kalvene kan også blive sat sammen med en ammetante. konventionel mælk samt med et øko-tillæg, der udgør 69,9 øre/kg mælk (juni 2015). Figur 4. Data fra ca. 250 økologiske og ca. 1.860 konventionelle regnskaber i perioden 2008 til 2014. Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES. Note: 2014-tal er foreløbige regnskabstal samt ikke vægtede data, da endelig regnskabstal ikke forelægger endnu. Data fra 2009 til 2013 er vægtede data.

Mælken driver værket Økologisk mælkeproduktion har været og er en stor driver for den økologiske udvikling i Danmark både inden for produktion, forbrug og eksport. Økologiske mejeriprodukter står i dag for omkring en tredjedel af det samlede økologisalg i detailhandlen og over halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Godt en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark i dag, er økologisk. Derudover er verdens største økologiske mejeri - Arla Foods - dansk. Selv om den økologiske mælkeproduktion har været jævnt stigende, har erhvervets strukturudvikling bevirket, at det i dag er færre landmænd, der står for en større produktion af økomælk end nogensinde før. Der er i dag ca. 400 økologiske mælkeproducenter i Danmark, og hver landmand producerer i gennemsnit 1,2 mio. kg mælk om året på sin bedrift. Det er dobbelt så meget som for 10 år siden. En økologisk ko giver cirka 8000 kg mælk om året, mens en konventionel ko giver knap 9000 kg mælk. Figur 5. Økologisk Hereford ko med kalv. Økologisk kødkvæg For økologisk kødkvæg gælder samme regler som for malkekøer. Der produceres økologisk kødkvæg af mange forskellige racer, med hver deres kvaliteter. Racerne Galloway, Dexter, Hereford og Angus er blandt de mange forskellige kødkvægsracer, der anvendes i økologien. Kødet herfra sælges ofte gennem lokale slagtere eller fra gårdbutikker, mens en stor del af det økologiske hakkede oksekød, der sælges i supermarkederne, stammer fra slagtede dyr fra mælkeproduktionen. Økologisk oksekød udgør omkring seks pct. af danskernes oksekødsforbrug. Økologisk hakket oksekød udgør langt hovedparten af danskernes forbrug af økologisk kød. Kilder: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion: http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/oekologi/jordbrugsbedrifter/vejledning-om-oekologiskjordbrugsproduktion/#c5462 Landbrug & Fødevarer: Økologiens ØBC, 2014 Landbrugsinfo.dk, Regler om økologisk kvæghold, 2015

Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser svinenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Søer og smågrise En dansk økologisk so farer i en hytte i en farefold på friland. Op til faring bygger soen en rede af halm i hytten. Den første uge holder landmanden smågrisene i hytten. Derefter bliver de lukket ud og går sammen med soen på marken. I deres første leveuger lever smågrisene dels af somælk, samtidig med at de langsomt vænnes til almindeligt foder og har mulighed for at rode i jorden efter føde som rødder og orme. Det er med til at styrke deres immunforsvar og gør det lettere for smågrisene at blive vænnet fra soen. Om sommeren skal grisene kunne søle sig i vand og mudder, som virker afkølende og beskytter dem mod solens stråler. Det er alt sammen en del af grisens naturlige adfærd. udviklet til den konventionelle produktionsform. De økologiske svineproducenter har fokus på, at mere robuste racer vil kunne bidrage til mindre kuld, der alt andet lige vil give samme antal fravænnede grise. Endvidere forventes det, at alternative avlsmaterialer kan bidrage til synlige og smagsmæssige forskelle mellem økologisk og konventionelt svinekød. En økologisk so får i gennemsnit to kuld unger om året med 12-14 grise pr. gang. Der er i den økologiske produktion også udfordringer med smågrisedødelighed. Enten fordi soen kommer til at lægge sig på dem, eller fordi de bliver taget af rovdyr som f.eks. ræve eller rovfugle. Derfor arbejdes der til stadighed på at udvikle hytter og indhegninger, der kan beskytte smågrisene endnu bedre, ligesom man arbejder på at udvikle mere robuste racer, der passer bedre til den økologiske produktionsform. I dag anvendes primært racer, som er Figur 1. Økologisk so med smågrise i farehytte. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

I Danmark må smågrisene tidligst vænnes fra soen, når de er 7 uger gamle. Herefter vælger de fleste økologiske svineproducenter at sætte dem på stald, hvor de går i løsdrift og har fri adgang til udearealer. Enkelte producenter har dem gående udenfor hele livet eller sætter dem først på stald, når de er ældre end 7 uger. Figur 2 og 3. Soen farer i en hytte i en farefold. Hver farefold er på cirka 1.300 m 2.

Slagtesvin Økologiske slagtesvin holdes oftest i stalde. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og lige så meget grovfoder, som de kan æde. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. Slagtesvinene er altid i flok og skal have mindst 1,3 m 2 indendørsareal pr. gris og mindst 1 m 2 udeareal, når de når slagtealderen. Det er ca. 3½ gang så meget plads, som et konventionelt slagtesvin har. Grisene slagtes, når de er ca. 6 måneder gamle og vejer omkring 100 kg. Kødprocenten på grisen, der leveres til slagteriet, skal helst være lige omkring 60 pct., både for økologiske og konventionelle svin. Figur 4. Økologiske slagtesvin holdes ofte i stalde, hvor de får masser af halm at rode i. Fodring Økologiske grise skal som udgangspunkt fodres med økologisk foder, eget omlægningsfoder eller foder fra egne 1. års omlægningsmarker. Mindst 95 % af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde GMO. Der er planer om, at grisene indenfor de næste par år skal fodres med 100 % økologisk foder, som det er tilfældet med økologisk kvæg. Grisene skal desuden have fri adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Andelen af grovfoder er med til at sikre, at grisene ikke får mavesygdomme, og samtidig giver det øget beskæftigelse til grisene, da det tager tid at tygge sig igennem foderet. Figur 5. Fra staldene har slagtesvinene fri adgang til udearealer. Ingen halekupering I den konventionelle svineproduktion er det ikke unormalt at kupere grisenes haler for at undgå halebid. I den økologiske svineproduktion er det forbudt at klippe haler og slibe tænder på grisene rutinemæssigt. For Figur 6. Økologiske grise halekuperes ikke og har derfor mulighed for at få krølle på halen.

at undgå halebid skal grisene derfor have god plads og forhold, der holder dem godt beskæftigede, som f.eks. rodemateriale i form af rigeligt med halm eller andre naturmaterialer. Behandling af syge dyr Der er meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Før en økologisk gris behandles med antibiotika eller anden medicin, skal den tilses af en dyrlæge. Forbruget af antibiotika er væsentlig lavere i den økologiske svineproduktion end i den konventionelle produktion. Når det gælder fravænningsgrise, er forbruget 20 gange lavere (Tabel 1). Hvis en økologisk gris er blevet behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før den må afleveres til slagteriet, end hvis den kom fra en konventionel besætning. Et økologisk slagtesvin må kun blive behandlet med antibiotika én gang. Hvis den bliver syg og skal behandles anden gang, kan den ikke sælges som økologisk, før den er blevet genomlagt. Økologiske søer og orner må maksimalt blive behandlet med antibiotika 3 gange indenfor et år. Genomlægnings-perioden for alle økologiske grise varer 6 måneder. Økonomien i økologisk svinehold Efterspørgslen efter økologisk svinekød er steget markant både i Danmark og i resten af Europa gennem en årrække. I 2014 udgjorde markedsandelen for økologisk svinekød knap 3 pct. i Danmark. Friland, som er Danmarks største slagteri for økologiske grise, forventer en vækst i salget af økologisk svinekød i årene fremover og vurderer, at de får brug for 15 pct. flere dyr per 100 % økologisk foder hvor skal proteinet komme fra? I den konventionelle svineproduktion tilsætter man syntetiske aminosyrer for at få den helt optimale sammensætning af aminosyrer i grisenes foder. Dette er imidlertid ikke tilladt ved økologisk svineproduktion. I dag bliver en stor del af proteinbehovet til økologiske svin i stedet dækket af importerede råvarer som økologisk soja og konventionelle solsikkekager. I fremtiden skal økologiske grise fodres med 100 pct. økologisk foder. For at dække dyrenes behov for essentielle aminosyrer kan det blive nødvendigt at øge tildelingen af protein i foderet, hvis ikke der kommer alternative løsninger. Der er desuden et ønske om at basere fodringen alene på danske råvarer frem for importerede råvarer, hvilket forhindrer brugen af fodermidler som importeret økologisk soja, der har en attraktiv sammensætning af aminosyrer. Der vil derfor indenfor de kommende år være et stort behov for danske økologiske proteinafgrøder som hestebønne, ært, lupin og raps. Der er dog ulemper ved de danske råvarer, idet det bliver nødvendigt at overforsyne svinene med protein, for at de vigtige aminosyrer er til stede i tilstrækkelig mængde. Overforsyning med protein betyder en belastning af dyrenes fordøjelsessystem, da de skal udskille det kvælstof, de ikke kan udnytte. Der forskes intensivt i, hvordan man kan sikre proteinforsyningen til økologiske svin i fremtiden gennem optimeret dyrkning og bearbejdning af afgrøderne og gennem afprøvning af sorternes egnethed som proteinkilde. Læs mere her: www.seges.dk/projekter/okoprotein

Tabel 1. Antibiotikaforbruget i økologiske og konventionelle svinebesætninger i 2013. Kilde: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/spm/495/svar/1156714/1401964.pdf. Svar fra fødevareminister Dan Jørgensen, 2014 til Per Clausen, Enhedslisten Antal økologiske slagtninger 180 160 140 120 100 80 60 40 1000 slagtninger 38 54 78 80 70 77 88 98 108 124 143 164 Slatget Prognose 20 - Figur 7. Udviklingen i antallet af økologiske slagtninger hos Friland. De blå søjler angiver den forventede udvikling i de kommende år. Kilde: Friland

år frem til 2018 (Figur 7). Derfor efterlyser Friland flere økologiske svineproducenter. Prisen på økologisk svinekød følger noteringen for svinekød i Danmark, hvortil der lægges et øko-tillæg på godt 20 kr./kg (juni 2015). Dilemmaer i den økologiske svine-produktion Der er to områder, hvor landmanden er nødt til at gå på kompromis med naturligheden i den økologiske svineproduktion. Det sker i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer. Af hensyn til miljøet er det tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man, for at søerne ikke skal endevende græsmarkerne helt og dermed er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet. Det er tilladt at kastrere økologiske hangrise. Det sker, når grisene er et par dage gamle, for at fjerne den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i cirka 10 pct. af hangrisene. Selvom grisene smertelindres i forbindelse med kastrationen, er det et uønsket indgreb, og der arbejdes i hele svineerhvervet på at finde alternative løsninger. Disse problemstillinger stiller den økologiske svineproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og hensyn til miljø, økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side. ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs, Kilder: Svinehåndbog: https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/svin/sider/svinehåndbog.aspx Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion: http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/oekologi/jordbrugsbedrifter/vejledning-om-oekologiskjordbrugsproduktion/#c5462 Landbrugsinfo.dk: Regler om økologisk svinehold, 2015

Arbejdsmiljø i nye hyttedesigns Nye hyttetyper forbedrer arbejdsmiljøet omkring grisene. Af Tove Serup og Heidi Mai-Lis Andersen, Videncentret for Landbrug, Økologi Som en del af projekt MerFriGris er der blevet udviklet to nye hyttetyper Poca hytten til en enkelt so, og P. Hald hytten til fire søer. De nye hyttetyper skal være med til at indfri projektets overordnede formål omkring at øge antallet af fravænnede grise pr. årsso og reducere dødeligheden i dieperioden. Selvom de endelige produktionsdata fra hytterne først er klar i efteråret 2014, er det allerede nu muligt at sige noget om de positive effekter, som de nye hytter giver til arbejdsmiljøet. Arbejdshøjde Fælles for de to hyttetyper er, at de er højere end de hytter, der kendes normalt. Det betyder ikke kun, at mandskabet kan stå oprejst inde i hytten, men også at det giver plads til en dør, man kan gå oprejst ind ad. Man skal derfor ikke kravle ind/ud, og man bestemmer selv arbejdsstillingen inde i hytten. Testværterne fortæller, at det er en stor fordel. Sikkerhed og klima Poca-hytten er monteret med to døre. Den ekstra dør (2-delt) fungerer både som flugtvej og som ekstra ventilationsog inspektionslem. Flugtvejen er med til at sikre arbejdssikkerheden og trygheden. Ventilationsmuligheden bidrager til et attraktivt klima i hytten. Der er monteret en ventilationslem med drivhus-styring. Reguleringen sker dermed automatisk, hvilket sparer den ansvarlige for en manuel reguleringsrunde. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler

Flere producenter har efterlyst hytter med tilhørende udendørs skyggeforanstaltning. Det ønske kan vi ikke nå at indfri i dette projekt. Hytterne, som er velisolerede og -ventilerede, er givetvis bedre end de eksisterende, men der er fortsat plads til individuel kreativitet vedrørende udvikling af skyggeforanstaltning, f.eks. beplantning, plader, camouflagenet med mere. Effekten af varmeforsyning med gas testes i begge hyttetyper. Formålet med placering af varme i hytterne er at få grisene til at ligge under varmeenheden, og hermed mindske risikoen for at soen lægger sig på dem, da varmen er placeret i et område, hvor soen ikke har adgang. Erfaringer viser, at det er nødvendigt aktivt at flytte spædgrisene over i den opvarmede smågrisehule efter faring, for at de kan lære at bruge den. Inden for det/de første døgn søger de ikke - på eget initiativ væk fra soen. Effekten af varme på pattegrisedødeligheden kendes endnu ikke. Tilsyn Generelt fremhæves det, at adgangsforhold og tilsynsmuligheder opfattes som forbedrede i forhold til de kendte hyttetyper. Hytterne kan forsynes med et vipbart signalflag. Det gør det nemt at vise, hvilke hytter der har brug for ekstra opmærksomhed. Det kan være strøelse, foder, vand, tilsyn, behandling m.v. Den delbare dør i Poca hytten kan bruges som inspektionslem og giver desuden den ekstra mulighed, at der kan gennemføres et godt tilsyn uden at forstyrre. På samme måde giver fællesgangen i P. Hald hytten en god mulighed for tilsyn uden forstyrrelser. Det bedre overblik gør det nemt at udvælge en bestemt gris, f.eks. i forbindelse med kuldudjævning, behandling, m.m. Udfordringer Det større rum-volumen udgør måske en risiko for et koldt klima i hytten. Det søges at kompensere herfor via varmetilførsel, og effekten testes i vinteren 2013 2014. Den større plads kan også vise sig som en udfordring, når grisene skal fanges. Storhytten med plads til 4 søer kræver meget plads og kraft ved flytning. Desuden skal man være opmærksom på, at hele arealet under hytten skal være plant.

Design versus management Man kan ikke designe sig uden om managementopgaven. En af projektværterne anslår forholdet til 75:25, måske større. Det er derfor vigtigt også at udvikle på managementdelen. Den sværeste opgave er ofte at få overdraget viden fra erfarne medarbejdere/ejer til nyansatte. Her kan faremarksmanualen, som også bliver udviklet som en del af projekt MerFriGris, hjælpe både med inspiration og som opslagsværk. Projekt MerFriGris Projekt MerFriGris er hjemmehørende hos Udviklingscentret for Husdyr på Friland og gennemføres i et samarbejde mellem Friland A/S, Videncentret for Svineproduktion og Videncentret for Landbrug, Økologi, firmaerne Poca Glasfiber og P. Hald Maskinfabrik samt landmænd som projektværter. Projektet finansieres af GUDP, Landdistriktsmidler, Promilleafgiftsfonden samt støtte fra Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. Det overordnede formål er at øge antal fravænnede grise pr. årsso ved at reducere dødeligheden i dieperioden. Dette søges nået ved at udvikle to forskellige hyttetyper og en faremarksmanual baseret på erfaringerne opnået med de nye hytter samt Best practice generelt. I begge hyttetyper registreres produktionsresultater ind til efteråret 2014 - derfor foreligger endnu ingen produktionsdata.

P. Hald hytte er fremstillet i træ og plast, og er beregnet til fire søer. De nye hytter er højere end de hytter, der kendes normalt, og det giver plads til en dør, man kan gå oprejst ind ad.. Foto: Lene Thomsen Poca hytten til en enkelt so - er fremstillet i glasfiber og monteret med to døre. Den ekstra dør er to-delt. Foto: Heidi M. Andersen