Læsevejledning. Kapitlet er inddelt i tre: 1: Faunapassager 2: Menneskepassager 3: Tilføjelser til eksisterende passager



Relaterede dokumenter
Eksempelsamling Menneskepassager

Naturkvalitetsplan 2005

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Faunapassager. Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning. i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

I vådområder er faunaen særlig mangfoldig

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Designmanual for fauna- og stibroer

Beskyttelse af bækken

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Fårup Klit (skov nr. 76)

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

Tilladelse efter vandløbsloven til krydsning af vandløb (Gammelgrøft) med kreaturbro på matrikel 311, Gl. Ladegård, Hammelev ejerlav

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Dispensation til oprensning af 3 sø

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Ortofoto Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Lokalplan nr Træningsanlæg ved Horsens Golklub

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.


Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Aage V: Jensen Naturfond ansøger om dispensation til opførelse af

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Martin Jensen Lindevej Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Kong Valdemars Jagtslot

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Tilladelse og dispensation til sikring af Jernbanebro i Nivåen, st på matr. nr. 1aeæ, 1qt og 12 Nivågård, Karlebo

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Vejadgang til nyt boligområde ved Hald Ege

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Plejeplan for Lille Norge syd

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

Christian d. 3. kanal ved Randers.

STRUKTURPLAN. Erhvervsområde nord for omfartsvejen, Brande

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62

Fiskenes krav til vandløbene

Nr. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Transkript:

Eksempelsamling

98

Læsevejledning Eksempelsamlingen er resultatet af indkomne forslag fra amter, kommuner og interesseorganisationer m.f., suppleret med projektgruppens forslag og observationer. Kapitlet er inddelt i tre: 1: Faunapassager 2: Menneskepassager 3: Tilføjelser til eksisterende passager Eksempelsamlingen er tænkt som et katalog over et udvalg af bedre, danske eksempler på fauna- og menneskepassager samt eksempler på tilføjelser til og forbedringer af eksisterende anlæg ved vej- og baneanlæg. Samtidig er det tanken, at eksempelsamlingen skal fungere som inspirationskilde ved etableringen af fremtidige passager. Indledningsvis er eksempelsamlingen forsynet med et Danmarkskort, hvor eksemplerne med forskellig farvekode er indtegnet. Beskrivelsen af fauna- og menneskepassagerne er udformet efter samme principper, men med enkelte naturlige forskelle. Hvert eksempel er forsynet med et præsentationsfoto og et luftfoto, der viser passagens placering og sammenhæng med det omgivende landskab samt en faktaboks, der indeholder oplysninger om bl.a. præcis beliggenhed, dimensioner, tunnelindeks, anlægsår, anlægspriser, mv. Anlægsudgifterne er omtrentlige og angivet i kr. ekskl. moms i anlægsåret. Efterfølgende er eksemplet beskrevet hvad angår formål, baggrund, ledelinier, hegning, æstetik, landskabelig tilpasning og afslutningsvis beskrivelse af udførte effektundersøgelser eller i de tilfælde, hvor anlægget er af nyere data, forventede effekter. De udvalgte eksempler refererer til passagernes kategoriinddeling, angivet øverst på eksempelsiden, jvf. niveaudelingen beskrevet i afsnit 5.2-5.4. For enkelte passagetyper, hvor der ikke er indkommet forslag, der helt opfylder kategoriens opstillede kriterier, er der medtaget eksempler, der dog i størst muligt omfang opfylder kravene, eller hvor effektundersøgelser har vist, at passagen alligevel fungerer tilfredsstillende efter hensigten for de relevante dyrearter. For nogle kategorier er der medtaget flere eksempler for at vise mangfoldigheden af løsningsmulighederne. Endelig er medtaget enkelte eksempler, som er så nye - eller som er under konstruktion, eksempelvis Faunabroen ved Jyske Ås - at der ikke er foretaget effektundersøgelser. 99

Oversigt over eksempler r Faunapassager 1 Kikhanerenden ved Nærum, Helsingørmotorvejen 2 Lynge Bæk, Suserupvej syd for Sorø/Tystrup Sø 3 Uge Bæk, Jernbanebro ml. Rødekro og Tinglev 4 Kousted Å, motorvejen mellem Hobro og Randers 5 Lindal Bæk, omfartsvej ved Bjedstrup, Skanderborg-Ry 6 Spørring Å ved Hadsten, motorvejen mellem Randers og Århus 7 Åkær Ådal ved Lunderskov, motorvejen Kolding-Esbjerg 8 Giber Å ved Beder; Århus-Odder 9 Sæby Å, øst for Voldstrup Hede, motorvejen Aalborg-Frederikshavn 10 Kikhanerenden ved Nærum, Helsingørmotorvejen 11 Sulbæk ved Sæby, motorvejen Aalborg-Frederikshavn 12 Anlæg III, Hillerød-Helsinge motortrafikvejen, v. Tulstrup/Solbjerg 13 Estrup Skov, motorvejen Kolding-Esbjerg 14 Jyske Ås, Flauenskjold, motorvejen Aalborg-Frederikshavn Menneskepassager 1 Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør, Kystbanen 2 Overdrevsvejen, Hillerød, mellem Agertoften og Lille Hestehave 3 Ny Studstrupvej, motorvejen Skødstrup-Løgten 4 Krydset Søndersøvej/Odensevej ved Vissenbjerg 5 Tingvej/Kongevejen nord for Tranebjerg, Samsø 6 Holtevejs krydsning med Gribskovbanen Høbjerg Skov ved Helsinge 7 Susåen ved Vrangstrup 8 Pøleåen, Hillerød-Helsinge motortrafikvejen Tilføjelser til eksisterende passager A Visby Å, Thisted-Struer B C D E Kousted Å (Råsted Bæk) ved Skovvadsbrovej øst for Randers Nivåen, Jelle Bro, Niverød Kongevej Storåen nord for Thisted Harte Kanal, motorvejen Kolding-Esbjerg 100

Oversigtskort 9 11 14 D A 4 B 6 3 5 8 5 6 8 12 2 C 10 1 1 13 E 7 4 2 7 3 101

Underføring vådpassage, niveau D Placering: Kikhanerenden ved Nærum, Helsingørmotorvejen Rutenr.: E47/E55 Dimensioner: Længde: 95 m, diameter: 1,10 m Tunnelindex: 0,01 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1955 omtr. Passagen er etableret som rørunderføring af Kikhanerenden under Helsingørmotorvejen. Passagen er lavet i forbindelse med etableringen af Helsingørmotorvejen for at lede vandløbet under. Ved Helsingørmotorvejens udvidelse i 1997 er rørunderføringen suppleret med en tørpassage (se underføring tørpassage, faunarør, C) umiddelbart nordfor. Underføringen er anlagt som et 95 m langt betonrør med en diameter på 1,1 m. Betonrøret er indstøbt i front på begge sider af motorvejen. På østsiden munder underføringen ud i en ældre højskov af fortrinsvis ask og eg; på vestsiden er etableret en blandet plantning bestående af asp, ask, kornel, weichel m.fl. Ved begge rørudmundinger samt langs vandløbet er der en rig forekomst af bredvegetation. På passagens østside er der ledehegning. 0 50 100 150 200 250 m Tunnelunderføringen indgår med sin begrænsede størrelse og i kraft af den tætte og dækkende beplantning godt og naturligt i de nære omgivelser og det omgivende landskab. Der er ikke foretaget effektvurderinger. Bemærkninger På passagens vestside kunne suppleres med tilledende hegning. 102

Underføring vådpassage, niveau C Placering: Lynge Bæk, Suserupvej syd for Sorø/Tystrup Sø Rutenr.: 8220 Dimensioner: Længde: 17 m, diameter: ca. 3 m, frihøjde: 1,6 m Tunnelindex: 0,39 Bygherre: Vestsjællands Amt Anlægsår: 1998 Anlægspris: 275.000 ekskl. moms. Beløbet omfatter tillige omløb i Ellemose Tunnelen er etableret som passage for fisk og mindre pattedyr under Suserupvej og for at gøre det muligt for bl.a. ørreder at svømme op til vandløbsstrækninger opstrøms, der er egnede til gydning og opvækst for laksefisk. Underføringen er et resultat af et større samarbejde mellem amt, kommune, skovdistrikt og private lodsejere om at forbedre natur- og miljøkvaliteten i og omkring Lynge Bæk. Lynge Bæk er et højt målsat vandløb i Susåsystemet. Sorø Kommune har afskåret spildevandet, så det passerer et centralt renseanlæg, før det ender i Susåen. Langs store dele af Lynge Bæk skæres grøden ikke og hvor vedligeholdelse er nødvendig, foretages den skånsomt og manuelt. Skovdistriktet, som ejer en del af de vandløbsnære arealer, har sløjfet en række dræn på disse arealer. Det har betydet, at vådområder ned mod bækken er blevet genskabt. Underføringen er en 17 m lang stålrørstunnel af korrugeret stål med en frihøjde på ca. 1,6 m, med gruset bund og sten lagt ud som ca. 0,7 m brede banketter i begge sider. Den gamle betonrørspassage er bevaret som tør passage for grævling, ræv, mår, mv. 0 50 100 150 200 250 m Tunnelen er ikke synlig fra vejen og det slyngede vandløb falder umiddelbart fint ind i omgivelserne. Det skyldes, at det nyetablerede forløb er anlagt meget naturligt og at den skovagtige beplantning tager opmærksomheden fra de nyanlagte, endnu ikke helt tilgroede brinker. Tunnelrøret er pænt afsluttet i forhold til skråningen, hvor græsset når helt ud til kanten af røret. Rent materialemæssigt ville konstruktionen have vundet ved at være udført i beton. Vestsjællands Amt foretager efteråret 1999 undersøgelser af dyrelivet op- og nedstrøms underføringen for bl.a. at vurdere effekten af anlægget. 103

Underføring vådpassage, niveau C Placering: Jernbanebro over Uge Bæk ml. Rødekro og Tinglev Strækning: Tinglev - Rødekro Størrelse: Længde: 9,4 m, bredde: 3,2 m, højde: 0,9 m Tunnelindex: 0,3 Bygherre: Banestyrelsen, tidl. DSB Anlægsår: 1994 Luftfoto Passagen er etableret for at tilgodese den vandløbstilknyttede fauna, og den nuværende konstruktion erstatter en ældre bro i forbindelse med udvidelse af jernbanen. I forbindelse med udvidelsen fra ét til to spor i 1994 blev der foretaget en regulering af Uge Bæk over en strækning på ca. 150 meter. Vandløbet blev flyttet fra sit hidtidige forløb på vestsiden af banedæmningen til østsiden, hvor vandløbet nu ligger i et svagt slynget forløb. Herved blev vandløbets krydsning af jernbanen rykket ca. 100 m mod syd, hvor den nye bro er placeret. Konstruktionen er en pladebro udført i beton med et frit spænd på ca. 4,6 m. Der er etableret 80 cm brede banketter i terrænhøjde i begge sider af den nye bro. Banketterne er lodrette, ca. 75 cm over vandoverfladen. Bunden i gennemløbet er sikret med sten i et ca. 40 cm tykt lag. Passagen ligger i åbent land tilpasset det flade terræn. Der er ikke foretaget effektundersøgelser. Bemærkninger: De høje, lodrette banketter hindrer en ønsket sammenhæng mellem banketter og vandløb. En terrænmæssig bearbejdning af sammenhængen med omgivelserne samt etablering af tilledende beplantning ville forbedre adgangen til passagen. 104

Underføring vådpassage, niveau B Placering: Kousted Å, motorvejen mellem Hobro og Randers Rutenr.: E45 Dimensioner: Længde: 90 m, diameter: 4,7 m Tunnelindex: 0,2 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1992/1993 Anlægspris: 2,0 mio. kr. ekskl. moms Underføringen er anlagt som en faunapassage for mindre pattedyr. Kousted Å er en markant økologisk forbindelseslinie i området og er bl.a. spredningsvej for oddere fra kerneområdet Bjerregård Mose/Skals Å. Passagen er etableret i forbindelse med bygning af motorvejen for at modvirke vejens barriereeffekt. Passagen ligger i en ca. 400 m lang påfyldning og er en 90 m lang betontunnelunderføring med en diameter på 4,7 m. Underføringen er forsynet med en banket på 2 m kun i passagens ene side. Banketten er grusbelagt. Der er endvidere ophængt træbetonplader til flagermus i tunnelen. Tunnelen munder på begge sider ud til et åbent agerlandskab, hvor Kousted Å løber langs markskel. Der synes ikke at være arbejdet med at tilpasse passagen med henblik på at optimere effekten som faunapassage. 100 200 300 0 m Passagen benyttes ifølge Danmarks Miljøundersøgelsers registreringer i mindre omfang af ræv, grævling, odder, mår, ilder og fiskehejre, samt regelmæssigt af menneske, hest, hund og kat. Bemærkninger Der kunne etableres tydeligere ledelinier i form af mere markant beplantning, evt. langs vandløbet og ligeledes kunne passagen forsynes med ledehegning. Det forlagte vandløb er på østsiden knækket vinkelret umiddelbart op til passagen, hvilket forringer ledelinien til underføringen. Et mere retlinet forløb i forlængelse af tunnelen ville have forbedret passagens funktionalitet. 105

Underføring vådpassage, niveau B Placering: Lindal Bæk, omfartsvej ved Bjedstrup, Skanderborg-Ry Rutenr.: 445 Størrelse: Længde: 25 m, bredde: 6,2 m, højde: 2,5 m Tunnelindex: 0,6 Bygherre: Århus Amt Anlægsår: 1996 Anlægspris: 800.000 kr. ekskl. moms Passagen er etableret for at mindske omfartsvejens barrierevirkning for at opretholde passagemulighed for pattedyr langs Lindal Bæk og til de i øvrigt sammenhængende naturkorridorer mod vest og mod syd. Passagen er etableret i forbindelse med anlæg af omfartsvejen uden om Bjedstrup. Passagen er en Perstrup betonelement-tunnel med udlagt vandløbsbund og asymmetrisk udformede, skrånende banketter med muldfyld på henholdsvis ca. 2,5 og 1 m. Der er gode ledelinier langs vandløbet Lindal Bæk. På begge sider af passagen er der skovagtige beplantninger og passagen ligger naturligt i forbindelse med det omkringliggende landskab. Der er ikke foretaget effektvurderinger. Passagen skønnes ikke umiddelbart at kunne tiltrække rådyr på grund af den begrænsede højde. 0 50 100 150 200 250 m Bemærkninger Der er i vandløbet udlagt gydegrus. Passagen ligger tæt ved offentlig sti og en mindre bebyggelse. Underføringen er ikke forsynet med ledehegning. 106

Underføring vådpassage, niveau A Placering: Spørring Å ved Hadsten, motorvejen mellem Randers og Århus Rutenr.: E45 Dimensioner: Længde: 87,5 m, diameter: 13 m, frihøjde: 8 m Tunnelindex: 0,63 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1992/1993 Anlægspris: 8,7 mio. kr. ekskl. moms Underføringen er anlagt som en kombineret menneske- og faunapassage for større pattedyr. Den omkringliggende ådal er i regionplanen udpeget som spredningskorridor. Passagen er etableret i forbindelse med motorvejsbyggeriet for at modvirke vejens barriereeffekt på tværs af spredningskorridoren. Passagen ligger i en stor, ca. 400 m lang påfyldning og er udformet som en 87,5 m lang betontunnelunderføring med en diameter på 13 m. Underføringen er forsynet med skrånende banketter på henholdsvis 4 m og 1,1 m. Banketterne er grusbelagte. Der er tilledende hegning på begge sider af tunnelindgangen. Der er endvidere ophængt træbetonplader til flagermus i tunnelen. Der er gode ledelinier til passagen i form af bevoksninger på ådalsskrænten og langs åen. Passagen er velplaceret og indgår fint i sammenhæng med de landskabelige strukturer i øvrigt. 100 200 300 0 m På den vestlige side er tunnelen godt tilpasset og falder på trods af sin størrelse fint i med de umiddelbare omgivelser. Konstruktionens afslutning er pæn og den tilledende beplantning afsluttes fint med beplantningen omkring passagen. På den østlige side virker tunnelåbningen derimod noget ufærdig på grund af den trinformede afslutning på tunnelrøret, der stikker frem fra skråningen. Passagen benyttes ifølge Danmarks Miljøundersøgelsers registreringer af ræv, grævling, mår, lækat, ilder og rådyr, samt regelmæssigt af menneske, hest, hund og kat. 107

Underføring vådpassage, landskabsbro Placering: Åkær Ådal ved Lunderskov, motorvejen Kolding-Esbjerg Rutenr.: E20 Dimensioner: Længde: 160 m, spænd: 92 m, vejbredde: 25 m Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1996-98 Anlægspris: 35,7 mio. kr. ekskl. moms Det har været målet at sikre fortsat fri sigt gennem og fri passage i ådalen. Landskabsbroen er vedtaget som en forudsætning for Skov- og Naturstyrelsens og Vejle Amts 20-godkendelse af motorvejen Kolding-Esbjerg. Der er i forbindelse med anlægsarbejderne taget udstrakt hensyn til sikring af vandløbet mod forurening ved brug af græsmåtter, halmballer og forsinkelsesbassiner. Åkær Å er et vandløb af videnskabelig interesse pga. gydebanker, der benyttes af flere fredede fiskearter. Vejle Amt har nedstrøms foretaget naturgenopretning ved de tidligere fiskedamme. Der er ikke p.t. offentlig adgang til ådalen. Broen er en betonkonstruktion med et spænd på 92 m og er udført som 2 parallelbroer. Forskallingen har kunnet genbruges på grund af tidsforskellen i udførelsen. 0 50 100 150 200 250 m Der er på grund af dalens form i krydsningspunktet valgt en buebroløsning, der er fint tilpasset de forholdsvis stejle dalsider. Skoven på vestsiden og den spredte bevoksning på østsiden er bevaret i størst muligt omfang. Åkær Å, der har bevaret sit eksisterende forløb, er kranset af større træer langs brinkerne. Bunden af ådalen fremstår flad og åben og der er god sigt gennem ådalen. Med sin enkle konstruktion er broen tilpasset landskabet på udmærket vis. Det skønnes, at passagen af rådyr og andre dyr foregår upåvirket af motorvejens forløb 17-18 m over dalbunden. 108

Underføring vådpassage, landskabsbro Placering: Giber Å ved Beder; Århus-Odder Rutenr.: 451 Dimensioner: Længde: 42 m, bredde: 13,10 m Bygherre: Århus Amt Anlægsår: 1987 Anlægspris: Ca. 4 mio. kr. ekskl. moms Passagen er lavet som en kombineret menneske- og faunapassage under landevej. Passagen er etableret i forbindelse med ny linieføring og udvidet bredde af amtsvej 608 i 1987-88. Broen består af tre fag, hvori åen løber i det midterste. I det nordlige fag ligger stadig den gamle adgangsvej til Vilhelmsborg. Mod syd går en fodtrampet sti langs åen. Passagen ligger midt i et mindre, men sammenhængende skovområde. Der er højskov omkring passagen med kratskov langs vandløbet. Arealet under broen er belagt med stabilt grus. Broen er godt indpasset i skovstrækningen, der overskæres af vejen. Vegetationen fortsætter ind under broen. En ret benyttet asfalteret sti/skovvej er ført under broen parallelt med vandløbet. Der er ikke fortaget egentlig effektundersøgelse, men rådyr er set benytte passagen. Begge stier anvendes rekreativt, og den gamle vej anvendes bl.a. som ridesti. 0 50 100 150 200 250 m 109

Underføring vådpassage, landskabsbro Placering: Sæby Å, øst for Voldstrup Hede, motorvejen Aalborg-Frederikshavn Vej nr.: E45 Størrelse: Længde: 25,6 m; bredde 38 m, højde: 6 m Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1999 Anlægspris: 4,7 mio. kr. ekskl. moms Passagen er etableret for at opretholde den naturlige forbindelse for dyrelivet i Sæby Ådal og til de sammenhængende spredningskorridorer mod nordøst og sydøst. Projektet er vedtaget i forbindelse med 20-godkendelsen af motorvejen Aalborg-Frederikshavn og udformet efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen og amtets Vandløbskontor. Broen er en 25,6 m lang betonkonstruktion. Sæby Å løber midt under broen, med ca. 3,5 m skrånende og tørre banketter 0,5-1 m over vandoverfladen. Der er hegnet ind gennem passagen langs ydersiden af bropillerne. Højden over banketterne er 6 m. Passagen er meget lys og der findes spredt bevoksning flere steder. På begge sider af passagen ligger der agerland og mod øst er der også eng og skov. Vådområderne langs åen er under tilgroning med pil. Passagen forholder sig i øvrigt ikke særligt til omgivelserne. 0 50 100 150m Passagen bliver flittigt benyttet. Der er fundet spor af rådyr, ræv, hund og kat på den tørre højtliggende del, mens der på den lave, vådere del er fundet spor fra vandrotte og mink/ ilder. Bemærkninger Passagen er bred, åben og lys og tillader derfor passage af mange større dyr. Sluseeffekten er dog ikke særlig stor, idet passagen ligger i et fladt landskab, hvor der ikke er naturlige hældninger eller bevoksninger til at lede dyrene i retning af passagen. 110

Underføring tørpassage, faunarør, C Placering: Kikhanerenden ved Nærum, Helsingørmotorvejen Rutenr.: E47/E55 Dimensioner: Længde: 55 m, diameter: 0,8 m Tunnelindex: 0,004 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1997 Anlægspris: Ca. 750.000 kr. ekskl. moms Passagen er etableret for mindre pattedyr, padder og krybdyr. I regionplanen er ådalen omkring Kikhanerenden udpeget som spredningskorridor. Passagen er lavet for at modvirke motorvejens barriereeffekt på tværs af spredningskorridoren og som supplement til den allerede eksisterende underføring af Kikhanerenden (se underføring vådpassage, niveau D), som ligger umiddelbart sydfor. Passagen er et 55 m langt betonrør med diameter på 0,8 m med et 5-10 cm sandlag i bunden, på vestsiden anlagt med indgang i et stengærde. Stensætningen og beplantningen ved rørmundingen på vestsiden fungerer som ledelinier. Desuden er der etableret en svag uddybning i terrænet fra rørmundingen til Kikhanerenden med fald mod renden, der også fungerer som ledelinie for dyr, der bevæger sig langs vandløbet. På østsiden er passagens front afsluttet med træsveller. Omkring passagens åbning er der en blandet plantning bestående af ask, fuglekirsebær, alm. stilkeg, hvidtjørn, weichel og slåen. Passagen er hegnet mod motorvejen. 0 50 100 150 200 250 m Passagen er fint tilpasset omgivelserne, men mangler dog afsluttende finish, som f.eks. tildækning af betonrøret, så mundingen ikke stikker frem fra skråningen. Plantearterne ved passagen er afstemt efter andre nyplantninger i området. Ved stensætningen består underplantningen af arter, som vil danne et løvtag, der skygger græs og urtevegetation væk, så passagen og lavningen ikke gror til. Der er ikke foretaget effektvurderinger. Bemærkninger Passagen fremstår på grund af sin store længde meget mørk. 111

Underføring tørpassage, faunarør, B Placering: Sulbæk, motorvejen Aalborg-Frederikshavn Vej nr.: E45 Størrelse: Længde: 41 m; diameter: 3,6 m Tunnelindex: ca. 0,4 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1999 Anlægspris: 700.000 kr. ekskl. moms Luftfoto Passagen er etableret som vildttunnel. Projektet er udført i forbindelse med 20-godkendelsen af motorvejen Aalborg-Frederikshavn og udformet efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen og amtets Landskabskontor. Underføringen er en 41 m lang rørtunnel af korrugeret stål med en diameter på ca. 3,6 m og med en største frihøjde på ca. 2,0 m. Passagen er forsynet med sandlag i bunden. På indersiden af passagen er de nederste 75 cm sortmalet for at give virkning af ledelinier. Der er hegnet omkring passagen, på begge sider af motorvejen. Umiddelbart er passagen ikke formidlet til omgivelserne, selvom placeringen kan synes rimelig nok i forhold til de overordnede landskabelige strukturer. Selve tunnelrøret er ikke afsluttet i skråningen, hvor rørmundingen rager frem, hvilket giver passagen karakter af at være ufærdig. Passagen benyttes flittigt; der er fundet spor af grævling, ræv, hund, kat og menneske. Bemærkninger På den østlige side kunne adgangen til passagen forbedres ved bearbejdning af terrænet samt etablering af (supplerende??)tilledende beplantning. Konstruktionen ville rent æstetisk have vundet ved at være udført i beton. Grundet den begrænsede højde skønnes hjorte kun i begrænset omfang at benytte passagen. 112

Underføring tørpassage, paddetunnel B Placering: Anlæg III, Hillerød-Helsinge motortrafikvejen, v. Tulstrup/Solbjerg Rutenr.: 267 Dimensioner: L: 14,5 m, b:1,0 x h: 0,6 m i 240 m langt betonhegn Tunnelindex: 0,04 Bygherre: Frederiksborg Amt Anlægsår: 1997 Anlægspris: Ca. 1 mio. kr. ekskl. moms Luftfoto Passagen er lavet til padder (bl.a. løgfrø). Siden 1990 har Frederiksborg Amt som del af amtets naturpleje arbejdet med at forbedre forholdene for sjældne padder (løgfrø, springfrø, klokkefrø, strandtudse og grønbroget tudse) i amtet. Langs Hillerød-Helsinge motortrafikvejen er der etableret tre store anlæg - en kombination af paddehegn og -tunneler. Det beskrevne anlæg indgår som et af de tre paddetunnel-anlæg på strækningen. Passagerne i Anlæg III er udformet som tre betontunnelunderføringer integreret i betonhegn i kanten af vejbanen. De 240 m lange betonhegn fungerer som ledehegn for padderne. Tunnelerne er placeret i direkte tilknytning til de eksisterende løgfrølokaliteter. Anlægget ligger i en grøft mellem en skråning og vejen, og løber langs med vejen under vejens niveau. Grøft og skråning er tilgroet med græs og hegn og tunneler indpasser sig diskret i omgivelserne og er ikke synlige fra kørebanen. Ledehegnene virker efter hensigten, både som barrikade og ledelinie, og passage af tunnelerne er iagttaget. Tunnelerne synes desuden at blive benyttet som skjulested i løbet af dagen. I flere tilfælde er det imidlertid set, at padder (herunder løgfrøer) har vandret langs paddehegnet, men har overset tunnelen og er endt med at blive dræbt på vejen. Bemærkninger De dræbte padder skyldes bl.a. periodevise oversvømmelser, men efteranalyser peger på, at hegnenes længdeudstrækning ikke er tilstækkelig og bør udvides. Ræve er set benytte tunnelerne. 113

Underføring tørpassage, faunatunnel, A Placering: Estrup Skov, motorvejen Kolding-Esbjerg Rutenr.: E20 Dimensioner: Loftsbr.: 10,0 m; loftsl.: 28 m, bundl. 37 m, h.: 2,85 m; Tunnelindex: 1,02 Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1994-95 Anlægspris: Ca. 2,5 mio. kr. ekskl. moms Passagen er etableret for at opretholde den naturlige forbindelse for vildtet mellem Estrup Skov og Estrup Mose. Projektet er vedtaget i forbindelse med 20 godkendelsen af motorvejen Kolding-Esbjerg og udformet efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Passagen er udformet som skråvægstunnel i beton med naturlig jordbund og ad en mindre vandrende i østsiden ledes overskudsvand fra skoven ud i mosen. Der er tilledende hegning på begge sider af tunnelindgangen med trådhegn på egestolper. Der skal dispenseres for evt. plantning i mosen, som dog er på vej til at springe i skov på større arealer. Passagen virker med sin 10 m s loftsbredde åben, men noget trykket grundet sin begrænsede højde. Tunnelen er placeret det laveste sted i terrænet i en ca. 500 meter lang påfyldning. Terrænet er yderligere uddybet på motorvejens sydside for at give sigt gennem broen ud mod mosen. Passagen er godt tilpasset skråningen men kunne have været formidlet stærkere til omgivelserne, f.eks. med mere markante ledelinier. 0 50 100 150 200 250 m Der er efter etableringen konstateret en del rådyr gennem tunnelen og der er set kronvildt ved sydsiden. Bemærkninger I en længere periode har tunnelen ikke kunnet fungere efter hensigten på grund af lodsejerens hegning for sine får, men der er nu lavet en aftale med lodsejeren om hegning og plantning af levende hegn etc. Passagen skønnes at kunne tiltrække flere dyr hvis højden forøgedes ved uddybning. Der resterer plantning af et 10 m bredt levende hegn som ledelinie langs vandløbet mellem skoven og motorvejen. 114

Overføring, faunabro (Ecoduct) Placering: Jyske Ås, Flauenskjold, motorvejen Aalborg-Frederikshavn Rutenr.: E45 Dimensioner: Bredde: 20 m (på langs af vejene), bredde af jorddækket areal: 17 m Bredde af underførte vejbaner: 26 m Bygherre: Vejdirektoratet Anlægsår: 1999 Anlægspris: 4,2 mio. kr. ekskl. moms Passagen er etableret for at føre vildtet over motorvejen mellem to skovområder. Passagen er beliggende ved Allerup Bakker mellem Dronninglund Storskov og Vesterskov. Tunnelerne er insitu-støbte betontunneler og er udformet med sammenstøbte tunnelrør, et over hver kørebane. Der udføres jorddækning med min. 0,8 m på tunnelernes højeste punkter, beplantning udføres som lede- og skærmbeplantning, suppleret med trådhegn på egestolper. Passagen ligger i udkanten af Dronninglund Storskov, hvor motorvejen krydser Jyske Ås i dens højeste punkt. Passagen tilpasses det eksisterende terræn på begge sider, så overføringen naturligt forbinder det eksisterende landskab. Motorvejen løber parallelt med den gamle landevej, hvorover der efterfølgende etableres endnu en passage. Passagen/Faunabroen er i skrivende stund under udførelse. 0 50 100 150 200 250 m Opstalt front Opstalt 115