Vedvarende Energianlæg (VE-anlæg) vindmøller og solenergianlæg i Aarhus Kommune

Indkaldelse af forslag og idéer Vedvarende Energianlæg (VE-anlæg) vindmøller og solenergianlæg i Aarhus Kommune Første offentlighedsfase for en temaplan om VE-anlæg

Læsevejledning: VE-anlæg: Dette debatoplæg handler om vedvarende energianlæg i form af vindmøller og solenergianlæg i Aarhus Kommune. Høringen handler både om store anlæg og om små anlæg. I denne høringsfolder vil betegnelsen VE-anlæg blive brugt som en forkortelse af vedvarende energianlæg. 2 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

Indkaldelse af forslag og idéer Vedvarende Energianlæg (VE-anlæg) vindmøller og solenergianlæg i Aarhus Kommune 4 4 7 8 10 12 14 16 20 23 24 Velkommen til debatten Baggrund Om vindmøller generelt Principper for placeringer af vindmøller Andet Om vindmøller Om solenergianlæg generelt Principper for placeringer af solenergianlæg planlægningsprocessen Tidsplan - hvor er vi i processen? Hvad er i høring? vi hører gerne din mening 3

Forord baggrund Velkommen til debatten Vi skal have mere vedvarende energi i Danmark Danmark og i Aarhus. og Det i Aarhus. får vi bedst Det får ved vi bedst at arbejde ved at på arbejde flere fronter. på flere Der fronter. arbejdes Der allerede arbejdes med allerede energianlæg med energianlæg på havet og på med havet samarbejder og med på samarbejder tværs af kommunerne på tværs af om kommunerne strategisk planlægning af energiproduktion planlægning af og energiproduktion forsyning. Vi skal også forsyning. tage ansvar Vi skal lokalt også i Aarhus. tage ansvar Byrådet lokalt har i om strategisk Aarhus. derfor besluttet, Byrådet har at vi derfor nu skal besluttet, debattere vi planlægning debattere af landvindmøller planlægning og af solenergianlæg landvindmøl- i nu skal ler Aarhus og solenergianlæg Kommune. i Aarhus Kommune. Byrådet vurderer, at tidlig dialog med borgere borgere og andre og interessenter andre interessenter vigtig er i debatten. vigtig i debatten. Derfor gennemføres Derfor gennemføres første offentlighedsfase første offentlighedsfase med en længere med og en længere mere omfattende og mere omfattendgelsesproces inddragelsesproces end normalt. end normalt. Vi håber, at du også vil bidrage til at nuance- nuancere inddrare debatten, så så vi får vi får et et godt godt fundament for for den den videre videre planlægning! Med venlig hilsen Kristian Würtz, Rådmand for Teknik og Miljø Aarhus Byråd har som mål, at Aarhus Kommune skal være CO 2 -neutral i 2030. Derfor ønsker byrådet at give muligheder for produktion af vedvarende energi. Byrådet har besluttet, at kommuneplanen skal revideres for så vidt angår vindmøller. Formålet er, at vi allerede på kommuneplanniveauet kommer et spadestik dybere i de analyser, som skal munde ud i udpegningen af vindmølleområder, og i rammerne for, hvilke opstillingsmuligheder det enkelte område kan bære. Et spadestik dybere er i denne sammenhæng blandt andet en mere konkret vurdering af, hvilke områder vi bør prioritere i Aarhus Kommune. På den baggrund gennemfører Aarhus Kommune udover faglige vurderinger og analyser en mere omfattende borgerinddragelse end hidtil. Alle de områder, hvor der lovgivningsmæssigt er mulighed for opstilling af vindmøller og solenergianlæg indgår i debatten. Herunder også de seks potentielle områder, som allerede er udpeget i kommuneplanen, til placering af store vindmøller med en totalhøjde på 125 til 150 meter. Aarhus Byråd har besluttet, at det er formålstjenligt at se samlet på både vindmøller og solenergianlæg i den kommende planlægning, da begge typer af anlæg handler om vedvaren- 4 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

de energiproduktion. Samtidig kan begge typer af anlæg konflikte med de øvrige beskyttelseshensyn, der skal varetages i planlægningen. Det gælder for eksempel krav om natur- og landskabsmæssig indpasning af store tekniske anlæg, også selv om landskabspåvirkningen for solenergianlæg typisk ikke er så langtrækkende og af en anden karakter end ved opstilling af store vindmøller. Temaplan for VE-anlæg (Vedvarende Energianlæg) Aarhus Byråd har på den baggrund igangsat arbejdet med en samlet temaplan for VE-anlæg. Temaplanen bliver et tillæg til kommuneplanen. Den vil indeholde overordnede mål, retningslinjer og rammer for både vindmøller og solenergianlæg (solcelle- og solvarmeanlæg). Myndighedsbehandling for VE-anlæg: Efter udarbejdelse af en temaplan for VE-anlæg, vil alle ansøgninger om konkrete VE-anlæg blive behandlet efter gældende lovgivning. Det betyder for de fleste anlæg, at de skal, VVM-screenes (Vurdering af Virkning på Miljøet), og for visse anlæg udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg og efterfølgende lokalplan. Derudover udarbejdes en VVM-tilladelse, landzone-tilladelse og byggetilladelse afhængig af, hvilken type anlæg det drejer sig om. Ved udarbejdelse af henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan for et konkret VE-anlæg, vil der være offentlige høringer jævnfør planloven. For vindmøller handler det om følgende typer: store vindmøller (totalhøjde: 100-150 meter), mellemstore vindmøller (totalhøjde: 25-100 meter), hustandsmøller (totalhøjde under 25 meter) og småmøller (Mini- og mikromøller med et rotorareal på max 5 m 2 ). For solenergianlæg handler det både om store anlæg (typisk markanlæg) samt små anlæg, som typisk placeres i tilknytning til en ejendom (f.eks. boligforeninger, erhvervsbygninger eller skoler). For både vindmøller og solenergianlæg handler det om anlæg i landzone, i sommerhusområder og i byzone. Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) har udarbejdet kortdata for, hvor der kan være mulighed for opstilling af vindmøller i Danmark. Kortet er vejledende og er udarbejdet alene på baggrund af en afstand til boliger på minimum 4 x vindmøllehøjde. Vindmøllehøjden er henholdsvis 100 m, 125 m og 150 m. Derudover er der mange andre arealinteresser, der skal tages hensyn til, når der planlægges for vindmøller. Vindmøllerejseholdets kortdata kan du se på nedenstående link: miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller 5

N SYDDJURS KOMMUNE Mejlby Trige Signaturforklaring Hårup Eksisterende vindmøller (højde 42-69 m) Vosnæs Todbjerg FAVRSKOV KOMMUNE Ansøgte mølleprojekter (højde mellem 125-150 m) Studstrup Områder udlagt til vindmøller i eksisterende kommuneplan Søften Lisbjerg Områder hvor der er 500 m til nærmeste bolig Kasted Mols Borum Områder med særlig god landskabskarakter Skovområder By og planlagt by Hørslev Lyngby Perspektivområder Havnen Baner Brabrand sø Kortet viser de områder i Aarhus Kommune, hvor der er mulighed for at placere vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Kortet tager udgangspunkt i den lovgivningsmæssige afstand til vindmøller på 4 gange vindmøllehøjden det vil sige 500 meter til nærmeste bolig ved 125 meter høje møller. Mårslet Beder SKANDERBORG KOMMUNE 6 Solbjerg Malling Derudover er der mange andre arealinteresser, der skal tages hensyn til, når der planlægges for vindmøller. ODDER KOMMUNE 0 1000 5000 m

Om vindmøller generelt Når vi planlægger for vindmøller, skal de positive forhold afvejes i forhold til de genevirkninger, vindmøllerne medfører i forhold til bl.a. naboer, landskaber og kultur- og bymiljøer mv. Placeringshensyn som vind, støj og skyggekast betyder, at store vindmøller opstilles i det åbne land og ikke i tilknytning til byerne. Det er ikke kun den enkelte vindmølle isoleret set, der skal vurderes, men også samspillet med f.eks. eksisterende mølletyper eller andre tekniske anlæg. Når vi taler om vindmøller i Aarhus kommune, er der overordnet fire typer af vindmøller: Store vindmøller med en totalhøjde 1 på mellem 80-150 meter. 2 Mellemstore vindmøller med en totalhøjde på mellem 25 meter og 80 meter. Husstandsvindmøller med en totalhøjde på under 25 meter. Opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme, typisk i landzone. Småmøller, som omfatter minimøller (rotorareal på mellem ca. 1 og 5 m2) og mikromøller (rotorareal på op til 1 m2). Småmøller kan placeres på terræn eller på en bygning. Småmøller kan være medvirkende til at opfylde krav om lavenergibebyggelse men er ikke af afgørende betydning for den samlede energiforsyning. Mellemstore møller med en totalhøjde på mellem 25-80 meter har på nuværende tidspunkt ikke markedets interesse, da store møller har en langt større elproduktion generelt er mere rentable. Store møller med en totalhøjde på under ca. 125 m. er p.t. udgået af produktion af denne årsag. Vi kan godt planlægge for møller under 125 m. Men på nuværende tidspunkt er der formentlig ikke er nogen, der vil opstille møller under ca. 125 m (bortset fra husstandsmøller og småmøller). Gener fra vindmøller Vindmøller støjer og der er derfor fastsat støjgrænser for henholdsvis den almindelige støj og den lavfrekvente støj. Støjgrænsen på lavfrekvent støj er 20 db. Se i øvrigt vindmøllebekendtgørelsen her: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139658 Cirka 2,5% af befolkningen er meget sensitive overfor lavfrekventstøj. (Kilde: Støj og vibrationskonsulent H.G. Leventhall, 2004. Se artikel på følgende link: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15273024 Et hus dæmper i gennemsnit den lavfrekvente støj (16 Hz-100 Hz) med 14 db, men åbner du et vindue vil det kun dæmpe støjen 10 db. Det er gennemsnitstal, og kun ved denne frekvens. (Kilde: Health Canada, 2014. Red: Et effektivt isolerede hus vil dæmpe støjen mere en et uisolerede hus med f.ex. enkeltlagsvinduer.) Se mere om studiet på følgende link: www.hc-sc.gc.ca/ewh-semt/noise-bruit/turbine-eoliennes/ index-eng.php Vindmøller kan give skyggegener, spørgsmålet er hvor mange? Der er ingen lovgivning på det område men i vindmøllerejseholdets vejledning* anbefales, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres et samlet skyggekast i mere end 10 timer om året. Organisationen Viden om vind har udarbejdet en lille film, som fortæller om, hvad støj er. Se den her: https://vimeo.com/96916441 * Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, 2015. 1) Totalhøjde = højde til vingespids (navhøjde + rotorens radius) 2) Møller over 80 meter kræver obligatorisk VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet). 7

Principper for placeringer AF vindmøller Scenarie A Vindmøller i tekniske landskaber Skal store vindmøller primært være placeret i teknisk e landskaber? Tekniske landskaber er områder, som ligger tæt på motorveje, større erhvervsområder, højspændingsledninger og energianlæg som biogas, affaldsforbrænding med mere. Scenarie B Vindmøller i områder med landskabelige eller kulturelle bevaringsværdier Kan store vindmøller placeres i områder med landsskabelige eller kulturelle bevaringsværdier - f.eks. herregårdsmiljøer -uden at landskabsværdien/kulturmiljøet går tabt? Scenarie C Vindmøller i kystlandskaberne Skal vi placere store vindmøller i kystlandskaberne i Aarhus Kommune, for at opnå bedre vindforhold? 8 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

Hvordan mener du, at Aarhus Kommune skal planlægge for vindmøller i Aarhus? I diskussionen om vindmøller er der flere spørgsmål, der melder sig. Vi vil gerne have din hjælp til at vurdere, hvordan vi skal prioritere, når der skal planlægges for vindmøller i Aarhus. Derfor har vi oplistet nogle vejledende spørgsmål, som du eventuelt kan tage stilling til, når du deltager i debatten: VINDMØLLER OVER 25 METER Skal vi have mange mindre møller eller skal vi hellere have færre større møller i Aarhus Kommune? Eksempler på små vindmøller i bymiljøet hvilken vej vil vi? Visualisering til højre: I COR-højhuset i Miami anvendes flere bæredygtige teknologier. Mikromøllen er indpasset arkitekturen og er et eksempel på, hvordan man kan anvende mikromøller i en bymæssig kontekst. Skal møllerne stå enkeltvis eller skal de stå samlet? Hvilke landskaber i Aarhus Kommune skal prioriteres ved opstilling af vindmøller? (se scenarier på side 8). Betyder det noget, om der er lokal opbakning eller ej? Store møller genererer mere lavfrekvent støj end mindre møller. Hvordan synes du, at Aarhus Kommune eventuelt kan imødekomme bekymringer om den lavfrekvente støj? VINDMØLLER UNDER 25 METER (husstandsmøller, mini- og mikromøller) Efter hvilke principper skal det være muligt at opstille husstandsvindmøller (landområder, sommerhusområder og byområder)? Skal mini- og mikromøller være en mulighed i byområderne? For eksempel på tage eller integrerede i bygningsdele, eller i nær tilknytning til bygningen i henholdsvis i boligområder eller i erhvervsområder? Og skal vi have mini- og mikromøller på offentlige arealer, som i lygtepæle, i parker med mere. Er der områder, som skal friholdes for husstandsvindmøller og/eller mini- og mikromøller? Foto til højre: L abre á vent (vindtræet). Et eksempel på en mikro/husstandsmølle, designet som et kunstigt træ. Et vindtræ kan producere strøm til 15 gadelamper (50W) eller det der svarer til 83 % af el-forbruget for en fransk husstand (foruden varme). Møllen kan både fungere i stærk og svag vind, samt ensartet og turbolent vind. Venligst udlånt af DBOX for Oppenheim Architecture + Design Foto til venstre: Et eksempel på en almindelig husstandsmølle, som typisk anvendes i landzone og bidrager af el-produktionen i en privat hustand. Venligst udlånt af NewWind www.arbre-a-vent.fr) 9

Andet om vindmøller... Vindmøller og EJERSKAB Køberetsordningen, forpligter opstillere af nye vindmøller til at udbyde min. 20 % af et vindmølleprojekt til lokale borgere. Et vindmølleprojekt kan også ejes 100 % lokalt. Så kan lokalsamfundet selv forme vindmølleprojektet som ønsket, både størrelsesmæssigt og støjmæssigt. Sammen med et vindmølleprojekt kan man oprette en fond som for eksempel kan støtte et lokalsamfund med en del af det årlige overskud fra vindmøllerne. På den måde kan et vindmølleprojekt bidrage som katalysator for andre projekter i lokalområdet. Fonden kan for eksempel støtte lokale aktiviter mm. Vindmøller og værditab/erstatningersordning Hvis en ejendom er placeret tæt på et område, som støjbelastes udover grænseværdierne for støj fra vindmøller og har uhindret udsigt til samme, kan der være tale om et værditab for ejendommen. Værditabserstatninger vurderes og fastsættes af taksationsmyndigheden. Huse, der ligger i nærheden af store vindmøller, kan i visse tilfælde være udsat for et værditab mellem 7-14 procent af ejendomsværdien. (kilde: En analyse fra Københavns Universitet, baseret på ca. 12.500 ejendomshandler i vindmøllerområder, pupliceret i det internationale tidsskrift Land Economics ). Taksationsmyndighedens tilkendte værditabserstatninger svinger med mellem ca. 1-50 procent af ejendomsværdien. Den gennemsnitlige tilkendte erstatning er 7,44 procent af ejendomsværd. (Kilde: Janine Lindberg, De Fire Vindmølleordninger) 10 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

vindmøllers el-produktion Denne side giver et overblik over el-produktionen fra forskellige typer af vindmøller. Sammenstillingerne er kun beregnet til at give et overordnet billede, og må ikke tages som værende ekstakte idet der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, fx vindmøllemodel, placering m.m. Energiproduktion og økonomi Ifølge vindmølleproducenterne er vindmøller med en totalhøjde på 25-125 meter ikke økonomisk rentable. Aktuelt er disse møller derfor ikke i produktion. Det estimeres, at der skal ca. 400-2.500 husstandsmøller (6 kw-25 kw) til at modsvare elproduktionen fra 3 stk. 1,8-2,3 MW vindmøller (svarende til 100-125 meter høje møller). En typisk gennemsnitlig familie i Danmark på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 6.300 kwh/år. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at en husstandsmølle med en totalhøjde på 20-25 meter vil kunne dække ca. 55-65% af eget forbrug for en gennemsnitsfamilie. at der skal ca. 20 mikromøller til at dække en gennemsnitsfamilies årlige el-forbrug. Der er aktuelt opstillet 19 mellemstore vindmøller med en totalhøjde på 42-69 meter i Aarhus Kommune Elproduktionen fra de 19 vindmøller er knap 21.000 MWH om året. Dette scarer til ca.1% af det samlede elforbrug i hele Aarhus Kommune. Elproduktion fra fire møller med en totalhøjde på 125 meter svarer nogenlunde til produktionen fra de 19 vindmøller. Elproduktion fra to møller med en totalhøjde på 150 meter svarer nogenlunde til produktionen fra de 19 vindmøller. 42-69 m møller 125 m møller 150 m møller Så mange vindmøller skal der til for at producere den nuværende el fra de eksisterende 19 vindmøller i Aarhus Kommune 11

Om solenergianlæg generelt Randersvej Illustrationen til venstre: Den nuværende produktion fra solcelleanlæg i hele Aarhus Kommune er på ca. 20.000 MWh om året. Det svarer til ca. 1 % af det samlede elforbrug i hele Aarhus Kommune. Botanisk have Ringgaden Randersvej Aarhus Ø Hvis samme energiproduktion skal ske fra ét stort anlæg, vil det kræve et areal på 43 ha. Det svarer til en stor del af midtbyen - se kortet til venstre. Til sammenligning svarer 20.000 MWh nogenlunde til den årlige el-produktion fra 4 vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Viborgvej Silkeborgvej Midtbyen Godsbanen Banegården 12 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016 Så meget fylder de eksisterende solenergianlæg i Aarhus Kommune, hvis man samler dem i midtbyen. Signaturforklaring Et areal på 43 ha, hvilket nogenlunde svarer til det areal, der skal til for at producere de ca. 20.000 MWh el, der produceres med solceller i Aarhus Kommune. Den orange markering på kortet til venstre viser, hvor meget 43 ha fylder, i forhold til Aarhus midtby.

Om planlægningen for solenergianlæg Små solenergianlæg kan placeres på tage og facader og dermed indgå i den eksisterende bygningsmasse. Store solenergianlæg er deriomod arealkrævende. Der er i lovgivningen ikke en øvre grænse for, hvor store solenergianlæg kan være. Når vi planlægger for solenergianlæg bør de positive forhold afvejes i forhold til de genevirkninger, solenergianlæggene medfører i forhold til bl.a. naboer, landskaber og kultur- og bymiljøer. Solenergianlæg bør placeres i tilknytning til byområder for i videst muligt omfang at friholde det åbne land for tekniske anlæg. Der er ikke konkrete afstandskrav for placering af store solenergianlæg, men der skal i kommuneplanen redegøres for placeringen af anlæggene. Når vi taler om solenergianlæg, er der tre typer af anlæg: Solcelleanlæg, som producerer el Solvarmeanlæg, som producerer varmt vand (til fjernvarme eller opvarmning af brugsvand). Hybridsolfangere, som producerer såvel varmt vand som elektricitet (findes foreløbigt som prototyper). Størrelsen på alle tre typer af anlæg kan variere: Store fritstående anlæg, som f.eks. kan opstilles på markarealer. Anlæg, som placeres i tilknytning til en eller flere bebyggelser, (f.eks. boligforeninger, erhvervsbygninger eller skoler) eller anlæg, som opstilles i bybilledet til produktion af gadebelysning med mere. Små anlæg, som etableres i tilknytning til en enkelt ejendom på selve bygningen eller på jorden i nær tilknytning til bygningen. Solenergianlæg og arealforbrug hvor meget fylder de og hvad producerer de? Arealforbruget for et solcelleanlæg vurderes typisk at være ca. 1,5 2,5 ha. pr. installeret MW. Den samlede effekt for installerede solceller i Aarhus Kommune er på nuværende tidspunkt på 22 MW. Elproduktionen fra disse solceller er ca. 20.000 MWh om året, hvilket svarer til ca. 1 % af det samlede elforbrug i hele Aarhus Kommune. Skal man samle disse anlæg i et stort solenergianlæg, vil det fylde ca. 43 ha. Til sammenligning svarer 20.000 MWh nogenlunde til den årlige el-produktion fra 3 vindmøller (2 MW) med en totalhøjde på 125 m. Se også kortet på modstående side. I modsætning til vindmøller findes der ikke en fast grænse for, hvornår solenergianlæg skal betegnes som mindre eller større. Dette beror på kommunens konkrete vurdering. Der kan ligeledes ikke sluttes noget generelt om, hvornår et solenergianlæg vil udløse et krav om udarbejdelse af en lokalplan, da lokalplanpligten varierer alt afhængig af anlæggets størrelse, beliggenhed/placering og visuelle udformning, områdets karakter, og hvordan det påvirker det bestående miljø. Det samme anlæg i størrelse og udformning kan således udløse lokalplanpligt i ét område, men ikke i et andet. Det bør derfor altid overvejes, hvilke områder, som er mere egnede end andre, til større solenergianlæg. 13

Principper for placeringer af solenergianlæg Scenarie A Solenergianlæg i teknisk landskaber Skal store solenergianlæg primært være placeret i teknisk landskaber? Tekniske landskaber er områder som ligger tæt på motorveje, større erhvervsområder, højspændingsledninger og energianlæg som biogas, affaldsforbrænding med mere. Scenarie B Solenergianlæg i det åbne land Vil vi have solenergianlæg i landskaber, som ikke er i tilknytning til byområder eller tekniske anlæg? Skal vi med andre ord have solenergianlæg i det åbne land side om side med skov, natur og landbrug? Scenarie C Solenergianlæg ved byområder Skal vi udelukkende planlægge for solenergianlæg i tilknytning til eksisterende byområder? 14 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

Hvordan mener du, at Aarhus Kommune skal planlægge for solenergianlæg i Aarhus? I diskussionen om solenergianlæg er der flere spørgsmål, der melder sig. Vi vil gerne have din hjælp til at vurdere, hvordan vi skal prioritere, når der skal planlægges for solenergianlæg i Aarhus. Derfor har vi oplistet nogle spørgsmål, som du eventuelt kan tage stilling til, når du deltager i debatten: Foto: Søren Høg Store solenergianlæg: Efter hvilke principper skal vi planlægge for store solenergianlæg? AffaldVarme Aarhus har etableret et solenergianlæg ved Sabro Varmeværk og skal teste en ny type solvarme til fjernvarmeproduktion. Anlægget har buede spejlflader, der drejer med solens gang over himlen. Skal Aarhus Kommune udpege konkrete områder til store solenergianlæg? Eller skal Aarhus Kommune udpege områder, hvor solenergianlæg ikke må opstilles? Er der noget andet, du mener, vi skal vide inden planlægningen går i gang? Små solenergianlæg: I Aarhus Kommune vil vi gerne have retningslinjer for små solenergianlæg, så vi nemmere kan behandle konkrete ansøgninger om solenergianlæg. I den forbindelse vil vi gerne høre din menin Et eksempel på et solcelleanlæg på et fladt tag Foto: Blues Solar, fra Forum Horsens Er der noget Aarhus kommune skal tage særligt hånd om, når vi udarbejder retningslinjer for små solenergianlæg? Et eksempel på et stort solcelleanlæg som markanlæg. Her omkranset af beplantning så det bliver mindre synligt i landskabet. Foto: Sveigaard A/S 15

Om planlægningsprocessen? SAMSKABENDE PROCES NETVÆRK NETVÆRKS ANBEFALINGER PLAN HVORDAN BYRÅD DIALOG Planlægningen for VE-anlæg er en proces, hvor mange aktører, herunder borgere og politikere, inddrages løbende. Byrådet beslutter den endelige plan. 16 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

Indledende proces, netværksanbefalinger Aarhus Kommune arbejder med en netværksdrevet tilgang til temaplanen VE-anlæg i Aarhus. I september 2014 blev der afholdt to workshops, hvor borgere, lodsejere og developere med flere kom med vigtige input til debatten. Disse input blev på workshoppen omformuleret til temaer, som dannede baggrund for i alt otte netværksgrupper. Temaerne kan du se nedenfor: A. Lokalt forankrede vedvarende energianlæg B. Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? C. Netværk c - Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? D. Netværk d - Solcellepotentialet som alternativ til vind E. TÆNK UD AF BOXEN Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 F. Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? G. 1+2) Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? H. Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune Netværksgrupperne der bestod af deltagere fra begge workshops har arbejdet med hvert deres tema. På den baggrund er der udarbejdet et hæfte med netværksanbefalinger til politikerne i Aarhus kommune. Byrådet har valgt at lade netværksanbefalingerne rammesætte debatten. Første offentlighedsfase I første offentlighedsfase gennemfører vi en proces, der minder om den indledende proces. Aarhus Kommune tilbyder i den forbindelse forskellige aktiviteter/input til debatten. Nedenfor er oplistet både allerede afholdte aktiviteter/input (med grå) og kommende aktiviteter (med sort): Indledende workshops (er afviklet) Indledende netværksanbefalinger (er udarbejdet) Debatoplæg til første offentlighedsfase Dialog på digital høringsportal Roadtour Fælles busture, hvor vi ser og hører eksisterende anlæg Nye workshops Nye netværksgrupper med samme evt. med yderligere temaer Opsamling af netværksarbejde og udarbejdelse af nye netværksanbefalinger til Aarhus Byråd Opsamling af høringssvar/dialog på den digitale høringsportal Vi lægger op til debat imellem borgerne om temaerne fra det indledende netværksarbejde, samt de tre scenarier i denne høringsfolder. Scenarierne er skitseret ud fra forskellige placeringshensyn for henholdsvis solenergianlæg og vindmøller i Aarhus Kommune. Debatten kan foregå på vores digitale høringsportal, ligesom den kan foregå til vores lokale møder på roadtour en. Endelig kan debatten også foregå på de workshops, som afholdes. Se dato og sted for workshops på bagsiden af denne folder. 17

N Mødested: xxx SYDDJURS KOMMUNE xx. april Tid: kl. xx:xx Mejlby FAVRSKOV KOMMUNE Trige NB! Kortet revideres løbende Mødested: xxx Se derfor det senest opdaterede kort på høringsplatformen: www.voresenergi-aarhus.dk/debat/ moeder-og-workshops xx. april Tid: kl. xx:xx Hårup Mødested: xxx Vosnæs xx. april Tid: kl. xx:xx Todbjerg Studstrup Mødested: xxx xx. april Søften Tid: kl. xx:xx Lisbjerg Sabro Kasted Mols Borum Herskind Hørslev Harlev Lyngby Havnen Brabrand sø Mødested: Herskindskolen (i hallen) 8. april Tid: kl. 19.15-20.15 Mårslet SKANDERBORG KOMMUNE Beder Mødested: er afholdt Solbjerg Malling Mødested: xxx 19. januar efter aftale med fællesrådet for Beder-Malling-Ajstrup xx. april Tid: kl. xx:xx ODDER KOMMUNE 0 18 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016 1000 5000 m Kortet til venstre viser vores roadtour i første offentlighedsfase. Roadtourens formål er at oplyse om den første offentlighedsfase for VE-anlæg. Cirklerne viser, hvor i kommunen møderne foregår. Vi lægger os så vidt muligt op ad eksisterende arrangementer i lokalområderne. Alle er velkomne til møder, hvor det passer bedst for den enkelte.

Om planlægningsprocessen Dialogen i første offentlighedsfase og efterfølgende planarbejde Første offentlighedsfase vil foregå som en debat og et samarbejde blandt kommune og borgere, hvor der er plads til udvikling af egne meninger med mere. Debatten i første offentlighedsfase vil - sammen med anbefalinger fra Teknik og Miljø - være grundlag for en indstilling til byrådet. Herefter træffer byrådet beslutning om det videre planlægningsarbejde herunder indholdet i et forslag til temaplan for VE-anlæg. På baggrund af en byrådsbeslutning vil planforslaget sendes i offentlig høring. Digital høringsplatform Den digitale høringsplatform er et tiltag, som Aarhus Kommune har udviklet på forsøgsbasis. Det er ønsket og håbet, at mange borgere vil deltage i debatten, og på et tidligt tidspunkt komme med input til debatten om, hvor og hvordan vi skal planlægge for VE-anlæg i Aarhus Kommune. Vi vil aktiv følge debatten, i hele høringsperioden, men vil kun af og til komme med input til debatten. Du skal derfor ikke forvente et direkte svar fra kommunen, når du har skrevet på høringsportalen. Alle indlæg som skrives på høringsplatformen i første offentlighedsfase vil indgå som høringssvar, og det er helt i orden, at du i løbet af debatfasen enten skifter holdning eller kommer med nye input. Dit indlæg og din holdning vil helt sikkert inspirere andre borgere til at deltage i debatten, enten ved at kommentere på andre indlæg eller ved at skrive egne indlæg. Dit indlæg vil helt sikkert også være med til at hjælpe Aarhus kommune videre i planlægningsarbejdet for VE-anlæg. Link til digital høringsportal: www.voresenergi-aarhus.dk Road-tour På en road-tour besøger medarbejdere fra Aarhus kommune forskellige lokalsamfund - se kort til venstre. Formålet med roadtour en er at gøre opmærksom på processen i de enkelte lokalsamfund. Konkret tages der udgangspunkt i de lokalområder, hvor der ud fra Vindmøllerejseholdets vejledende kort vises muligheder for placering af vindmøller. 19

Tidsplan hvor er vi i processen? Aktiviteter og tidslinje for VE-temaplan ULTIMO 2014 PRIMO 2016 PRIMO 2017 BYRÅDSINDSTILLING Om behandling af hvidbog ULTIMO 2017 BYRÅDSINDSTILLING Behandling af forslag til temaplan for VE-anlæg og evt. behandling i Teknisk Udvalg PRIMO 2018 Anden offentlighedsfase Forslag til temaplan for VE-anlæg ULTIMO 2018 BYRÅDSINDSTILLING Behandling af temaplan for VE-anlæg HER ER VI NU FORBEREDELSE TIL TEMAPLAN - Interessentinddragelse - Indledende workshop - Netværksanbefalinger - Politisk inddragelse - Bustur for netværk og politikerne i Teknisk Udvalg - Indstilling til Aarhus Byråd om igangsættelse af første offentlighedsfase FØRSTE OFFENTLIGHEDSFASE - Første offentlighedsfase - Interessentinddragelse - Opsamling fra første offentlighedsfase - Hvidbog/anbefalinger til politikerne ANDEN OFFENTLIGHEDSFASE - Forslag til temaplan for VE-a miljøvurdering i høring i (for - Interessentinddragelse - Opsamling - Hvidbog/anbefalinger til po 20 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

PRIMO 2019 BYRÅDSBESLUTNING Om temaplan for VE-anlæg MEDIO 2019 OFFENTLIGGØRELSE af temaplan for VE-anlæg (tillæg til eksisterende kommuneplan) BYRÅDSINDSTILLING Om indhold i VVM-redegørelse BYRÅDSINDSTILLING Om forslag til kommuneplantillæg BYRÅDSINDSTILLING Om vedtagelse kommuneplantillæg BYRÅDSINDSTILLING Om forslag til lokalplan BYRÅDSINDSTILLING Om vedtagelse af lokalplan nlæg med tilhørende venteligt primo 2017) litikerne ANSØGNING OM VE-ANLÆG - Projektejer ansøger om VE-anlæg - Projektet VVM-screenes (VVM= Vurdering af Virkning på Miljøet) - Hvis afgørelse om VVM-pligt: Offentligheden inddrages og der indkaldes forslag og idéer til indhold i VVM-redegørelse) - VVM-redegørelse udarbejdes - Udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg - Offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg - Udarbejdelse af lokalplanforslag til ansøgt VVM-anlæg - Offentlig høring af lokalplanforslag OPSTILLING AF VE-ANLÆG - Projektejer udarbejder eventuelt privatretslige aftaler med naboer - Projektejer opstiller VE-anlæg på baggrund af VVM-tilladelse (hvis anlægget kræver VVM) 21

22 Første offentlighedsfase - temaplan om VE-Anlæg 2016

Hvad er i høring? Emnet om vedvarende energi fra solenerianlæg og vindmøller er forholdsvist stort og temmelig kompliceret. Det griber fat i mange forskellige spørgsmål om regionalt samarbejde, el-priser med mere. Det er vigtigt at du er opmærksom på at denne høringen handler om og hvad den ikke handler om. Det har vi oplistet i punktform nedenfor. Andre emner varetages i andre fora. For eksempel arbejder Aarhus kommune sammen med Region Midtjylland om regionale fokuspunkter i et projekt, som hedder MidtenergiStrategi. Derudover debatterer vi store solenergianlæg. Det kan f.eks. være markanlæg, der enten kan bidrage med elproduktion til det overordnede el-net eller som kan bidrage til opvarmning af fjernvarmevandet og bidrage til en mere CO 2 -neutral fjernvarmeforsyning). Derudover debatterer vi små solenergianlæg, der primært bidrager til den lokale el-produktion. Det kan f.eks. være til en husstand, skole eller en andelsboligforening. Det kan måske også være til lokal gadebelysning eller belysning på den kommende supercykelsti. Høringen handler om: Placering af vindmøller og solenergianlæg inden for Aarhus Kommunes grænser. Vi debatterer både store og små anlæg. Det vil sige både store vindmøller med en totalhøjde på mellem 80-150 meter og husstandsmøller og småmøller under 25 meter. Høringen handler IKKE om: Møller på havet Placering af anlæg uden for Aarhus Kommune»» Andre typer af energiløsninger, der kan opfylde byrådets mål om at være CO2-neutral. 23

Vi hører gerne din mening Vær med til at nuancere debatten Vær med til at nuancere debatten om Vedvarende Energianlæg (VE-anlæg) så vi får et godt fundament til den videre planlægning! Høringen gennemføres i perioden fra den 18.marts 2016 - til den 21. juni 2016 Deltag i debatten på vores digitale høringsplatform: www.voresenergi-aarhus.dk Alle debatindlæg på den digitale høringsplatform vil blive forelagt aarhus byråd. Debatten slutter den 21. juni 2016. På den digitale høringsportal kan du følge med i de aktiviteteter, som Aarhus Kommune tilbyder i forbindelse med høringen. Du kan også finde materiale på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/vedvarende_energianlæg Eventuelle spørgsmål til høringen eller vedrørende den digitale høringsportal kan rettes til: Arkitekt/byplanlægger Christina Friis-Hasché Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø Tlf. 4185.9776 Mail: vores-energi@mtm.aarhus.dk Workshops hvor og hvornår: I løbet af høringsperioden (første offentlighedsfase) tilbyder Aarhus Kommune forskellige aktiviteter. Herunder en roadtour (se kort på side 18) og tre ens workshops, hvor vi sammen vil forsøge at samle op på debatten og perspektivere den endnu mere. De tre workshops er ens og vil foregå på tre forskellige dage, tre forskellige steder i kommunen. Nedenfor kan du se dato og sted for de tre workshops: Workshop - Hjortshøj Dato: den 18. april 2016 Tid: kl. 17-21 Sted: Mejlby forsamlingshus, Gammel Kaløvej 15-17, 8530 Hjortshøj Workshop - Borum Dato: den 19. april 2016 Tid: kl. 17-21 Sted: Borum Forsamlingshus Borum Byvej 13, 8471 Sabro Workshop - Solbjerg Dato: den 20. april 2016 Tid: kl. 17-21 Sted: Solbjergskolen - i festlokalet Kærgårdsvej 4, 8355 Solbjerg Workshops - tilmelding: Du kan tilmelde dig en workshop direkte på dette link: www. aarhus.dk/ve-workshop Forfatter og grafisk produktion Teknik og Miljø Marts 2016