Bestyrelsens beretning 2016



Relaterede dokumenter
Erhvervs- og turismestrategi

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Er du frivillig i Thisted Kommune?

i Hjørring Kommune er blevet spurgt, og cirka 50 har svaret. Og der er altså adskillige tusinde virksomheder i Hjørring Kommune.

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Årsberetning for året 2008.

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune

Referat af Generalforsamling februar 2013

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og Her er der aftalt:

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

EfB.DK PRISLISTE FOR SAMARBEJDSPARTNERE

Beretning generalforsamling Ribe Bykernes Beboerforening 2013

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Samarbejde mellem FRI og DI

Frivillighed i Faxe Kommune

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Mundtlig beretning til brug for LAG Fanø-Vardes generalforsamling tirsdag den 8. marts 2016 kl i Hodde-Tistrup Hallen.

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

Ansøgning til udviklingspuljen & markedsføringspuljen v. Ringsted Kommune. Projekt: Byfest Cup & Mangfoldighedsfest

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

SIF Formandsmøde 2014

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima?

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

Den Blå Rambla - oplevelser på, ved og i vand

Strategi for samarbejde med virksomheder

H.C. ANDERSEN FESTIVALS 2016

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 5. marts 2012.

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Er du klædt på til et bedre miljø?

Kort evaluering af Europamesterskabet i Goalball Europamesterskabet i Goalball 2011 blev afholdt i uge 42 i 2011 i Assens Kommune.

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Oplandsworkshop, Thy-Mors: Udfordring 4

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010

Et notat der beskriver samarbejdet mellem IDAs regionale enheder, studenterkontakter og administrationen. (Notatet er revideret d. 3.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

Erhvervspolitik

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat fra møde mellem Erhvervskontaktudvalget og kommunens fire byer den

Det sammenhængende børne- og ungeliv

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

Erhvervspolitik

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Partnerskabsaftale mellem Horsens Kommune og Horsens Erhvervsråd

Handlekraft og sammenhold

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om sundhed

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Politik for Inklusion og Medborgerskab

Lobbyismen boomer i Danmark

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i

Generalforsamling BGIF Fodbold

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Løkken er Motion og Bevægelse

Inden længe udsendes medarbejderlister så de kan opdateres hurtigst muligt med årets medarbejdere.

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Indledning. Problemformulering:

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

og nødvendigt, at de aktuelle problemer ikke forhindrer visionær tænkning.

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Skoleleder Søndersøskolen

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Formandens beretning af klubbens virksomhed i Nå, men tilbage til beretningen, og for at citere en gammel julerap.

Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen.

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

Velkommen som ny træner i Aabenraa Boldklub

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Entreprenørskabsskolen

at skabe øget forretningsmæssig udvikling, og i Erhverv Hjørring er samarbejdet fortsat med en række fyraftensmøder for målgruppen.

Transkript:

Bestyrelsens beretning 2016 Netværk Viden Indflydelse Det er de tre pejlemærker for Erhverv Hjørring. Dem vil jeg tage udgangspunkt i, når jeg skal aflægge bestyrelsens beretning for foreningens aktiviteter i 2015. Netværk. Det handler om, at vores forening skaber et samlingspunkt for erhvervsvirksomheder i Hjørring Kommune. Det gør vi, fordi ingen virksomhed ellers dens ledere kan trives i isolation. Når vi indgår i netværk, handler vi mere med hinanden. Vi lærer af hinanden fagligt og menneskeligt. Vi trives og skaber i fællesskab et bedre erhvervsklima i vores kommune. Nytårskuren var også i 2015 vores største og mest spektakulære event på netværks-området. Men stort set alle vores arrangementer året igennem har et indhold af networking uanset om der er flere hundrede deltagere i en nytårskur eller en snes stykker samlet omkring et smalt fagligt morgenmøde. Viden er også et pejlemærke. På det område har vi spredt ud over 2015 tilbudt en stribe arrangementer med tilbud om viden inden for virksomhedsledelse i bred forstand. Nogle af arrangementerne er lavet i samarbejde med EUC Nord. Et samarbejde, vi har været glade for, og som vi naturligvis fortsætter med i 2016. Indflydelse er Erhverv Hjørrings tredje store pejlemærke. Det er et område, som ikke altid har samme synlighed over for medlemmerne som vores arrangementer. Men det er bestemt ikke mindre vigtigt. Udadtil markerer formanden sine og foreningens holdning til aktuelle emner via kommentaren Formanden mener i vores nyhedsbrev. Emnerne har strakt sig fra Den 3. Limfjordsforbindelse og udflytning af statslige arbejdspladser til kommunale udbud og planlægning. Formålet er naturligvis at påvirke holdninger og beslutninger i en retning, der gavner erhvervslivet i vores lokale samfund. Samme formål har den indsats, vi fra Erhverv Hjørring gør på de indre linjer. Det foregår primært via bestyrelsens arbejde. På vores møder drøftes planer og holdninger, og foreningens synspunkter bæres herefter videre til Hjørring ErhvervsCenters bestyrelse. Her sidder fire af vore bestyrelsesmedlemmer, nemlig Ole Peter Christensen, Karl Henrik Laursen, Kaj Bundgaard samt mig selv, sammen med borgmester Arne Boelt, viceborgmester Henrik Jørgensen og økonomiudvalgsmedlem Michael Vajhøj. ErhvervsCentrets bestyrelse er således det

centrale erhvervspolitiske forum i Hjørring kommune, og her har vores forening direkte indflydelse. Erhverv Hjørring er fortsat repræsenteret i og samarbejder med mange forskellige fora og bestyrelser. Her bringer vi vores holdninger videre. Og herfra får vi input. Jeg kan blandt andet nævne: Hirtshals Servicegruppe Hirtshals Eksportørforening Dalsagervej Erhvervsforening DI LO Hjørring Gymnasiums Bestyrelse Vækst på Toppen Hjørring ErhvervsCenters bestyrelse Byggesocietetet Uddannelsesinstitutionerne Turismeorganisationerne Diverse erhvervsfora i regi af Hjørring Kommune Bestyrelsen for Erhverv Hjørring er ikke kun optaget af erhvervspolitiske spørgsmål. Vi har naturligvis også pligt til at lede foreningens arbejde i almindelighed. Det foregår primært således, at bestyrelsen lægger linjerne via en samarbejdsaftale med Hjørring ErhvervsCenter. Samarbejdsaftalen beskriver de opgaver, som Hjørring ErhvervsCenter løser for Erhverv Hjørring. Det drejer sig om fire hovedområder: Administration og bestyrelsesarbejde Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer og aktiviteter Generel kommunikation og markedsføring Udarbejdelse af journalistisk udarbejdet ErhvervsNyt og pressemeddelelser Prisen for ydelserne modsvarer den tid, der forbruges med at udføre disse opgaver. Med afsæt i samarbejdsaftalen udarbejdes der så en handleplan, der beskriver de arrangementer og de kommunikative opgaver, der skal gennemføres. I efteråret 2015 vedtog bestyrelsen en handleplan for 2016, som indebærer en opgradering af Erhverv Hjørrings aktiviteter. I årets løb tilbyder vi fire store arrangementer. 1. Nytårskuren, som er afviklet.

2. Generalforsamlingen med uddeling af vores Initiativpris, som vi står midt i. 3. Et spændende networking-arrangement efter sommerferien, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu. 4. Vores Uge 46-arrangement i tilknytning til den internationale iværksætter-uge, hvor vi uddeler vores Iværksætterpris Derudover tilbyder vi arrangementer i tre grupper, som vi kalder: Erhverv Hjørring BRUNCH Erhverv Hjørring BOOST Erhverv Hjørring VISIT. Erhverv Hjørring BRUNCH er faglige møder hvor der er fokus på information, motivation, inspiration, faglig læring og networking. Som navnet indikerer, er der tale om morgenmøder med passende forplejning. Erhverv Hjørring BOOST er en ny type møder med højtkvalificerede oplægsholdere. Fokus vil typisk ligge på vækst, strategi og innovation. De to første Boost-møder handler om SALG med Jesper Christensen som oplægsholder. Det første Boost-møde var en stor succes med omkring 100 deltagere. Næste møde holdes i maj. BOOST-møderne fortsætter i efteråret med strategisk ledelse som emne. Erhverv Hjørring VISIT giver information, inspiration og god mulighed for networking. Her besøger vi en af vores medlemsvirksomheder og hører og ser, hvordan virksomheden drives. Alle arrangementerne er gratis for vores medlemmer, mens det typisk koster 500 kr. for ikkemedlemmer at deltage. Vi føler os overbeviste om, at vi med disse arrangementer bestemt er med til at give vores medlemmer value for money. For Erhverv Hjørring er det ikke et succeskriterie alene, at der er mange deltagere til arrangementerne. Det vigtigste er, at det giver værdi at deltage. Enten i kraft af inspiration og viden eller i kraft af muligheden for at pleje og knytte nye kontakter. På kommunikations-området har vi også opgraderes vores indsats. I løbet af efteråret har vi sammen med Hjørring ErhvervsCenter udviklet en ny website, som er mere spændende, informativ og lettilgængelig end den hidtidige. Vi har desuden ændret formen på vores nyhedsbreve, som nu udsendes i fællesskab med Hjørring ErhvervsCenter. Endelig har vi øget vores aktivitet på sociale medier Facebook og LinkedIn. Jeg skal desuden nævne to aktiviteter, som vi i Erhverv Hjørring har arbejdet med i 2015 og som vi viderefører her i 2016.

For det første Hjørring CLASSIC, som havde premiere sidste sommer. Det var tre open air koncerter med klassisk musik på P. Nørkjærs Plads centralt i Hjørring. CLASSIC arrangeres i samarbejde med en række andre aktører. Hjørring Handel, Hjørring Musikskole, Vendsyssel Festivalen, Hjørring Musikforening, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Turistkontor, Hjørring Kommune, Spar Nord Fonden, Krogh Andersen og Bryghuset Vendia. Vores formål med at sætte denne event i gang er at bidrage til gøre Hjørring til et endnu mere spændende sted at være borger. At give Hjørring lidt kant. Det behøver ikke at være pop-musik det hele. Vi tror på, at hvis Hjørring by kan tilbyde forskellighed og dermed være den mini-metropol, vi tidligere har kaldt byen, kan vi være med til at øge vores bys og vores kommunes attraktion. Altså at støtte bosætning til gavn for fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft til vore virksomheder. Erhverv Hjørring CLASSIC tilbyder denne sommer også tre klassiske koncerter på P. Nørkjærs Plads. Kom og nyd et glas fadøl sammen med os, mens vi lytter og sludrer lidt. Der er udskænkning på pladsen mod egenbetaling. Erhverv Hjørring DYNAMIC er en anden og utraditionel aktivitet for vores forening. DYNAMIC er et netværk af p.t. 12 medlemsvirksomheder, som er dannet med det formål at styrke udviklingen, understøtte væksten og arbejde for, at der bliver igangsat nye initiativer og innovative projekter i Hjørring kommune. Netværket finansierer selv sine aktiviteter og arbejder tæt sammen med Erhverv Hjørrings bestyrelse, repræsenteret i netværket af formanden og næstformanden. Netværket er inspireret af den studietur til Boston, som en række lokale politikere og erhvervsfolk foretog sidste år. DYNAMIC er blevet udviklet på baggrund af diskussioner og dialog med en til formålet nedsat fokusgruppe. DYNAMIC er i gang med arbejdet, og flere initiativer overvejes. Det er stadig for tidligt at afsløre, hvad de handler om. Jeg skal understrege, at DYNAMIC ikke er en eksklusiv loge, men et dynamisk netværk, som kan forandres i både struktur og medlemskreds. Så hvis nogle medlemmer brænder med engagement og gode idéer, så sig bare til. Hvordan står det generelt til i vores lokalsamfund i almindelighed og vores erhvervsliv i særdeleshed. Det sidste har institutionen Dansk Erhvervsfremme givet svar på i en analyse, som Hjørring ErhvervsCenter har fået foretaget. Analysen konkluderer i afsnittet Konjunktur & Innovation:

På alle parametre er det i 2015 gået bedre for virksomhederne end året før. Omkring halvdelen af respondenterne har oplevet større omsætning og resultat end forventet. Respondenterne er også særdeles optimistiske omkring deres virksomheds fremtid. Mere end 6 uf 10 respondenter vurderer, at deres omsætning og resultat bliver større i 2016 end i 2015. Tilsvarende konklusion var der også på analysen i 2015, og dermed kan vi konstatere, at denne analyse peger på en positiv udvikling de seneste tre år. Ikke alt er dog rosenrødt. 40 pct. af de adspurgte virksomheder har oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i løbet af det seneste år. Nogle i nogen grad, og nogle i høj grad eller meget høj grad. Uanset graden er det bekymrende, fordi der er en hindring for den vækst, som vi alle ønsker os. Vi tager denne udfordring alvorligt og har derfor også arbejdskraft på dagsordenen i vores bestyrelse. I analysen blev der også spurgt til Hjørring ErhvervsCenters image i lokalsamfundet og udbytte af at bruge organisationen. Der er stor opbakning og højt udbytte. Vi der deltog i vores nytårskur i år, hørte Troels Lund Poulsen nævne på talerstolen, at det offentlige erhvervsfremmesystem skal kigges efter i sømmene. Vi hilser altid velkomment, at der arbejdes med udvikling, forbedring og effektivisering, men vi er bekymrede for, at dagsordenen er en anden. Der skal spares. Erhverv Hjørrings opfordring til vores kommune er: Hvad end der måtte komme ud af denne proces, så er det vigtigt, at der i vores kommune fastholdes et neutralt og kompetent tilbud til vores iværksættere og virksomheder. Men nok om det. Lad os i stedet glæde os over, at når vi kigger rundt i vores lokalsamfund er det svært at bevare pessimismen. I Hjørring er det meget synligt, at det nye Vendsyssel Teater er på vej som et fyrtårn ikke bare for byen og kommunen, men for hele vores landsdel. Og vi har fortsat Hjørring Revyen synligt placeret på det kulturelle Danmarkskort. I løbet af sidste år fik vi efter årtiers diskussion et nyt fodboldstadion i Hjørring, og udbygningen af Park Vendia fortsatte med nye haller og baner til atletik og fodbold. Vores to bedste fodboldhold Vendsyssel FF og Fortuna Hjørring hævder sig flot sportsligt. Og så har vi hvert år Danmarks største sportsevent, Dana Cup, der gør Hjørring kendt over hele verden, og som tilfører vores kommune 179 turistmillioner hvert år i uge 30. I år får vi så en nyskabelse på event-området, nemlig Naturmødet i Hirtshals. Det bliver spændende at se, om naturmødet kan opnå samme store synlighed som Folkemødet på Bornholm.

I Hirtshals investeres der stort i den fysiske logistik og i udvidelsen af erhvervsområdet ved østhavnen. I Vrå er det store biogas-anlæg ved at blive kørt ind, og Løkken har fået sin nye læmole. Jo, der er gang i både privat og offentlig oinvestering i vores kommune. Hvis vi kigger på os selv, kan vi også glæde os over en positiv udvikling. I dag har Erhverv Hjørring en erhvervsforening, der har lige knap 500 medlemmer, heraf ca. 120 iværksættermedlemmer. Det er en kolossal stærk erhvervsforening, som er en gave ikke blot til den enkelte virksomhed, men også til vores kommune. Erhverv Hjørring er erhvervsforeningen i Hjørring kommune. Som det også fremgår af denne beretning er relationer til mange sider helt afgørende for Erhverv Hjørring. Jeg vil gerne sige tak for godt mod- og medspil til borgmesteren og byrådet til kommunens direktion og den øvrige forvaltning til vores mange samarbejdspartnere til kollegerne i Erhverv Hjørrings bestyrelse til medarbejderne i Hjørring ErhvervsCenter Og sidst, men ikke mindst tak til medlemmerne for opbakning og tillid og for betaling af kontingent. Og husk i Erhverv Hjørring får du: Viden, netværk og indflydelse!