BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1
Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden 2002 og faldet i beskæftigelsen blev yderligere forstærket med finanskrisen i 2008/09 med faldende omsætningen til følge og flere virksomheder havde større afskedigelser i medarbejderstaben, ligesom flere industrivirksomheder lukkede helt. For dele af industrien er der dog nu begyndende tegn på bedring og mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse. Beskæftigelsesfaldet inden for metal- og maskinbranchen er stagneret og i Sydjylland ses en lille stigning i beskæftigelsen indenfor maskinbranchen i det seneste år, mens der er et mindre fald i beskæftigelsen indenfor metalbranchen. På Fyn er beskæftigelsesfaldet stagneret indenfor både metal-og maskinbranchen. Særlig inden for maskinbranchen er der grobund for at der kan ske en fremgang i omsætningen og beskæftigelsen i de kommende år med den let spirende optimisme i den internationale økonomi: Maskinbranchen er den branche inden for industrien som har haft den største vækst i eksporten i de seneste 10 år og på landsplan udgør eksportandelen i maskinindustrien pct. Under højkonjunkturen fra 2006-2009 steg beskæftigelsen i maskinbranchen med 13 pct. i Syddanmark. Maskinbranchen har potentialet til at øge eksporten yderligere, idet branchen sammen med medicinalindustrien har foretaget de største investeringer indenfor industrien på landsplan. Maskinindustrien er den branche som både absolut og relativt har den største stigning i udgifterne til forskning og udvikling. Analysen ser på industrien frem til finanskrisen og hvad der er sket i årene efter finanskrisen. Der bliver set særskilt på metal- og maskinindustrien, da de beskæftigelsesmæssigt fylder meget i Syddanmark og de 2 brancher efterspørger nogen af de samme faggrupper. I Syddanmark er der i 2013 beskæftiget 75.200 inden for industrien og samlet for metal- og maskinindustrien er der beskæftiget 26.0, svarende til omkring 35,5 pct. af de beskæftigede i industrien. Maskinindustri er den største industribranche i Syddanmark med 15.400 beskæftigede og metalindustri har 11.200 beskæftigede. Arbejdspladserne i Syddanmark udgør 20 pct. af landet arbejdspladser og med en andel på 30 pct. af arbejdspladserne indenfor metal- og maskinindustrien, har Syddanmark væsentligt flere arbejdspladser indenfor de 2 brancher end landsgennemsnittet. Udviklingen i industrien Frem til 2009 forløb udviklingen i industriens eksport og omsætning på hjemmemarked nogenlunde ens. I forbindelse med finanskrisen i 2009 faldt både omsætningen på eksport- og hjemmemarked, dog det største fald på hjemmemarkedet. På eksportmarkedet var industrien i 2012 tilbage til niveau svarende til toppen i 2008, mens omsætningen på hjemmemarkedet ligger stadig under niveauet for 2008. 2
Industrien har over en længere årrække outsource produktionen til udlandet og er den branche, som outsourcer mest af alle brancher. Antallet af job der outsources fra industrien i hele landet ligger omkring 3.300-3.400 pr. år i perioden 2001 til 2011 med den største outsourcing i den sidste halvdel fra 2006. Outsourcing skaber også nye arbejdspladser i Danmark og undersøgelser viser, at det er job til højere uddannede med højere værdiskabelse der opstår. 1 Syddanmarks andel af industriarbejdspladserne i hele landet var i 2006 på 28 pct. og med den andel, skulle outsourcing betyde et tab af arbejdspladser på omkring 0 årligt i Syddanmark. Fra 2002 til 2013 har Syddanmark mistet 42.000 industriarbejdspladser og faldet kan således ikke forklares af outsourcing af industriarbejdspladser, men er blot én af flere årsager. Industriens andel af de beskæftigede i Syddanmark falder mere end i hele landet. Mens andelen af de i beskæftigede i Syddanmark i 2006 udgjorde 28 pct. af alle industriansatte i Danmark, er denne andel faldet til 26 pct. i 2013. Ligeledes er andelen af industriens beskæftigede af samtlige beskæftigede i Syddanmark faldet fra en andel i 2006 på 17 pct. til 14 pct. i 2012. Beskæftigelsesudviklingen inden for metal- og maskinindustrien samt den øvrige industri Inden for metal- og maskinindustrien og den øvrige industri samlet, har der været en beskæftigelsesnedgang siden 2002, men der er forskel i udviklingen og volumen. Metal- og maskinindustrien har ikke så kraftig nedgang i beskæftigede som den øvrige industri i siden 2002. Mens industrien har haft faldende beskæftigelse i hele perioden fra 2002 til 2013 i Syddanmark, har metal- og maskinbranchen haft en kraftig vækst i beskæftigelsen i højkonjunkturen fra 2006 til 2009 og herefter et kraftig fald i beskæftigelsen i forbindelse med finanskrisen i 2009 og frem til 2011, jf. figur 1 og 2. Fra 2011 til 2013 stagnerer beskæftigelsen indenfor metal- og maskinindustrien i Syddanmark, mens der fortsat er et fald i beskæftigelsen i den øvrige industri. En væsentlig årsag til de store udsving i beskæftigelsen indenfor metal- og maskinindustriens skyldes særlig maskinindustriens eksportudvikling. Eksportandelen i maskinindustrien udgør godt pct. og ud fra den samlede industrieksport på landsplan har maskinindustrien en andel på omkring 25 pct. Maskinindustrien har kunnet udnyttet konjunkturopgang for 2006 til 2009 med en beskæftigelsesfremgang på 13 pct. i Syddanmark. På landsplan har maskinindustrien den største vækst i eksporten af alle industribrancher fra 2002 til 2012 og det er sket ved, at maskinindustrien har øget dets markedsandele i BRIK-landene og øvrige verden uden for EU og Norden. 1 Danmarks Statistik, Industriens udvikling 2000-2012, udgivet 2013 3
Fig. 1: Udviklingen i beskæftigelsen (arbejdspladser) inden for metal- og maskinindustrien i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, indekseret 2002-2013 Fig. 2: Udviklingen i beskæftigelsen (arbejdspladser) inden for industrien (ekskl. metal- og maskinindustri) i hele landet, Syddanmark, Fyn og Sydjylland, indekseret 2002-2013 40 Hele landet Fyn Syddanmark Sydjylland 40 Hele landet Fyn Syddanmark Sydjylland 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Maskinindustrien er karakteriseret ved, at der er mange store virksomheder, idet 67 pct. Af de beskæftigede er ansat i virksomheder med over ansatte og 23 pct. af virksomhederne har mellem 20-99 ansatte. Sammenlignet med den øvrige industri er der en lidt større koncentration af beskæftigede i de store virksomheder. Metalindustrien havde en mindre beskæftigelsesfremgang i konjunkturopgangen fra 2006 til 2009 og har også øget deres eksportandel fra 2002 til 2012, men eksporten udgør ikke den samme høje andel som maskinindustrien, idet godt 40 pct. af metalindustrien produktion eksporteres mod pct. i maskinindustrien. Maskinindustrien omfatter fremstilling af vindmøller, motorer, industri- og landbrugsmaskiner, pumper, motoriserede værktøj og kraner mv. Virksomheder indenfor maskinindustrien er f.eks. Danfoss A/S som bl.a. producerer køle-og varmeautomatik og LINAK A/S som bl.a. producerer aktuatorer, løftesøjler, kontrolbokse og betjeningsapparater samt Exhausto som producerer køle- og ventilationsanlæg. Metalindustrien omfatter fremstilling af råjern og andre metaller, støbning af jern- og stålproduktion, fremstilling af håndværktøj og fremstilling af metalkonstruktioner mv. Virksomheder indenfor metalindustrien er f.eks. Bladt Industries som bl.a. producerer store stålkonstruktioner og Ib Andreasen Industri A/S som bl.a. laver pladebearbejdning og profilvalsning samt Sapa Extrusion Tønder A/S som bl.a. videreforædler aluminiumprofiler samt mekanisk bearbejdning og overfladebehandling. 4
Metal- og maskinindustrien i Syddanmark Det tidligere skibsvært på Lindø hører ind under transportmiddelindustrien, men dele af metal- og maskinindustrien var underleverandører til Skibsværftet. Antallet af beskæftigede indenfor metal- og maskinindustrien i Sydjylland toppede i 2008/2009 med det højeste antal beskæftigede siden 2002, mens beskæftigede inden for metal- og maskinindustrien på Fyn stort set har været faldende og/eller stagnerende siden 2002/2003. Fig.3: Beskæftigelsesudviklingen i metal- og maskinindustrien i Syddanmark, Fyn og Sydjylland, 2002-2013 14000 12000 00 Fyn -Metalindstri Sydjylland-Metalindu. Fyn-Maskinindustri Sydjylland-Maskinindu. En af grundene til at den stigende 00 beskæftigelse i Sydjylland under 00 højkonjunkturen kan være, at de helt 4000 store virksomheder inden for 2000 maskinindustrien med mange ansatte 0 ligger i Sydjylland med Danfoss og 200220032004200520062007200820092010201120122013 LINAK som eksempler. Ligeledes er der også store virksomheder indenfor metalindustrien i Sydjylland som Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger f.eks. Sapa Extrusion Tønder. En stor andel af især maskinindustriens produktion eksporteres og de store virksomheder har udnyttet den globale højkonjunktur i 2006 til 2008 til at øge eksporten. Fyn har ikke i samme grad de helt store virksomheder inden for maskin- og metalindustrien som i Sydjylland, hvilket kan være en af årsagerne til, at Fyn ikke i samme grad har kunnet udnytte den globale højkonjunktur med øget eksport. Fra 2012 til 2013 er der igen en begyndende beskæftigelsesfremgang inden for maskinindustrien i Sydjylland med en stigning på omkring beskæftigede, mens der er et fald i metalindustrien på omkring 300 beskæftigede. På Fyn er faldet i beskæftigelsen stagneret fra 2012 til 2013 med et mindre fald på beskæftigede inden for metal- og maskinindustri. På Fyn er der siden skibsværftet på Lindø lukkede, kommet nye industrier til indenfor metal- og maskinindustrien som f.eks. Bladt Industries. Udviklingen i uddannelsesniveauet indenfor metal- og maskinbranchen og industrien Indenfor både industrien og metal- og maskinbranchen i Syddanmark er beskæftigelsen for ufaglærte næsten blevet halveret over 10 år og de har dermed en markant større nedgang i 5
beskæftigelsen i forhold til de øvrige uddannelsesgrupper. Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft indenfor industrien forventes at fortsætte med at falde i de kommende år 2. De faglærte i produktionen indenfor metal- og maskinindustrien har knap så markant en tilbagegang som den øvrige industri. Det hænger sammen med at den øvrige industri har mistet flere arbejdspladser end metal- og maskinindustrien. Forventningen er, at der fremover vil være stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft på bekostning af ufaglært arbejdskraft inden for industrien. Beskæftigede inden for udvikling og administration i metal- og maskinindustrien har en væsentlig mindre fald i beskæftigelsen med et fald på 5 pct. mens den øvrige industri har et fald på 25 pct. i Syddanmark. En af grundene kan være, at når der ses på hele landet, så har maskinindustrien den største stigning i forskning og udvikling af alle industribrancher. Maskin- industrien adskiller sig ligeledes fra de øvrige industrier ved at have en markant vækst i investeringer, mens den øvrige industri har et fald medicinalindustrien undtaget. Fig. 4: Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveauer inden for metal- og maskinindustrien i Syddanmark, 2002, 2007 og 2012, indekseret Fig. 5: Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveauer inden for Industrien i Syddanmark, 2002, 2007 og 2012 Ufaglærte Faglærte/produktion Udvikling og administration Ufaglærte Faglærte/produktion Udvikling og administration 2002 2007 2012 2002 2007 2012 Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Uddannelser inden for metal- og maskinindustrien Inden for de 3 hoveduddannelser i metal- og maskinindustrien er der forskel på, hvilke uddannelser der har fremgang og tilbagegang Det er blevet væsentlig færre ufaglærte beskæftigede inden for metal- og maskinbranchen i Syddanmark. De ufaglærte har fra 2002 til 2012 haft en fald i beskæftigede på 43 pct. eller 5.0 personer. Der er ingen grupper inden for de ufaglærte som har haft beskæftigelsesfremgang. 2 AE analyse Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse 2013 6
De faglærte og beskæftigede med uddannelse inden for produktionen har ikke haft et så markant fald i beskæftigelsen som ufaglærte med et fald på knap 20 pct. eller 3.0 personer. Det er særligt maskinarbejdere, mekanikere samt smedeuddannede der er blevet færre af inden for metal- og maskinindustrien. Selvom der har været et fald i beskæftigelsen for disse uddannelser viser Arbejdsmarkedsbalancen, at der er mangel på flere af disse uddannelser i dag. Det er bl.a. en konsekvens af, at der ikke er blevet uddannet så mange i forhold til afgangen fra arbejdsmarkedet. Faglærte uddannelser indenfor elektronik-it, kemi og bygge- og anlægstekniske uddannelser har haft stigende beskæftigelse inden for metal- og maskinbranchen i Syddanmark. Udvikling og administration har haft det mindste fald i beskæftigelsen på 5 pct. eller under 200 personer. Her er det dog kontoruddannede som har faldende beskæftigede med godt 400 personer. Der er således blevet flere med højere uddannelse indenfor udvikling og administration Som eksempel har personer med uddannelser indenfor erhvervsøkonomi, eksport, international forhandling og markedsføringsøkonomi nogle af uddannelser, som har fremgang siden 2002. Udvikling i industrien fremadrettet På kort sigt fra 2012 til 2015 forventes beskæftigelsen indenfor industrien at falde med 3 pct. eller 2.0 personer i Syddanmark 3. På længere sigt frem mod 2020 har Dansk Metal udarbejdet en prognose, som på landsplan forudsiger en beskæftigelsesfremgang på 25.000 flere ansatte i industrien 4. Baggrunden for stigning i beskæftigelsen i industrien på lang sigt er bl.a., at industrijobbene ligger under sit strukturelle niveau, og der må derfor forventes en genopretning, når lavkonjunkturen løsner sit greb om dansk økonomi. Endvidere betyder de globale trends, at industrien i højere grad skal levere små serier med stor fleksibilitet, høj kvalitet og i tæt samspil mellem produktion og viden. Endelig lægger Dansk metal vægt på at Vækstplan DK og udspillet til reform af erhvervsuddannelserne et stærkt fundament for fremtidens industri. Umiddelbart vil især maskinbranchen stå stærkt i en verden med stigende efterspørgsel, idet branchen har større investering end de øvrige brancher og større udgifter til forskning og udvikling. Den samme profil har medicinalbranchen, men denne industri fylder beskæftigelsesmæssigt ikke så meget i Syddanmark som maskinbranchen. 3 Prognosen er baseret på Økonomi og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse dec. 2013 4 Danske Metal 25.000 flere ansatte i industrien 2020 udgivet 2013 7