NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære sundhedsvæsen, g mere specifikt m kmmunens varetagelse af sammenhæng fr brgerne på tværs af hele den kmmunale pgaveprtefølje. Sundhed & Omsrg har med dette afsæt bedt Rambøll Management Cnsulting (Rambøll) m at udarbejde et prjektplæg med henblik på sammen at få udarbejdet et debatplæg på vegne af Udvalget. Dat 2011-12-13 Rambøll Olf Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45 8944 7833 www.rambll-management.dk 1.1 Baggrund Det brgernære sundhedsvæsen er på dagsrdenen i Esbjerg Kmmune frvaltningen fr Sundhed & Omsrg er pt. ved at udarbejde et debatplæg fr det brgernære sundhedsvæsen fremadrettet. Ét ben i frbindelse med realisering af det brgernære sundhedsvæsen er at finde i frhld til Esbjerg Kmmunes varetagelse af sammenhæng fr brgerne på tværs af kmmunen. Udvalget fr Sundhed & Omsrg har i den frbindelse ladet sig inspirere af mdeller herfr fra andre kmmuner, bl.a. Nrrtälje i Sverige. Udvalget har med dette afsæt ønsket at rejse en debat m den fremtidige håndtering af disse pgaver i Esbjerg Kmmune. 1.2 Frmål Udvalget fr Sundhed & Omsrg ønsker helt krt udarbejdet et krt debatplæg, fx på 4-8 sider, sm skitserer de væsentligste prblemstillinger (emner) g lægger p til debat g priritering. Debatplægget skal være Udvalgets eget, dvs. at tilgang g beskrivelse skal tage afsæt i den frståelse, sm Udvalget har. Debatplægget skal indehlde casebeskrivelser i frm af beskrivelser af brgerfrløb, sm illustrerer, hvad det er fr frskellige dilemmaer der er i den nuværende pgavevaretagelse. 1/10 Rambøll Management Cnsulting A/S CVR-NR 60997918
Sm debatplæg skal ntatet kunne inspirere andre; der skal stilles spørgsmål, g der kan gives svar, men svarene bør balancere mellem frskellige vinkler fr netp at inspirere g fremme den efterfølgende debat i Byrådet g de øvrige udvalg. Det er frmålet, at der ud af debatten kan etableres en knsensus m den fremtidige, helhedsrienterede g tværgående pgaveløsning i Esbjerg Kmmune. 2. Eksempler på udfrdringer fr brgere i mødet med systemet Fr at illustrere muligheder g barrierer fr en helhedsrienteret sammenhængende indstats er der i det følgende udarbejdet en række casebeskrivelser. Beskrivelserne er baseret på aktuelle brgerfrløb, der er indsamlet af Sundhed g Omsrg i Esbjerg Kmmune. Eksemplerne rejser en række spørgsmål g dilemmaer, sm kan danne udgangspunkt fr en plitisk debat af temaet. Der er udvalgt i alt fem eksempler på brgere i vidt frskellige situatiner. Samtidig illustrerer eksemplerne en række prblemstillinger g udfrdringer i frhld til at planlægge g krdinere kmmunes pgavevaretagelse ver fr den enkelte brger. Nedenstående tabel giver en krt præsentatin af de frskellige eksempler, der er beskrevet mere udførligt i det følgende afsnit. Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 En familie med meget kmplekse prblemstillinger. Mderen er svært vervægtig g plaget af stærke smerter sm følge af gigt g dårlig ryg. Faderen er næsten blind g har fr nyligt mistet sit jb. Parrets t døtre er svært vervægtige. Et af familiens aktuelle prblemer er, at mderen sm følge af en rygperatin ikke længere kan følge døtrene i skle. En ung mand på 29 år, der er udviklingshæmmet g samtidig har spastisk lammelse. Han br på en scial institutin, hvr persnalet er pædaggisk uddannet. Hans plejebehv stiger med tiden, g han får derfr behv fr nye plejemetder g hjælpemidler. Spørgsmålet er, hvrdan kmmunen kan sikre, at han får den frnødne støtte. Pige på 13 år med spastisk lammelse. Hun har været igennem en række peratiner i hften g har i den frbindelse behv fr fysiterapeutisk træning. Kmmunen har mdtaget pigens genptræningsplan, g målsætningen er, at hun skal mdtage træning i nærmiljøet. Men hverken btilbud eller skle kan levere træningen, g pigens frløb trækker derfr i langdrag, g hun ender med at mdtage træning fra en række frskellige fysiterapeuter. En 55-årig mand, der er aktiv misbruger af alkhl, medicin g hash. Han er uhelbredeligt syg af kræft g har været indlagt på hspitalet. Han er fr svag til at b i egen blig, men det er ikke muligt at få en plads h i Sundhed g Omsrgs midlertidige bliger, da han ikke er i målgruppen. Der kan heller ikke findes en plads i Brger & Arbejdsmarkeds tilbud. Ved udskrivelsen er der derfr tvivl m, hvr han skal b. 57-årig erhvervsaktiv mand, der br med sin hustru. Pådrg sig januar 2011 en hjerneskade sm følge af bldprp i hjernen g hjertestp. Det skal afklares m han med den rette støtte kan blive bende i eget hjem. Det bliver dg klart, at han har behv fr så meget støtte, at det er nødvendigt at han flytter i et særligt btilbud til hjerneskadede. 2/10
2.1 Eksempel 1: Støtte til en familie med kmplekse prblemstillinger Første eksempel handler m en familie med meget kmplekse prblemstillinger. Mderen er svært vervægtig g plaget af stærke smerter sm følge af gigt g dårlig ryg. Faderen er næsten blind g har fr nyligt mistet sit jb. Parrets t døtre er svært vervægtige. Et af familiens prblemer er, at mderen sm følge af en rygperatin ikke længere kan følge døtrene i skle. Mren er 38 år er tilkendt førtidspensin. Hun har tidligere vejet 200 kg, men er efter en indsnøring af mavesækken kmmet ned til ca. 120 kg. Hun er dg vægtmæssigt på vej p igen. Hun beskriver, at hun har smerter i led g muskler, herunder skulderprblemer, sm man har afstået fra at perere. Derudver har hun gigtprblemer, bl.a. i knæene, g en dårlig ryg. Hun er derfr præget af massive smerter - g spiser mange smertestillende præparater. Faren er 39 år g er meget svagtseende. Han har fasthldt sit arbejde indtil nu, frdi han kendte rutiner g placering af arbejdsredskaber på arbejdspladsen. Det har været en str præstatin at fasthlde arbejdet g han har til gengæld ikke været vant til at bidrage med pgaver i hjemmet. Faderen mister synet næsten ttalt i 2011 g mister herefter gså jbbet. Parret har t piger på 3 g 4 år, der går i børnehave. Begge børnene er vldsmt vervægtige, g vejer ver 35 kg. De er derfr tilknyttet diætist. Den ene er sprgligt meget dårligt fungerende g ender i et specialtilbud i 2011. Børnene fremtræder lidt frsømte. Familien anmder i marts 2010 m hjælpemidler g handicapbil, idet mderen netp har gennemgået en rygperatin, g derved ikke kan varetage de praktiske pgaver i familien, herunder at transprtere børnene til g fra børnehave g sprt. Familien bevilges praktisk hjælp i en midlertidig peride da de samlede ressurcer i familien vurderes begrænsede. Derudver frmidler visitatr kntakt til kvindens egen læge, der henviser til Gråsten Gigthspital til et rehabiliteringsphld. Kvinden føler dg ikke, hun prfiterer af phldet, g tager hjem før tid. Da der i juni 2010 ikke er truffet afgørelse vedrørende handicapbilen, søger familien m et elkøretøj til mderen fr at få dækket familiens transprtbehv. Kmmunen vurderer, at dette vil være en væsentlig lettelse fr mderen. Et elkøretøj dækker behvet fr at følge børnene til børnehave. Der skal dg affjedring i pga. den dårlige ryg - g tages højde fr hendes vægt på ca. 120 kg. Dette løser ikke familiens øvrige transprtbehv. Dette mfatter at kunne følge børnene til kntrl på sygehuset g diætist. Her bliver der sm en midlertidig løsning bevilget taxakørsel g børnene bliver desuden igennem en længere peride transprteret i taxa til g fra børnehave g til diverse andre ting. Familieafdelingen bevilger praktisk støtte i hjemmet (en hjemmehs er), der henter g bringer børnene til børnehave. Mderen bruger derfr primært elkøretøjet til at handle ind. Fa- 3/10
deren er i gang med træning med blindeknsulent, der evt. kan lede til, at han kan varetage en række mindre praktiske pgaver i hjemmet. Herved kan der evt. reduceres i hjælpen til rengøring. I september 2011 gives afslag på ansøgningen m handicapbil. Kmmunen meddeler derudver, at den ikke kan hjælpe familien med at finde en ny blig uden trapper. Dilemmaer Rehabilitering af en sådan familie kræver en helhedsafdækning på tværs af hele kmmunen. Hvem skal have verblikket i disse sager, der går på tværs af af hele kmmunen? Og hvrdan kan kmmunen sikre at der er en fælles plan fr den hjælp brgeren skal have? Hvrdan kan kmmunen støtte børnene til at mestre deres liv sm vksne? Kunne man have fasthldt faderen på arbejdsmarkedet på nedsat tid? Tildeling af elkøretøj er blandt andet begrundet i behv fr at følge børn i skle. Scialfrvaltningen tildeler imidlertid medarbejderstøtte (hjemmehs er) til denne pgave. Hvrdan sikres det at frskellige afdelinger arbejder i samme retning? 2.2 Eksempel 2: Frebyggelse g sygepleje til ung mand med udviklingshæmning g spastisk lammelse Det næste eksempel handler m en ung mand på 29 år, der er udviklingshæmmet g samtidig har spastisk lammelse. Han br på en scial institutin, hvr persnalet er pædaggisk uddannet. Hans plejebehv stiger med tiden g han får derfr behv fr nye plejemetder g hjælpemidler. Spørgsmålet er, hvrdan kmmunen kan sikre, at han får den frnødne støtte. Den unge mand er udviklingshæmmet g har samtidig spastisk lammelse. Dette betyder, at han er kørestlsbruger g har behv fr hjælp i hverdagen til at kmme ud af sengen, samt til tiletbesøg, badning, mv. Han br på en scial institutin g har str glæde af bfællesskabet med andre ligestillede. Hans situatin udvikler sig negativt hen ver smmeren 2011, g hans funktinsevne bliver væsentligt frringet. Han kan ikke vende sig i sengen eller kmme selvstændigt ud af sengen. Hans ståfunktin er manglende, g han risikerer at falde på gulvet under frflytninger. Situatinen er akut, g det er nødvendigt, at der bevilges hjælpemidler, der gør frflytningerne sikkerheds- g sundhedsmæssigt fuldt frsvarlige. Samtidig er det væsentligt, at der er fkus på en frebyggende indsats, så hans funktinsniveau ikke bliver endnu dårligere. Dette stiller nye krav til persnalet på institutinen, der alle er pædaggisk uddannede. Btilbuddet, der hører under Scial g Tilbud, retter derfr henvendelse til Sundhed & Omsrg fr at drøfte mulighederne fr at kunne købe sundhedsfaglig assistance ud ver syge- 4/10
pleje. Henvendelsen strander dg på spørgsmålet m finansiering. Btilbuddet er ansvarlig fr at levere den hjælp brgeren har brug fr, g Sundhed & Omsrg kan ikke bevilge bistanden. Institutinens leder fremsætter på den baggrund ønske m, at brgeren flyttes midlertidigt til Esbjerg døgnrehabilitering eller til aflastning på et plejehjem. Dilemmaer: Brgerens behv udvikler sig, så han har behv fr nye pleje g træningsmetder g hjælpemidler. Hvrdan kan kmmunen sikre at han får den frnødne hjælp? Hvrdan sikres det at kmmunens samlede kmpetencer kan anvendes på tværs af rganisatriske enheder? Hvrdan sikrer kmmunen, at der er fkus på frebyggelse, så flest brgere frtsat er selvhjulpne g fasthlder funktinsniveau? Hører den unge mand på 29 år hjemme på et midlertidigt phld i en plejeblig, g er det i hans interesse at blive flyttet fra trygge rammer, hvr han nrmalt fungerer gdt? Er det acceptabelt, at der er frskel på mulighederne fr vejledning af persnalet i frbindelse med udførelsen af den daglige støtte, træning g pleje i henhldsvis Scial & Tilbud g Sundhed & Omsrg? 2.3 Eksempel 3: Træning til børn Pige på 13 år med spastisk lammelse. Hun har været igennem en række peratiner i hften g har i den frbindelse behv fr fysiterapeutisk træning. Kmmunen har mdtaget pigens genptræningsplan, g målsætningen er, at hun skal mdtage træning i nærmiljøet. Men hverken btilbud eller skle kan levere træningen, g pigens frløb trækker derfr i langdrag, g hun ender med at mdtage træning fra en række frskellige fysiterapeuter. Pigen går i flkeskle g br til dagligt på et btilbud fr handicappede. Hun har behv fr genptræning, g det vurderes væsentligt, at denne træning fregår i nærmiljøet, så hun lærer strategier fr hvrdan, hun kmmer mkring g løser daglige pgaver i hhv. skle g btilbud. Oplægget fra Sundhed & Omsrg er derfr at genptræningen bør varetages af den terapeut, der er tilnyttet btilbuddet. Btilbuddet vurderer imidlertid at genptræningen bedre kan varetages i skletiden g indstiller derfr, at genptræningen varetages på sklen. 5/10
Herefter fremsendes frespørgsel til pigens flkeskle, der ligeledes har en lkalt ansat terapeut. Den pågældende terapeut har på daværende tidspunkt ikke mulighed fr at varetage genptræningen, g sklen melder således tilbage, at denne løsning ikke er mulig. Samtidig tilbyder sklen dg, at en ekstern terapeut er velkmmen til at anvende sklens lkaler til genptræningen. Det er ikke muligt at finde en leverandør, der har ressurcer til at løse pgaven. Efter en peride med stilstand i sagen bliver pigen pereret g indstilles igen til individuel træning. Fysiterapeuten på btilbuddet har nu tid til at varetage genptræningen, sådan at pigen kan trænes i nærmiljøet af persnale, hun kender. Dilemmaer Skal kmmunen sikre, at der er relevante træningstilbud i nærmiljøet? Hvr lange ventetider er det rimeligt at acceptere? Hvad er til brgerens bedste? Er det brgeren, der er i centrum, eller er det lvgivningen g finansieringsgrundlaget? Pigen er meget utryg ved fremmede. Hvilket serviceniveau skal der være på mrådet? Hvr meget vil vi betale fr at frkrte ventetider? Kan der gøres nget fr at sikre mere fleksibel træning? 2.4 Eksempel 4: Midlertidigt btilbud til 55-årig misbruger En 55-årig mand, der er aktiv misbruger af alkhl, medicin g hash. Han er uhelbredeligt syg af kræft g har været indlagt på hspitalet. Han er fr svag til at b i egen blig, men det er ikke muligt at få en plads h i Sundhed g Omsrgs midlertidige bliger, da han ikke er i målgruppen. Der kan heller ikke findes en plads i Brger & Arbejdsmarkeds tilbud. Ved udskrivelsen er der derfr tvivl m, hvr han skal b. Brgeren har i en peride været indlagt på lungemedicinsk afdeling, men både afdeling g mandens støttekntaktpersn er frbehldne ver at lade ham udskrive til egen blig. Vurderingen er, at situatinen i hjemmet er uhldbar, da mandens lejlighed nrmalt er samlingspunkt fr en del misbrugere. Det vil derfr være hensigtsmæssigt, at han i en peride kmmer væk fra miljøet. Hans fysiske g psykiske tilstand er ustabil, g det vurderes, at han ikke kan være i eget hjem i hans nuværende situatin. Han er imidlertid ikke decideret behandlingskrævende, g på den baggrund er han udskrivningsklar fra lungemedicinsk afdeling. Scial & Tilbud har imidlertid ikke et relevant phldstilbud til manden, g man freslår derfr, at han i stedet tildeles et phld i et af Sundhed & Omsrgs midlertidige aflastningspladser. Dette indtil han kan kmme på Det Alternative plejehjem, der er et tilbud under Scial & Tilbud. Derudver freslås Hspicephld sm en alternativ løsning. 6/10
Man arbejder videre med Hspiceløsningen. Her er brgerens misbrug dg en væsentlig frhindring fr, at han kan blive indskrevet på hspicet. Hvis han ikke verhlder restriktinerne m max. fem øl m dagen, vil han blive udskrevet. Brgeren er uafklaret m situatinen g sine pririteringer. På den ene side vil han gerne have lv at "hygge" derhjemme, men på den anden side vil han gerne være et sted, hvr der er ngen han kan tale med i den sidste tid. Sagen ender derfr med at brger skrives p til en plads på Det Alternative Plejehjem, g samtidig pririteres til en aflastningsplads samme sted. I mellemtiden må han udskrives til egen blig, g kmmunen vil her kunne bevilge g iværksætte praktisk g persnlig hjælp i hjemmet. Dilemma: Er det set fra brgerens rimeligt, at målgruppedefinitiner g alderskriterier afgørende fr, hvr han kan få et midlertidigt phld? Hvem har leveringsfrpligtigelsen i frhld til uhelbredeligt syge brgere med misbrug? Kan g skal kmmunen gøre mere fr at hjælpe brgere med misbrug, der typisk ikke kan leve p til kravene på kmmunens almindelige tilbud? Scial & Tilbud har ikke relevante tilbud til brgere i denne gruppe g ønsker derfr at benytte tilbud i Sundhed & Omsrg (midlertidige pladser), selvm brgeren ikke er en del af målgruppen fr de midlertidige bliger 2.5 Eksempel 5: Hjerneskademrådet 57-årig erhvervsaktiv mand, der br med sin hustru. Pådrg sig januar 2011 en hjerneskade sm følge af bldprp i hjernen g hjertestp. Det skal afklares m han med den rette støtte kan blive bende i eget hjem. Det bliver dg klart, at han har behv fr så meget støtte at det er nødvendigt at han flytter i et særlig btilbud til hjerneskadede. Manden har dels fysiske prblemer i frm af usikker gang. Derudver kan han ikke synke - g det er således frbundet med str fare, hvis han frsøger at spise nget. Han får derfr sndemad. Dette er kmbineret med stre kgnitive prblemer i frm af nedsat hukmmelse g indsigt i egen situatin. Der er tvivl m, hvrvidt hustruen kan magte situatinen. Hun arbejder 26 timer i ugen g har svært ved samtidig at varetage mandens behv. Hun har desuden en række udfrdringer i frhld til deres fælles øknmi, idet mandens frsørgelsesgrundlag skal afklares. Sagsbehandlingen varetages af sygedagpengeafdelingen i jbcenteret, g her er en del papirarbejde, sm hun gså må hlde styr på. Sundhed & Omsrg vurderer, at det er nødvendigt at afklare, m brgeren kan hjælpes g blive bende i hjemmet, eller m der er behv fr en anden bfrm. I første mgang tildeles derfr hjemmehjælp g en række hjælpemidler, der kan støtte ham i hjemmet. Der udarbejdes derfr frløbsplan fr brgeren, hvrefter hjælpemidler i en peride installeres, afprøves, g justeres. Det viser sig dg, at hans funktinsniveau er meget svingende, g det 7/10
anbefales derfr, at han fremver br et sted, hvr der er persnale mkring ham, da han knstant har behv fr guidning g tilrettelæggelse i frhld til daglige aktiviteter. Både brger g ægtefælle er enige i dette. Kmmunen iværksætter derfr ansøgning m et særlig btilbud til hjerneskadede, hs Scial & Tilbud. I mellemtiden bliver brgeren færdigmeldt fra sygehuset, hvrefter kmmunen skal betale en særlig takst fr at brgeren bliver på sygehuset i periden til der er plads på btilbuddet. Fremadrettet er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt, at der bevilges ergterapeutiske genptræning til brgeren. Fr at genptræniningen kan implementeres i dagligdagen, skal Sundhed g Omsrg købe ydelser af Scial & Tilbud. Dette betyder, at der skal verføres midler fra den ene frvaltning til den anden frvaltning g mvendt fr henhldsvis ergterapi g sygepleje. Dilemmaer Der er diskussin g uklarhed internt i kmmunen mkring frsyningsfrpligtigelsen mkring btilbud til brgere under 65 år, sm i denne case. Og der er prblemer med at have btilbud nk med de nødvendige kmpetencer. Han er færdigmeldt fra sygehuset så Sundhed & Omsrg betaler fr, at han ligger der men det er Scial & Tilbud, der skal tage ham hjem til et egnet tilbud. Der er etableret velfungerende samarbejdsprcedurer mellem myndighedsafdelingerne i Sciale Tilbud g Sundhed & Omsrg mkring udskrivninger fra sygehus. Men erfaringen er, at det er ressurcekrævende, da der deltager tre medarbejdere fra frskellige afdelinger mvendt sikrer det en bred behvsafklaring. 8/10
3. Perspektivering Eksemplerne venfr viser ngle af de kmplikatiner, sm kan pstå i kmplekse brgerfrløb. Frløbene er bevidst beskrevet frsimplet g uden detaljer fr at fasthlde fkus på helheden g herunder de dilemmaer, sm pstår. Det skal understreges, at der ikke er tilsigtet en placering af ansvar hs den ene eller den anden del af kmmunen i beskrivelsen, men alene at vise, hvrdan der kan pstå situatiner, hvr det faglige ansvar ender med at gå på tværs. Eksemplerne venfr peger hver fr sig på en række udviklingsptentialer i frhld til varetagelsen af sammenhæng fr brgerne. Samtidig understreges behvet fr at der fremadrettet udvikles en plitisk visin g ambitin fr den fremtidige håndtering af disse frhld i Esbjerg kmmune. Debatplægget skal sm nævnt indledningsvist skitsere de væsentligste temaer g lægge p til debat g priritering. Debatten er verrdnet centreret m følgende spørgsmål: Hvrdan sikres en helhedsrienteret g tværgående håndtering af sammenhæng fr brgerne i Esbjerg Kmmune? Vi har med dette afsæt valgt at fremhæve nedenstående arbejdsspørgsmål til nærmere drøftelse i Udvalget d. 22. december. Arbejdsspørgsmålene skitserer en række af de verrdnede dilemmaer i frhld til at sikre tværgående samarbejde m myndighedspgaverne. Det er hensigten, at der tages en drøftelse af spørgsmål frud fr at fastlægge, hvilke knkrete dilemmaer eller temaer, Udvalget gerne vil have med i det endelige debatplæg: 1. Sammenhæng fr brgeren Hvrnår er det særligt vigtigt, at brgerne plever en helhedsrienteret g krdineret indsats? Er tværgående samarbejde g krdinering vigtigere fr ngle brgergrupper end andre? Hvr går grænsen mellem bedre krdinering g øget bureaukrati? Skal pengene følge brgeren, så der leveres skræddersyede indsatser eller skal vi hlde fast i rganisering efter faglighed g udnyttelse af strdriftsfrdele? Hvem skal have verblikket g krdinere kmplicerede sager, der går på tværs af kmmunen? Kan kmmunens på en gang have stærke fagmiljøer g samtidig sikre et helhedsfkus på brgeren? 2. Fælles tilgang til fælles udfrdringer Er medarbejdernes frskellige perspektiver på brgeren en styrke eller en svaghed ifht. til at sikre en helhedsrienteret indsats? Hvrdan afklares evt. uenigheder hvem har det verrdnede frsyningsansvar? Kan g skal der skabes enighed på tværs af faggrænser g kulturer m tilgangen til brgeren? 9/10
Skal der fx i højere grad være fælles fkus rehabilitering g mestring i hele kmmunen? 3. Krdinering af tilbud g kapacitet Skal der etableres specialiserede tilbud til målgrupper med særlige behv eller skal de eksisterende tilbud gøres mere rummelige? Hvr meget vil vi betale fr krtere ventetider? Fx til btilbud g træning fr brgere med særlige behv (handicap, psykiatri, misbrug) Skal kmmunen anvende specialiserede tilbud i andre kmmuner, eller pbygge kapaciteten lkalt sm kan sælges? 4. Effektiv udnyttelse af kmmunens ressurcer Er det rimeligt at sektrgrænser g finansieringsdiskussiner afgør m brgere fr den frnødne indsats? Skal medarbejderne varetage enkelte specialiserede pgaver fr brgeren, eller kan flere dele af indsatsen varetages af samme medarbejder? Hvrdan sikrer kmmunen, at der er fkus på frebyggelse, så flest brgere frtsat er selvhjulpne g fasthlder funktinsniveau? 5. Priritering af velfærden Kan kmmunen blive ved med at levere velfærd på samme niveau, eller er der behv fr en fælles priritering g standarder fr indsatsen på tværs af kmmunen? Skal brgerne i stigende grad selv tage ansvar fr en række velfærdsydelser? 10/10