AARHUS KATEDRALSKOLE August 2006 Datavejledningen / ST, SR Lærervejledning i tilrettelæggelse af virtuelle forløb 1. Indledning a. Hvad er virtuel undervisning? Kært, og forkætret, barn har mange navne. Virtuel undervisning bruges om forskellige arbejdsformer, som har det til fælles, at de implicerede parter ikke i alle momenter med organiseret undervisning fysisk er til stede i samme rum, men i stedet i nogle faser er i kontakt med hinanden via et eller flere elektroniske, oftest skriftlige, kommunikationsmidler. Virtuel undervisning er således beslægtet med de tidligere så udbredte brevkurser og med tidlige former for Computer Based Learning, men hvor de fleste af disse er baseret på individuelt arbejde og kommunikation mellem instruktor og én kursist ad gangen, bruges begrebet virtuel undervisning nu typisk om forløb, hvor elevernes samarbejde i større eller mindre grupper og indbyrdes kommunikation er væsentlige elementer. Nyere akronymer som DSdCL, distributed collaborative learning, og CSCL, computer supported collaborative learning, antyder dels, at amerikanerne er langt fremme med didaktisk forskning i og udvikling af virtuel undervisning og dels, at der er nogen affinitet mellem virtuel undervisning og konstruktivistisk læringsteori. I det følgende vil vi ved et virtuelt forløb forstå et kortere eller længere, enkelt- eller flerfagligt forløb, hvor adskillige af disse elementer forekommer: En del af lærerens instruktioner gives i elektronisk form, f.eks. som forløbsoplæg, projektrammer og beskeder i en konference eller på internet- eller intranetwebsider oprettet til formålet. Dele af undervisningsmaterialet findes i elektronisk form, f.eks. i form af websider eller artikler i databaser. En del af elevernes arbejde foregår i grupper, der i stedet for at møde frem i et klasseværelse på alle de skemafastsatte positioner på nogle af disse (og på andre tidspunkter i øvrigt også) enten mødes som gruppe et andet sted (f.eks. i et studieområde eller hjemme hos et af gruppemedlemmerne) eller arbejder sammen ved at de kommunikerer indbyrdes elektronisk (f.eks. i en underkonference til en fagkonference, pr. mail eller i et chatrum). En del af lærerens vejledningen af grupperne foregår elektronisk (f.eks. i fagkonferencen, i gruppernes underkonferencer, pr. mail eller pr. chat). Der kan f.eks. være tale om at grupperne eller enkeltelever stiller spørgsmål, som læreren svarer på inden bestemte, aftalte tidspunkter
eller eventuelt synkront eller næsten-synkront i tidsrummene for de normale skemapositioner. Der kan også være tale om, at læreren med Words kommentarfunktioner kommenterer indsendte problemformuleringer, dispositioner, udkast og andre former for arbejdspapirer. Grupperne fremstiller et produkt som foreligger og/eller bare distribueres, og dermed videndeles, helt i elektronisk form (websted, Word eller Excel-dokument) eller delvis i elektronisk form (præsentationsfil som ledsager et mundtligt oplæg) og derfor f.eks. også kan indgå i elevernes individuelle portfolier eller elevmapper (i AT), hvis sådanne bruges i et eller flere af de fag der indgår. b. Tre gode grunde til at bruge virtuel undervisning 1. Virtuel undervisning fordrer - og udvikler derfor ideelt set - ansvarlighed og selvstændighed. Når gruppen er overladt til selv at prioritere sin møde- og arbejdstid, er alle nødt til at bidrage konstruktivt, for der er ikke en lærer i nærheden til at opdage det og være indpisker, hvis pauserne har tendens til at blive lovlig lange. Eller til at opdage det og være konfliktmægler, hvis kemien ikke er god. 2. Virtuel undervisning fordrer og udvikler derfor ideelt set - refleksionsevne. Det er op til gruppens medlemmer selv at formulere spørgsmål vedr. stof, undervisningsmateriale og proces, og det at kunne formulere relevante spørgsmål er halvvejen til at kunne lære også at besvare dem selv. 3. Virtuel undervisning fordrer og udvikler derfor ideelt set - bevidsthed om klar og økonomisk kommunikation i elektroniske fora, og netikette. Det er gavnligt at lære at modtage råd, vejledning, respons og rettelser på skrift. c. To dårlige grunde til at bruge virtuel undervisning 1. Det er en mere effektiv anvendelse af lærernes tid. Det er det nemlig næppe. Der er ikke evidens for, at vejledning foretaget elektronisk er bedre vejledning eller hurtigere foretaget vejledning end ansigt-til-ansigt-vejledning. Virtuel undervisning er ikke en farbar genvej til rationaliseringer. 2. Det er det de unge mennesker vil ha. Det er det nemlig næppe i særlig stor udstrækning. Mange unge mennesker taler meget i mobiltelefon og sms er meget og sender mange e-mails, men meget af denne aktivitet hører en fritidskode til. Faglig læring bliver ikke hot af kommunikationsmedierne i sig selv. Og det er hårdt arbejde at have så meget ansvar som gruppe.
2. Typisk forløb af et virtuelt forløb Herunder ses i et skema, hvilke faser der typisk er i et virtuelt forløb og hvilke IT-kompetencer elever og lærere typisk har brug for i eller fra hver enkelt. IT-kompetencerne er alle i forvejen omfattet af skolens IT-kompetenceudviklingsplan. Fase b. f. kan gennemføres helt eller delvist virtuelt, d.v.s. uden fysiske møder mellem elever og lærer og evt. også uden fysiske møder mellem eleverne i de enkelte grupper. Det anbefales dog, at eleverne i de enkelte grupper har en række fysiske møder. Læreren kan med fordel kræve, at der tages et referat fra disse møder og at disse referater lægges i gruppekonferencen. Det giver dels læreren et indtryk af, om gruppen har momentum i en hensigtsmæssig retning og det giver gruppen lejlighed til at overveje, om de arbejder konkret og effektivt nok. Læreren kan følge med i elevernes kommunikation ved også at have adgang til deres gruppekonferencer (hvilket eleverne naturligvis skal vide) og have anmodet eleverne om kun at kommunikere dér og ikke (også) pr. mail i et parallelt system usynligt for læreren. En simplere model end underkonferencer er at bede eleverne sætte læreren på som CC, når de sender mails indbyrdes til hinanden i grupperne, men det kan ikke anbefales, da kommunikationsmængden hurtigt bliver meget omfattende og da mailkopierne jo ikke vil ankomme ordnet efter gruppe til lærerens mailboks. Fase Arbejdsorganisering IT-kompetencer, elever IT-kompetencer, lærer Lærerens forberedelse. Konferencebeskeder Fastlæggelse af plan, rammer og krav. Vedhæfte dokumenter til konferencebeskeder. Evt. opsætning af websted til at holde forløbet sammen: praktisk information, analysevejledninger, øvelsesvejledninger, links til undervisningsmateriale, lærerens noter a. Start. Orientering om forløbsoplæg, produktkrav. Aftaler om teknik, mødeprocedurer, træffetider. Gruppedannelse. etc. Fælles for hele klassen Oprettelse af en underkonference til hver gruppe. Adgang begrænses evt. til de enkelte gruppers medlemmer. (Se denne vejlednings afsnit 3). Evt. oprettes fælles dokument i fagkonference til
b. Emnevalg og problemformulering. c. Stofindsamling. Arkivfunktioner. d. Stofbearbejdelse. Disponering og arbejdsfordeling. e. Produktudarbejdelse. Kvalitetskontrol. Grupper Konferencebeskeder Vedhæfte dokumenter til konferencebeskeder Grupper Kritisk informationssøgning Mappeoprettelse, filorganisering Grupper Konferencebeskeder Evt. chat Grupper Word, Excel, PowerPoint og/eller Frontpage. Til indbyrdes respons på udkast i Word: Benytte Words kommentarfunktioner. f. Produktaflevering. Et produkt pr. gruppe Vedhæfte filer til Lærerens rette- /kommenterings-/ responsarbejde g. Forløbsafrunding og evaluering h. Evt. gemme produkt i portfolie m. respons og/eller gennemrettet version (Evt. elevresponsgrupper) Fælles for klassen Evt. elevoplæg, produktpræsentationer konferencebeskeder Oploade filer til egne og/eller tildelte portfolie-mapper f.eks. på W-drev eller i FC løbende resultateller erfaringsopsamling. (Se denne vejlednings afsnit 3). Til respons: Benytte Words kommentarfunktioner. Igen typisk Words kommentarfunktion.
3. Teknikker i FirstClass Konferencer og underkonferencer Som bekendt kan en konference bl.a. både indeholde indlæg og underkonferencer. Vi skal i det følgende se, hvorledes man kan oprette underkonferencer til fx klassekonferencer. Vinduesopdeling Først vil vi dele konference-vinduet vandret således at indlæggene i den oprindelige (hoved) konference vises i den nederste del og underkonferencerne i den øverste. 1. Gå ind i den konference du vil lave en underkonference til 2. I menuen (øverst) vælger du Vis Del Split vandret
Og vinduet er nu opdelt: Oprettelse At oprette en ny konference (som banalt bliver en underkonference til den konference vi startede med at gå ind i) sker på følgende vis: 1. Vælg Fil Ny Ny konference
Der er nu oprettet en underkonference med navnet Ny konference som vi straks omdøber: 2. Peg, med musen, på navnet Ny konference og højreklik. I den DropDown menu der fremkommer vælger du Omdøb 3. Herefter skriver du det nye navn og trykker ENTER. Her kan det anbefales at gøre navnet unikt, fx. ved at skrive AKAT04-1d-na-UNDERKONFERENCENAVN da en genvej til underkonferencen dukker op på de tilmeldtes skrivebord (se senere).
Adgangsstyring Underkonferencen er nu oprettet og du mangler nu kun at tilmelde de elever/lærere (udover dig selv) som skal have adgang. Dette gøres på følgende vis: 1. Højreklik i underkonferencenavnet og vælg Tilladelser, hvorefter flg. vindue dukker op: 2a. I feltet Hvem: skriver du en del af navnet på den første elev der skal have adgang til konferencen og trykker ENTER 2b. Under Adgang: vælger du nu forfatter (af hensyn til arbejdet med delte dokumenter) og tilladelser gældende for en forfatter vises som farvede ikoner yderst til venstre
Til sidst føjes eleven til abonnentlisten: 2c. I feltet Abonnentliste: skriver du en del af navnet på den første elev der skal have adgang til konferencen og trykker ENTER Den første elev er således tilføjet underkonferencen og proceduren (2a, 2b og 2c) gentages for hver elev der skal tilmeldes underkonferencen. Endelig kan du tilføje dig selv som kontrollant. Justering af rettigheder Rettighederne som forfatter giver bl.a. mulighed for at slette andres indlæg i underkonferencen, og vil du f.eks. fjerne denne mulighed klikker du blot på den (store) skraldespand, hvorefter denne bliver inaktiv og adgangen bliver automatisk omdøbt fra forfatter til brugerdefineret. Muligheden for at være ordstyrer må dog ikke fjernes da denne er nødvendig for at kunne arbejde med delte dokumenter (se senere). Tilkobling af lærere fra andet fag end det underkonferencen er oprettet til En fremmed lærer tilkobles præcis som en elev. Selv om den fremmede lærer ikke er oprettet i hovedkonferencen, vil en genvej til underkonferencen dukke op på vedkommendes skrivebord. Ingen adgang for andre Vil du forhindre andre end de tilmeldte i at have adgang til konferencen kan du i Hvem:-feltet skrive All users og trykke ENTER. Husk at tjekke at adgangen for All users er sat til Ingen adgang. Når de relevante personer er blevet tilføjet underkonferencen afsluttes processen ved at lukke vinduet (klik fx på det røde kryds).
Illustration af justering af rettigheder m.v. omtalt på forrige side.
Delte dokumenter Dokumenter som alle i underkonferencen kan skrive i, hvis de fx er forfattere (eller i hvert fald har rettigheder som ordstyrer), oprettes på følgende vis (og kan i øvrigt oprettes af alle forfattere): 1. Gå ind i underkonferencen (dobbeltklik på underkonferencens navn) 2. I menuen vælges: Fil Ny Nyt dokument
Nu kan en eventuel starttekst skrives. Skrivningen afsluttes fx ved at klikke i den røde firkant. I underkonferencen ligger nu det delte dokument som bekvemt kan omdøbes ved at højreklikke på navnet: ST 20. aug. 2006 / FirstClass (dansk) Ver 8.047