Erfaringer med Ressourceforløb

Erfaringer med Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden Frederiksberg Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, 18.3.16 Martin Lindhardt Nielsen18-03-2016

3 reformer for udsatte borgere Reform af førtidspension og fleksjob - ikrafttrædelse fra 1. januar 2013 Reform af kontanthjælpssystemet - ikrafttrædelse fra 1. januar 2014 Reform af sygedagpengesystemet - ikrafttrædelse fra 1. juli 2014

Nogle mål med reformerne at undgå at for mange borgere ender på førtidspension o.l.? at forhindre at borgeren oplever at være kastebold (ja) at der ikke udarbejdes lægeerklæringer som ikke kan bruges ja at undgå usammenhængende indsats for udsatte borgerne ja/nej Entydig indgang for kommunerne til det regionale sundhedsvæsen og den sundhedsfaglige ekspertise ja Tværfaglige forløb med fokus på udvikling af borgerens ressourcer ja/nej Styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats?? Bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssystemet ja 30. marts 2016

Nytilkendelser af førtidspension efter alder Kommunernes Landsforening 2015

Antal tildelte ressourceforløb Antal personer fordelt på antal påbegyndte forløb Personer med 1 påbegyndt forløb Personer med 2-3 påbegyndte forløb Personer med 4-5 påbegyndte forløb Antal forløb i alt 2013 2.047 108 3 2.290 2014 7.051 413 7 7.962 2015 8.155 525 18 9.352

Udviklingen i antal fuldtidspersoner på udvalgte ydelser Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate2 )

Udviklingen i den samlede bestand på udvalgt ydelser

RESSOURCEFORLØBENE Hvilke erfaringer Hvad ved vi

Ressourceforløb Forudsætter at sagen er vurderet i et tværfagligt rehabiliteringsteam Kan være 1 5 årige, evt. gentagne Koordinerende sagsbehandler Koordinering af indsats Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov Typiske elementer Mentor, fysisk træning, forbedring af borgerens psykiske helbred, kostvejledning, virksomheds praktik Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Data baggrund Ressourceforløb : SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København nov. 2015 Kvantitativ undersøgelse (registerdata) Kvalitativ (interviews i 4 kommuner) Sundhedskoordinator erfaringer Borgere henvist til regionsfunktionen Læger, fagforening Løbende sager Egne ressourceforløb i Socialmedicinsk Enhed

Ressourceforløb kommunerne SFI undersøgelsen - kvalitativ Stor kommunal forskel Organiseringen Forskel i eksekveringsevne Stor forskel i afsatte ressourcer - Forskel i størrelse af sagsstamme for koordinerende sagsbehandler Mangel på metoder og systematik bl.a. til måling af progression Stort behov for motivations arbejde - Nogle mest til pisk - Nogle mest til gulerod SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015

Ressourceforløb borgerne SFI undersøgelsen - kvalitativ Generelt positiv tilkendegivelse i fh.t. ressourceforløb Positivt at få en gennemgående koordinerende sagsbehandler Bedre tid og ro til at finde og gennemføre de rigtige indsatser Enkelte borgere oplever ressourceforløb som spild af tid og ressourcer SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015

Fordeling ressourceforløb/føp SFI undersøgelsen- kvantitativ Ressourceforløb Førtidspension Køn Mand 37 52 Kvinde 63 48 18-39 41 21 40-49 31 24 50-59 26 41 60 + 2 13 Alder SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015

Ressourceforløb/FØP for borgere < 40 år SFI undersøgelsen - kvantitativ Modtagelse af LAB tilbud indenfor de sidste 6 år inden indstilling: Ressourceforløbs modtagere 10 13 % af tiden FØP modtagere ca. 50 % af tiden Selvforsørgelsesgrad inden indstilling Ressourceforløbsmodtagere 7 % FØP modtagere 28 % Ressourceforløbsmodtagerne har haft et større fald over de sidste 6 år. SFI - Det nationale forskningscener for Velfærd 2015

SOCIALMEDICINSKE ERFARINGER Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Ressourceforløbene Positivt Ressourceforløbs tanken er grundlæggende god Vi tror at det kommer en del borgere til gavn Vi ser gode ressourceforløb Gode ressourceforløb er et godt grundlag at nyvurdere borgeren på En del kommuner opsamler erfaring og udvikler sig

Ressourceforløbene Udfordringer Mangel på relevante indsatser Behandling for ADHD, Autisme, Stress/angst/depression mm. Behandling for Funktionelle sygdomme (Fibromyalgi, irritabel tyktarm ) Intensiv socialpædagogisk støtte Kombinerede kompetencer (f.eks. mentor med både psyk og job-viden) Ringe / ingen dokumenteret viden om: Hvad virker på hvem? Hvornår er prognose god eller dårlig? Hvem er helt uden for rækkevidde? Håndtering af manglende motivation? Ingen fælles forståelse af: Rehabilitering Ressourceforløb Ikke planlagt forskningsbaseret evaluering

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Ressourceforløbene Udfordringer Ventetid til iværksættelse efter beslutning Nogle kommunerne mangler overblik over deres egne tilbud - og den enkelte medarbejder ofte endnu mere Ofte de lokale forhåndenværende tilbud : Træning I det lokale centre Mestringskursus Individuelle behov tilgodeses ofte ikke tilstrækkeligt For mange gruppetilbud, der ikke er egnede til de vanskelige forløb

Indsats forløb SME s erfaring Ressourceforløb: Forudsætter udtømmende kendskab til og forståelse for borger Kræver tæt (indimellem daglig) opfølgning fra personlig koordinator Kræver et stærkt tværfagligt bagland Kræver præcise mål og erfaring med metode/midler Kunne konstaterere progression eller tilbagegang Mulighed for at ændre strategi afhængig af effekt Handlingspotentiale/beslutningskompetence Kræver at forløbet er individuelt tilrettelagt (håndholdt) og at man gør lige præcis det der er nødvendigt, når det er nødvendigt Ressourceforløb uden motivation eller effekt, kan forværre og stigmatisere

Indsatsforløb SME s erfaring At reetablering på arbejdsmarkedet er en integreret del af ressourceforløbet, f.eks. sideløbende støtte fra koordinator, psykolog, fysioterapeut mm. At der tages hånd om alle aktører mht. viden og koordinering Egen læge, sygehus, andre læger eller terapeuter i øvrigt Andre aktører At virksomhed/arbejdsplads er velorienteret, så den kan både støtte og udfordre

Andre betegnelser for det samme Stepped care Caremanager IPS (Individual Placement and Support) Håndholdte tværfaglige forløb Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Ressourceforløbene konklusion Sikkert til gavn for nogle borgere Mere forskning/viden er nødvendig Ressourceforløb til de forkerte kan være demotiverende/skadelige Skal som al anden behandlig ordineres og doseres med omtanke

Særligt om ressourceforløb i Frederiksberg Kommune RAMMEBETINGELSER: Social sammensætning i den gode ende Men også borgere med massive problemer Personale og ledelse i den gode ende Men også enkeltsager, der ikke imponerer Økonomisk prioritering/ressourcer i den gode ende Men også begrænsninger og udfordringer Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Særligt om ressourceforløb i Frederiksberg Kommune BEVIDSTE PRIORITERINGER: Mange års aktive projekterfaringer Bl.a. fra TTA (Tilbage Til Arbejde) Fortsat højt niveau i afklaring af helbred Arbejdsmedicin, psykiater, lægekonsulenter Bred og åben tilgang til relevante indsatser Meget engagerede vejledere og mentorer Helt unikt og dybtgående fokus på motivation i ressourceforløb Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Særligt om ressourceforløb i Frederiksberg Kommune UDFORDRINGER: Oplæring/erfaringsdeling Usædvanligt dygtige medarbejdere, der arbejder alene Samarbejde og kommunikation mellem enheder Tid/ressourcer til rette afklaring og indsats Måske rentabelt at have flere koord. sagsbehandlere Ventetid ved start af ressourceforløb 6-8 uger? (0 dage til 9 mdr.++ i andre kommuner) Samarbejde om projekter og evalueringer Kræver mange ressourcer, kan give vigtig læring Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

MERE TID??

GØR RESSOURCEFORLØBENE BORGERNE MERE SYGE?

GØR RESSOURCEFORLØBENE BORGERNE MERE SYGE? Nej næsten aldrig

HELT ÅBENBART FORMÅLSLØST AT FORSØGE AT UDVIKLE ARBEJDSEVNEN

Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Johan Hviid Andersen og Rolf Petersen Ugeskrift for Læger okt. 2015 Reformen fra 2013 har medført et kraftigt fald i antallet af førtidspensioner. Men der indgår andre hensyn end de helbredsmæssige, og man kan frygte, at hensynet til kommunernes økonomi spiller en rolle. Hvis det er regeringens og Folketingets ønske at forbedre de syges og invalideredes situation, må kriterierne for tildeling af førtidspension lempes. Ovennævnte undersøgelsesresultater bør inddrages som grundlag for kriterierne, og de vurderinger, der foretages af de praktiserende læger og andre speciallæger, som har undersøgt patienterne, bør tillægges større vægt. Vi foreslår, at Lægeforeningen tager initiativer, der kan føre til, at den helbredsskadelige sagsbehandling i kommunerne bliver stoppet. (KRONIK Ugeskrift for Læger, 19. Okt 2015: Helbredsskadelig fleksjob- og førtidspensionsreform

Praktiserende læge Benny Ehrenreich Vi læger er vidner til at sårbare patienter bliver truet på helbredet af et system der mistror og kontrollerer dem. Kontanthjælp, syge- og dagpenge, førtidspension o.s.v. er ydelser, der har til hensigt at gøre mennesker i stand til at klare et liv trods modgang. Det vi oplever er det modsatte: systemet nedbryder mennesker og gør dem mindre i stand til at tage vare på deres eget liv jo længere de er i nettet. Det er en lægelig opgave at råbe vagt i gevær når befolkningsgruppers helbred er truet. Vi må medvirke til en reformering af det intimiderende såkaldte sociale net. Vi har ikke blot ytringsret, vi har som stand en særlig ytringspligt. DEBAT Ugeskrift for Læger, 30. Nov 2015: Systemisk Traumatiseret? )

Afslag/indstilling til afslag på FØP Case 55 årig mand Aldrig på arbejdsmarkedet Tidligere 30 årigt stof og alkoholmisbrug nu abstinent igennem flere år. To kræftlidelser (strube & lunge) nu med recidiv i lunger Svær personlighedsforstyrrelse Bor på døgnopholdssted Kan ikke klare sig selv Må møde op med kontaktperson fra bosted Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Afslag/indstilling til afslag på FØP Case SK vurdering To kræftlidelser med dårlig prognose Svær personlighedsforstyrrelse Behandlingsmuligheder for alle lidelser udtømte Helbred og funktion veldokumenteret meget ringe Bosteds repræsentant bekræftede meget ringe funktionsniveau Kommunen havde drøftet sagen på forhånd Vil give afslag Sagen udsat mhp. indhentning af oplysninger Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

DER ER ET PROBLEM I ENKELTSAGER, DET ER IKKE NYT OG OMFANGET ER FORMENTLIG BESKEDENT. DET ER IKKE ET GENERELT PROBLEM

Konklusioner Reformerne er gode og nyttige Bedre og mere effektivt samarbejde mellem kommune og region Formentlig til gavn for en del borgerne det er ikke dokumenteret Dårlige enkelt sager skal vi være bedre til at undgå Vi skal behandle de svageste borgere anstændigt

Vi er i samarbejde med Ankestyrelsen og kommunerne mhp. afklaring af åbenbart formålsløst