Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først tænkte på at det er at vi har penge at gøre med, eller arbejde at tjene penge ved, eller at vi har jord at dyrke. Har vi jord at dyrke, eller et arbejde at gøre, så kan vi skaffes os det vi har brug for at leve. Sådan som vi sang det før, om at have fået en lod jord, hvor vi kan bo og skaffe os det vi behøver for at leve. Skaffe os mad og mulighed for at tjene penge til alle vore udgifter. Men der er en ressource som er endnu vigtigere end dette. Denne ressource hedder tro. Når jeg går på arbejde så gør jeg i tro på at jeg får løn for det. Når jeg dyrker min jord gør jeg det i tro på at det er mig som høster udbyttet af den jord jeg dyrker. I vores land er det så selvfølgeligt at vi ikke tænker på det. Vi har et retssamfund med klare aftaler og en grundlovsikret ejendomsret, og overenskomster, som sikrer både jorddyrkeren og arbejderen sin ret til løn for sit arbejde. Det er vores selvfølgelig tro, og den tro handler vi på, går på arbejde på og dyrker jord på. Så selvfølgeligt at vi ikke skænker det en tanke. Og vi har det også sådan, at når arbejdslivet er slut, så er der en folkepension fra staten som kommer hver måned, og den kan pensionisten indrette sit liv efter. Det er den tro vi lever på. Et grundlag af tillid til vore omgivelser. Men ikke alle mennesker har det sådan. Mange mennesker i verden må leve i usikkerhed. Og de savner denne tillid til samfund og stat, og til andre mennesker. Og tøver derfor når de Side 1 af 5
Bruger Side 2 24-01-2016 skal arbejde eller investere i jord. De har ikke den tillid til deres omgivelser, som gør at de tør satse. Bag alle penge, jord og ejendom, ligger der en tro hos mennesket, som gør det i stand til at handle og leve og udfolde sig. Tro som tillid er derfor vores vigtigste kapital. Uden den går alt i stå, - undtagen krig. Og det med tro det påvirker alle dele af livet, samlivet i familien, med venner og naboer. Når vi har tillid til hinanden så blomster livet, når tilliden går i stykker så smuldrer livet. Troen er den vigtigste ressource. Paulus holdt en tale i Athen på Areopagos, som er Athens plads med de mange templer. For de forskellige guder, og Athenerne var grundige, de havde også et tempel for den ukendte gud, så ingen var glemt. Og måske fordi de vidste at der var en gud som de ikke kendte endnu. Denne tempelplads i Athen fortæller os at troen var vigtig for grækerne. De havde en gud for hvert af livets mange aspekter. Og så også for den ukendte gud. Ethvert tempel uanset hvilken gud der er tale om, er et udtryk for at tro er livets vigtigste kerne. Intet menneske kan leve uden at tro på et eller andet. Paulus begyndte så at tale om hvem denne ukendte gud er. Og slutter sin tale med at tale om Jesu opstandelse, at Jesu er en som Athenerne kan tro på. Jesu lignelse om de betroede talenter handler om en mand der rejste udelands, og efterlod en formue hos tre tjenere. Den formue skulle de forvalte. Det er en lignelse, og ordet talent betyder en meget stor sum penge. Talent er en vægt- og møntenhed der bl.a. blev brugt i oldtidens Babylon, Grækenland og Rom, af varierende størrelse. Man vejede guld og sølv i talenter. En talent var 30 kg. Side 2 af 5
Bruger Side 3 24-01-2016 Talent har ikke noget med vores danske ord talent at gøre. Vi tænker at talent, det er evner og anlæg. Men her er det en formue, af stor værdi. Jesu lignelse handler om en mand der rejste udenlands. Det er en lignelse om Guds rige, og dermed om Jesus selv. Han forlod disciplene og efterlod dem noget. Det Jesus efterlod er et budskab om Gud. Som vi mennesker kan tro på og leve på. Og det helt centrale i Jesu budskab er dette: tro på Gud og tro på mig. Og skal man samle hele Jesu budskab i en enkel sætning så må det være at Jesu budskab er: Du kan leve dit hele menneskeliv i tillid til at Gud er din himmelske fader og vil dig det godt. Jesu budskab er et ord om tillid til Ham. Troen på Jesu budskab gør en stor forskel. Vi kan afvise den og grave den ned. Eller vi kan tage imod den og satse livet på den. Der er noget meget befriende ved at lægge mærke til Jesu måde at møde mennesker på. En måde som stod i meget stor kontrast til det som mennesker almindeligvis tænker om Gud. Det er meget almindeligt at tænke om gud, at jeg skal vise mig værdig til Guds velsignelse. Jeg skal yde en hel masse for at Gud i det hele taget vil kigge til lille mig. Hvis jeg ikke med gode gerninger og ved at overholde alle mulige skrevne og uskrevne regler, så kan jeg ikke forvente noget godt fra Gud. Ser man på de mange forskelige religioner vi mennesker har fundet og stadig finder på, så handler det altid om at hvis man gør sådan og sådan, så opnår man et bedre liv, og så opnår man Guds velsignelse. Der er regler om hvilken mad vi må spise, og hvad vi ikke må spise. Der er regler om hvordan vi skal gå klædt. Side 3 af 5
Bruger Side 4 24-01-2016 Der er regler om hvor meget tid vi skal bruge på Gud, der er regler om rejser og om at hjælpe andre. Og spørg man forskellige mennesker om hvad det centrale i kristendommen er, så får man ofte det svar at det handler om at elske sin næste. Og det er jo godt nok, men det er ikke det centrale i kristendommen. Man har den opfattelse at religion er etik og moral. Men det er ikke det centrale i Jesu budskab. Det helt centrale er troen på Gud. Ganske enkelt dette, at jeg lille menneske kan leve i tillid til Gud for mit liv. Med alt hvad mit liv er på godt og ondt. Før sang vi: Du gav mig O Herre, en lod af din jord, her lever jeg trygt på dit mægtige ord. Den sætning udtrykker så godt det helt centrale i den kristne tro, altså den formue, som ham der rejste udenlands har betroet os. Jesus efterlod et ord til os mennesker til det liv vi lever her hvor vi er. Dette ord siger f. eks. Enhver som tror på mig skal have evigt liv. Eller således elskede Gud verden, at han gav sin søn, for at hver som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv. Et ord om Guds kærlighed der omfavner et menneske og dets liv. Og det man kan lægge mærke til, i Jesus måde at tale på, det er at han opsætter ingen kriterier på, hvem der må høre hans ord og tro på det. Når Jesus talte havde han ingen målgrupper, som han rettede sit ord til. Men talte offentligt, til de som stod der. Om det var børn eller voksne, mænd eller kvinder, syge eller raske, gode eller dårlige. Og Jesus brugte heller ikke hvisser. Hvis du er, så kan du. Ordet blev talt, og hvem som synes det lød godt, måtte tage Side 4 af 5
Bruger Side 5 24-01-2016 imod det. Nogen, blandt andet farisæerne og de selvretfærdige, de brød sig ikke om Jesu ord, mens andre, de tog imod det. Og Jesus tog imod dem, som tog imod hans ord. Der var heller ingen sortering bagefter. Det er os mennesker der sorterer, ikke ham. Hvad vil Jesu sige til os med lignelsen om de betroede talenter? Han vil sige: Det er den som satser sit liv og sin tro på Jesu ord, der oplever hvad det kan bære og blive til. Til at leve sit liv med glæde og i tillid til Gud for hver dag. Til at leve i tillid til Gud. Side 5 af 5