Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler 2010 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 peter@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk Side 1. Ingen penge til de frie skoler. Bestyrelsesposten har talt med S og SF Side 3. Lilleskoleforældre har ikke noget at skamme sig over Side 4 Høring om de friskolers fremtid udskudt Side 5 Finanslovsforslag med fald i tilskudstakster Side 7 Hvor meget skal skolen betale til genopretnignen? Side 7 Bestyrelsen drøfter specialundervisningens fremtid Side 8 Lilleskolernes plakatkonkurrence se dommerpanelet Side 8 Lilleskolefestivalen samarbejde om planlægning KORT NYT KALENDER Lilleskolefestival 2010 teltlejren ved Holbæk Lille Skole Ingen penge til de frie skoler Socialdemokraterne og SF vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne med 1,35 milliarder kroner. Det er et af hovedelementerne i de to partiers fælles forslag til næste års finanslov, der blev præsenteret den 6. september. Af Per Vinther, journalist, Periskop Der er ikke umiddelbart penge til de frie skoler, selv om Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, at regeringen har svigtet folkeskolen og grundskolen med en historisk opbremsning i de offentlige udgifter, som gør det sværere for kommunerne at give vores børn den bedste uddannelse. Med 750 millioner kroner ekstra om året til folkeskolen vil S og SF nedsætte antallet af elever i hver klasse fra 28 til 24 og få mere it ind i undervisningen.»forudsætningen for fremtidens vækst er en veluddannet arbejdskraft. Alt for mange unge forlader folkeskolen uden basale læse- og regnefærdigheder,«siger SF s gruppeformand, Ole Sohn til Politiken. Partierne vil også tilbyde lektiehjælp til alle elever og mindske antallet af elever med behov for specialundervisning ved at sikre, at der er to lærere i klassen, når de mindste skal have dansk og matematik. De resterende 600 millioner kroner skal blandt andet bruges på at skaffe flere praktikpladser og på at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse. Vil se på nedskæringerne Christine Antorini er Socialdemokraternes uddannelsesordfører. Hun medgiver, at de frie skoler er ramt af besparelser pga. regeringens finans- side 1 af 11
Lilleskolefestival 2010 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Christine Antorine, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokraterne Pernille Vigsø Bagge, uddannelsespolitisk ordfører for SF lov, men dette forslag retter sig alene mod folkeskolen.»vi bestemmer jo ikke Danmarks økonomi pt. Vi vil ikke rulle alle besparelserne på grundskoleområdet tilbage, men se kritisk på hele området. Også for de frie skoler. Men de er altså ikke med i dette finanslovforslag,«siger hun til Bestyrelsesposten. Hun mener, de frie skoler indirekte vil få gavn af Socialdemokraternes og SF s finanslovforslag, fordi tilskuddet til de frie skoler forholder sig til folkeskolens udgifter.»de frie skoler får jo også et indirekte løft, hvis folkeskolerne får det.«på længere sigt vil det gøre noget ved besparelserne på de frie skoler.»vi vil tage stilling til nedskæringerne, ja.«et andet område hun vil tage fat på er specialundervisningen.»vi vil lave en omfordeling, hvor positiv motivation i specialundervisningen skal være i fokus.«hun vil også tale for en højere takst for specialundervisning, hvis man har brug for det.»i dag er der én takst, vi vil gerne operere med to takster, så det bliver mere fleksibelt,«siger Christine Antorini. Nedskæringer rammer de frie skoler hårdt SF s uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, er mere kontant, når man spørger til de fire skolers virkelighed 2010.»Vi har været imod besparelser over for de frie skoler, og vi vil kæmpe for at sikre, at forældrebetalingen ikke bliver højere i de frie skoler. Men vi er ikke med i finanslovforliget, der har udløst nedskæringerne på de frie skoler.«sf vil gerne gøre noget ved besparelserne på de frie skoler.»det kigger vi på. Det skal vi. Men vi har ikke fundet finansiering til det endnu. Uddannelsesbesparelser er vi generelt bekymrede over for og imod,«siger Pernille Vigsø Bagge. Hun understreger, at SF altid har stemt imod de forslag, der går imod de frie skoler.»regeringens finanslov rammer de frie skoler meget hårdt, og vi vil på længere sigt prøve at finde pengene, så nedskæringerne kan blive rullet tilbage. Vi vil gøre hvad vi kan,«siger hun og langer ud efter regeringen:»besparelserne er jo indført som en tyv om natten af regeringen og forligspartierne. Besparelser skal man varsle i god tid, er vores klare holdning. Vi er lodret imod alle uddannelsesbesparelser, og det her er en udfordring,«konstaterer Pernille Vigsø Bagge. De frie skoler har for skoleåret 2010/11 søgt om tilskud til specialundervisning for et beløb, der er mere end dobbelt så stort som puljen på finansloven. Til det siger Pernille Vigsø Bagge:»Det ligner noget, der ikke er rimeligt i forhold til de frie skoler. Det er udregnet på et forkert grundlag.«en anden ting, hun og SF vil gøre noget ved, er polariseringen af eleverne på efterskolerne.»alle skal have lov til og mulighed for at gå på efterskole, og det vil vi gøre noget ved,«siger hun og slutter:»vi har ikke fundet pengene endnu, men det skal vi nok.«side 2 af 11
Søren Erhard Hansen, Lilleskolernes formand Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Lilleskoleforældre har ikke noget at skamme sig over Lilleskolernes formand giver fem argumenter for at holde fanen højt når man vælger en lilleskole til sit barn: Lilleskolerne tager et stort social ansvar Lilleskolerne er ikke fagligt elitære Lilleskolerene belaster ikke samfundsøkonomien Lilleskolerne bidrager til det fælles dannelsesprojekt Forældrene engagerer sig og bidrager til udviklingen af fællesskaber Det har været en rigtig varm sommer også i den danske grundskole, hvor halvdelen af kommunerne har varslet skolelukninger, hvor politikere lover at overføre flere midler til folkeskolerne og hvor der, som reaktion på de forventede skolenedlæggelser rundt om i landet, er anmeldt 65(!) nye frie skoler til start. Skoler som vi hilser velkomne i det samlede grundskolebillede uanset hvilken skoleforening de måtte vælge. Kvaliteten i den danske folkeskole er blevet taget som gidsel i kampen om det kommunale selvstyre, hvor kommunerne mange steder må opgive at drive de mindre lokale skoler til fordel for sammenlægninger. Store skoler er åbenbart tidens løsen, men om det vil være en økonomisk gevinst kan betvivles, der har ikke været mange succeshistorier de sidste år i forbindelse med de offentlige omlægninger til stordrift. Pædagogisk kan der i endnu højere grad sættes spørgsmålstegn: Er det ikke netop i de store bykommuner med de store skoler, at man har haft svært ved at takle problemerne i folkeskolen både i forhold til faglighed, integration og specialundervisning? Det er i hvert fald svært at hævde at store skoler har løst problemerne. Sidst men ikke mindst er der forældresamarbejdet, hvor endnu flere forældre nu synes, der er langt til deres børns skole både i afstand og i demokratisk medleven. Faktisk viser undersøgelser, at det er en forsvindende del af forældrene i folkeskolen, der er engagerede i valg til skolebestyrelserne. Det er da et demokratisk problem ikke mindst set i lyset af, at det i Danmark jo er forældrene, der har undervisningsforpligtigelsen. Så derfor er det både forståeligt, glædeligt og legitimt, at mange forældre selv tager affære og kaster sig ud i at lave lokal, fri grundskole. Jeg mindes ikke, at der før har været sådan en opmærksomhed og debat omkring de frie skoler i medierne, som der har været denne sommer. Bortset fra de stærkt bekymrende besparelser, vi kan imødese i forbindelse med den nye finanslov, har jeg især hæftet mig ved den værdimæssige side af debatten. Lilleskolerne og de andre frie grundskoler har i den grad måttet stå for skud som skoler, der snylter på det store fællesskab. Bredsiderne har været mange: skolerne tager ikke socialt ansvar hverken i forhold til de svage elever eller i forhold til integration af nydanskere; skolerne er fagligt elitære; skolerne belaster samfundsøkonomien; skolerne løfter ikke det fælles dannelsesprojekt som folkeskolen. Jeg har hørt, at flere lilleskoleforældre også dem der er politikere - holder lav profil med at deres børn går i en fri grundskole! Her er nogle argumenter, hvis I skulle tvivle på jeres valg: Lilleskolerne tager et stort socialt ansvar Skolerne har berettigede ansøgninger om tilskud til specialundervisning og enkeltintegration af handikappede elever for mere end dobbelt så mange penge, som der er afsat på finansloven til formålet. På flere skoler afsætter man væsentlige ekstra midler til fripladsmidler til trængte forældre, ligesom de fleste skoler har ordninger med søskenderabat. Lilleskolerne er ikke fagligt elitære Lilleskolerne har lange og rodfæstede traditioner med forskellige faglige tilgange, hvor det ikke kun er de boglige fag og karakterer, der er i højsædet. Mange elever oplever faglig, social og personlig udvikling netop på grund af de musisk-kreative fag, lejrskoler og projekter. side 3 af 11
Lilleskolerne belaster ikke samfundsøkonomien Skolerne gennemfører undervisning for væsentligt færre offentlige midler end folkeskolen (statstilskuddet til de frie grundskoler var knap 43.400 kr. pr. elev i 2009 mod ca. 67.100 kr. pr. elev i folkeskolen). For hver elev der går i en fri grundskole, betaler kommunen ca. 33.300 kr. til staten, mens det i gennemsnit koster kommunerne mere end det dobbelte, hvis eleven går i en af kommunens folkeskoler. Derfor kan det være en økonomisk fordel i den enkelte kommune, at forældrene opretter en ny lilleskole, i stedet for at skulle bygge nye større kommuneskoler. På mange lilleskoler kniber det med investeringer i tidssvarende bygninger og IT. Alligevel er der stor forældreopbakning til skolerne og forældrene er indstillet på en forholdsvis høj forældrebetaling for at få tingene til at hænge sammen. Lilleskolerne bidrager til det fælles dannelsesprojekt På alle lilleskoler bliver der arbejdet med elevdemokrati og medindflydelse. Demokratiet er ikke kun formelt men et levende deltagerbaseret demokrati. Den lokale forankring, overskueligheden og skolekulturen er gode demokratiske øvelsesbaner til senere at kunne begå sig i større og nye fællesskaber. Forældrene engagerer sig og bidrager til udviklingen af fællesskaber Forældrenes indflydelse dels i de forældrevalgte bestyrelser, dels ude i klasserne - er reel. Netop forældrenes medansvarlighed gør, at der kan prioriteres fremadrettet også i de kommende økonomisk trængte år. Forældrene deltager i børnenes skolegang og engagerer sig på den måde i udviklingen af skolen som et af samfundets vigtige fællesskaber. Skolen er jo for børn og for deres forældre. Så der er ikke noget at skamme sig over tvært imod! Forældrene ude på skolerne kan derimod bruges som ambassadører for vores skoleform i de næste mange års politiske modvind. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen Formand Høring om De frie skolers fremtid HØRING - Arrangører: Efterskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af private gymnasier, Deutscher Schul- und Sprachverein samt Foreningen af Katolske Skoler Den planlagte høring om de frie skolers fremtid i Fællessalen på Christiansborg den 9. september er udskudt. Formålet med høringen var at få belyst, hvordan politikerne i folketingspartierne ser på de frie skolers fremtidige rammer og rolle i det danske uddannelsessystem. Alle partier blev inviteret til at sende repræsentanter til høringen, som arrangeres af skolerforeningerne i fællesskab. Baggrunden for høringen er regeringens genopretningspakke, som er et signal om nye og mere uforudsigelige økonomiske vilkår for de frie skoler. Udover politikerne var der inviteret 125 gæster til høringen. Skoleforeningerne besluttede at udskyde høringen, fordi der manglede uddannelsesordførere (eller anden tilsvarende repræsentataion) fra tre partier. Sagens alvor taget i betragtning, ønsker skoleforeningerne en bred repræsentation ved høringen. Foreningerne håber at kunne gennemføre høringen i november måned. PHP side 4 af 11
Finanslovsforslag med fald i tilskudstakster Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder, skriver om forslag til finanslov for 2011 Finanslovsforslaget for 2011, som regeringen fremlagde 24. august blev helt som forventet. Finanslovstaksten falder med 0,34 %, og tilskudstaksterne falder følgelig med omkring ½ %. Nedgangsmønstret brydes af SFOtilskuddet, der stiger med 1 %, mens bygningstilskuddet reduceres med hele 3,13 %. Spørgsmålet om beregningen af besparelsen på 1 % af 2010 bevillingerne besvares ikke klart i finanslovsforslaget. Se tal nedenfor og yderligere kommentar på næste side. Takster og udvalgte tal for frie grundskoler i 2010 forslag til finanslov Forslag Finanslov for 2011, pr. 24/8-10 Grundtilskud: Pr. elev for de første 40 elever Maksimum pr. skole 2010 Finanslov 10.000 400.000 2011 Ændring 10.000 400.000 Fællesudgifter: Takst 1 (første 220 elever) 5.675 5.658-0,30 % Takst 2 (fra elev nr. 221) 2.270 2.263-0,31 % Undervisningstilskud: Takst 1 (elever under 13 år) 30.494 30.334-0,52 % Takst 2 (på/over 13år) 40.252 40.041-0,52 % Takst 3 (for 10. kl.) 39.087 38.936-0,39 % Kostafdelinger tilskud pr. elev 45.349 45.848 1,10 % Bygningstilskud 1.951 1.890-3,13 % SFO tilskud 10.550 10.660 1,04 % 0 % Koblingsprocenten andel af folkeskolens gennemsnitlige udgifter 75 % 74 % Finanslovstakst bevilling pr. elev 43.384 43.238 Kommunalt bidrag vedr. undervisning 33.261 33.482 Kommunalt bidrag vedr. SFO 10.550 10.660 Beregning af det kommunale bidrag Det kommunale bidrag beregnes af det beløb, koblingsprocenten udløser. Det vil populært sagt sige, at det kommunale bidrag i 2011 på 33.482 kr. pr. elev udgør 86 % af 74 % af de gennemsnitlige kommunale udgifter. 2011 Finanslovsforslag: - Koblingsprocent: 74% - Kommunalt bidrag: 86% Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Det springer i øjnene, at det kommunale bidrag stiger med 221 kr. pr. elev samtidig med, at den gennemsnitlige driftstilskudstakst falder med 146 kr. pr. elev. Baggrunden er regeringens genopretningspakke. Her besluttede man at reducere de frie grundskolers koblingsprocent til de gennemsnitlige udgifter i folkeskolen med 1 procentpoint i hvert af de følgende år, samtidigt med at man lader den kommunale bidragsprocent stige med 1 procentpoint hvert år. Konsekvensen er, at de frie grundskolers tilskud falder, samtidig med at kommunernes andel af udgifterne til sektoren stiger mens statens andel falder. Ifølge finanslovsforslaget er det hensigten at koblingsprocenten i årene 2011-2014 nedsættes til 74 %, 73 %, 72 % og 71 % i 2014. Samtidig skal det kommunale bidrag forhøjes fra 85 % i 2010, til 86 % i 2011 og stigende med et procentpoint hvert år frem til 2014, hvor bidraget efter planen i finanslovsforslaget skal udgøre 90 %. side 5 af 11
1 % besparelse i 2010 og ekstra bidrag til Barselsfonden TILSKUDSBEREGNER På Lilleskolernes hjemmeside findes et Excel-regneark, som kan bruges til at beregne et skøn over tilskud for 2011, regulering af tilskud for 2010 på baggrund af ændringer i elevtal siden 5. september 2009 et skøn over 1 % besparelsen og det ekstra bidrag til Barselsfonden LINK: Tilskudsberegneren er også sendt til skolerne Spørgsmålet om, hvordan den bebudede besparelse på 1 % af 2010 bevillingerne udmøntes, er stadig uklart. Det fremgår dog af forslaget til finanslov for 2011, at Undervisningsministeriet ønsker bemyndigelse til at foretage en reduktion i tilskud vedrørende 2011, svarende til Finansministeriets krav om 1 % begrænsninger af 2010 bevillingerne. Det er dog fortsat uklart, om 1 % besparelsen vil omfatte alle takster (typer af tilskud), eller om det kun vil omfatte nogle af tilskudstyperne. Fx er det et åbent spørgsmål om specialundervisningstilskud, bygningstilskud og SFO-tilskud vil indgå. Ved præsentationen af finanslovsforslaget 24. august lovede ministeriet, at man snart vil komme med yderligere orientering om, hvilke takster der vil indgå. Ministeriet tilkendegav, at besparelsen muligvis bliver trukket allerede i marts måned 2011 hvor man tidligere har regnet med maj måned. Ministeriet har efterfølgende udsendt meddelelse om, at 1 % besparelse skal udgiftsføres i skolernes regnskab for 2011 uagtet af dispositionsbegrænsningen vedrører 2010 og antageligt også er besluttet i folketinget inden udgangen af 2010. Skolernes tilskud i 2011 vil yderligere blive reduceret med et beløb til dækning af det merforbrug, der har været i Barselsfonden i 2009. Finansministeriet har i juni måned udsendt et cirkulære, der pålægger Undervisningsministeriet at finde 70,4 mio. kroner til dækning af det samlede merforbrug på 213 mio. kroner i 2009. Det anslås, at de frie grundskoler skal bidrage med et beløb på knap 200 kr. pr. elev. Ministeriet regner med, at det ekstraordinære bidrag trækkes af skolernes tilskud samtidig med 1 % besparelsen. Bygningstilskud uden p/l Årsagen til det dramatiske fald i bygningstaksten er, at ministeriet har besluttet at gå over til et nyt beregningsprincip. Hidtil har der været anvendt en særlig bygnings-p/l (prisog lønregulering) for de frie grundskoler. Den afskaffes og erstattes af en regulering på grundlag af den opregningsfaktor, som Finansministeriet hvert år melder ud og som ministerierne skal bruge i deres budgetlægning. Baggrunden er, at man herved får en ensartet reguleringsmekanisme for bygningstilskuddene til de mange forskellige skoleformer under Undervisningsministeriet. Grunden til at den ændrede beregningsmåde udløser en nedgang er, at finansministeriet har meldt en negativ opregningsfaktor ud for 2009 på ca. 4 % og pålagt ministerierne at indregne den i reguleringen af bygningstaksten for 2011. En lang forklaring på en kedelig tilskudsnedgang. Befordringstilskud spares væk men lidt mere til fripladser Befordringstilskuddet på 20 mio. kr. i 2010 spares væk, og er kun på 2,5 mio. kr. i finanslovsforslaget. Bevillingen til fripladser, som fordeles til skolerne af Fordelingssekretariatet i Slagelse, foreslås sat op fra 21,7 mio. kroner i 2010 til 27,3 mio. kronder i 2011. Det særlige fripladstilskud til SFO fastholdes på det hidtidige niveau, svarende til 5,6 mio. kroner i 2011. side 6 af 11
Hvor meget skal skolen betale til genopretningen? Vil folketingets politikere beslutte at folkeskolen skal bidrage med knap 3,1 mia. kroner til genopretningen af dansk økonomi over de næste 4 år? Og at folkeskolen i hvert af de følgende år fra og med 2015 skal have bevilget 1,22 mia. kroner mindre end i år? Det er svært at forestille sig. Men det er ikke desto mindre en besparelse i den størrelsesorden, regeringen er i færd med at påføre de frie grundskoler, hvor 14 % af elever i grundskolen modtager undervisning. I regeringens forslag til finanslov for 2011 foreslås det at reducere tilskuddet til de frie grundskoler med et beløb svarende til 526 kr. pr. elev. i hvert af årene frem til og med 2014, således at tilskuddet reduceres med 526 kr. pr. elev i 2011 1051 kr. pr. elev i 2012 1577 kr. pr. elev i 2013 2103 kr. pr. elev i 2014 Reduktionen sker ved, at regeringen foreslår en gradvis nedsættelse af koblingsprocenten fra 75 % af gennemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen til 71 % i 2014. I hvert af årerne fra 2015 og frem vil de frie grundskoler efter forslaget modtage 2.103 kr. mindre i tilskud pr. elev, end de har gjort frem til og med 2010. Det betyder en årlig reduktion af tilskuddet til de frie grundskoler på godt 206 mio. kroner. I perioden 2011-2014 vil de frie skoler i alt have afleveret 516 mio. kroner til regeringens genopretningsprojekt. Hvis man overførte disse besparelser til folkeskolens 584.400 elever ville det betyde, at folkeskolen i alt skulle spare godt 3 mia. kroner i genopretningsperioden 2011-2014 og derefter fra og med 2015 årligt skulle have 1,2 mia. mindre end hidtil. Mon folketingets politikere ville være med til det? PHP Bestyrelsen drøfter specialundervisningens fremtid ANSVAR: De frie grundskoler søger om tilskud til specialundervisning for mere end dobbelt så mange penge, som der er til rådighed. Hvordan kan man så tale om, at de frie skoler ikke tager ansvar? Når der søges om 450 mio. kr. mens der kun er godt 200 mio. kr. til rådighed er det svært at forstå beskyldningerne om, at de frie skoler siger fra overfor elever med behov for specilaundervisning. Rammerne og tilskudsordningerne omkring specialundervisning var på dagsordnen som temadrøftelse, da Lilleskolernes bestyrelsen holdt sit første møde efter sommerferien. Bestyrelsen mener, at der er behov for at formulere nye veje indenfor specialundervisningen både hvad angår tilskudsmodellerne og med hensyn skolernes rammer for at tilrettelægge tilbud til børn med behov, der ikke umiddelbart tilgodeses fuldt ud i den almindelige undervisning. Udover det langsigtede perspektiv drøftede bestyrelsen også de aktuelle udfordringer, blandt andet set i lyset af de problemer mange skoler har oplevet som følge af den meget anstrengte økonomi på området. Skolernes ansøgninger om tilskud til specialundervisning for 2010/11 svarede til et berettiget krav om tilskud på ca. 450 mio. kroner, men den afsnørede pulje udgør kun ca. 200 mio. kr. Det holder selvfølgelig ikke. Derfor er skoleforeningen og SU-Styrelsen i gang med at undersøge, hvordan systemet kan opdateres. Fra Lilleskolernes side betoner vi nødvendigheden af, at skolerne får større frihed til at disponere midlerne og vigtigheden af at tilskudssystemet understøtter, at forældre kan vælge en fri grundskole, selvom deres barn har behov for specialundervisning. Bestyrelsen håber, at en ny model kan være klar i efteråret med henblik på ansøgningerne til skoleåret 2011/2012. PHP side 7 af 11
Dommerpanelet Lilleskolernes plakatkonkurrence Plakaten til Lilleskolens Dag 2010 vælges blandt de forslag, skolerne indsender til en konkurrence, som foreningen har udskrevet. I mange år er plakaten blevet kreeret af elever fra en skole, som er blevet udvalgt på forhånd. Formålet med at udskrive en konkurrence er dels at få flere spændende forslag frem, dels at skabe mere opmærksomhed omkring årets plakat og den billedkunstunder visning og kreativitet der ligger bag. Forslagene bliver vurderet af en dommerkomité bestående af: - Erik Clausen, skuespiller, instruktør og kunstmaler - Mille Obel Høier, leder af Frontløberne, et kulturprojekthus for unge i Århus - Michael Mossefin, grafisk designer og direktør i kommunikationsbureauet Paramedia samt forælder på Byens Skole i Valby, - Torben Berg, skoleleder på Roskilde Lille Skole. Alle forslag vil blive udstillet dels her på sekretariatet dels ved Bestyrelsestræf 2011. Forslagene vil blive vurderet af en ekstern dommerkomite og vinderne vil få en præmie og plakaten vil blive trykt. Opslag om konkurrencen er sendt til skolerne og kan findes på www.lilleskolrne.dk. Alle skoler opfordres til at deltage dog højst tre forslag pr. skole. Vi glæder os til at modtage jeres bidrag til Lilleskolernes Plakatkonkurrence. Sidste frist for indsendelse er 17. september så I kan sagtens nå at være med! IL Lilleskolefestivalen samarbejde om planlægning Lilleskolerne afholdt i sidste uge Treskole-møde, hvor Sdr. Jernløse og Holbæk Lilleskole overdrog deres viden, erfaringer og ideer til næste års værtsskole, Norddjurs Friskole. Desuden deltog Aalborg Friskole i mødet, da de har meldt sig vært for festivalen i 2012. På mødet drøftede skolerne blandt andet Festivalens hjemmeside, som trænger til en fornyelse. I den forbindelse vil vi arbejde på, at den bliver mere brugervenlig for både skolerne og dem, der skal opdatere den. Hvis andre skoler har kommentarer eller ideer i den forbindelse, må I meget gerne sende dem pr. mail til iben@lilleskolerne.dk Desuden kan vi allerede nu løfte sløret for, at deltagerantallet forventes at stige næste år, idet mindst tre skoler, som ikke tidligere har deltaget, har meldt deres ankomst til Lilleskolefestival 2011. Samlet forventes deltagere fra mellem 30 og 34 skoler. Andre skoler har mulighed for at tage på besøg på festivalen i 2011, så I ved selvsyn kan vurdere, om det er noget for jeres skole at deltage i på længere sigt. Det ser ud til, at værtsskabet er på plads frem til 2014. I 2011 holdes festivalen på Norddjurs Friskole, i 2012 går festivalturen til Ålborg Friskole, i 2013 er Humlebæk Lille Skole vært og i 2014 hører vi, at Randers Lille Skole påtager sig festivalværtsskabet. Lillekolefestival 2011 finder sted d. 20.-22. juni 2011. IL side 8 af 11
Inger Kvist, skoleelder på Lilleskolen i Odense Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Skoleleder Velkommen til: Uwe Herter Ballerup Ny Skole. Kommer fra en stilling som skoleleder i folkeskolen. Merete Thybring Friskolen Østerlars. Kommer fra lærerjob på Grønland. Jacob Mohr Onsbjerg Lille Skole. Har været på skolen og deltaget i ledelsen i flere år, men overtager nu lederstillingen. KORT NYT Jubilæum i Hørsholm Fredags, den 20. august, fejrede Hørsholm Lille Skoles elever og lærere, at skolen fyldte 40 år. Efter et fælles morgenmøde, hvor nogle af skolens ældste lærere fortalte historier fra skolens barndom, blev dagen markeret ved, at skolens ældste og yngste elever sammen med skolens ældste lærer plantede en blodbøg på gårdspladsen. Herefter sendte skolens knap 200 elever hver en rød ballon til vejrs alle fik is og skolens nykomponerede fødselsdagssang blev også sunget. Til foråret er der fødselsdagsfest den 7. maj, for alle som har eller har haft tilknytning til skolen. Det er da herlige billeder 25-års jubilæum På Lilleskolen i Odense har de virkelig noget at fejre. Inger, vores dejlige skoleleder, har nemlig været ansat i 25 år, og derfor inviteres der til reception på Lilleskolen den 10. september kl. 15. På skolen håber man at der kommer mange, som vil være med til at føre dagen uforglemmelig for Inger, som betyder rigtig meget for alle på skolen. Skolen på Slotsvænget 25 år Skolen på Slotsvænget blev grundlagt i 1985, og fejrede sit 25 års jubilæum lørdag den 4. september, kl. 15 til ca. kl. 17. Tilskud til lederuddannelse stadig muligt Lilleskolerne udbyder for første gang en lederuddannelse på diplom-niveau. Forløbet varer fra oktober 2010 til marts 2011 og giver i alt 10 ECTS. Hele forløbet koster 6000 kr. pr. deltager, da uddannelsen får tilskud via Kompetenceportalen til den resterende del af kursusafgiften, som i alt er på 18.000 kr. Vær i den forbindelse opmærksom på at regeringen i sit finanslovsforslag ønsker at skære i efter- og videreuddannelse. Det er derfor sandsynligt, at tilskuddet fra Kompetenceportalen fremover vil blive mindre eller helt bortfalde. Så hvis I ønsker at tage en kompetencegivende lederuddannelse af høj kvalitet til en favorabel pris, bør I tilmelde jer i år. Sidste frist for tilmelding er d. 17. september. Læs mere om Lilleskolernes Lederuddannelse her, eller kontakt Lilleskolernes konsulent Iben Lindemark for yderligere informationer på tlf. 3330 7922. Introforløb for nye lærere Der er fin tilslutning til Introforløb for nye lærere, idet der nu er tilmeldt 24 deltagere. Der er således kun enkelte ledige pladser tilbage. Skoler med nye lærere, der endnu ikke er tilmeldt, bør derfor tilmelde dem nu, hvis de vil være sikre på at få en plads. Introforløbet arrangeres i et samarbejde mellem Lilleskolerne og Frie Skolers Lærerforning, som venter sig meget af dette nye tilbud til skolerne, som skal sikre, at den nye lærer får en god start i lilleskolen. Introduktionsmappen, som er en del af det skriftlige materiale til introforløbet, er blevet udsendt til de deltagende skoler. Mappen indeholder bl.a. en kalender, der kan hjælpe skolen med at planlægge indkøringen af den nye lærer, samt forskellige inspirationsmaterialer, som kan bruges i dialogen mellem lærer og leder m.v. Læs mere om Introforløb for nye lærere her, eller kontakt Lilleskolernes konsulent Iben Lindemark på iben@lilleskolerne.dk eller tlf. 3330 7922. side 9 af 11
Ledertræf 2010 34 skoler har tilmeldt 59 deltagere til årets ledertræf, der afholdes i Juelsminde 22.-24. september under overskriften: Fællesskaber mig, os og samfundet Hvordan kan skolens ledelse forstå og håndtere det moderne menneskes forventninger til fællesskaber, individualitet og skolen? Med oplæg fra en buket af spændende forskere, tænkere og debatører: Vincent F Hendricks, Steen Hildebrandt, Mette Bock, Elsebeth Gerner Nielsen, Lars Dencik, Pernille Vigsø Bagge og Emilia van Haun. brancheaftale med FSL for at gøre det lettere for skolerne at ansøge om midler fra Forebyggelsesfonden. Det er nemlig en forudsætning for at søge midler, at der foreligger virksomhedsaftale mellem repræsentanter for arbejdsgiver og arbejdstager som grundlag for ansøgningen. Brancheaftalen gør det muligt for skoler, der er medlemmer af Lilleskolerne, at indgive ansøgning uden at der foreligger en virksomhedsaftale. Ved ansøgningen skal det blot oplyses, at projektet er omfattet af brancheaftalen mellem Lilleskolerne og FSL. Det indgår i Brancheaftalen, at FSL og Lilleskolerne bistår ved udarbejdelse af projektansøgninger. Møde om ønsker til fornyelse af BUPL-overenskomst Lilleskolerne og BUPL har aftalt, at vi vil afprøve en ny måde at høre skolerne om deres ønsker til overenskomstfornyelsen. Tidligere har BUPL og FGF afholdt møder 2-3 steder i landet, hvor repræsentanter for skolerne og sfomedarbejderne blev indbudt til at komme med ideer og ønsker til overenskomsten. Denne åbne form har fungeret godt; men vi vil gerne kunne gå tættere på de praktiske udfordringer. Det vil vi gøre ved at indbyde en række skoler til en workshopdag ( fokusgruppe ), hvor deltagerne sammen med BUPL og Lilleskolerne kan gå i clinch med ønskerne til overenskomstfornyelsen. Vi regner med at invitere 10-15 skoler til workshopdagen; men dagen vil være åben, således at skoler der er interesseret i at deltage kan melde sig. Brancheaftale om arbejdsmiljø Frie grundskoler har mulighed for at søge midler fra Forebyggelsesfondens forsøgspulje om stress og psykisk nedslidningen. Næste ansøgningsrunde forventes at være i januar 2011. Lilleskolerne har indgået en såkaldt Tilskud til skolefrugt Der er mulighed for at opnå EU-tilskud til skolefrugt. Tilskuddet dækker op til 50 % af udgifterne til at uddele frugt og grønt til eleverne i 0.-10. klasse. Tilskuddet søges via Fødevareministeriets hjemmeside www.skolefrugt.dk. Næste ansøgningsfrist er 20. september i år. Friskoleloven opdateret bl.a. vedrørende ny tilsynsordning Lov om friskoler og private grundskoler med videre er udsendt i opdateret form pr. 24. juni 2010, som lovbekendtgørelse nr. 755. Opdateringen indeholder de nye regler vedrørende elevtalskrav og filialer ved skoler med internationale afdelinger. Desuden indeholder loven de nye tilsynsbestemmelser og reglerne om tidligere start i SFO. Den nye tilsynsordning indbærer at tilsynsførende fremover skal være certificeret. Certificeringen opnås ved at deltage i en uddannelse, som skoleforeningerne i fællesskab udbyder. Uddannelsen forventes at være klar i begyndelsen af 2011. Kravet om certificering gælder alle tilsynsførende, der vælges efter 1. august 2012. side 10 af 11
Ændringer vedrørende prøver, projektopgaven og karaktergivning Prøvebekendtgørelsen Ændringerne i prøvebekendtgørelsen vedrører følgende: Omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over prøvekarakterer kan nu føre til en lavere karakter. Derimod vil det fortsat være risikofrit at klage over fejl og mangler af betydning for prøvekarakteren. Nye udtræksprøver i skriftlig tysk og fransk Forskellige tekniske ændringer og præciseringer. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2010. Karaktergivning Loven er ændret således, at den enkelte skoleleder får større råderum med hensyn til tidspunktet for afgivelse af de sidste standpunktskarakterer. Det betyder, at karaktererne i de fag eller dele af fag, der ikke er udtrukket til prøve eller afsluttet med en skriftlig prøve, også kan gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse, dvs. på tidspunktet for undervisningens afslutning (folkeskolelovens 13 stk. 6, og 19 h, stk. 3). Der er skabt hjemmel til, at prøvebekendtgørelsen vil blive ændret, således at det bliver muligt at give en lavere karakter ved klage over prøvekarakterer. Projektopgaven Bekendtgørelse nr. 558 af 7. juni 2006 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse er blevet revideret med henblik på at klargøre reglerne for projektopgaven og herunder præcisere, at udgangspunktet for arbejdet med projektopgaven er Fælles Mål 2009. Projektopgaven er obligatorisk i folkeskolen, men frivillig i frie grundskoler, som kan vælge at tilbyde eleverne denne særlige opgavetype. Den reviderede bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 2010. KALENDER 2010-2011 22. 24. september Ledertræf 2010 i Juelsminde 12. - 13. oktober Lilleskolernes Lederuddannelse starter. 27. 28. oktober Introkursus for nyansatte lærere i Kerteminde 3. november Regionsmøde i Jylland 6. november Lilleskolens Dag 2010 10. november Regionsmøde på Sjælland 17. 19. november Specialundervisningstræf 2010 9. december Ledermøde 8. februar 2011 Introkursus for nyansatte Opfølgningskursusdag 9. februar Ledermøde 7. april Ledermøde 29. 30. april Bestyrelsestræf og Repræsentantskabsmøde 2011 31. maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 8. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland 20. 22. juni Lilleskolefestival 2011 på Norddjurs Friskole 21. 23. september Ledertræf 2011 7. 9. november Sekretærkursus 2011 side 11 af 11