UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

B3125009 - SK UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 6. januar 2016 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Louise Saul og Gerd Sinding (kst.)). 22. afd. nr. B-3125-14: Nordfyns Kommune (advokat Peter Klingsten) KL (biintervenient) (tidl. Kommunernes Landsforening) (advokat Michael S. Wiisbye) mod Topdanmark Forsikring A/S (tidl. Danske Forsikring Skade I A/S) (advokat Christina Neugebauer) Denne sag er ved kendelse af 17. november 2014 (BS 10G-1719/2014) afsagt af Retten i Glostrup henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Nordfyns Kommune kan rette et krav om tilbagebetaling af revalideringsydelse, der er udbetalt til en borger efter et færdselsuheld, mod Topdanmark

- 2 - Forsikring A/S, der som ansvarsforsikringsselskab for skadevolder har udbetalt erstatning til borgeren for tabt arbejdsfortjeneste. Sagsøgeren, Nordfyns Kommune, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, skal betale 442.111 kr. med tillæg af procesrente af 204.744 kr. fra den 8. februar 2014, af 52.989 kr. fra sagens anlæg den 10. april 2014 og af 184.378 kr. fra den 23. oktober 2015. Sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, har påstået frifindelse. KL er indtrådt i sagen som biintervenient i medfør af retsplejelovens 252, stk. 1, til støtte for Nordfyns Kommune. Sagsfremstilling Den 6. maj 2012 kom M alvorligt til skade ved et færdselsuheld. Topdanmark Forsikring A/S, der var ansvarsforsikringsselskab for skadevolder, udbetalte i den anledning erstatning til M herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. erstatningsansvarslovens 2. Samtidig med, at M modtog erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, udbetalte Nordfyns Kommune i en periode revalideringsydelse til M jf. lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), kapitel 6. Forsikringsselskabet foretog ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste fradrag for revalideringsydelsen, jf. erstatningsansvarslovens 2, stk. 2. Ved afgørelse af 29. april 2014 nedsatte Nordfyns Kommune M revalideringsydelse. Det hedder i afgørelsen blandt andet: Der træffes d.d. afgørelse om nedsættelse af din revalideringsydelse på kr. 2.129,17 i 2014 jf. 59 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til partshøringsbrev af den 9. april 2014, hvori der er lavet en beregning af din årsløn, og at det på den baggrund vurderes, at din samlede indtægt fra forsikringsudbetaling og revalideringsudbetaling overstiger din årsløn. M påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen ved brev af 19. maj 2014.

- 3 - Den 20. august 2014 traf Nordfyns Kommune afgørelse om, at der ikke længere skulle udbetales revalideringsydelse til M Det hedder i afgørelsen blandt andet: Du er berettiget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste fra dit forsikringsselskab med en månedsvis udbetaling på gennemsnitlig kr. 31.522,71 pr. måned* Udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste overstiger din årsløn, som Nordfyns kommune den 9. april 2014 traf afgørelse om, var på kr. 374.000,- i 2014. Der træffes d.d. afgørelse om, at hele din revalideringsydelse modregnes i din udbetaling, således at der ikke kommer noget til udbetaling gældende fra næste udbetaling den 31. august 2014. M påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen ved brev af 22. august 2014. Henholdsvis den 16. december 2014 og den 9. februar 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse vedrørende M klager over Nordfyns Kommunes afgørelser af henholdsvis 29. april og 20. august 2014. Ved afgørelserne bestemte Ankestyrelsen, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke skulle medføre fradrag i M revalideringsydelse. Det hedder i afgørelsen af 9. februar 2015 blandt andet: Vi finder, at din erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke skal medføre fradrag i din revalideringsydelse. Vi vurderer, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kan anses for omfattet af aktivlovens 59 om fradrag i revalideringsydelse. Vi har lagt vægt på, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke er en løbende ydelse, men en kapitalerstatning. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 80-14, der fastslår, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke medfører fradrag i revalideringsydelsen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke er omfattet af aktivlovens 59 om fradrag i revalideringsydelse, fordi erstatning i tabt arbejdsfortjeneste ikke er en løbende ydelse, men en kapitalerstatning. Efter reglerne nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse

- 4 - indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter. Ankestyrelsens afgørelser er ikke indbragt for domstolene og er efterkommet af Nordfyns Kommune. Nordfyns Kommune ophørte med at udbetale revalideringsydelse til M pr. 25. juni 2015, hvor M afsluttede sit revalideringsforløb. I den periode, hvor M modtog både erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og revalideringsydelse, meddelte han løbende transport til Nordfyns Kommune for den del af erstatningsbeløbet for tabt arbejdsfortjeneste, der svarer til revalideringsydelsen. Efter det oplyste har Topdanmark Forsikring A/S hver gang, forsikringsselskabet modtog en transporterklæring, meddelt Nordfyns Kommune, at transporten efter forsikringsselskabets opfattelse var ulovlig og ikke ville blive efterfulgt. I den seneste transporterklæring, der er dateret den 29. oktober 2015, hedder det blandt andet: Erklæring fra skadelidte vedrørende udbetaling af revalideringsydelse. Transport Til Nordfyns Kommune for den del af erstatningsbeløbet for tabt arbejdsfortjeneste, der svarer til revalideringsydelsen i det anførte tidsrum, idet jeg er opmærksom på, at Danske forsikring har fratrukket revalideringsydelse i min erstatningsopgørelse over tabt arbejdsfortjeneste 5. Vedrørende kommunens ret til at kræve tilbagebetaling, når en revalideringsydelsesmodtager modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, henvises til Aktivlovens 94.1. Nordfyns Kommune har ikke rejst noget krav mod M om tilbagebetaling af revalideringsydelse. Procedure Nordfyns Kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 20. november 2015, hvoraf fremgår blandt andet:

- 5 - Sagsøger gør til støtte for påstandene gældende, at sagsøgte har anerkendt ansvaret for den færdsels/personskade, der overgik M den 06. maj 2012, at sagsøgte har påtaget sig at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til M svarende til et indtægtstab på ca. 30.000 kr./md., at sagsøgte har fratrukket den af sagsøger udbetalte revalideringsydelse til M inden udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, hvorved sagsøgte, der er et forsikringsselskab, oppebærer en ugrundet berigelse, svarende til det påstævnte beløb, at sagsøger derved kommer til at betale en væsentlig del af den personskadeerstatning sagsøgte er forpligtet til at betale, at den til skadelidte bevilgede revalideringsydelse på ca. 17.000 kr. pr. md. ikke er kommet skadelidte, men derimod sagsøgte til gode, at sagsøger ikke kan kræve skadelidte for tilbagebetaling af revalideringsydelsen, idet skadelidte kun har modtaget det beløb, der svarer til hans indtægt forud for skadens indtræden. Sagsøgte er på grund af reduktionen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste indtrådt i M forpligtelse til at tilbagebetale revalideringsydelsen at M har anerkendt sin tilbagebetalingspligt ved at underskrive transporterne på det påstævnte beløb til sagsøger, at sagsøgers betalingskrav derfor tillige hviler på den af skadelidte udstedte transport, fordi M kun har modtaget det erstatningsbeløb, han har krav på efter EAL 2, at formålet med udbetalingen af revalideringsydelse jfr. 1.1 nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik forspildes, hvis revalideringsydelsen ender hos sagsøgte. (Formålet er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie), at det har været lovgivers hensigt med teksten 59 at sikre, at revalidenden kun modtog et beløb, der svarer til indtægten forud for skadens indtræden, at det af lovteksten kan udledes, at lovgivers hensigt har været vidtgående, når det bestemmes i 59, at revalideringsydelsen kan nedsættes med løbende udbetaling af erhversevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring, at løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning, sammen med sociale ydelser skal søge at kompensere skadelidtes midlertidige indtægtstab, at det følger af EAL 2 og af retspraksis, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en midlertidig ydelse, der udbetales løbende hver måned eller i klumper for en given periode, hvorfor sagsøger bestrider, at løbende udbetaling af tabt

- 6 - arbejdsfortjeneste kan betegnes som en kapitalydelse i erstatningsansvarslovens forstand, at 59 også hjemler fradrag for kapitalydelsen erhvervsevnetab, når disse udbetales løbende og midlertidigt indtil endeligt erhvervsevnetab kan fastsættes jfr. Arbejdsskadesikringslovgivningen, at der ikke i AL findes en regel om, at skadevolders forsikringsselskab har fortrinsret til at foretage fradrag i sin ydelse på de offentlige kassers bekostning. Det kan ud af 59 og pkt 278 forstås, at reglen går modsat, at M var selvforsørgende såvel forud for som efter færdselsskadens indtræden i kraft af sagsøgtes forpligtelse til løbende udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. M opfylder ikke forudsætningen for modtagelse af revalideringsydelse, hvilket efter den dagældende principafgørelse fra Ankestyrelsen 187-11, skulle medføre en nedsættelse af revalideringsydelsen til det i vejledningens pkt. 279 angivne beløb. AL skal efter formålet opfattes som et sikkerhedsnet for personer, der ikke kan klare sig selv, at AL bør ses som en detaillovgivning af grundlovens 75.2. AL beskriver detaljeret de situationer, hvor der skal/kan ydes offentlig støtte til borgere, der af forskellige grunde ikke kan klare sig selv. Ordlyden i 75.1 afslører utvetydigt, at offentlig forsørgelse er subsidiær til egen forsørgelse. Dette faktum bevirker, at der ikke skal bevilges offentlig hjælp til personer, der er selvforsørgende. Følgelig strider den nye principafgørelse 80-14 mod grundlovens 75.2, når Ankestyrelseafgørelsen fastslår, at der ikke kan foretages regulering af den offentlige ydelse til revalidenden, der kan forsøge sig selv med tabt arbejdsfortjeneste, at sagsøgte ikke har stillet krav eller taget forbehold om efterbetaling af den regulerede revalideringsydelse med hjemmel i 59 til hhv. 15.533,83 kr. og senere til 0 kr., hvilket kan opfattes som sagsøgtes frafald af en senere efterregulering, at det er en gennemgående regel i lov om aktiv socialpolitik, at alle ydelser, der kan bevilges efter loven skal reguleres i de situationer, hvor modtager får supplerende indtægter, at Ankestyrelsens principafgørelse 80-14 fremstår som særdeles uheldig for forståelsen af begrebet: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fordi dette behandles forskelligt alt efter hvilken sammenhæng det indgår i de ydelser, der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er tale om kontanthjælp (Kap 4) kaldes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tabt arbejdsfortjeneste, der medfører fradrag i udbetalingen af kontanthjælp, (Fradrag for indkomst sker krone til krone efter 30) Hvis der er tale om ressourceforløbydelse (AL kap. 6) kaldes tabt arbejdsfortjeneste for tabt arbejdsfortjeneste, der medfører fradrag i udbetalingen af ressourceforydelse Hvis der er tale om revalideringsydelse kaldes tabt arbejdsfortjeneste nu for kapitalerstatning, der ikke medfører fradrag i udbetalingen af revalideringsydelse. 58 nedsætter dog revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, hvis indtægten er på over 12.000 kr/år.

- 7 - Sagsøger anerkender, at der efter retspraksis ikke skal ske regulering ved løbende udbetaling af en summaforsikring og forsørgertabserstatning. Sagsøger bestrider, at EAL 17.1 indeholder et forbud mod at tilbagesøge beløb, der er udbetalt efter AL regelsæt. EAL 17.1 gælder ikke for AL regelsæt. Nordfyns Kommune har yderligere gjort gældende, at sagen ikke drejer sig om et regreskrav, men derimod om et tilbagebetalingskrav efter aktivloven som følge af, at der er sket en fejludbetaling af revalideringsydelse til M M har ved de underskrevne transporter erklæret sig enig i, at han uberettiget har modtaget ydelsen fra kommunen. Der er tale om opgjorte og allerede udbetalte beløb, som er modtaget af M før underskriften. Forsørgelsen af M påhvilede efter ulykken således forsikringsselskabet, og der er ikke hjemmel i aktivloven til at udbetale revalideringsydelse i en sådan situation, hvilket tillige følger af bestemmelserne i aktivlovens 47, stk. 3, og 51, stk. 3. Efter 47, stk. 3, nr. 1, skal eventuelle arbejdsindtægter mv. fradrages i revalideringsydelsen, og en ordlydsfortolkning af 47, stk. 3, nr. 1, må føre til, at 58 og 59 udvider bestemmelsen om, hvad der skal fradrages. Efter 51, stk. 3, kan man ikke modtage revalideringsydelse, hvis man får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, og erstatningsansvarsloven er i den forbindelse anden lovgivning. Den fejlagtige udbetaling af revalideringsydelse er sket, fordi kommunen ikke var opmærksom på forsikringsudbetalingerne. Kommunen har valgt ikke at kræve pengene tilbagebetalt af M da han i modsætning til Topdanmark Forsikring A/S ikke har opnået en ugrundet berigelse. Havde der været tale om et regreskrav, er kommunen principielt enig i Topdanmark Forsikring A/S forståelse af erstatningsansvarslovens 17, stk. 1. KL har som biintervenient procederet til støtte for Nordfyns Kommunes forståelse af aktivlovens 59 således, at kommunen efter 59 kan nedsætte revalideringsydelsen med borgerens krav hos forsikringsselskabet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen har som eneste begrundelse for principafgørelse 80-14 af 9. december 2014 henvist til, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke er en løbende udbetaling, men en kapitalerstatning. Denne forståelse bestrides. KL har ikke ønsket at gå ind i den konkrete sag, herunder vedrørende spørgsmålet om kommunens krav er et regreskrav, men alene ønsket generelt at støtte Nordfyns Kommunes forståelse af aktivlovens 59, der har betydning for samtlige kommuners sagsbehandling og fremtidige økonomi på revalideringsområdet.

- 8 - Topdanmark Forsikring A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 19. november 2015, hvoraf fremgår blandt andet: Sagsøgte har på vegne skadevolder - føreren af det skadevoldende køretøj - betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til M i henhold til erstatningsansvarsloven og opgjort posten som denne erstatningspost skal opgøres, jf. erstatningsansvarslovens 2, stk. 1 og 2. Sagsøgte har betalt godtgørelse og erstatning til M beregnet efter erstatningsansvarslovens regler, for de helbredsmæssige følger og funktionsbegrænsende forhold, som er en følge af færdselsuheldet. Sagsøgte har ved opgørelsen, jf. erstatningsansvarslovens 2, stk. 2, fratrukket sygedagpenge. Sagsøgte har dernæst ved opgørelsen, jf. erstatningsansvarslovens 2, stk. 2, fratrukket revalideringsydelse siden M overgik til revalidering. Sagsøgte har "dækket" M månedlige nettotab i takt med at hans krav forfaldt, og sagsøgte har derved stillet ham som om skaden ikke var sket. Sagsøgte har betalt tabsafhængige beløb opgjort i henhold til erstatningsansvarslovens 2. Sagsøgte har således ikke betalt "løbende ydelser fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning" til M Det gøres gældende, at der i erstatningsansvarslovens 17, stk. 1 er forbud mod at udøve regres for ydelser i henhold til den sociale lovgivning på nær sygedagpenge, at sagsøger forsøger at udøve regres for ydelser betalt i henhold til den sociale lovgivning, der netop ikke er sygedagpenge og at sagsøgers regreskrav overfor sagsøgte er uhjemlet og i strid med forbuddet mod regres i erstatningsansvarslovens 17, stk. 1. Allerede af den grund skal sagsøgte frifindes. Det gøres videre gældende, at der ikke i anden speciallovgivning, herunder aktivloven, er "selvstændig" hjemmel til at udøve regres overfor skadevolder eller skadevolders ansvarsforsikringsselskab for revalideringsydelser udbetalt til M at sagsøger i øvrigt ikke har noget krav overfor M der - herunder i henhold til meddelte transporter - skulle kunne videreføres mod sagsøgte og

- 9 - at de transporter sagsøger støtter sit regreskrav på, er uforbindende for M samt i øvrigt ulovlige. Sagsøger har da også medgivet, at sagsøger ikke kan møde M med noget krav. Når sagsøger ikke kan møde M med noget krav, er der ikke noget krav at videreføre og aktivloven hjemler ikke sagsøger noget selvstændigt regreskrav mod sagsøgte. Også af disse grunde skal sagsøgte frifindes. Skulle Østre Landsret nå frem til, at der desuagtet kan udøves regres gøres det gældende, at der ikke består noget berettiget krav i henhold til aktivlovens regler for hvilket, sagsøger kan udøve regres. Det gøres gældende, at der ikke i aktivlovens 59 er hjemmel til at foretage fradrag for udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i den revalideringsydelse, der tilkommer M Fortolkning af bestemmelsen, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, praksis på området samt Ankestyrelsens principafgørelse fører til, at der ikke er grundlag for en antagelse om, at der i lovens 59 skulle være hjemmel til at foretage fradrag eller træffe afgørelse om bortfald. Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at sagsøgte måned for måned i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens 2, 15 og 16 har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke fører til, at udbetaling af disse tabsafhængige engangsbeløb (kapitalbeløb) kan føre til, at udbetalingerne skal anses som betaling af løbende ydelser fra en forsikring eller en pensionsordning. Med løbende udbetalinger fra forsikrings- og pensionsordninger sigtes netop til løbende udbetalinger i form af renteydelser fra forsikringsordninger, hvor ordningen er indgået på baggrund af en aftale mellem revalidenden og et forsikringsselskab. Det er der ikke tale om i denne sag. De af sagsøger rejste spørgsmål om revalideringsydelsens betydning for fastsættelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal på grund af deres generelle karakter og vidtrækkende følger løses ved en lovmæssig regulering, og hverken erstatningsansvarslovens 2, og / eller 17, stk. 1, aktivlovens 59 og / eller kapitel 12, Grundlovens 75, stk. 2 eller i øvrigt almindelige erstatningsretlige principper giver fornødent grundlag for give sagsøger adgang til at udøve regres mod sagsøgte for de revalideringsydelser der er udbetalt eller bliver udbetalt til M

- 10 - Topdanmark Forsikring A/S har yderligere gjort gældende, at det må lægges til grund, at M var berettiget til revalideringsydelse, jf. kommunens og ikke mindst Ankestyrelsens afgørelser herom. Kommunen har efterlevet Ankestyrelsens afgørelser og har udbetalt de fulde ydelser til M Kommunens krav er derfor et regreskrav. M er aldrig blevet mødt med et tilbagesøgningskrav fra kommunen, og det er forudsætningen for en gyldig transporterklæring, at der er et berettiget og forfaldent krav, som kan videretransporteres. Topdanmark Forsikring A/S har i øvrigt hver gang, efter at være blevet præsenteret for transporterne, bestridt deres gyldighed og lovlighed. Der er tale om forsøg på omgåelse af forbuddet mod regres i erstatningsansvarslovens 17, stk. 1. Kommunens forståelse af aktivlovens 47, stk. 3, og 51, stk. 3, bestrides i øvrigt. Landsrettens begrundelse og resultat Nordfyns Kommunes afgørelser af 29. april 2014 og 20. august 2014 om henholdsvis nedsættelse og bortfald af revalideringsydelse er blevet påklaget til Ankestyrelsen af M Ankestyrelsen har den 16. december 2014 og 9. februar 2015 truffet afgørelse om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til M ikke skal fradrages i revalideringsydelsen. M har således fået medhold i, at han er berettiget til revalideringsydelse uden fradrag, og Nordfyns Kommune har ikke anfægtet Ankestyrelsens afgørelser, men derimod efterkommet disse. Kommunen har herefter ikke noget tilbagesøgningskrav mod M og kommunen har heller ikke gjort et sådan krav gældende mod M På denne baggrund kan M ikke transportere et krav til kommunen, og landsretten finder herefter, at Nordfyns Kommunes krav mod Topdanmark Forsikring A/S skal afgøres efter erstatningsansvarslovens 17, stk. 1, om regres mod den erstatningsansvarlige. Der er efter denne bestemmelse ikke mulighed for regres for revalideringsydelser, hvilket der også er enighed om mellem parterne. Herefter, og da der ikke i aktivloven er regler om, at der kan udøves regres/søges tilbagebetaling over for andre end borgeren, frifindes Topdanmark Forsikring A/S. Efter sagens udfald skal Nordfyns Kommune betale sagsomkostninger til Topdanmark Forsikring A/S med i alt 100.000 kr., der omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms.

- 11 - Ved fastsættelsen af beløbet er der taget udgangspunkt i sagens værdi, men efter sagens forløb og processkrifternes omfang har landsretten fundet grundlag for at fastsætte et beløb, der går ud over præsidenternes vejledende satser for proceduresager. T h i k e n d e s f o r r e t : Topdanmark Forsikring A/S frifindes. I sagsomkostninger skal Nordfyns Kommune betale 100.000 kr. til Topdanmark Forsikring A/S. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 06-01-2016 Katrine Larsen Retsassistent