Bermuda Bowl 2015 Kaptajnsrapport Herlev, 9. november 2015



Relaterede dokumenter
Venice Cup 2015 Kaptajnsrapport Herlev, 30. oktober 2015

VM i Wuhan september 2019.

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

APV og trivsel APV og trivsel

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Bilag F - Caroline 00.00

Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Individuel lønforhandling

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Det talte ord på samrådet gælder

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

1. kontor Sag nr Opgave nr. Kba

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Flemming Jensen. Parforhold

BREAKING NEWS vedr. Tipskonkurrencen

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

Loven De 8 opgaver med løsninger

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

Attituden tæller! Tekst og foto: Ole Steen Hansen

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Hou Lokalhistoriske Arkiv fylder 5 år, den 8.september 2016

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Mit første. Badmintonstævne

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Lederjobbet Lederne April 2016

DET TALTE ORD GÆLDER. LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj 2013, København

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Bilag 10. Interview med Arda

Cup Indefodboldstævne i. Sport & Kulturcenter Brovst (Brovst hallen) & ØAH hallen

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

OPERATION DAGSVÆRKS 2020-MÅL

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Årsrevisionen kan betyde, at du skal ned eller op i handicap.

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau

Junior Cup 1 - Ljubljane, Slovenien Rejsebrev 1

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Forståelse af sig selv og andre

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

1. Læsestærke børn i Vores Skole

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

Transkript:

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon +45 48 47 52 13 E-mail: dbf@bridge.dk Bermuda Bowl 2015 Kaptajnsrapport Herlev, 9. november 2015 Udarbejdet af Jan Nielsen med optakt og afrunding af Jacob Røn Side 1/18

Denne rapport er skrevet af Jan Nielsen som kaptajn for Åben række, pånær afsnittene optakt til og opfølgning på VM, der er skrevet af sportschefen Jacob Røn. Disse to afsnit er angivet med Jacob Røn. Resten af rapporten er skrevet af manden på stedet. Optakten (af landstræner Jacob Røn) Kort før Bermuda Bowl blev det klart, at Danmark fik en mulighed for at deltage, fordi Monaco meldte afbud, efter et af deres par blev anklaget for at snyde. Efter et møde mandag den 14. september bestemte Hovedbestyrelsen (HB) sig for at sende et hold til VM, såfremt muligheden påstod. Der kom en efterbevilling fra HB, der gjorde det muligt at sende et hold, men hvor økonomien også medførte en række begrænsninger, bl.a. fordi sen bestilling af hoteller og fly bevirker de er dyrere og dårligere, så de optimale valg for spillerne ikke længere kan lade sig gøre i praksis. Vilkår, der bl.a. bevirkede, at vi fravalgte at sende yderligere holdansvarlige afsted, fordi pengene så vidt muligt skulle benyttes på spillerne. Tidsmæssigt var det så presset, at visa til spillerne først kunne hentes på den indiske ambassade torsdag, hvor der var afrejse fredag. Fejl er derfor også sket i processen, som vi skal følge op på fremover for at give holdene de bedst mulige rammer under større mesterskaber. Holdet er primært udtaget af mig på grund af den korte beslutningsproces, men er sket i samråd med tidligere sportschef Ole Raulund og damelandsholdsansvarlig Jan Nielsen. Forud for valget af disse tre par forløber en proces, hvor fem par indledningsvist blev spurgt, om de kunne stille op. Tre par (Dennis Bilde Morten Bilde, Knut Blakset Mathias Bruun, Emil Jepsen Lars Tofte) takkede nej af arbejdsmæssige og familiære årsager. Undervejs i processen valgte jeg at udvide antallet til seks par og inkludere Martin Schaltz Søren Christiansen, selvom de er et par, der først lige har genoptaget et tidligere makkerskab. Spillerne har begge den nødvendige erfaring, har spillet succesrigt sammen før til større mesterskaber, og Søren har spillet på hold sammen med de to andre par de seneste to år i danske turneringer senest med en overbevisende sejr i Pokalturneringen til følge. Der var et andet genetableret par, H. C. Graversen Poul Clemmensen, som kunne være kommet i betragtning, bl.a. fordi H. C. Graversen med sin tidligere makker havde en stor andel i den endelige 8. plads ved EM. Det var et fravalg jeg tog, fordi jeg anså størst mulig homogenitet på holdet som en vigtig drivkraft til at løfte holdet i forhold til det korte tidsrum, der var til VM begyndte. En naturlig homogenitet på grund af spillernes kendskab til hinanden, der ville blive vigtig, hvis skuden skulle vendes i løbet af turneringen, fordi Side 2/18

der var en stribe af dårlige resultater. En homogenitet, jeg anså som en nødvendighed for at bringe holdet frem til et meget godt resultat, hvilket en kvalifikation til kvartfinalen ville være. En homogenitet, som var til stede, ud fra de tre par der endte med at blive udtaget. En beslutning, der er blevet og kan blive sat spørgsmålstegn ved, men det er nu en gang mit lod som sportschef at vælge tre par. Holdet kom til at bestå af følgende tre par: Kasper Konow Michael Askgaard (KM) Jonas Houmøller Lauge Schäffer (JL) Søren Christiansen Martin Schaltz (SM) Kaptajn/coach: Jan Nielsen og Susanne Kramhøft. I weekenden op til afrejse holdt vi et kort holdmøde, hvor det praktiske omkring turen blev gennemgået. Spillerne fik kampprogrammet for turneringen og holdopstillingen til de første to kampe udleveret. Derudover fik de at vide, at vi ville rotere parrene, hvis præstationerne virkede ligeværdige efterhånden som turneringen skred frem, men at vi ville afvige, såfremt vores analyser viste andet. Spillerne blev informeret om, at Jan Nielsen løbende ville sparre om holdomstillinger mv. med mig via Facebook Messenger, såfremt han ønskede det. Det bevirkede, at jeg hver dag om muligt fulgte spil på BBO og samtidigt gennemgik de enkelte pars resultater i begge rækker. Det viste sig i løbet af turneringen, at vi sparrede 1-1½ time hver dag. Her indtog jeg hurtigt rollen som djævlens advokat, forstået på den måde, at jeg prøvede at fremstille mulige konsekvenser for forløbet af VM i forhold til de mulige paropstillinger for begge hold, der kunne komme på tale til de enkelte kampe. Herunder gav jeg et bud på, hvad der kunne være af vigtige emner at adressere til og kommunikere med spillerne omkring valg af opstilling, alt efter hvilke opstillinger Jan Nielsen endte med at foretrække efter at have observeret og oplevet spillerne live i Indien. Inden turneringen Jacob Røn kontaktede undertegnede, der først onsdag den 16. september (5 dage før VM) kunne melde endeligt klar som kaptajn. Opgaven blev, at jeg sammen med Susanne Kramhøft skulle være kaptajn/coach for såvel Bermuda Bowl holdet som for Venice Cup holdet. En opgavefordeling vi løste på den måde, at jeg blev listet som kaptajn for Bermuda Bowl og coach for Venice Cup og Susanne blev listet omvendt. I praksis synes jeg personligt, at det var vanskeligt at skulle lave opstilling, følge intensivt med i og ikke mindst træffe afgørende beslutninger for to hold på samme tid en opgave, der set i Side 3/18

bagklogskabens lys ikke var en opgave jeg skulle have påtaget mig på den måde det kom til at foregå på i praksis. Udfordringen i opgaven blev meget mindre af, at der var mulighed for daglig kontakt med landstræneren via Facebook Messenger i løbet af turneringen her kunne der opnås den sparring og diskussion, der føltes nødvendig. I praksis fungerede det meget fint Jacob Røn kom med gode brugbare input og var meget god til at give feedback og de beslutninger jeg traf undervejs blev diskuteret, men jeg havde det sidste ord, og de beslutninger jeg traf for holdet undervejs i turneringen var 100% beslutninger jeg selv stod inde for og ikke altid i fuldstændig enighed med Jacob. Der blev afholdt et holdmøde efter den første divisionsweekend, hvor de praktiske forhold blev gennemgået, Jacob Duschek var indkaldt til at give et kort oplæg om turneringsledernes rolle ved VM, der blev forklaret om holdopstilling til de to første dage, der blev forklaret hvordan man derefter ville lave opstilling fra kamp til kamp og eventuelt fra dag til dag. Målsætningen om at skulle være med i kampen om Top8 blev i fællesskab udmeldt og diskuteret, og der var et ønske om at røre kortene i Indien inden VM gik i gang. De enkelte spillere der mangle vaccination blev skudt i armen af Stense Farholt og alle var klar til at komme afsted til VM. Placeringen af divisionsturneringen var helt bevidst ønsket af den tidligere sportschef Peter Schaltz, og det var også i min optik et helt rigtigt valg af DBf. Det var god træning og god mulighed for finpudsning forud for VM. Indkvartering Spillestedet var på ITC Grand Chola og her var kaptajn og coach indkvarteret sammen med Venice Cup holdet. Martin Schaltz valgte for egen regning at indkvartere sig på spillestedet, og Michael Askgaard boede ligeledes på spillestedet sammen med Susanne Kramhøft. De øvrige spillere blev indkvarteret på Hotel LemonTree, der er placeret ca. 500 meter fra spillestedet. Der var desværre ikke mulighed for at finde ledige værelser på spillestedet til hele holdet og dette KAN være problematisk, men i praksis fungerede det om end ikke helt optimalt, så kunne det dog fungere. Turen fra LemonTree til spillestedet var med en temperatur på 36 grader og en luftfugtighed på over 60% noget af en svedetur, selvom den ikke var så lang. Spillestedet Meget fint hotel og spillelokalerne var fine. Side 4/18

Opholdet Holdet rejste til VM med Lufthansa fra København via Frankfurt til Chennai. Der var bestilt billetter til hele holdet men det var oplyst, at de kunne ombookes, men det var ikke muligt, da det kom til stykket. Michael Askgaard fandt dagen før afrejse ud af, at der IKKE var blevet bestilt billet til ham men hurtig aktion fra sekretariatet fik styr på dette. Afrejse fra København den 25. september kl. 06.40. Ankomst til hotellet i Chennai lørdag den 26. september kl. 01.30. I princippet synes jeg, at det var et for sent ankomsttidspunkt og det gav et lille pres på mulighederne for at blive fortrolige med forholdene. Ankomst en dag før tror jeg ville have været meget mere optimalt. Det kan dog være yderst problematisk at lægge beslag på en ekstra dags ferie/arbejdsfri for spillerne og det er noget man bør overveje hvordan man får klaret bedst muligt i fremtiden. Det sene ankomsttidspunkt KAN måske have indvirkning på resultaterne i starten af turneringen men det er svært at påvise en sammenhæng men KAN være tilfældet. Turneringens forløb (kaptajnens korte dagbog over de enkelte dage) Lørdag den 26. september 2015 Ankomst tidligt lørdag morgen kl. 01.30 på hotellet. Susanne Kramhøft havde på flyturen orienteret alle spillere om et holdmøde, der ville blive afviklet på spillestedet lørdag kl. 13.00. Alle mødte op til tiden og holdmødet blev afviklet med en kort forklaring på formatet, en kort status på de snydesager der havde været og var inden turneringen (herunder særligt om situationen omkring Polen og evt. Bulgarien). Der blev snakket om hvordan det hele i praksis fungerede og holdmødet blev efterfulgt af en 12 spils træningssektion, hvor Bermuda Bowl holdet spillede mod Venice Cup holdet. Det sluttede kl. 15.00 hvorefter der var fri indtil åbningsceremonien kl. 19.30. På holdmødet var der for de to første dage lavet og udmeldt en holdopstilling for de seks kampe, så alle spillere fik 2 kampe pr. dag. På et tidspunkt inden turneringen havde Jacob Røn haft samtaler med parrene og fortalt fx Michael og Kasper, at de i udgangspunktet skulle spille mod de gode par og Jonas-Lauge og Søren-Martin hovedsageligt skulle sidde og skabe de gode resultater mod de mindre gode par med deres lidt mere aggressive systemer. Søndag den 27. september 2015 Første kamp mod USA2. Kampen mod USA 2 blev spillet med KM og SM og vi fik en god start på turneringen med en sejr. God stemning før kampen, hvor alle tre par var mødt op. Side 5/18

Anden kamp mod Frankrig, hvor KM og JL spillede. En kamp vi tabte ret stort. Tredje kamp mod Bulgarien, hvor SM og JL spillede. En kamp, der var helt lige indtil spil 16, hvor Bulgarien fik et slemsving, og dermed blev kampen fra at være helt lige efter 15 spil til at vi fik et ret stort nederlag. Lidt træls at slutte dagen af på den måde. Slemmen var 6 ruder der manglede et sidees samt trumf K og Q men de sad 1-1 og slemmen blev kun meldt ved fire borde i Bermuda Bowl (af 22). Sådan ét spil kostede 3vp i den samlede stilling. ØV Status: Vi scorede 26,35vp på en svær dag, hvor vi mødte tre hold, der alle var blandt favoritterne til at slutte i Top8. En ok dag, hvor starten dog gav forhåbninger om mere. Ingen grund til bekymringer planen for morgendagen var, at der skulle scores mange flere vp. Mandag den 28. september 2015 Første kamp mod Canada øv for en start på dagen. KM og JL blev slået meget klart af det canadiske hold. Kampen startede med et slemsving og en udgang, der blev doblet og gik ned. Senere kom en storeslem Canada meldte og vi ikke gjorde og det store nederlag gjorde, at vi nu var placeret tredjesidst. Hmmm. Anden kamp mod Egypten endelig igen en sejr. KM og SM spillede kampen for os. Tredje kamp mod Jordan nu skulle vi have endnu en sejr, så vi kunne gå fra dagen med et positivt indtryk, selvom kampen mod Canada var i erindringen. JL og SM spillede kampen ud fra planen om, at deres systemer ville kunne skabe de nødvendige mål mod Jordan. En stor kæmpe skuffelse blev det dog til nederlag på 24 imp. En udgang som Jordan fik lov at vinde samt et par spil, hvor Jordan fik nogle delsving. Samtidigt en forkert udgang og så tabte vi stort. Træls start og afslutning på dagen. Hvad gik der galt hvad skulle der gøres hvad kunne der gøres? Vi ligger nr. 16 med 45,18vp allerede mere end 27vp efter Top8. Er det et udslag af de manglende forberedelser er det et udslag af det sene ankomsttidspunkt er det udslag af manglende fokus er det udslag af uheld og uheldige dispositioner forklaringerne kan være mange, men resultatet er, at vi har vundet to kampe og tabt fire og vi er langt fra det ambitiøse mål om Top8. Side 6/18

Tirsdag den 29. september 2015 I løbet af aftenen og morgenen havde jeg nogle tanker om, hvordan det her kunne ændres. Jeg drøftede mine idéer med Jacob Røn og i løbet af dagen var der kontakt via Facebook. Første kamp mod England: En tæt kamp, hvor stemningen inden kampen er god. Vi har den ubesejrede konstellation på banen var kampråbet inden kampen KM og SM havde vundet to kampe i turneringen og ikke tabt i den konstellation. Det blev en kamp, hvor 2 af de 3 store sving går Englands vej. Efter kampen samles holdet og vi bliver enige om, at fra nu af er der ikke råd til flere nederlag, hvis vi skal i Top8. Vi bliver enige om, at selvom knock-out kampene først starter efter Round Robin, så har vi i de første fem kampe stillet os i en situation, hvor vi allerede nu skal i gang med knock-out kampene vind eller forsvind. Anden kamp mod USA1 hmmmm jeg vælger at spille kampen med SM og JL. Kampen mod USA1 er tæt en 32hp slem uden fit går ned med sparene 5-1 imod men afslutningen med en slem for USA, der går ned og endnu en slem for os, der vinder så vinder vi over USA1. Tredje kamp mod Sydafrika. Jeg vælger at spille denne kamp med SM og KM og meddeler holdet dette umiddelbart efter opgørelsen af kampen mod USA1, og kampen mod Sydafrika blev vundet 29-3. En kamp, hvor Sydafrikanerne fik tre imp i ét spil og resten var små spil til os. Samlet set en god dag vi ligger nr 16 med lidt over 22vp op til top8. Vores knock-out fase er i gang og to sejre i træk! Onsdag den 30. september 2015 Første kamp mod New Zealand. Min plan er, at Søren og Martin skal spille så meget som muligt fra nu af jeg har snakket med dem begge to og de er klar på, at det er ok. Jeg har også givet dem muligheden for at vælge hvilken af de to kampe i dag (mod New Zealand eller mod De Arabiske Emirater) de ønskede at sidde over i fordi jeg vurderer, at de har brug for lidt pause på et eller andet tidspunkt, og de her to kampe er dén mulighed. Såvel Søren som Martin vælger at sove længe og vi spiller kampen med JL og KM. En enkelt hårdt meldt udgang, der går ned og ellers fint tæt spil hvor KM bl.a. har et rigtigt godt meldeforløb til en 7nt i det sidste spil vi får sejr nr 3 på stribe og sejren bliver på 31 imp. Anden kamp mod De Forenede Arabiske Emirater. JL og SM spiller kampen og vi vinder. Der er tæt kamp med flere turneringsledertilkald ved det ene bord stemningen er tilbage Side 7/18

på holdet og vi har nu fire sejre på stribe. Vi er halvvejs i turneringen og vi er nu nr 11 med omkring 13vp op til Top8. Tredje kamp mod Kina. Svær kamp i vente vi spiller med KM og SM. Vi får en rigtig dårlig start på kampen med en udgang der går ned ved vores bord men fire to-cifrede sving til os senere i kampen giver en sejr på 10 imp. Vores femte sejr i træk og efter 12 runder af 21 ligger vi placeret som nr 11 med under 11vp op til Top8 målet om Top8 er efter en rigtig god dag nu igen realistisk og ikke så langt væk. Torsdag den 1. oktober 2015 Første kamp mod Japan. Jeg vælger at planlægge med SM hele dagen og første kamp sammen med KM. Vi vinder kampen seks på stribe og der var seks store udsving i kampen (tre til hver). Anden kamp mod Guadeloupe. SM og JL spiller kampen og vi vinder nr 7 på stribe vi er nu nr 9 mangler mindre end 7vp op til Top8. Tredje kamp mod Polen. Nederlag til Polen på 13 imp et hæderligt nederlag men vindercirklen er brudt. Der er spillet tæt bridge ved begge borde og Polens sejr kommer som følge af en hel række af kontrakter, hvor de lige har fået et stik mere eller lige har fundet en bedre delkontrakt. Vi slutter dagen som nr. 10, og der er lidt over 13vp op til Top8. Fredag den 2. oktober 2015 Der er seks kampe tilbage vi mangler nogle VP og min plan er, at SM spiller så meget som de selv mener de kan og jeg har fortalt, at det er min plan. Søren og Martin er blevet bedt om selv at være opmærksom på, at de skal sige, hvis de får brug for en pause der er lidt slør i deres spil men det ser ud som om, at de får kæmpet sig igennem kampene på en fornuftig vis. Første kamp mod Argentina. Vi spiller med JL og SM. ØV for en kamp vi taber stort (23 imp) især på en udgang og en forkert slem. ØV ØV nu er der lang vej igen før Top8 er realistisk. Anden kamp mod Indien det er vigtigt, da Indien har ligget i Top8 det meste af tiden indtil nu og vi kan med en sejr overhale dem. Vi spiller med SM og KM og vi får en drømmestart med 29-0 efter fire spil mod slutningen får Indien nogle imp på lidt hårde meldinger og på en ikke meldt udgang af os vi vinder kampen med 10 imp. Side 8/18

Der mangler fire kampe vi ligger nr 11, og vi mangler næsten 15vp i at komme i top8. Nu kommer der er en svær kamp mod Sverige. Tredje kamp mod Sverige. JL og SM spiller mod Sverige. Kampen bliver til et nederlag på 13 imp. Svenskerne melder en slem som kun tre par i Bermuda Bowl melder og vi kommer i en slem som de eneste i Bermuda Bowl og da den går ned, og svenskerne så melder endnu en slem som kun to par i Bermuda Bowl har meldt så har de tre spil kostet os 36 imp. Er det bare slemudheld, der koster os nu eller er det bare fordi vi glemmer, at vi også har tjent på slemmer det er nok noget, der skal kigges på i det videre landsholdsarbejde. Når slemmerne kommer er det ofte sådan, at man kun ser tabene vi har også tjent på nogle men hvordan er netto-resultatet egentlig? Vi er efter 18 kampe af 21 placeret som nr 11, og vi mangler over 17vp i at komme i Top8. Håbet er langt væk men vi skal kæmpe videre så SM spiller også de tre kampe i morgen, hvis vi vedbliver med at have chancen teoretisk set. Lørdag den 3. oktober 2015 Første kamp mod Australien. Jeg har valgt at spille med KM og SM i denne kamp og vinder de stort, så spiller de videre mod Brasilien. Det er vigtigt at vinde i dag. Vi vinder stort kun en slem der går ned (meldt ved 7 borde af 22 i Bermuda Bowl) samt et par overstik går til Australien resten går vores vej. Vi vinder med 21 imp. Nu gælder det Brasilien. Anden kamp mod Brasilien. Spiller videre med KM og SM ingen diskussion om dét. Der er fuld accept fra JL. Vi skal vinde og det gør vi en (for) hård slem går igen mod os men en fantastisk 7 ruder meldt i defensiven får vores sejr til at blive på 30 imp. Vi ligger nu nr 9 kun sølle lidt over 3vp efter Brasilien som nr 8. Sverige er mere end 11vp efter som nr 10 så nu skal vi bare have en sejr over Singapore og så skal Brasilien tabe til Bulgarien. Min bulgarske bekendte Jerry Stamatov siger på vej ind i spillelokalet før den sidste kamp We will do what we can to help you sød musik i mine ører! Bulgarien gør hvad dé skal de vinder med 41 imp over Brasilien MEN MEN Men vi taber selv stort til Singapore med 32 imp. UHA UHA de lavede ikke nogen fejl, og vi fik ikke meget medvind og slem på den forkerte hånd, gjorde, at vi var bagefter fra starten. På et tidspunkt var vi kun 0,7vp fra Top8 men et par sving i de sidste to spil gjorde, at vi fik et stort nederlag her ønsker jeg at bande men. øv øv. Slutplacering som nr 11 mindre end 5vp efter SVERIGE der sluttede som nr 8 med en storsejr i sidste kamp. Side 9/18

Opsummering Hvad gik der galt? Gik der noget galt? ja, der kan være rigtig mange gode forklaringer, og det er noget, der skal analyseres meget mere på. Jeg har dog her og nu nogle umiddelbare betragtninger. A. Holdudtagelsen. Holdet blev udtaget meget sent, da snydesagen gav muligheden. Holdet var det bedste vi kunne stille og det var to rutinerede par samt et nyt par, hvor begge spillere mange gange har spillet internationalt for Danmark. Kunne andre par have gjort det bedre hmmm jeg synes alle tre par gjorde alt hvad de kunne men det var som om det sidste manglede i de afgørende situationer. B. Hvad gik der galt i kampene mod Canada, Jordan, Argentina, Sverige, Polen og Singapore. Alle disse kampe tænker jeg tilbage på som nøglekampe, der blev tabt og som kunne have vendt det hele på hovedet. Kampe tabes men disse seks kampe synes jeg var problematiske, og var det spændingsniveauet der var forkert eller andet? C. Strafpoint for tidsoverskridelser. Vi havde på forhånd meget fokus på tid, da mindst to af de tre udtagne par ikke er umiddelbart kendt for at være hurtige spillere, snarere tværtimod. Ved Bermuda Bowl er der strafpoint omgående ved tidsoverskridelser og på trods af vores fokus, så var der alligevel tre kampe, hvor vi fik strafpoint (i alt 1,5vp). Det er ikke acceptabelt, at spillerne ikke kan få administreret de 2 timer og 20 minutter man har til 16 spil. Efter kampen mod Canada var der ingen der fortalte kaptajnen, at turneringslederen havde tildelt tidsstraf, og da det blev offentliggjort via email senere på dagen tog jeg kontakt til det pågældende par og bad eksplicit om at blive orienteret om sådanne hændelser hvis de måtte forekomme igen. De 1,5vp fik heldigvis ikke afgørende betydning for slutresultatet men da vi på et tidspunkt omkring spil 10 i den sidste kamp faktisk kun var 0,7vp fra at kvalificere os til kvartfinalen kom tidsstraffen da ind i tankerne. Det er spild af point at få tidsstraf, og det er derfor vigtigt, at man har styr på tiden undervejs i kampene fx gøre det til en vane at checke tiden efter hvert fjerde spil og ikke først når der mangler fem spil og man kun har 15 minutter tilbage. D. Holdopstilling. Var det rigtigt at spille med SM i så mange kampe efter andendagen. Ja, det er jeg sikker på. Var det de rigtige par, der spillede de sidste kampe var det holdopstillingen, der var forkert mod Canada, Jordan, Argentina, Sverige, Polen og Singapore. Ja, det kan naturligvis diskuteres. Jeg diskuterede det meget med mig selv jeg diskuterede nogle af opstillingerne med Jacob Røn men jeg står fuldstændigt inde for, at det var mine egne valg, og i nogle tilfælde var det mere på mavefornemmelse end måske rationelle resultater, at jeg foretog valgene. Jeg ved godt, at man med udgangspunkt i Butlerresultaterne kan sætte hold men dels kom Side 10/18

Butlerresultaterne ikke nødvendigvis før næste kamp skulle i gang og bare et kig på et tal i en Butler siger heller ingenting om et pars indsats i kampene, da der kan være tilfældigheder og andre faktorer, der påvirker Butlerresultater. E. Min forberedelse til kampene. Jeg så ikke et eneste spil fysisk ved bordet i spillelokalet. Jeg tilbragte alle kampe med enten at snakke med det par, der sad over for at give dem en forklaring og det gjaldt såvel Bermuda Bowl holdet som Venice Cup holdet. Eller hvis ikke der var nogen at snakke med, så var jeg på værelset og kiggede på running scores og kortfordelingerne på BBO så man dermed fik et overblik over situationen ved bordene. Jeg fulgte på den måde de danske kampe i såvel Bermuda Bowl som i Venice Cup spil for spil i hver eneste kamp. Mellem kampene snakkede jeg med spillerne prøvede at observere om der var nogle usagte ting, der ikke kom frem. Måske ville det være mere optimalt også at få fornemmet stemningen ved bordet og følge spillerne i kampene det kan være, at der skulle gives mulighed for det fremadrettet. Der er udarbejdet en oversigt over de enkelte pars Butler i de enkelte kampe. Der er samtidigt blevet indsat modstanderparrets butler og dette fremgår af nedenstående tabel: New Arab TOTAL USA2 Frankrig Bulgarien Canada Egypten Jordan England USA 1 Sydafrika Zealand Emirater Kina Japan Guadeloupe Polen Argentina Indien Sverige Australien Brasilien Singapore KM 3 3-4 -32 16-15 13 29-2 10-19 3 10 8-17 JL -75-20 2-7 -23 3 3 21 7-45 -16 SM 117 26-12 -8 2 0 15 10 9 15-2 20 7 10 11 5 6 27-24 Modstandernes butler KM 0,35 0,11 0,58-0,04-0,39 0,95 0,1-0,03 0,45 0,58 0,74 0,34 0,36 1 0,17 JL -0,14 0,1 0,72-0,52-0,48 0,33-0,29-0,74-0,55-0,12 0,14 SM -0,13 0,34 0,42-0,38-0,89-0,53 0,32-0,56-1,16 0,98-0,24-0,83 0,4-0,34-0,24 0,41 0-0,05-0,02 Det viser sig, at målt på Butleren, så var Søren og Martin dét par, der præsterede klart bedst af de tre danske par set over hele Round Robin. Det passer fint sammen med de observationer jeg gjorde mig under og mellem kampene og umiddelbart er der dermed også rygdækning for, at de spillede mest af de tre danske par. Rygdækning er nok et lidt for defensivt udtryk, og det er på ingen måder dét, jeg føler skal gives for den beslutning, jeg traf omkring at spille med et anker-par. Det var der nemlig i min optik ingen grund til, for Søren og Martin var gennem hele turneringen meget fokuserede og var Side 11/18

meget koncentrerede og med til at lave fælles ritualer før hver kamp, og derudover spillede de rigtig godt (for det meste ). Umiddelbart vil en Butler på 0,00 for Kasper og Michael måske være lidt skuffende når man tænker på, at de har været med ved mange internationale mesterskaber og når man tænker på de forhåbninger man havde til dem. MEN det er for mig at se meget vigtigt i denne sammenhæng, at der tages et kig på kvaliteten af den modstand de har spillet imod i løbet af turneringen. Det viser sig, at gennemsnittet af Butleren for de modstandere de har mødt er signifikant højere end den gennemsnitlige modstand for de to øvrige danske par --- og jeg mener, at når det tages i betragtning, så har Kasper og Michael spillet en god Round Robin. Jonas og Lauge er det par, der fik spillet færrest kampe i Round Robin. Det var også dét par, der først blev offer for min beslutning om at spille med Søren og Martin mest muligt da de på dag tre kom til kun at spille 1 kamp. Da de på dag 5 igen oplevede kun at spille 1 kamp, så var det naturligt nok, at de direkte meddelte mig, at de IKKE var tilfredse. De forklarede også, at det kun at spille 16 spil og oplevelsen af at blive sat af var med til at påvirke deres spil negativt og at det også var mine beslutninger, der resulterede i, at de måske ikke spillede så godt i resten af turneringen. Jeg er ikke uenig i, at det kan være tilfældet men hvad er løsningen på problematikken? Jeg synes ikke Jonas og Lauge spillede op til det niveau de kan jeg synes ikke de i de afgørende situationer de fik undervejs i turneringen havde det held der skulle til det er naturligvis et sammentræf af forskellige omstændigheder, at spillerne ikke leverer resultater. MEN i min optik er det heller ikke optimalt, hvis man partout siger, at alle skal spille 32 spil om dagen. Hjemmefra havde vi meldt ud, at vi spillede med alle tre par de første 2 dage og at det derefter ikke ville være social bridge og dét er vel også det rigtige at gøre? Jeg er selv tilfreds med min egen indsats som kaptajn for Bermuda Bowl holdet her i Chennai der er naturligvis ting jeg ville have lavet om, hvis jeg kunne få lov til det men de beslutninger jeg traf undervejs synes jeg dels blev fortalt de implicerede par direkte og det blev kommunikeret til holdet i det omfang det var nødvendigt. Jeg synes jeg forsøgte at løse opgaven med at holde gejsten høj, med at få noget humør ind på holdet og også forsøge at holdet rytmen på holdet intakt, selvom Søren og Martin spillede mange kampe. Jeg forsøgte at sparre så meget som muligt med Jacob Røn omkring de forskellige beslutninger for at få en second opinion. Jeg brugte under turneringen Martin Schaltz til en del samtaler jeg brugte under turneringen Jacob Røn til et meget stort antal samtaler dét føler jeg så sandelig ikke er udtryk for svaghed eller udtryk for at man lader sig fjernstyre. Side 12/18

Som helhed synes jeg, at den danske Bermuda Bowl indsats var godkendt og tilfredsstillende. Her bagefter er skuffelsen over, at det var så tæt på naturligvis stor, men at vi var med omkring top 8 efter dén start vi fik viser, at der var en tro på, at man kunne levere og indsatsen fra alle spillere var meget fin. God turnering, hvor der bare lige manglede det sidste! Kampresultater samlet oversigt: Kamp VP i kampen Totalt Straf Plac. 1 USA 2 15,19 15,19 5 2 Frankrig 4,44 19,63 12 3 Bulgarien 6,72 26,35 13 4 Canada 1,29 27,64 0,5 20 5 Egypten 13,28 40,92 16 6 Jordan 4,26 45,18 16 7 England 6,03 51,21 16 8 USA 1 13,28 64,49 16 9 Sydafrika 15,59 80,08 0,5 16 10 New Zealand 16,88 96,96 14 11 Emiraterne 16,88 113,84 11 12 Kina 12,80 126,64 11 13 Japan 12,03 138,67 12 14 Guadeloupe 17,03 155,70 9 15 Polen 6,48 162,18 10 16 Argentina 4,44 166,62 12 17 Indien 12,80 179,42 11 18 Sverige 6,48 185,90 11 19 Australien 15,19 201,09 11 20 Brasilien 16,73 217,82 9 21 Singapore 2,47 220,29 0,5 11 Side 13/18

Slutstillingen efter Round Robin Placering Hold VPs 1 BULGARIA 277.74 2 CHINA 274.90 3 POLAND 267.87 4 ENGLAND 267,18 5 FRANCE 256.68 6 USA1 243.67 7 USA2 236,56 8 SWEDEN 225,18 9 JAPAN 225,04 10 BRAZIL 223.81 11 DENMARK 220,29 12 INDIA 218.69 13 AUSTRALIA 205.86 14 SINGAPORE 205,32 15 CANADA 195.90 16 SOUTH AFRICA 181,15 17 NEW ZEALAND 178.91 18 ARGENTINA 177,05 19 EGYPT 165.65 20 GUADELOUPE 154,30 21 EMIRATES 114.73 22 JORDAN 94,02 Side 14/18

Opfølgning på kaptajnsrapport (af Jacob Røn) Denne rapport ser jeg som en typisk Jan Nielsen rapport, der ender med at tillægge ham selv en større skyld for de manglende 5 KP end rimeligt er, og end der er belæg for (det er min subjektive bedømmelse fra sidelinjen i Danmark). Stor tak til spillerne for at stille op med kort varsel og ros for den måde, de har bakket op om hinanden på efter en skidt start. Jeg anså det inden turneringen som en succes, hvis parrene spillede med om videre deltagelse ved VM, primært fordi det var overvejende sandsynligt, at holdet skulle spille sig varmt i starten af turneringen. Det viste sig desværre at være tilfældet. De første to dage var præget af mange slemafgørelser, hvor vi meldte en forkert slem, og modstandernes slemmer vandt uden altid at være specielt gode. Det blev på den måde en træg start for alle tre par. Det er dog kun en af de observationer jeg foretog. Vores hold meldte også alt for mange games de første dage, der ikke var gode nok, uagtet om vi fik et heldigt udspil eller ej. Det er svært at være lige så klar som de nationer, der har vidst gennem et år, at de skulle til VM. Der mangler spil, spil og spil i længerevarende forberedelser. Stor ros til kaptajn og spillere for at bevare humør og fokus og få justeret på nogle af de ting der var galt. Der fulgte en række kampe, hvor den rigtige opstilling blev valgt, og humøret vendte tilbage på holdet. Ser jeg på kampene er der måske 6 nøglekampe i forhold til resultatet, dvs. seks kampe hvor en anden holdopstilling måske havde givet et bedre resultat, når man forsøger at forstå turneringen baglæns. Jeg er dog ikke helt enig i Jan Nielsens konklusioner. Forklaringen på den manglende kvalifikation kan findes tre steder (som jeg ser det). En meget dårlig start set over 7 kampe, manglende resultater i kampene mod Canada, Argentina, Jordan og Singapore og for lang tid om at få par nummer to i omdrejninger. Små nederlag mod Sverige og Polen er normalt acceptable, bare ikke i den situation vi var kommet i. Nederlag på 10-13 IMP er små nederlag, men den nye skala tæller pokkers hurtigt på de første IMP, og det koster hurtigt, hvilket der ikke var råd til i kampe, der talte dobbelt. Der skal være plads til en eller to dårlige kampe, men fire er mindst to for meget ud fra resultaterne mod Canada, Argentina, Jordan og Singapore. Side 15/18

Forbedringspotentiale Det er til gengæld opløftende at et dansk hold kunne spille med om deltagelse videre i turneringen, selvom forberedelserne har været alt andet end optimale, for de har været tæt på ikke-eksisterende. Det hjalp med et pokalslutspil og en runde i divisionen lige inden VM, men det er intet sammenlignet med det program de andre nationer har været igennem. Det lover godt for fremtiden. Der er dog masser af områder, vi kan forbedre os på. Slemteknik er et af dem. Martin Schaltz har analyseret sig frem til, at der alene ved deres bord var 22 slemopgørelser, som resulterede i en samlet omsætning på 199 IMP. Det er meget og en stor del af den samlede omsætning. Der ligger mange point i at melde de slemmer, der bør meldes og stå ude af dem, der generelt ikke skal. Det er sådan set over hele turneringen, at flere af modstandernes dårlige slemmer har vundet, end der burde være statistisk set, men det gør det ikke mindre vigtigt at optimere vores egen indsats yderligere. I starten af turneringen ramte vores hold ikke niveauet med en passende aggressivitet i forhold til at melde udgang. Der blev meldt for mange, og de var for hårde. Man skal melde udgang for at få udgangsbonus, ja, men der skal gerne være overskud på foretagendet, når slutstregen er trukket, og det var der tilsyneladende ikke. Analysearbejdet er ikke ophørt endnu, for vi skal selvfølgelig også have set på, om der i den sammenhæng blev taget færre stik end af modparten. Som en tredje ting skal der være afstemt forventninger bedre hjemmefra, så det fremstår klart for alle, at mesterskaber ikke er sociale foreteelser, hvor alle spiller lige meget, med mindre alle performer på samme niveau. Jeg oplevede, at det var udmeldingen, men det fremstår efter nogle spillerreaktioner, at det ikke var tilfældet, og det er ikke gavnligt for et hold, der i en kritisk situation søger gejst og energi efter en skidt start. Der skal fremover være tydeligere kommunikation omkring, hvad vi forventer os af hinanden under en turnering; både fra kaptajnsside og spillerside. Der var en god stemning internt mellem de tre par på trods af spillet ikke fungerede for holdet fra starten af, og det skal spillerne have ros for. Der var altid opbakning internt mellem parrene, og den samme enhed skal sikres mellem alle parterne på et hold. Noget af det kan pudsigt reddes gennem mit sidste punkt. Bedre forberedelse, om end spillerne denne gang ikke kan lastes for denne del. Ved starten af et mesterskab skal vi spillemæssigt være mere klar end de hold, vi kæmper med. Med den store konkurrence landene imellem er der ikke plads til, at holdet først skal spille sig i omdrejninger de Side 16/18

første par dage. De skal være der fra starten af, når ellers mulighederne for at være det er sikret i god tid og det var de desværre ikke denne gang. Hvad der skal til for at holdet er klar til at spille fra spil 1, må vi finde ud af, for det kan sagtens være individuelt for de 3 par, men der er også et forbedringspotentiale for det danske hold på dette område. Samlet set er der en del opløftende ting ved dette VM, og her mangler jeg helt at nævne Kasper Konow Michael Askgaards semifinaledeltagelse ved Transnational efter VM. Næste gang gælder det om at have mindst to ud af tre par i omdrejninger fra turneringens start af. Jeg er sikker på, at spillerne føler det samme. Tak til de to frivillige Til slut er der kun at sige tak for indsatsen til vores to frivillige, Susanne Kramhøft og Jan Nielsen, for en stor indsats under VM, men også før i processen med at forberede det danske damehold. Som ansvarlig har jeg jo arvet dem fra den afgående sportschef, men det er altid dejligt at se to frivillige fungere under svære arbejdsvilkår, hvor de påtog sig dobbelte arbejdstjanser og alligevel formåede at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for to hold til et VM. Jeg kan kun på alle måde beklage, at Jan Nielsen ikke længere kan finde den nødvendige energi, lyst eller motivation til at fortsætte som frivillig for DBf. Det er et tab for dansk bridge. Hverken mere eller mindre. Det er desværre ofte et utaknemmeligt hverv, man har som frivillig ved større mesterskaber. Spillerne er ofte og skal være utilfredse, når de ikke spiller, og det indebærer ofte situationer med potentielle konflikter i situationer med spidsbelastning. Dem skal vi fra DBfs side fremover være bedre til at klæde vores frivillige på til at håndtere på en måde, hvor ansvar og roller er tydeliggjort, så alle parter ved, hvad de har at forholde sig til og kan forvente under en lang og mentalt krævende turnering. Det er nødvendigt at vise hinanden den fornødne respekt i forhold til de roller, man hver især indtager. En fælles forståelse heraf er en nødvendighed alle parter imellem, for at vi sammen kan opnå de resultater, vi alle ønsker for dansk bridge. Jeg vil som det første sætte arbejdet i gang med at formulere nogle klarere retningslinjer, så både frivillige og spillere ved, hvad de har at forholde sig til fremover. Det er nødvendigt for at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for vores elite, og de frivillige, der gerne vil hjælpe den. Før nævnte indsatsområder som landstræner må vente, til der Side 17/18

foreligger nogle rammer og et værdisæt, der klart viser, hvad vi forventer de forskellige parter bidrager med i arbejdet for at skabe gode resultater til gavn for dansk bridge. Bilag 1: Over- eller underskud per spil set på tværs af de forskellige kampe i Round Robin. IMP PR SPIL FOR KAMPE I BERMUDA BOWL Spil US2 FRA BUL CAN EGT JOR ENG US1 SA NZ AE KI JAP GUA POL ARG IND SVE AUS BRA SIN SUM 1 2-10 14 3 3 1-2 -11 1-1 -7-2 1 2-3 -5-14 2 13-15 11-10 -2-6 -6-1 12-12 12 11-1 4 2 12 3-5 -7 13-2 -1 4-5 11-10 5 1-14 -10 4-1 1-8 3 5 2 3 10 1 1-6 12 12 35 5 12 6 1-8 4-3 12 3-6 8 14-2 41 6 1-5 4 10-6 1 2-5 11 3 12-1 -10-13 11 15 7 13-6 -13 3-6 -12 1-3 -7 12-12 4-26 8 10-1 9-1 6-8 -5-10 1 10-3 3-11 1 1 9-1 -11-13 -1 6 6-15 3-13 -2-11 9-11 5 11-38 10-12 -3 1-12 9 8 13 6-3 -17-3 -13 6-20 11-11 -4-11 -6-1 -3 2 6 11 11 3 3 2 5-5 3 5 12 3-5 11 7 3-10 -2-13 1-1 1 2 5-1 8 7 16 13 9-7 -5 13 1-7 7 1-1 -2-8 3 1-3 2 14 10-2 -1 1-1 2 11 2 11-10 -1 5 5 1 33 15-8 -1 2-5 9 3-2 -5-5 1 3-3 5-5 -11 16-7 -11-11 1 16 4 11 11-1 13-1 -4-9 11-1 -10 12 I alt 21-23 -12-41 12-24 -15 12 26 31 31 10 7 32-13 -23 10-7 21 30-32 53 Forklaring: Over 21 kampe er der i spil 1 et underskud på samlet 14 IMP, dvs. 0,67 IMP per kamp, mens der fx i spil 5 er et overskud på 41 IMP, dvs. knap 2 IMP per kamp. Side 18/18