Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD



Relaterede dokumenter
Autisme. En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse. Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser

At tilrettelægge undervisningen

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

At tilrettelægge undervisningen. Struktur

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Forståelse af sig selv og andre

Hvad er filosofisk coaching?

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Relationel klasseledelse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ikke-voldelig kommunikation Bliv på egen banehalvdel

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Forslag til pædagogiske læreplaner

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Flemming Jensen. Parforhold

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Emotionel relatering og modtagelse

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Komphash2014DenUndersøgendeSamtale

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Autisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:

Kommunikation. Dagens program. Begrebsafklaring. Psykologikonference

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Hvordan kan forældrene

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Del 3. Værktøjer til udvikling og planlægning.

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2015/16 Team-niveau

Hvad lærer børn når de fortæller?

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

Det danske sundhedsvæsen

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Visuel og kreativ formidling

Formål for faget engelsk. Delmål for klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Når katastrofen rammer

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Kommunikation i og fra gruppen

Gode råd. Gode råd om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom. Yderligere oplysninger om demens:

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Social læseplan/almene kompetencer

En anderledes opdragelse. Autismeprojekt 2009 Karin Bakmand

Praktikstedsbeskrivelse

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

Bedømmelseskriterier Engelsk

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Pædagogiske læreplaner

Accept af at være stressramt

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Transkript:

+ Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

+ Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige redskaber til brug i forskellige dagligdags situationer.

+ Visuel støtte Støtte til: n øget kommunikation n øget selvstændiggørelse Den unges vanskeligheder med at forstå det talte sprog samt nonverbale udtryksformer ( de sociale signaler, der udsendes gennem kropssprog, mimik, gestus, blik)tvinger os til at udtrykke os LANGT MERE ENKELT OG TYDELIGT!!!

+ Det er den unges opfattelse af en situation, som bestemmer, hvordan det reagerer følelses- og handlermæssigt IKKE SITUATIONEN SELV

+ Visuel støtte Den unge har svært ved at danne helheder (fokus på detaljerne) Derfor skal vi visuelt fremhæve det meningsbærende. n Den unge har svært ved at overskue handlingsrækkefølger. n Derfor skal vi lave et individuelt arbejdssystem til forøgelse af selvstændigheden. n Derfor skal vi strukturere rækkefølgen i dagens aktiviteter. n Vi skal lave en dagsorden/ et dagskema for: n Daglige rutiner toiletbesøg, borddækning, spisning, sovesituation, morgenrutiner, o.s.v. n Den unge har svært ved at overføre erfaringer fra én situation til en anden. n Derfor skal vi gentage situationerne mange gange n Den unge har svært ved at forstå det talte sprog. n Derfor skal vi visuelt støtte udviklingen af sprogforståelsen.

+ n Den unge har svært ved at forstå mentale forhold / forstå og tolke hvad andre mennesker tænker og føler n Derfor skal vi lære dem sociale færdselsregler n Youtube: Kantinen

+ n Spisesituation Det kan være vigtigt for den unge at kende menuen Faste spisepladser En dækkeserviet kan være med til at afgrænse spiseområdet Emner for samtale Aftalt adfærd

+ Forandringer i hverdagen n det der kan synes spændende for os, kan være frustrerende og uudholdeligt for den unge n Ture n Fødselsdag og jul n Traditioner n Ændringer i aktiviteter / Skema n Ferier

+ Visuel støtte til socialt samvær n At arbejde sammen med andre om fagligt stofkræver at man kan: n have fælles opmærksomhed n imitere n opretholde en dialog n følge en historie eller idé og bygge videre på den n skifte tur og vente på tur n indordne sig andre n give noget til og modtage noget fra andre

+ Så vidt det er muligt n Genkendelighed, forudsigelighed og overskueligehed n Afsæt i samme rutine hver dag n Beskriv (gerne visuelt) hele processen fra start til slut n Forandringer forberedes i god tid

+ Støttesystemer n Skaber overblik n Skaber forudsigelighed n Tydeliggør forventninger n Øger handlekompetencer n Muliggør selvstændighed hos den unge n Husker / tydeliggøre rækkefølgen i en aktivitet n Fastholder væsentlige informationer n Huske og anvende hensigtsmæssige strategier

+ Når man laver et støttesystem n Overvej HVAD det præcist er eleven har brug for støtte til i den givne situation n Hvordan skal denne information gives til ham, for at han husker / er motiveret for at bruge et støttesystem i den givne situation? (tegnes, skrives, tjekket stil, humoristisk..) n Hvordan kan man sikre at eleven selv kan/vil bruge støttesystemet i den givne situation? (Hvor eller hvordan skal støttesystemet placeres?)

+ Begrebsdefinition Har til formål at: n Tydeliggøre et begreb som er indeholdt i en sammenhæng / problemstilling man ønsker at arbejde med. n Skabe fælles forståelse n Mulighed for at arbejder ud fra samme fundament n Mindsker misforståelser og fejlopfattelser

+ Når man laver en begrebsdefinition n Forsøg at lave forklaringen på begrebet så enkel som mulig, samtidig med at I giver de informationer, I tror den unge har brug for få beskrevet, jævnfør hans/hendes vanskeligheder. n Forsøg at være præcis, entydig og skråsikker i jeres beskrivelse, selvom I måske beskriver et begreb ellers kan opfattes nuanceret og forskelligartet. n Brug gerne et eksempel fra den unges hverdag som giver mening for ham / hende, til at illustrere betydningen af begrebet.

+ Motivationssystemer Formål: n At skabe motivation n At skabe opmærksomhed og fokus på hensigtsmæssig adfærd n At visualisere og konkretisere omverdenens forventninger og / eller Den unges indsats. n At visualisere og konkretisere sammenhænge mellem elevens handlinger og omverdens reaktion n At give succes og selvtillid

+ Sociale historier n Forsøge at opridse den problemstilling I ønsker at præsenter, kort og præcist. Giv gerne få eksempler hver elevens hverdag, for at tydeliggøre forklaringer yderligere. (Deskriptive sætninger) n Beskriv evt. så objektivt og neutralt som muligt, hvordan andre mennesker kan opfatte det eleven gør eller ikke gør. Evt. hvilke konsekvenser dette kan have for eleven. (Perspektiverende sætninger)

+ Sociale historier (fortsat) n Giv forslag og ideer til hensigtsmæssig adfærd/reaktioner/ strategier, snarere end at fokusere på det eleven IKKE skal gøre. Brug altid vendinger som jeg vil forsøge at eller Jeg vil tilstræbe at. ( Direktive sætninger) n Afslut med en kort opsummering på hvordan eleven opnår det han/hun ønsker, eller hvordan han kan gøre for at blive opfattet positivt af sine omgivelser, eller hvorfor det kan være vigtigt for eleven, at forholde sig til det man har beskrevet. (Kontrolsætninger)

+ Hvad er en tegnseriesamtale? n En interaktion mellem to eller flere personer n Visualisering af en samtale, hvor der bruges enkelte tegninger og symboler n Hvor hver enkel person illustrere de væsentlige handlinger, tanker, følelser og ideer

+ Hvorfor bruge tegnseriesamtalen? n Svært ved: n at forstå en social situation n opsøge informationer om en social situation n Stille spørgsmål for at indhente information n At finde løsningsstrategier til vanskelige situationer n At afgøre og forstå, hvad andre tænker som de gør

+ n At afgøre og forstå hvad og hvorfor andre føler som de gør n Afgøre andre personers motiver og intentioner bag deres handlinger

+ Hvornår anvendes tegnseriesamtalen? n Ved sociale misforståelser n Ved uforståelige sociale situationer n Ved bogstavelig opfattelse af en social situation n Ved problemløsning af en vanskelig situation n Ved fremtidige svære eller ukendte situationer

+ Hvad kompensere den for? n Den strukturerer en fortløbende handling / situation n Den hjælper med at tydeliggøre kommunikationen n Den støtter ved fælles fokus på problemet n Den støtter den unge i at forstå den hurtige udveksling af information i en samtale

+ Hvordan gør man så? n Situationen afgrænses n Symbolerne gennemgås n Den unge bestemmer guides af læreren, pædagogen eller forælderen n Starter i venstre side af papiret / tavlen n Nummerere de enkelte tegninger

+ Husk at spørg om: 1. Hvem er tilsted? 2. Hvad sagde den unge? 3. Hvad gjorde den unge? 4. Hvad tænkte den unge? 5. Hvad følte den unge? 6. Hvad sagde de andre? 7. Hvad gjorde de andre? 8. Hvad tænkte de andre? 9. Hvad følte de andre?