DEN SAMVIRKENDE SKOLE

Relaterede dokumenter
DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Frivilligrådets mærkesager

SE KLIK FIX DEN TRYGGE KOMMUNE

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysning & foreningernes rolle

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

Børn og unge former fremtiden

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Vi vil være bedre Skolepolitik

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

Sammenhængende. Børne. politik

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Løsninger til fremtidens landbrug

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Velkommen til Stavnsholtskolen

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Konsulent og professionel værdiskaber

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

DNA. Accelerate your future

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Forandringsteori for Frivilligcentre

Vores arbejdsmetoder

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

5 gode råd om strategisk ledelse

Version 2.0. Kolding Vi designer livet

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Velkommen til Gå-hjem-møde

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kursus den 23.april Gentofte Centralbibliotek

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Børn og Unge i Furesø Kommune

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

Mission, vision og værdier

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Social Frivilligpolitik

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Forslag til indsatsområde

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Frivillighedspolitik UDKAST

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

DEN 18. JANUAR 2017 KRISTIAN SKOV KOMPETENCER & VÆKST FÅ SUCCES MED INNOVATION

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Social Frivilligpolitik

Transkript:

DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com

Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed, der leverer indsigt i brugerbehov og organiserer brugercentrerede innovationsprocesser. Vi er en blanding af humanistiske akademikere og innovationspraktikere, som bl.a. reflekterer, analyserer og stimulerer forandringer, der kan forbedre de måder, hvorpå vi tilvejebringer velfærd..com

SKOLEBRANDEN ER ET SYMPTOM Udfordring: Omfattende hærværk og skolebrande er symptomatiske, symbolske reaktioner på mistrivsel. Skolen har svært ved at løse sin opgave i vidensamfundet. Det truer Danmarks evne til at generere vækst og velfærd i en global verden. 150 Indsats: Mange initiativer til forbedring af folkeskolen. Langt de fleste sigter mod udvikling af folkeskolen indefra. Problemet kan blive, at de mange initiativer afføder behov for en finansiering som kan være vanskelig at tilvejebringe Hvordan kan man angribe problemstillingen som en anledning til velfærdsinnovation? 716.201 143.240.COM

STRATEGIER FOR VELFÆRDSINNOVATION 1. Identifikation og udvikling af nye markeder der kompenserer de offentlige services 2. Public service redesign efterspørgsel efter nye leverancer til den offentlige sektor Q Q Expected quality Delivered quality Nye markeder for velfærd time Public service redesign 3. Udvikling af nye relationer mellem offentlige, private og civile aktører time Social innovation.com

NYE MULIGHEDER FOR SAMSPIL Den samvirkende skole ønsker at undersøge muligheder for at skabe nye former for samspil mellem skolen og de omgivende civile og private aktører?.com

RAMMEN OM SKOLEN Skolebrande og vandalisering fremhæver skolens bygningsmæssige rammer som udviklingspotentiale. Skolen er også bygning, lokalitet, arealer og faciliteter. At ændre rammen kan åbne nye muligheder for at supplere de mange interne svar på folkeskolens udvikling. Forandring af rammerne kan forløse potentialet i et forpligtigende samspil mellem skolen, virksomheder og lokalsamfund og ved at øge ejerskab medvirke til øget kvalitet og effektivitet i folkeskolen herunder reducerede omkostninger til drift, vedligehold og genopbygning..com

ET SOCIALØKOLOGISK SYSTEM En samvirkende skole bør indgå i det flow af viden, læringsprocesser og interaktioner mellem mennesker, som kendetegner et moderne samfund. Privat virksomhed Hvad sker der, hvis vi betragter skolen som en del af et socialøkonomisk og socialøkologisk system, med hvilket den har et aktivt stofskifte? Hvis skolebygningen ikke anskues som en specialiseret og isoleret bygning, men som et lokalt knudepunkt for en flerhed af aktiviteter døgnet rundt, året rundt? Offentlig service Skolen Civile initiativer.com

ET GLIMT AF MULIGHEDER? To 8. klasser fungerer i deres valgfag 1 dag om ugen i et ½ år som medudviklere for to virksomheder: CPH Gaming School: Gaming & drama; udvikling af nye spilscenarier i Spore. KOMPAN: Physical Gaming; udvikling af bevægelsesrum med inspiration fra parkour. Klassernes lærere blev suppleret af ekspertundervisere..com

UUDNYTTET POTENTIALE FOR UDVEKSLING Overordnet udviklingsmålsætning: Gensidig udveksling og bedre udnyttelse af de to områders forskelligartede kulturelle, sociale, teknologiske og erhvervsøkonomiske muligheder og ressourcer. IT, web & gaming virksomheder Unge i Urbanplanen Social integration i byen.com

SPOR 1: GAMING & DRAMA.COM

SPOR 2: PHYSICAL GAMING.COM

Eleverne har fået undervisning i den virkelige verden. Det har flyttet dem rigtig meget og dannet dem. Det har været rigtig succesfuldt. De har fået en anden oplevelse af dem selv som aktører i samfundet, og jeg ser, at det her projekt har fået fat i den lidt svagere elevgruppe. (Skoleleder, Dyvekeskolen) En jeg var på hold med vidste faktisk ikke, hvad hun ville være, og efter UI har hun fundet ud af, at hun gerne vil være ITingeniør, så det har faktisk hjulpet hende meget, og hun er fast besluttet på, at hun godt vil være noget med IT nu, og det tror jeg også, der er mange andre, der godt vil. De så den der spændende side bag IT. (Elev, Dyvekeskolen).COM

Eleverne har fået selvtillid ved at bevæge sig ud i andre fremmede miljøer. De kan begå sig i miljøer som ikke er skolen eller Urbanplanen, men som er et ITfirma, et universitet, en kantine, hvor man har en række uskrevne regler for opførsel. De har fået en oplevelse af, at sådan her begår man sig i andre miljøer. Det har været en rigtig god ting. Samtidig har de lært at stå ved deres ting, en tillid til at man kan nogle ting omkring et eller andet, og hvor det ikke er nogen lærere, men nogle helt andre faggrupper fra den virkelige verden som har lært dem noget og forklaret dem, hvad der kræves af dem. (Skoleleder, Dyvekeskolen).COM

Jeg tror nok, vi har lært det der med at kommunikere med andre mennesker. Normalt er det bare sådan noget med at råbe hinanden ind i ansigtet, typisk os 8. klasser. Jeg tror, vi har lært at respektere hinanden på den måde, at vi kan tale ordentlig til hinanden i stedet for: hey ræk mig den der, ellers så slår jeg dig. Jeg tror, der er mere respekt iblandt os nu. Det kan man godt mærke. (Elev, Dyvekeskolen).COM

VÆRDISKABENDE SAMSPIL: BEHOV FOR NYE LØSNINGER Erfaringerne indikerer, at man godt kan nytænke skolens fysiske ramme, anvendelse og betydning, og derved realisere et konkret og værdiskabende samspil imellem skolen, civile og private aktører. men også, at det kræver vilje til at se skolen som en del af en større helhed. Et sådant samspil forudsætter dels løsninger, der kan skabe reelle incitamentsstrukturer mellem de lokale aktører, skoleledelse, lærere og elever og dels løsninger, der understøtter samspillet og skaber kvalitet og effektivitet i folkeskolen. Den samvirkende skole foreslår udvikling af en sammenhængende løsning, der rummer tre hovedkomponenter med tilhørende potentialer for vækst og velfærd: 1. CSRdrevet samspil 2. Samspil om fysiske rammer 3. Designprincipper for samspil.com

CSRDREVET SAMSPIL Et bæredygtigt, ressourcefyldt CSRdrevet samspil kræver: klar forståelse af, hvilke muligheder lovgivning og undervisningspraksis reelt giver for samspil indsigt i, hvordan virksomheder konkret kan udmønte et samfundsansvar, som rækker længere end sodavandsbesøg. CSR er én af danske virksomheders store styrker, og spørgsmålet er: Hvordan repræsenterer skolen en mulighed som lokal CSR partner? Potentiale: Gensidigt værdiskabende lokale samarbejder, baseret på forretningsdrevet CSR, som øger undervisningens kvalitet specielt for elever, der ikke har maksimalt udbytte af de klassiske undervisningsformer..com

SAMSPIL OM FYSISKE RAMMER Et samspil mellem skolen og lokale aktørers kerneaktiviteter kan baseres på et fællesskab om faciliteter og fysiske rammer og åbne for nye undervisningsrum. Kan et sådant fællesskab organiseres, så det får positiv betydning for lokale aktører, undervisningens kvalitet, og gør lokalsamfundets forskellighed til en nærværende del af elevernes hverdag? Kan skolens rammer huse nye aktiviteter, og kan skolens undervisning foregå hos lokale aktører? fx lokale kunstnere? Hvilke krav vil fællesskaber om faciliteter og fysiske rammer stille til skolens driftsorganisation? Potentiale: Dynamisk skole med mangfoldige aktiviteter, som stimulerer elevers orientering mod egne evner & muligheder og øger deres sociale kompetencer. Nye driftsmodeller, som rummer gensidig økonomisk gevinst for kommune og lokale aktører..com

DESIGNPRINCIPPER FOR SAMSPIL Nye designprincipper og ændret beslutningspraksis er forudsætning for, at skolebyggerier ikke blot ubevidst reproducerer eksisterende løsninger. Hvilke barrierer og muligheder er der for at skabe et design og en proces, der kan udvide perspektiverne for skolens anvendelse ude og inde? Potentiel gevinst: Nye design & disponeringsprincipper, som understøtter samspil og resulterer i højere udnyttelsesgrad af kommunale m 2 samt reducerede drifts og vedligeholdelsesomkostninger..com

PERSPEKTIVER PÅ SKOLEBRAND Ejerskab og motivation igennem en tro på egne fremtidsmuligheder Forpligtethed i de nære relationer Tryghed ved at føle sig hjemmevant i flere miljøer Mindske risiko for brand og vandalisme i lokalområdet som følge af engagement og ejerskab.com

HELHEDSSYN & NYE SAMSPIL Udviklingen af nye kommercielle services og forretningsmodeller, der kan understøtte et nyt dynamisk samspil mellem skole og lokalsamfund kræver: At ambitionen konkretiseres, og de gældende vilkår og aktører identificeres Et bredt sammensat konsortium med forpligtende og dedikeret deltagelse fra kommune (på tværs af forvaltninger), skole, facility management, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og strategirådgivere Indtil videre har vi været i dialog med: KHR Arkitekter A/S.COM

INVITATION Vi vil gerne invitere alle interesserede til dialog om potentialet i den samvirkende skole..com

FOR YDERLIGERE INFORMATION MIE BJERRE mb@copenhagenlivinglab.com Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S asj@copenhagenlivinglab.com +45 51241213 www.copenhagenlivinglab.com