+ Social historier
+ Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan det reagerer følelses- og handlemæssigt. - ikke situationen selv
+ Giv barnet / den unge anvisninger i stedet for forbud
+ Hvad er en social historie? Et pædagogisk værktøj, der hjælper forældre og fagfolk til at forstå måde, hvorpå et barn / en ung opfatter verden på Undervise i sociale og kommunikative færdigheder Gennemføre en indlæring, der bygger på barnets / den unges forståelse af problemet, og dermed finde løsningsmuligheder
+ n Perspektivering n Korrigere sociale misforståelser n Focus på det der er vigtigt at have sin opmærksomhed på n Planlægger handlinger og forudser begivenheder n Understøtter hukommelsen
+ social historie n En social historie bruger bestemte former for sætninger til at lære om sociale færdigheder. n Den er skrevet til et specifik barn / ung i en specifik situation; stilen og indholdet tilpasses i forhold til barnets / den unges alder og til den givne situation.
+ Social historie Når man laver en social historie er emnet bestemt ved at observere barnet / den unge og samle information forbundet med situationen som skaber vanskelighederne. Når det er muligt bliver den sociale historie skrevet sammen med barnet / den unge. Herudover skal den læses med barnet / den unge så ofte det er nødvendigt og det kan være nødvendigt at have den social historie som et fast punkt på et dagsskemaet.
+ Altså: Meningen med social historie! At skrive en situation og deraf hensigtsmæssig adfærd At tilpasse barnets reaktioner i en social situation på en ikke-truende måde At individualisere instruktioner til hver enkelt barn At lave mål til lette overskuelige delmål At skabe bedre relationer, ændre rutiner og til at overføre viden fra et sted til et andet At hjælpe elever til at håndtere både forventede og uforventede skift I hverdagen At give mulighed for at få kendskab til en bredere vifte af hensigtsmæssig adfærd i forskellige situationer (aggressivitet, frygt, særinteresser, tvang og tvangshandlinger)
+ Opbyggelse af en Social historie 1. Beskrivende sætninger 2. Perspektiverende sætninger 3. Dirigerende sætninger 4. Kontrol sætninger
+ Opskriften på en social historie De fire sætningstyper: 1. Beskrivende fortæller hvor situationen udspiller sig, hvem der er involveret, hvad de laver og hvorfor. Eksempel: I frikvarteret er der mange børn der spiller fodbold 2. Perspektiv beskriver elevens og andre menneskers reaktioner og følelser. Eksempel: Når jeg tager bolden uden at spørge, bliver de andre børn sure 3. Diregerende - fortæller hvad eleven skal gøre. Eksempel: Når jeg vil lege med bolden, spørger jeg de andre børn om lov først n 4. Kontrol når den sociale historie er læst, skriver eleven sætninger som en hjælp til at huske den information fra den sociale historie (ofte valgfrit) Eksempel: Eleven kan skrive: Det kan gøre de andre børn sure hvis jeg tager bolden uden at spørge. De andre børn bliver glade hvis jeg spøger før jeg tager bolden
+ Hvordan kommer man i gang? n Observer barnets adfærd i den vanskelige social situation n Analyser situationen n Lav en præcis beskrivelse n Afgræns problemet n Definer målet med historien
+ De 8 H-er 1. HVAD SKAL VI LAVE INDHOLD 2. HVORFOR SKAL VI LAVE DET SKABE MENING 3. HVORNÅR LAVER VI DET TIDSPUNKT 4. HVOR SKAL VI LAVE DET PLACERING 5. HVEM LAVER VI DET MED - VOKSNE, BØRN 6. HVORDAN LAVER VI DET METODE 7. HVOR LÆNGE LAVER VI DET TIDSPERSPEKTIV 8. HVAD SKAL VI LAVE BAGEFTER INDHOLD
+ Pejlemærker Historien skal målrettes specifikt til det enkelte barn 1. person nutid barnet er hovedperson Højst én dirigerende og evt én kontrolsætning, for hver to til fem perspektiverende og beskrivende sætninger Husk at være opmærrksom på bogstavelig tankegang ( ofte i stedet for aldrig )
+ Mere praksis n Læs den sociale historie, som led af en fast rutine, eller lige forinden en præcis situation ( hvor man ønsker adfærdsændringerne). n Lav en selvstændig bog til historierne