Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer



Relaterede dokumenter
KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

MULIGHEDER I DIGITALE LÆRINGSMILJØER

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i Fredericia Kommune

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Fagdidaktik og klasseledelse i et inkluderende perspektiv

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

Relationel klasseledelse

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK

Version 3.0 hedder fagdidaktik Praxis 23/9 2015

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Hvad lærer børn når de fortæller?

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Opholdssted NELTON ApS

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

Pædagogfaglige teorier og begreber

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

undervisningsassistenten

Når katastrofen rammer

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Indhold. Indledning og baggrund

Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag

Vejledning til ledelsestilsyn

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE.

Tine Jessing Hvass. Personlige oplysninger

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Kompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

Bliv pædagogisk assistent

Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg

Min Kompetencemappe. - en mappe med flere sider. NVR Konference 5. marts 2009

Læring, der giver mening

Personlige uddannelsesplaner

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Pædagogisk psykologisk intervention

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG.

Børneinstitution Hunderup

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Indbyder til forårskursus 6. til 7. Juni 2015

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Skarrildhus. De nye læringsplatforme Hvad kan de komme til at betyde?

SIP Konference Kolding Fra praktik til praksisnær undervisning. Lone Marxen

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

PBL PROBLEMBASERET LÆRING

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Kollegial vejledning og supervision

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Leder: Jesper Henriksen Daglig SFO leder: Peter Büchner Hede. Klub koordinator: Søren Jensen

Aalborg Handelsskole. Aalborg Handelsskole Pædagogisk ramme for Voksen- og efteruddannelser INDHOLDSFORTEGNELSE. FORMÅL side 2.

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og de faglige udvalg

KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Transkript:

Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer Side 1

Hvordan kan Fastholdelseskaravanens erfaringer med fastholdelse præge erhvervsskolelærernes grunduddannelse og efteruddannelse? Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Side 2

kurser Redskaber og metoder Diplomuddannelsen giver lærerne et fælles pædagogisk sprog Diplom i erhvervspædagogik Fouprojekter Diplomuddannelsen forener Fag, pædagogik og praksis Seminarer/ konferencer Eksperimenter med ny praksis på skolen Inspiration om hvad, der rør sig Side 3

Den didaktiske trekant: Læreren Lærer Klasseledelse Eleverne Stoffet

Hvad virker i daglige pædagogiske praksis? Systematisk arbejde på skolen med: Relationer Klasseledelse Erhvervsrettetdidaktik Tydeliggøre den pædagogiske udfordring (dermed motivere og aktivere eleverne) skabe gode relationer elev-elev og lærer-elev Fremme elevernes samarbejde om opgaven Udvikle læringsmiljø i klassen Fastsætte strukturer og forventninger Differentiering Udgangspunkti autentiske problemstillinger Metodemangfoldighed Tværfaglig/flerfaglig undervisningsplan Innovation i kernefagligheden Side 5

En helhedsorienteret kompetenceplan Forsøgs.-og udviklingsarbejde Grunduddannelse Efter- og videreuddannelse Side 6

Eksempel på en skoles udviklingsplan Side 7

Eksempler fra skolerne Forankringsarbejdet løber i tre spor i tre faser: Refleksionsrummet: Ønsket er at vægte fag-fagligheden i den erhvervsfaglige diplomuddannelse. I refleksionsrummet arbejder vi med anerkendelse af forskellige syn på læring. Der vil blive afholdt refleksionsrum hver 8. uge. Læringsmakkere: 1-1 vejledning af en erfaren kollega. Opgaven for læringsmakkeren er at følge, være nysgerrigt undersøgende og udforskende på den studerendes perspektiver. Dette kan ske via samtaler, sparring, feedback m.m. Åbent hus: Hvert halve år vil den studerende præsentere de tanker og opgaver, som der arbejdes med aktuelt. Dette for interesserede gæster fra skolen og samarbejdsområdet til et åbent hus arrangement. Side 8

Målet er at udvikle undervisere, der kan reflektere over egen praksis før, under og efter undervisningen

Strukturen i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik - 6 modulerwill: M1: Undervisning og læring M2: Undervisningsplanlægning og didaktik M3: Pædagogisk videnskabsteori 2 valgmoduler á 10 ECTS-point. Man kan vælge imellem: Deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser Erhvervspædagogisk systemudvikling Digitale teknologier Afgangsprojekt Side 10

Deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser - læringsmål Viden Har viden om deltagernes mangeartede forudsætninger Har indsigt i hvordan forskellige forudsætninger kan opstå og manifestere sig i skolehverdagen Har teoretisk viden om samspil og dynamik i grupper og på hold Færdigheder Kan observere, analysere og vurdere elevers og kursisters forskellige adfærdsmønstre og handlemåder og deres betydning for tilrettelæggelse af lærings-miljøer Kan observere, analysere, vurdere og anvende elevers og kursisters faglige forudsætninger for at indgå i læringsforløb Kompetencer Skal kunne støtte, vejlede og undervise forskelligartede elever og kursister under hensyntagen til individuelle behov Kan arbejde med elevers og kursisters behov og kompetencer på et etisk grundlag Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om komplekse problemstillinger relateret til deltagere Side 11

Eksempler på temaer for afslutningsopgaven i valgfaget En lærerstuderende fra en handelsskole underviser til dagligt en broget voksen elevskare fra alle dele af verden. Hendes udfordringer består i, at mange af dem er "henvist. Mange har ingen erhvervserfaring hun kan knytte an til, og mange har meget lidt viden om de uddannelser voksen HG lægger op til. Hun har svært ved at finde materialer/litteratur til præcist den gruppe, - uafklarede voksne, etniske kvinder! Side 12

Kurser NCE kurser for Fastholdelseskaravanen o Kursus i Motivationspædagogik o Kursus i Familiesamarbejde o Kursus for Fastholdelseskoordinatorer Side 13

Kurser Erfaringer fra de gennemførte kurser o Vigtigt at have forankring i egen organisation o Forventningsafstemning vigtig kursus ikke uddannelse o Heterogene grupper med forskellige behov og udgangspunkt o Det narrative perspektiv og andre blødere tilgange størst impact o Mest succesfuldt når tilpasset og tæt på deltagerne Side 14

Kurser Videre skridt o Hvis muligt moduliseret kursusrække gerne inden for rammerne af kompetencegivende uddannelse o Fokus på følgende moduler: modul 1: Elever, identitet og den narrative samtale / kultur, identitet og udfordringer modul 2: kommunikation, klasseledelse og relationsdannelse modul 3: konflikter, konfliktforebyggelse og håndtering modul 4: læringsstile modul 5: gråzonesprog Side 15

Samarbejde mellem NCE og skolen Vi byggerbroen, mensvi gårpå den

Lærerkompetencer den pædagogiske håndværker Kompetenceniveau 1: Undervise/ igangsætte læreprocesser (relation lærer elev/kursist) Kompetenceniveau 2: Udvikle lokale undervisningsplaner i lærerteamet (relation lærer - lærer) Kompetenceniveau 3: Udvikle ny praksisteori (relation lærer forskning egne eksperimenter) Erling Lars Dale (Norsk uddannelsesprofessor)

Tak for opmærksomheden! Susanne Gottlieb sugo@phmetropol.dk Rasmus Frimodt rafr@phmetropol.dk