Røveri i butikker. Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen

Røveri i butikker Branchevejledning til arbejdsgiver/ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen

BAR Handel Denne vejledning er udarbejdet af BAR Handel, som er branche arbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel arbejder for et godt arbejdsmiljø inden for detailhandelsområdet ved at bistå branchens virksom heder med information og vejledning om arbejdsmiljø. BAR Handel er nedsat i henhold til arbejdsmiljøloven og er sammensat af repræsentanter fra arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for detailhandelsom rådet, der sikrer, at al kommunikation og bistand er afstemt med både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen har derudover været gennemlæst af Rigspolitiets Nationale Efterforsknings- og Forebyggelsescenter. Nogle butikker er mere udsatte for røveri end andre. Det kan bero på butikkens beliggenhed, karakteren af varer, hvor sent butikken holder åbent, hvor teknisk sikret butikken er mv. Det er derfor vigtigt, at I vurderer, hvilken risiko der er for røveri i jeres butik for at kunne sikre butikken og personalet rigtigt. I denne vejledning får I inspiration til, hvordan I fore bygger røveri, herunder hvordan personalet skal klædes på til at tackle et eventuelt røveri. For selvom der aldrig har været et røveri i butikken, og selvom I vurderer, at det fortsat vil være sådan - så kan uheldet være ude, og alle skal vide, hvad de skal gøre i situationen og efter. Indholdsfortegnelse Sådan griber I det an 02 Risikovurdering 02 Forebyggelse 02 Sikker håndtering af penge og værdier 03 Indretning 06 Teknisk udstyr 07 Daglige sikkerhedsrutiner 08 Røveriet 09 Under et røveri 09 Efter et røveri 10 Psykisk førstehjælp 12 Professionel hjælp 12 Anmeldelse og erstatning 13 Procedureplan og instruktion af personalet 14 Eksempel på procedureplan 15 1

Sådan griber I det an Sikker håntering af penge og værdier Uanset om I har haft røveri eller ej, så start med at vurdere risikoen for røveri i butikken. Med baggrund i risikovurderingen kan I iværksætte forskellige forebyggelsestiltag ift. håndtering af penge, indretning af Risikovurdering butikken, teknisk udstyr og øvrige daglige sikkerhedsrutiner. Dernæst er det vigtigt at få udarbejdet en plan for, hvordan I vil håndtere en røverisituation og instruere personalet, så alle ved, hvad de skal gøre under og efter et røveri. Kassen Pengeskuffen skal lukkes, når der ikke foregår ind- og udbetalinger, og aflåses, når personalet forlader kasse området. Hvis det ikke indretningsmæssigt er muligt at undgå, at uvedkommende går bag disken/kassen, bør personalet sørge for, at kunderne ikke kommer for tæt på og ser eventuelle alarminstallationer og andre tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Når I skal vurdere risikoen for røveri i butikken, kan I overveje: Hvor ligger butikken? For eksempel i et øde eller trafi keret sted, i et betændt eller lidt mere roligt område, ud til et dårligt eller godt belyst areal osv. Har I aften og/eller nat åben eller åben på andre tids punkter, hvor der er få mennesker på gaden? Har der tidligere været røveri i butikken? Hvornår, hvad tid, hvor var personalet, hvad skete der osv. Har der været røveri i nærliggende butikker? Forebyggelse at kunder, der betaler med dankort, kun kan betale på beløbet 2 timer før lukketid. Behovet for forebyggelse skal vurderes ud fra butikkens risikoprofil. Samtidig er det vigtigt at vide, om forsik ringen stiller krav til fysisk og teknisk sikring ved eventuel erstatning. Forebyggelse handler både om sikker håndtering af penge, indretning af butikken, teknisk udstyr samt daglige sikkerhedsrutiner. Det gælder om at gøre det mindre attraktivt og så besværligt og så risikofyldt som muligt at begå røveri i butikken. I dette afsnit er der eksempler på, hvordan I kan forbygge. Alle elementer bør overvejes, men alt passer ikke nødvendig vis til butikkens forebyggelsesniveau, arbejdsgange og lignende. Det er en god ide jævnligt at gennemgå sikringsforanstaltningerne for at drøfte evt. nye tiltag eller ændre eksisterende tiltag. Benyt erfarne fagfolk, hvis der er brug for tekniske tiltag. Spørg andre i branchen, politiet eller Det Kriminalpræventive Råds konsulenttjeneste om deres erfaringer med hensigtsmæssig sikring. Lav kassebeholdning Røveren vil i langt de fleste tilfælde kun give sig tid til at få de penge, som er i kassen/kasseområdet. Derfor bør kassebeholdningen holdes så lav som muligt. Det kan ske ved at personalet løbende deponerer pengene i en aflåst enhed ved kassen eller ved, at I jævnligt sørger for, at pengene placeres i et pengeskab et andet sted i butikken. Sørg for at uvedkommende ikke kender til deponerings enheden. Hvis I har begrænsede hævemuligheder, så informer herom - f.eks. ved skiltning ved kassen. Ud over at signalere lav kassebeholdning er det også god service over for kunden. Ingen kontanter i det fri Lukkede kontanthåndteringssystemer, hvor kunden/personalet lægger penge i systemet og får byttepenge direkte herfra, gør det også mindre attraktivt at røve butikken, da personalet ikke har adgang til pengene. Systemerne kan opbevare pengene i en sikret deponeringsenhed, som transporteres fra kasseområdet til optællingslokalet, så pengene på intet tidspunkt er i det fri. Der findes også løsninger, hvor de deponerede kontanter bliver i enheden, til værditransportfirmaet afhenter dem. Det kan overvejes at have retningslinjer for, hvor mange penge der må være i kassen, hvornår kunder kan hæve kontanter ifm. betaling, og hvor meget de kan hæve. Eksempler kan være, at der max kan hæves 1.000 kr. over på dankortet ved betaling, at beløbet nedsættes til 100 kr. efter kl. 18.00, eller 2 3

Optælling af kassebeholdning/penge Når kassebeholdningen skal fra kasse-, salgs- eller ekspeditions området til optællings- eller deponerings stedet, er det vigtigt, at det foregår diskret og så sikkert som muligt. Den korteste vej gennem butikken er oftest den mest sikre. Tømning af kassen og optælling af kassebeholdningen skal foregå et sted, hvor der ikke færdes andre, end dem der skal tælle penge op. Lokalet skal være låst under optællingen. Der må ikke lukkes uvedkommende ind i lokalet, mens pengene er fremme. Vinduer og lignende i lokalet skal være lukkede, og skal være blændet af f.eks. med persienner, så optællingen ikke kan ses udefra. Vær opmærksom på hvordan lameller på persienne drejes for at forhindre, at der kan kigges ind. Døren til lokalet kan eventuelt være forsynet med en dørspion, så personer indefra kan se, hvem der ønsker adgang til rummet. Endvidere er det en god idé at sætte højdemarkeringer på dørkarmen. I lokalet bør der være en telefon/mobiltelefon og eventuelt en overfaldsalarm. Tv-overvågning i og uden for lokalet kan også have en forebyggende effekt. Opbevaring af penge/værdier Penge, der ikke er i kassen, skal opbevares i et pengeskab eller anden form for deponeringsenhed, som gør det svært for røveren at få fat i pengene. Større pengebeløb bør altid afleveres til et penge institut så hurtigt som muligt. Ellers skal man sørge for, at pengeskabet opfylder forsikringsselskabernes krav til opbevaring af større kontante beholdninger og andre værdier. I butikker med varer af stor værdi, f.eks. ure, guld og sølv, bør de varer, der ikke udstilles, opbevares i pengeskab. Pengeskabe kan med fordel være typer, som personalet ikke har nøgle/kode til (f.eks. dropskabe), og/eller penge skabe med tidslås, der gør, at man skal vente på, at skabet kan åbnes - f.eks. 10 minutter. Ekstern transport af penge Skift jævnligt rute og rutiner, hvis I selv bringer pengene til banken. Undgå at transportere penge efter lukketid. Sørg for at emballagen, hvori pengene transporteres, er neutral for eksempel uden butiksnavn/-logo, og at den jævnligt udskiftes. Det er også en god idé, at de personer, der foretager transporten, ikke har tøj med butiksnavn og logo på, og at der medbringes en mobiltelefon, så der hurtigt kan slås alarm ved røveri. Unge under 18 år må ikke deltage i pengetransporter. Ved transport af store pengebeløb bør det overvejes at lade et autoriseret værditransportfirma foretage den eksterne transport af pengene. 4 5

Indretning Skiltning Ind- og udsigtsforhold Gode ind- og udsigtsforhold kan nedbringe risikoen for røveri, fordi personalet bedre kan se, om der sker noget mistænkeligt udenfor, og fordi forbipasserende bedre kan se, hvad der foregår i butikken. Tanken om at blive stillet til skue kan være med til at afholde røveren fra at begå røveri. Tydelig skiltning af sikkerhedsniveauet med let genkende lige piktogrammer har en god forebyggende virkning. Der findes standard piktogrammer fra Dansk Standard (DS-2301) med f.eks. Lav kassebeholdning, Tv-overvågning, Pengeskabet kan ikke åbnes af personalet og Tidslås. Gode ind- og udsigtsforhold kan for eksempel sikres ved at holde vinduerne fri af mange reklame- og prisskilte, og at højt inventar og varer ikke placeres lige ved ind- og udgangsdøre og vinduer. Placering af kassen tæt på indgangsdøren kan også give bedre overblik over uden dørsarealerne samtidig med, at forbipasserende bedre kan opdage et røveri. Forretningens facade og bagindgange bør fremstå pæne og ryddelige, da rod kan signalere manglende kontrol. Samtidig giver det færre muligheder for røveren at gemme sig. Belysning God belysning ved ind- og udgangsdørene mindsker røverens muligheder for at gemme sig, og forbipasserende kan bedre se, hvis der foregår noget mistænkeligt omkring butikken. Området bag butikken bør være hensigtsmæssigt oplyst, især hvis det ligger i en baggård eller et andet mørkt og øde sted. Placering af inventar og varer Placér reoler, hylder, montrer, diske og andet inventar så der er overblik over butikken. Lave reoler midt i lokalet giver et bedre udsyn. Det samme gør en placering af inventaret på langs i butikken med kasseområdet placeret for enden af lokalet. Personalet kan derved følge med i, hvad der sker, og en røver har sværere ved at gemme sig. Undgå så vidt muligt døde vinkler og gemmesteder, f.eks. ved prøverum, bag hjørner og afsides kroge i butikken. Her kan spejle være en hjælp til at få overblik over områderne, men de kan omvendt også bruges af røveren til at holde øje med personalet. Låse på døre og vinduer Personaleindgange, bagdøre, porte og vinduer bag i butikken bør være intakte og forsynet med forsikringsgodkendte låse, så røveren ikke kan komme ind i butikken den vej. Døre til tilstødende lokaler bør kunne låses, så røveren ikke har mulighed for at gemme sig i disse lokaler. Dog skal det vurderes, hvad der er hensigtsmæssigt ift. arbejdsgange. For eksempel kan det være svært at holde en dør låst, hvis den bruges mange gange i løbet af arbejdsdagen. Her kan forskellige tekniske løsninger sikre, at døre er låst op for ansatte, men låst for uvedkommende. Vær dog opmærksom på, om der er tale om flugtvejsdøre, der så bør forsynes med alarmer. Kundeindgange I nogle butikker, f.eks. guldsmede, juvelerer og urmagere, kan det også være en idé at have kundeindgangen låst i åbningstiden, så kunden skal ringe på og personalet afgøre, om denne skal lukkes ind. I den forbindelse bør man i butikken aftale nærmere retningslinjer for, hvornår personalet kan nægte en kunde adgang; f.eks. mistænkelige personer. Derudover bør man sikre, at personalet har god mulighed for at se, hvem der står ved indgangen. Højdemarkeringer Ved ind- og udgangsdøre samt andre passager bør der sættes højdemarkeringer op, så personalet kan få et fingerpeg om røverens højde til brug for signalementet. Højdemarkeringerne kan for eksempel bestå af 3 forskellige farvede tape, som sættes i højden 170, 180 og 190 cm. Der findes også skilte, der ikke er standardiserede, f.eks. med Sikret butik, og I kan selv få lavet nogle, der f.eks. signalerer, at I har sikkerhedsuddannet personale, at I har lukket kontanthåndteringssystem, at medarbejderne ikke har adgang til kontanter. Se litteratur og link i listen bagerst for yderligere information. Skiltene bør være tydelige både i størrelse, farve og skrift. Placér dem ved f.eks. indgangsdør eller bagindgange og ved kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet. Teknisk Udstyr Alarmer I nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet bør der være en telefon, så politiet hurtigt kan tilkaldes. Det er også en god idé at have telefoner i tilstødende lokaler til selve butikslokalet, så personalet kan slå alarm herfra. En overfaldsalarm i nærheden af kasse-, salgs- eller ekspeditionsområdet samt baglokalerne giver mulighed for at tilkalde hjælp mere diskret. En overfaldsalarm er en alarm, som typisk er direkte forbundet med en alarm central eller en politistation. Overfaldsalarmen kan også gå til et af de tilstødende lokaler eller nabobutikken, hvorfra politiet kan tilkaldes. Overfaldsalarmer fås uden lyd- og lyssignal, så I undgår, at røveren går i panik, når signalet sendes. Gennemgå jævnligt procedurerne omkring alarmer og test systemet, så alle er fortrolige med deres funktion. Tv-overvågning Frygten for at blive afsløret via tv-overvågning kan også være med til at holde en eventuel røver på afstand og i tilfælde af røveri, kan det bruges til politiets efter forsk ning. Den strategisk rigtige placering af kameraer og skarpe billeder er afgørende for, om overvågningen har den ønskede effekt. Tjek derfor om kameraplaceringerne dækker det, de skal, og om lyd- og billedkvalitet er ok. Kameraerne kan for eksempel placeres ved ind- og udgangsdøre, og der hvor der håndteres penge. Sørg for klare procedurer omkring lagring/båndskift og vedligeholdelse, så I sikrer, at systemet også virker, den dag det skal. Sørg også for at optagelserne er sikrede, så røveren ikke kan tage dem med. Der er særlige regler om brugen og placering af tvovervågning, se litteratur og link bagerst i vejledningen for yderligere information. Kodelåse Sørg for at have rutiner for udlevering/inddragelse af nøgler og/eller kort samt sletning af koder for fratrådte medarbejdere. Der findes tekniske løsninger, der auto matisk kan sikre, at kun nuværende ansatte kan bruge butikkens adgangssystemer. 6 7

Daglige sikkerhedsrutiner Åbning og lukning af butik Butikken kan åbnes og lukkes af en enkelt medarbejder, men flere der ankommer og forlader butikken samtidig, vil kunne få en røver til at opgive, da det vil kræve mere at true/presse en større gruppe. Brug gerne kundeind- og udgang ved åbning og lukning af butik, da der ofte er bedre belysning dér og flere forbipasserende. Aftal hvad personalet gør, hvis de ser noget mistænkeligt. For eksempel at de lader være med at åbne butikken eller gå ud, men venter lidt og ser hvad der sker, og om nødvendigt ringer til politiet. Færdsel i og omkring butik ved lukketid Sørg for at personalet er synligt i butikken omkring lukketid, da det kan gøre det mindre attraktivt at røve butikken, når der er flere vidner. Rum, hvor dørene ikke er aflåst, fordi de anvendes hyppigt, skal medarbejderne være ekstra opmærksomme på. Her kan man f.eks. aftale, at der gås en runde før lukketid for at tjekke, at der ikke er nogle uvedkommende, der gemmer sig. Det kan også være en idé at have retningslinjer for, at der ikke er færdsel ind og ud af bagdøre de sidste 1-2 timer før lukketid, så røveren på den måde ikke kan få adgang til butikken. Affald skal i denne situation håndteres forinden og eventuelle rygere, der benytter gården skal også vide, at det ikke er muligt i dette tidsrum. Omkring lukketid bør alle døre og vinduer i bagbutikken og lageret holdes lukkede og låst. Luk ikke nogen ind i butikken efter lukketid. I løbet af dagen En opmærksomhed på om der er nogle mistænkelige personer, der opholder sig i eller uden for butikken i løbet af dagen, er også vigtigt. Tal om hvad mistænkelig adfærd kan være; f.eks. nogle der har siddet i en bil nær butikken et stykke tid, én der ser ud til at gemme sig og virker observerende. Det kan også være en person, der henvender sig til personalet i butikken på en unormal måde, eller har været meget i eller uden for butikken gennem nogle dage/perioder. I kan have nogle blanketter liggende, hvor personalet kan skrive på, hvad de har observeret, hvornår og evt. et signalement. Disse kan så bruges efterfølgende til at holde øje med om personerne kommer igen, eller i tilfælde af et røveri kan de bruges ifm. politiets efterforskning. Røveriet Et røveri eller et røveriforsøg er som regel en voldsom oplevelse for personalet. Man skal gøre sig klart, at personer kan reagere meget forskelligt på en røverisituation. Nogle får en umiddelbar og voldsom reaktion, mens andre først reagerer et stykke tid efter. Personalets reaktion under og efter et røveri afhænger i høj grad af individuelle personlige forhold. For eksempel om man tidligere har oplevet voldsomme hændelser. Den hyppigste reaktion under et røveri er umiddelbar underkastelse, hvilket stemmer fint overens med hvad personalet bør instrueres i. Mange oplever også en form for lammelse eller chok. En oplevelse af at have været i livsfare har betydning for, hvor voldsom en efterfølgende reaktion man kan få. Det giver personalet tryghed, og det har vist sig, at de bedre kan håndtere en røverisituation, hvis de ved, at der i butikken Under et røveri Instruer personalet så de: bevarer roen så vidt det er muligt ikke råber op og gør modstand gør præcis, hvad røveren siger iagttager røveren bl.a. udseende, særlige kendetegn, flugtmåde og rute er en kultur, hvor man kan tale åbent om eventuelle problemer, og der bliver lyttet til og taget hånd om dem. Selvom der forhåbentlig ikke sker et røveri hos jer, så få alligevel talt om, hvordan røverier kan ske. Det er nemlig en god forberedelse, hvis uheldet skulle være ude. Aftal på forhånd følgende: Hvad gør den medarbejder, der bliver truet? Hvad gør I andre under selve røveriet? Hvem alarmerer via overfaldsalarm, hvis I har en sådan? Hvem tager signalement af røveren? Hvem ser efter røverens flugtmåde og -rute? Hvem tilkalder politi? aktiverer en evt. overfaldsalarm, hvis det kan ske uden at bringe nogen i fare i situationer, hvor man bliver truet til at udlevere penge fra et baglokale og evt. låst inde eller bagbundet, gælder det stadig om at gøre, som røveren siger og forholde sig passivt. Det er også en god idé at lave aftaler med de nærmeste butikker om at være opmærksomme på mistænkelige episoder i og omkring hinandens butikker og informere hinanden herom. Vær opmærksom på, at persondataloven sætter grænser for, hvilke informationer I må videregive, også selvom I vurderer, at der er en begrundet mistanke. I tvivlstilfælde så kontakt Datatilsynet. 8 9

Efter et røveri Efter et røveri farer der mange tanker gennem alles hoveder, og det hele virker kaotisk, men det er vigtigt, at alle kan handle rationelt til hjælp for politiet og eventuelle kunder. Derfor er det vigtigt, at der er en plan for, hvad der skal gøres. Efter et røveri skal I: Personalets reaktion umiddelbart efter et røveri, er forskellig fra person til person. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Nogle reagerer ved at græde, råbe, fare hvileløst omkring eller blot stirre ud i luften. Nogle får skyldfølelser, andre bliver vrede og andre igen forsøger at fortrænge oplevelsen og følelserne. Reaktionen kan også være fysisk, f.eks. ved søvnløshed, manglende koncentrations evne og hjertebanken. Det er endvidere forskelligt fra person til person, hvornår en evt. reaktion viser sig. Der kan gå dage eller måske flere uger. Det afgørende er altså at være opmærksom på de for skellige reaktioner, der kan opstå og i fællesskab med personalet finde en måde at håndtere situationen på, der passer til de behov, der måtte være. aktivere alarmen og/eller alarmere politiet udøve førstehjælp, hvis nogen er kommet til skade aflåse butikken og luk kun politi eller ambulancefolk ind - sørg for at én person tager imod dem afspærre røveriområdet og flugtvejen beskytte eventuelle spor, for eksempel fingeraftryk eller spor på inventar, gulve, varer, penge eller jeres tøj kontakte arbejdsgiveren, hvis denne ikke er til stede anvendes en kontrolcentral til håndtering af alarmer, skal denne ofte også kontaktes forsøge af få kunder eller andre vidner til at blive, indtil politiet kommer eller få deres kontaktoplysninger værne om eventuelle optagelser fra tv-overvågningen udfylde en signalementsblanket uden at diskutere røverens signalement med andre sørge for at der er nogle, der tager sig af røveriramte kolleger og kunder. Undersøgelser har vist, at typiske reaktioner et stykke tid efter et røveri kan være: Rationel: Man spørger sig selv, hvad det var, der skete, og om man vil kunne forhindre at det sker igen. Angst (neurotisk): Man bliver bange for at opholde sig i butikken og forsøger at undgå personer, der kunne minde om røveren. Paranoia: Man føler sig forfulgt og frygter hævn måske fordi, man har talt med politiet. Adfærdsændring: Man virker ikke som sig selv og bliver måske mere fjern eller kommer tættere på familie, venner eller kolleger. Anklagende: Man er skuffet over, at man ikke har fået støtte og opbakning. 10 11

Psykisk førstehjælp Professionel bistand Anmeldelse og erstatning Den vigtigste måde at undgå eller formindske generne er, at der er nogen, familie, kolleger og/eller en psykolog, som kan lytte og give støtte og omsorg til den, der har været udsat for eller oplevet et røveri. Dem der har oplevet et røveri (både personale og kunder), har ofte behov for at fortælle om oplevelsen, da det nogle gange kan være med til at fjerne den oplevede angst. Sådan udøver du psykisk førstehjælp: Vis omsorg, nærhed og respekt Lad personen tale ud om hændelsen - lyt uden at afbryde og acceptér gentagelser Analysér og forklar ikke hændelsen tal heller ikke om, hvordan de andre har det Bagatellisér ikke hændelsen Hjælp med praktiske ting som for eksempel at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for at der er nogen hjemme hos personen. Et røveri er ofte en så voldsom oplevelse, at det er nød vendigt, at det er en professionel, der hjælper. Debriefing er en metode psykologer ofte anvender efter en voldsom røverisituation. Her får personalet hjælp til at bearbejde oplevelsen ved hjælp af en struktureret anerkendt metode. Nogle butikker har aftaler med psykologer om bistand efter røveri, og visse forsikringsaftaler indeholder dæk ning af udgifter til professionel bistand, men arbejdsgiveren har ikke pligt til at stille psykologbistand til rådighed. Politiet vil også kunne hjælpe med at etablere kontakt til professionel bistand. Man kan ikke tvinge folk i et terapeutisk forløb, men man kan lytte til personalet og spørge ind til de behov og ønsker, der kunne være. Nogle har måske behov for at tale med kolleger og leder om oplevelsen, mens andre har behov for mere professionel hjælp. Forsikring Arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker normale omkostninger til akut krisehjælp til medarbejdere, når der er tale om væbnet røveri eller voldeligt overfald. Først når arbejdsskaden er anerkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven, kan erstatning for foreløbige behand lingsudgifter typisk komme på tale. Arbejdsskadeforsikringsloven giver mulighed for at få dækket udgifter, der er forbundet med skadens følger og for at opnå den bedst mulige helbredelse. Som hovedregel kan behandlings udgifter dækkes, indtil der er truffet afgørelse om varigt mén eller erhvervsevnetab. Indehavere af personligt ejede butikker er ikke dækket af en arbejdsskadeforsikring. Tal med forsikringen herom. Arbejdsulykke Et røveri skal anmeldes som en arbejdsskade, såfremt medarbejderen har haft én dags fravær udover skadesdagen/ røveriet - uanset om der er tale om en fysisk eller psykisk skade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker inden 9 dage fra skadesdagen. Anmeldelsen skal ske digitalt på www.easy.ask.dk. Der vil efter praksis foreligge en arbejdsskade, hvis skadelidte har været direkte involveret/truet ved røveriet. Erstatning I forbindelse med røveri kan der gives erstatning for følgende: Efter den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for varigt mén - mindst 5 %, erhvervsevnetab og behandlingsudgifter. Svie og smerte er ikke omfattet. Eventuel kollektiv ulykkesforsikring som virksomheden har tegnet for medarbejderne. Eventuelle private forsikringsordninger. Herudover kan der være mulighed for erstatning og godtgørelse fra offererstatningsnævnet, hvis man er blevet påført en personskade - såvel fysisk som psykisk. Erstatningen kan være helbredsudgifter såvel afholdte som fremtidige, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab, men dækker også skader på tøj og andre personlige ejendele. Politiet skal vejlede om denne ret til erstatning. 12 13

Procedureplan og instruktion af personalet Personalets indsats er vigtig ved god forebyggelse. Men det kræver, at personalet ved, hvad de skal gøre i daglig dagen. Her er det vigtigt at instruere dem i butikkens retningslinjer for håndtering af penge og værdier samt i butikkens sikkerhedsrutiner/- procedurer. Sørg for at der er faste rutiner for opfølgning på sikkerhedsinstrukserne, og hvordan nye medarbejdere introduceres til disse. Hvis der alligevel sker røveri, skal alle vide, hvordan de håndterer situationen både under og efter. Udarbejd derfor en procedureplan for hvad personalet skal gøre under og efter et røveri. Planen kan bl.a. indeholde: Hvad personalet skal gøre under et røveri Hvordan og til hvem, der skal alarmeres samt telefonnumre Hvad personalet skal gøre efter røveriet med hensyn til afspærring af røveriområde, lukning af butik, signalement, vidner og lignende Telefonnumre på hvem der skal kontaktes f.eks. arbejdsgiver, butikschef, og hvem der tager kontakten Hvordan der ydes psykisk førstehjælp, evt. kontakt til krisehjælp samt telefonnumre på disse og på pårørende, og hvem der tager kontakten. Se eksempel på en sådan procedureplan på næste side. Ha retningslinjerne for håndtering af penge og værdier, beskrivelsen af sikkerhedsrutiner og procedureplanen i personale håndbogen eller i et dokument, som I opbevarer i en mappe i personalerummet, på intranettet eller andet. Uvedkommende bør ikke have adgang til retningslinjerne. Der kan også udarbejdes en Sikrings- og sikkerheds politik, som beskriver risici, sikringsprocedurer samt pligter og ansvar ved røveri. På den måde får I tydeligt beskrevet, hvad I gør for at forebygge røveri, og hvad I gør I tilfælde af et røveri, og hvem der gør hvad. Eksempel på procedureplan ved røveri INSTRUKS VED RØVERI UNDER ET RØVERI EFTER RØVERI ALARMÉR OPLYS YD FØRSTEHJÆLP BEVAR SPOR ORIENTÈR Bevar roen - så vidt det er muligt Gør som røveren siger hverken mere eller mindre Lad være med at spille helt eller provokere Iagttag røveren påklædning, udseende, særlige kendetegn, stemme/ sprog, våben Læg mærke til røverens flugtmåde og -rute Udløs alarmen så snart det er muligt Aktiver alarmen, hvis det ikke allerede er sket. eller Ring til politiet 112 Fortæl, at der har været røveri, og - hvem du er - hvor du ringer fra (indsæt butikkens navn og adresse) - hvilket tlf.nr. du ringer fra - om der er tilskadekomne eller personer i fare - signalement af røver og flugtmåde og -vej. Hjælp chokerede kunder og kollegaer - tal roligt til folk - vis nærhed og omsorg. Udøv førstehjælp og tilkald eventuelt en ambulance, hvis nogen er kommet alvorligt til skade. Lås butikken, og luk ikke andre end politiet ind Afspær røveriområdet og flugtvejen af hensyn til politiets eftersøgning af spor Beskyt eventuelle spor f.eks. fingeraftryk ved røveriområdet, dør eller håndtag, trusselseddel eller andre ting, røveren har rørt ved måske personalets tøj Få kunder eller andre vidner til at blive, indtil politiet kommer, eller sørg for at få deres navn og telefonnummer Værn om eventuelle optagelser fra tv-overvågningen Udfyld en signalementsblanket. Skriv kun det, du er sikker på Diskuter ikke detaljer ved røveriet med andre, før politiet har fået din forklaring Ring til nærmeste arbejdsgiver/chef (indsæt navn og telefonnummer) YD PSYKISK FØRSTEHJÆLP Ring til pårørende (henvis til liste over pårørende og hvor den findes eller skriv navne og telefonnumre ind her) Ring til forsikringsselskab (indsæt navn og telefonnummer) Ring til psykolog (indsæt navn og telefonnummer også aftentimer) Vis omsorg, nærhed og respekt Lad personen tale ud om hændelsen - lyt uden at afbryde og acceptér gentagelser Analysér og forklar ikke hændelsen tal heller ikke om, hvordan de andre har det Bagatellisér ikke hændelsen Hjælp med praktiske ting som for eksempel at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for at der er nogen hjemme hos personen. 14 15

Information Ideer til hvor du kan hente mere information: Hos politiet har de evt. noget informationsmateriale, eller også kan I spørge om de har mulighed for at komme forbi og drøfte forebyggelse mv. Hos butikkens forsikringsselskab kan I få en opdateret oversigt over forsikringen og evt. supplerende materiale om forebyggelse Gennem erfaringsudveksling for eksempel i handelsstandsforeningen, centerforeningen eller branche organisation Hos sikkerhedsfirmaer mv. her kan der eventuelt også arrangeres kurser. Sørg for at tage referencer på disse BAR Handels interaktive læringsværktøj om røveri - se www.barhandel.dk/værktøjer/røveri Litteratur, kilder og links Røveri i butikker, Det Kriminalpræventive Råd: http://dkr.dk/ det_kriminalpraaventive_raad/emner/tyveri/raaveri_i_butikker/composite-399.chtm Før, under og efter røveri, Finansforbundet, 2005 Udsat for røveri Finansforbundet: http://www.finansforbundet.dk/?mid=2998&artid=118902 Jan Kristensen, FOKUS Psykologerne John Ravn, Guarding Piktogrammer www.piktogrammer.dk menupunktet Sikkerhed Signalementsblanket, Det Kriminalpræventive Råd: http://dkr. dk/det_kriminalpraaventive_raad/materialer/indbrud_og_ tyveri/composite-366.chtm?materiale_id=176 Love og regler Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 557 om arbejdets udførelse At-vejledning D.4.3 om Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Justistministeriets lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=105112 Dansk Erhverv arbejdsgiver og HK HANDEL Fælles anbefaling af Retningslinier for god skik I forbindelse med tv-overvågning i butikken Datatilsynet.dk Protection against robbery in the retailbranche, HAK (Handelns Arbetsmiljökomitteé: http://www.handelnsarbetsmiljokommitte.se/web/lorem_ipsum.aspx Skydd mot rån I handeln, HAK (Handelns Arbetsmiljökomitteé): http://www.handelnsarbetsmiljo kommitte.se/ web/lorem_ipsum.aspx Preventing violence Guide, USDAW: http://www.usdaw. org.uk/idoc.ashx?docid=f45a6e4d-9b92-4678-a3d8-47794a96f769&version=-1 Arbejdstilsynets spørgeguides til tilsyn: http://www.at.dk/~/ media/a7be300f63164aef8a8d70808e495481.ashx I tilknytning til denne vejledning hører pjecen Spil ikke helt som er rettet mod medarbejdere. Pjecen findes som et Gør det selv værktøj på BAR Handels hjemmeside. Teksten i pjecen er dermed inspiration til den information, som I kan give medarbejderne, om hvordan de kan være med til at forebygge og håndtere situationer med røveri. Det er muligt at slette og føje ny tekst til, så informationen passer til jeres forhold og med jeres eget logo. Pjecen er udviklet i et system, som selv sætter pjecen op i A5 format direkte til at printe ud eller som fil til at sende til trykkeri o.lign. Røveriofre de psykologiske konsekvenser af væbnet røveri Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1999., Psykologisk Skriftserie, 24(5) 16 17

Denne branchevejledning giver vejledning om, hvordan man kan forebygge røveri i den enkelte butik, og hvad der skal være aftalt og planer for i tilfælde af et røveri. Herunder hvordan personalet skal klædes på til at tackle et eventuelt røveri. Vejledningen henvender sig til arbejds givere og arbejdsmiljøorganisationen. BAR Handel www.barhandel.dk Fællessekretariatet Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf.: 33 74 60 00 E-mail: info@barhandel.dk Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne: Arbejdstagersekretariatet HK HANDEL Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf.: 33 30 47 48 E-mail: arbejdstager@barhandel.dk Arbejdsgiversekretariatet Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf.: 33 74 60 00 E-mail: arbejdsgiver@barhandel.dk Sekretariatet for lederne Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Tlf.: 32 83 32 83 E-mail: lederne@barhandel.dk HK-varenummer: 4405050042 Branchevejledningen kan købes hos www.arbejdsmiljobutikken.dk, varenummer: 21 20 33 Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision Tryk: 1. udgave, 1. oplag 2010. ISBN 87-91880-11-4