FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette forslag er udarbejdet indenfor følgende rammer: Forslaget ligger inden for den finansielle politik, Furesø Kommune har vedtaget, se bilag 1. Forslaget er beregnet i den økonomiske model, Danske Bank har udviklet specielt til danske kommuner, se bilag 2, baseret på de specifikke økonomiske forhold i Furesø kommune. Forslaget vurderes ikke at indeholde mere budgetrisiko end den eksisterende sammensætning af den kommunale gæld. Forslaget forventes at indebære en besparelse på finansielle omkostninger på 15 mio. kroner, baseret på 12 måneders basis. Den forventede og realiserede besparelse afhænger af markedsforholdene. Den forventede besparelse og uændrede risiko er hovedsagelig begrundet i to forhold. For det første er der en afdækning af den sammenhæng, der er mellem udviklingen i Furesø Kommunes skatteindtægter (inkl. udligningsordninger) og inflationsudviklingen. Denne inflationsrisiko er betydelig og ikke afdækket i den aktuelle gældssammensætning, der udelukkende knytter sig til nominelle renter. For det andet indeholder forslaget en risikospredning i forhold til den aktuelle gæld, som altovervejende består af lange faste renter og som dermed giver anledning til en betydelig kapitalrisiko Der er redegjort nærmere for den risiko som forslaget indebærer nedenfor. Givet den forventede besparelse og uændrede risiko ved omlægningen forventes det ikke, at garantien umiddelbart bliver aktuel. Uanset dette ønsker Furesø Kommune en bekræftelse af, at garantien i Furesø- Aftalen samt i skrivelse af 5. juli 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil være gældende efter en omlægning, som angivet i den beskrevne portefølje for hele kommunens langsigtede gæld. Hermed menes, at såfremt Furesø kommune i et givet år i løbet af gældsafviklingsperioden realiserer et tab, der overstiger 1% af den aktuelle hovedstol, vil dette blive anset for en bristet forudsætning i forhold til Sammenlægningsaftalen og dermed give anledning til kompensation efter forhandling. FORSLAGET Omlægningen vil ske med finansielle instrumenter, som er godkendt i Furesøs finansielle politik. Det vurderes at være betydeligt mere effektivt og billigere end at omlægge de underliggende fysiske lån, og det er af samme grund almindelig praksis for kommuner og offentlige såvel som private virksomheder.
Forslaget vil indebære at gælden får følgende procentvise fordeling 35% inflationsindekseret gæld 25% fast forrentet gæld 1 20% gæld, indekseret til variabel rente 2 20% fast forrentet valuta lån fordelt ligeligt mellem CHF og JPY Forslaget er resultatet af en optimerings beregning i den økonomiske model, Danske Bank har udviklet til danske kommuner, underlagt den restriktion, at den samlede budget risiko for Furesø Kommune højest må være den samme som den aktuelle budgetrisiko. Modellens konklusioner er derpå vurderet og tilpasset nuværende specifikke markedsforhold. Forslaget forventes at indebære en besparelse på finansielle omkostninger på 15 mio. kroner, baseret på 12 måneders basis. Den forventede og realiserede besparelse afhænger af markedsforholdene. RISIKO /USIKKERHED PÅ FORSLAGET Vores analyse har beskæftiget sig med to definitioner af risiko budget risikoen, der af primær interesse, samt den rene finansielle risiko. Budget risikoen er den samlede ændring i kommunens budget som følge af ukendte (makroøkonomiske) faktorer, herunder finansielle variable, indenfor et 95% konfidensbånd. Der er ikke medtaget risiko for politiske indgreb, mulige ændringer i udligningsordningen eller lignende. Risikoen er opgjort til at være lidt over 40 mio. kr. i gennemsnit over de næste fem år hvilket er lidt mindre end før omlægningen Den rene finansielle risiko cash flow risiko er den risiko der udelukkende vedrører gældsporteføljens rentebetalinger og som ikke tager højde for sammenhængen til kommunens øvrige økonomi. Risikoen udgør omkring 20 mio. kr. over de næste fem år, en stigning i forhold til i dag hvor den udgør ca. 1,5 mio. kr. Det bemærkes at et væsentligt rationale bag omlægningen er en diversificering/reduktion i eksponering mod faktorer der påvirker indtægter og prisniveauet i Danmark. Denne effekt er med til at øge stabiliteten i kommunens budget over tid. Det er vanskeligt at redegøre for de enkelte elementers effekt, da denne bedst kan forstås i en portefølje sammenhæng. Fordelt på instrumenter kan risikoen opsummeres som følger Fast forrentet lån: Ingen risiko på løbende betalinger, men et rentefald vil øge værdien af lånet og altså øge gældens nettostørrelse. Den del af de fast forrentede lån der har et loft på 5,75% er ikke risikofri, da kommunen har en risiko for at betale 5,75% 1 Fordelt på 15% lang fast EUR rente og 10% i en rente swap med renteloft og mulighed for at betale en lavere rente, hvis hældningen på rentekurven normaliseres / øges (forskellen på 30 og 2 årige renter stiger) 2 Fordelt på 10% swaps, hvor rentesatsen fastsættes i en anden valuta (CHF og JPY), men alle betalinger sker uden valutakurs risiko, og 10% i en swap, hvor der betales en lav fast rente, så længe et variabelt renteindeks er under et givet niveau
i de senere år af lånets løbetid. Til sammenligning er den 6 mdrs. Cibor rente på 4,85%. Inflationsindekseret lån: Hvis inflationen stiger med 1% vil den løbende rentebetaling stige tilsvarende. Ændringer i renteniveauet har ingen effekt på løbende betalinger, men falder real renten, vil værdien af lånet stige præcis som for et fastforrentet lån. Variabelt forrentet lån. Her er det ændringer i et bestemt renteindeks der øger de løbende betalinger på lånet. Hvis det underliggende renteindeks ændres med 1% stiger de løbende betalinger tilsvarende. Der er intet loft over betalingernes størrelse, men da lånets værdi er meget lidt følsomt overfor renteændringer kan det omlægges ved frygt for stigende renter. En stigning på 1% er ligger indenfor et 95% konfidensbånd der som tommelfingerregel ligger lidt over 1%. Valutalån. Hvis valutakursen ændres, så ændres såvel betalinger som lånets hovedstol tilsvarende. Risikoen afhænger af den enkelte valuta for CHF er en 5-6% ændring i valutakursen tæt på et 95% konfidensniveau, mens det for JPY er over 10%. Da alle valutalån er fast forrentede vil et fald i den udenlandske rente ikke ændre de løbende betalinger mens værdien af lånet kan øges. GARANTIEN Den forventede rente på Furesø Kommunes aktuelle finansiering for 2008 er 5.36% (per primo januar 2008 iflg. Danske Bank) og forventes med de aktuelle markedsforhold at udgøre maksimalt 5.725% indtil udløb i 2030. Den korte danske 3 mdr. rente (CIBOR 3 mdr.) er aktuelt 4.81%. Den forventede rente er således indenfor niveauet af den finansielle garanti, Furesø Kommune har modtaget. Givet den forventede besparelse og uændrede risiko ved omlægningen forventes det ikke, at garantien umiddelbart bliver aktuel. Uanset dette ønsker Furesø Kommune en bekræftelse af, at garantien i Furesø- Aftalen samt i skrivelse af 5. juli 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil være gældende efter en omlægning, som angivet i den beskrevne portefølje for hele kommunens langsigtede gæld. Hermed menes, at såfremt Furesø kommune i et givet år i løbet af gældsafviklingsperioden realiserer et tab, der overstiger 1% af den aktuelle hovedstol, vil dette blive anset for en bristet forudsætning i forhold til Sammenlægningsaftalen og dermed give anledning til kompensation efter forhandling. BILAG 1. FURESØ KOMMUNES FINANSIELLE POLITIK (INDSÆTTES)
BILAG2. DANSKE BANK SOM FINANSIEL RÅDGIVER FOR KOMMUNER I. Indledning Danske Banks ydelser som finansiel rådgiver for kommuner er bygget op om tre grundelementer: En økonomisk model bygget specielt til kommuner og understøttet af dedikeret kommune team Udarbejdelse og opdatering af finansiel politik og integration med den økonomiske model Løbende opfølgning og rapportering II. Danske Banks model til at optimere den kommunale økonomi i sin helhed Som den eneste finansielle institution har Danske Bank udviklet en model specielt til danske kommuner Modellen er enestående ved at integrere kommunens drift med kommunens finansielle poster Kommunen får dermed et grundlag for at optimere den kommunale økonomi i sin helhed, herunder at skabe det størst mulige rådighedsbeløb indenfor de rammer, som Kommunen fastlægger i sin finansielle politik Figur 1. Et holistisk syn på den kommunale økonomi Figur 2. Optimering via de finansielle poster Finansielle post er -20-30 -40-50 -60 Kombinat ioner med lavere risiko og/ eller lavere omk. Samme omk. lavere risiko Samme risiko, lavere omk. Finansielle poster i udgangspunktet 0 10 20 30 40 Udsving i rådighedsbeløb til offentlig service
Figur 1 ovenfor viser grundprincippet i modellen. Driftsøkonomien lægges ind i modellen i overensstemmelse med de kommunale budgetter og tages derefter som givet. Modellen kan naturligvis også bruges til at simulere driftsøkonomien ved forskellige antagelser om skat, udligning osv. Optimeringen sker ved at analysere de kombinationer af finansielle variable, der giver den mest effektive sammensætning af finansielle omkostninger og risiko (udsving) indenfor rammerne af den vedtagne finansielle politik. Princippet i optimeringen er vist i figur 2. Udgangspunktet (den røde prik) er, at der er for stor risiko i forhold til størrelsen på de finansielle poster. Ved at vælge en anden kombination kan der opnås enten de samme finansielle omkostninger ved lavere risiko eller lavere finansielle omkostninger for den samme risiko. Optimeringen vil typisk ske via finansielle instrumenter, der er godkendt i den finansielle politik, da det er mere fleksibelt og effektivt end omlægning af gæld- og formueposter. I praksis vil optimeringen foregå ved, at modellen opstiller en række finansielt effektive forslag, som Kommunen kan bruge som grundlag for sine dispositioner. Modellen kan også bruges i forbindelse med udarbejdelse og opdatering af den finansielle politik til at finde de rammer og finansielle instrumenter, der passer med Kommunens ønsker til ansvarlig finansiel styring. III. Udarbejdelse og opdatering af finansiel politik og integration med den økonomiske model Danske Bank kan - med baggrund i mange års erfaring med rådgivning til såvel private som offentlige virksomheder - bistå ved udarbejdelse og opdateringer af Kommunens finansielle politik Danske Bank kan medvirke til at sikre den ønskede balance mellem optimering og ønsket om størst muligt økonomisk råderum på den ene side og ansvarlighed og ønsket om budgetsikkerhed på den anden side Når den finansielle politik er udarbejdet, sker den efterfølgende optimering i modellen under hensyntagen til den finansielle politik, og modellen anvendes fremover til at teste politikken ved større ændringer i kommunens økonomi IV. Løbende opfølgning og rapportering Danske Bank udarbejder en skriftlig rapport til Kommunen hvert kvartal (eller oftere) over udviklingen i de finansielle dispositioner
Rapporten indeholder et resumé af udviklingen på de finansielle markeder, der har relevans for Kommunen, og anbefaler omlægninger, hvis det kan medvirke til yderligere optimering, indenfor rammerne af den finansielle politik, af Kommunens økonomi Danske Bank gennemgår rapporten med relevante personer fra Kommunens forvaltning. Hvis det ønskes, arrangeres en gennemgang for den politiske ledelse Ved større bevægelser på de relevante finansielle markeder udarbejder Danske Bank særskilt rapportering Danske Bank står til rådighed for Kommunen som sparringspartner om konkrete finansielle opgaver