Humlebæk Syd Byplankonkurrence i to etaper Konkurrenceprogram for første etape BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER 1
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Fredensborg Kommune i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Illustrationer i programmet: Kort og luftfotos: Fredensborg Kommune Fotos: Marine Gastineau og Fredensborg Kommune Layout: Ad-man.dk Tryk: Best-buy-broker Oplag: 300 Udgivelsesdato: 20. juni 2011
INDHOLD INDBYDELSE................... 4 En konkurrence i to etaper........... 5 VISION....................... 6 FREDENSBORG KOMMUNE........... 8 Humlebæk................... 10 KONKURRENCEOMRÅDET........... 14 Beliggenhed og afgrænsning.......... 15 Historie..................... 15 Landskabet................... 16 Konkurrenceområdets omgivelser....... 18 Offentlige og rekreative faciliteter........ 20 Trafik og forsyning............... 22 Planmæssige rammer og lovgivningsmæssige bindinger......... 24 KONKURRENCENS UDFORDRINGER...... 26 Humlebæk Syd fremtidens forstad...... 27 Klima og bæredygtighed............ 28 Trafik og forsyning............... 31 KONKURRENCEOPGAVEN............ 32 Områdets navn................. 33 Forskellen på første og anden etape...... 33 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER... 34 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER 3
INDBYDELSE 4 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Fredensborg Kommune indbyder hermed alle interesserede til at deltage i en offentlig byplankonkurrence i to etaper om byudvikling af Humlebæk Syd, der udgør et 58 ha stort areal i det sydvestlige Humlebæk. Konkurrencens primære opgaver handler om at skabe en levende bydel af høj arkitektonisk kvalitet med fokus på klima og bæredygtighed, mangfoldighed og social kontakt. Området ligger på grænsen mellem byen og det åbne landskab, hvorfor der lægges der vægt på bearbejdningen af grænsen til det omgivende landskab samt overgangen mellem eksisterende boligområder og den nye bydel. Formålet med konkurrencen er at opnå en klar vision og et stærkt design, der kan danne grundlag for den fremtidige planlægning af de 58 ha ubebyggede arealer. Med Humlebæk Syd ønsker kommunen at bidrage til kvalificeringen af fremtidens boligområder. Det er derfor byrådets ambition, at byudviklingen for Humlebæk Syd bliver et eksempelprojekt for bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet. EN KONKURRENCE I TO ETAPER Konkurrencen forløber i to etaper fra 20. juni 2011 til medio juni 2012 og tilrettelægges i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Konkurrencens første etape er åben for alle interesserede. Deltagerne opfordres til at danne tværfaglige teams bestående af f.eks. arkitekter, byplanlæggere, landskabsarkitekter, trafikplanlæggere, ingeniører, antropologer, sociologer, etnologer, geografer og kunstnere m.fl. Dommerkomiteen udpeger på baggrund af de indleverede konkurrenceforlag to til fire vinderteams, der i den efterfølgende etape inviteres til at uddybe og kvalificere deres forslag. Principperne i vinderforslagene fra konkurrencens første etape vil indgå i den offentlige debat omkring kommunens planstrategi som oplæg til Kommuneplan 2013-2025. Konkurrencens endelige vinder får til opgave at udarbejde en helhedsplan i dialog med borgerne, Byrådet og kommunens administration. Derudover forventes vinderen at deltage som kommunens rådgiver i det efterfølgende udviklingsforløb. Konkurrenceopgaven er formuleret som åbne spørgsmål, idet Fredensborg Kommune ønsker at lade det være op til konkurrencedeltagerne at skabe det mest overbevisende bud på fremtidens bæredygtige bydel. INDBYDELSE 5
VISION 6 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Byrådets overordnede vision for kommunen er: Fredensborg Kommune tilfredse borgere: Kommunen skal med sin natur, kultur og mangfoldighed være en bæredygtig kommune i udvikling. I tæt dialog med borgerne skabes en attraktiv kommune, kendetegnet ved åbenhed og sammenhæng. Med henblik på at opfylde den overordnede vision, er det målet at Humlebæk Syd skal skabe merværdi for Humlebæk og for Fredensborg Kommune. Den nye bydel skal bygges op omkring tanken om det gode liv i forstaden, hvor de grundlæggende kerneværdier er: Arkitektonisk kvalitet - I bebyggelsen og i rekreative arealer Mangfoldighed I arkitekturen, landskabet og befolkningen Klima og bæredygtighed - Integreret i hele bebyggelsen Social kontakt Såvel internt i bydelen som eksternt Humlebæk Syd skal være et sted der identitetsmæssigt tilføjer værdi for tilstødende bykvarterer og Humlebæk som helhed. I konkurrencen lægges der vægt på forslagenes evne til at definere Humlebæk Syds identitet som et attraktivt boligområde med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Vinderforslaget skal nytænke og styrke mangfoldigheden i den nye bydel samt indeholde et varieret udbud af boligtyper af høj æstetisk kvalitet. Det nye Humlebæk Syd skal have et overordnet landskabeligt og infrastrukturelt greb, der sammenkæder det omgivende landskab, bebyggelse og natur med nye former for rekreation og friluftsliv. I vinderforslaget skal der også gives et bud på en etapevis udbygning af området, således at etaperne såvel som den færdige plan for Humlebæk Syd opleves som en afrundet og samlet helhed. VISION 7
FREDENSBORG KOMMUNE 8 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Helsingør Helsingborg Esrum Sø Fredensborg Hillerød Humlebæk Nivå Kokkedal Hørsholm Lyngby Sørup Danstrup Endrup Langerød Toelt Søholm Nybo Fredensborg Humlebæk Gl. Humlebæk København Langstrup Dageløkke Sletten Malmø Grønholt Lønholt Nivå Hesselrød Øresund Fredensborg Kommune er en del af Region Hovedstaden og Øresundsregionen og er geografisk placeret mellem Øresund, Esrum Sø og de store skove i Nordsjælland. Kommunen har ca. 40.000 indbyggere og består af fire befolkningsmæssigt ligeværdige bysamfund og et stort landområde med 19 landsbyer. Både Fredensborg by og byerne i kystbybåndet, Kokkedal, Nivå og Humlebæk ligger ved vandet, henholdsvis Esrum Sø og Øresundskysten. Karlebo Kirkelte Vejenbrød Avderød Fredtofte Grunderød Kokkedal Mikkelborg Kommunens byer er primært bosætningsbyer, og udgør pendlingsopland til større byer som Helsingør, Hillerød og København. Kommunen rummer vigtige kulturinstitutioner som Fredensborg Slot, Louisiana og Nivaagaard Malerisamling. De større bysamfund Kokkedal, Nivå og Humlebæk ligger i fingerplanens kystfinger, som perler på en snor, adskilt af landskabelige kystkiler. Byerne er planmæssigt beliggende i Region Hovedstadens ydre byfingre og på Kystbanestrækningen, hvilket giver optimale adgangsforhold til arbejdspladser, handels- og kulturliv i regionens større bysamfund. Fredensborg by er en del af Fingerplanens øvrige hovedstadsområde. FREDENSBORG KOMMUNE 9
Louisiana Humlebæk Havn HUMLEBÆK Humlebæk strækker sig i dag over et areal på 425 ha og er primært kendt for sin beliggenhed i det grønne område ved Øresund et afgørende forhold for byens nuværende identitet. Byens adskiller sig især for udefrakommende fra kystbybåndets øvrige byer ved det internationalt anerkendte kunstmuseum Louisiana, som tiltrækker turister og besøgende fra hele Danmark og udlandet. Byen har sin oprindelse i de to lokale fiskerlejer / havne Humlebæk og Sletten, som første gang omtales umiddelbart efter middelalderen, men som periodevis kan have været bopladser siden stenalderen. De to havne og bebyggelsen omkring udgør i dag værdifulde kulturmiljøer. Nord for Humlebæk ligger den tidligere herregård Krogerup som i dag er omdannet til højskole. Som nabo til den historiske højskole ligger Krogerups Avlsgaard, som ejes af staten og er lejet ud til firmaet Årstiderne. Sletten Havn 10 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Historisk kort fra 1895 med konkurrenceområdet indtegnet. Krogerup Byens nuværende udvikling begynder med anlæggelse af kystbanen og Humlebæk Station i 1897. Kystbanen gør Øresundskysten tilgængelig, hvorved den bliver et populært mål for velhavende Københavnere, som begynder at bygge sommerresidens langs kysten. De første bebyggelser ved vandet bliver opført mellem de to fiskerlejer Humlebæk og Sletten og derefter foregår en langsom udfyldning ind imod Strandvejen frem til 2. verdenskrig. Efter krigen udfyldes arealerne mellem Strandvejen og Kystbanen. Fingerplanens vedtagelse i 1947 begrænser byudviklingen så landskabskilerne mellem kystfingerens bysamfund i dag er bevaret. FREDENSBORG KOMMUNE 11
1960 1963 1974 1975 1989 Først i 60-erne planlægger man bebyggelse vest for banen. Frem til slutningen af 1980 foregår en stor byudvikling mod vest, og i løbet af ca. 30 år er den nordlige del af det det såkaldte Langebjerg (den vestlige del af Humlebæk) udbygget. Konkurrenceområdet har været udlagt til byudvikling i samtlige dispositions- og kommuneplaner siden 1960-erne. Ser man strukturelt på Humlebæk udgør kystbanen en barriere for byen som samlet helhed, idet jernbanen deler byen op i to byområder - den gamle bydel tættest på kysten og den nyere bydel tættest mod det åbne landskab. Byen har, som den fremstår i dag, en usædvanlig geografi. Bymidten med butikker og station er beliggende i byens nordlige udkant, hvilket bl.a. skyldes udstrækningen af Krogerups fredede jorder, samt den oprindelige placering af stationen midt imellem de to fiskerlejer i Humlebæk og Sletten. Idrætsfaciliteter er jævnt fordelt i byen, med stadion nord for Fredensborgvej og idrætshaller og enkeltanlæg i tilknytning til byens skoler den ene umiddelbart på grænsen til konkurrenceområdet. Af kulturinstitutioner er der, foruden kunstmuseet Louisiana, et lokalt bibliotek i bymidten og en biograf ved Strandvejen. Humlebæks placering i Øresundsregionen sikrer borgerne et stort udvalg af jobmuligheder. Ca. 2/3 af kommunens erhvervsaktive borgere arbejder udenfor kommunen, og de primære arbejdspladsdestinationer er København og nabokommunerne. Kystbanen sikrer gode kollektive transportmuligheder fra Humlebæk især mod København og Helsingør. 12 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Humlebæk Center Humle Bio Bannebjerggård Idrætsanlæg Humlebæk Station FREDENSBORG KOMMUNE 13
KONKURRENCEOMRÅDET 14 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Konkurrenceområdet ligger i det sydvestlige Humlebæk og består af et ca. 58 ha stort ubebygget areal. Konkurrenceområdet ejes af Fredensborg Kommune*, men er bortforpagtet og i landbrugsmæssig drift. Området er mod nord og øst afgrænset af boligbebyggelser fra midt 60-erne til 1990-erne, og mod vest af et erhvervsområde. Mod syd afgrænses området af landskabet nord for Dageløkke landsby. To fritliggende gårde ligger på grænsen til området. De institutioner og skoler samt fritids- og idrætsanlæg, som i dag ligger i Humlebæk kan, hvis deltagerne finder det relevant, indgå i besvarelserne i relation til byudviklingsområdet. Hørsholmvej Bakkegårdsvej Langebjergvej Bogårdsvej Boserupvej Fredensborgvej Baunebjergvej Teglgårdsvej HISTORIE Dageløkke Historisk har Humlebæk Syd tilhørt Dageløkke ejerlav. Ved landsbyens udskiftning blev ca. halvdelen af landsbyens oprindeligt ti gårde udskiftet. De tre karakteristiske, hvidkalkede gårde i landsbyens vestlige del udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø. Den udskiftede gård Skovgård, der som den eneste bebyggelse lå i konkurrenceområdet, brændte i 1960- erne. Ejendommens have er til dels bevaret og fremstår i dag som en uplejet lund med mange store og gamle træer, som den eneste større bevoksning på den åbne agerbrugsflade. Også den oprindelige vejstrækning mellem Dageløkke og Øverste Torp Landsby er bevaret og forløber, som et kulturhistorisk træk, tværs igennem konkurrenceområdet. I dag anvendes vejforløbet som gang- og cykelsti (Dageløkkestien). *ca. 0,8 ha i konkurrenceområdets sydlige del er i privat eje Dageløkke Landsby KONKURRENCEOMRÅDET 15
LANDSKABET Landskabskilen mellem Humlebæk og Nivå, Dageløkkekilen, består af et storbakket, åbent morænelandskab med skov, agerbrug og punktvis bevoksning, især i tilknytning til vandhuller og moser. Syd for konkurrenceområdet ligger landsbyen Dageløkke centralt placeret på et højdedrag mellem lavere beliggende, delvis tilgroede, vådområder. Landskabskilens små gårde og øvrige bebyggelser ligger primært i landsbyen og langs den eksisterende vejstruktur. Mellem Humlebæk og Dageløkke adskiller en markant terrænskrænt visuelt de to samfund. Terrænskrænten fungerer som udsigtspunkt mod landsbyen Dageløkke og mosen Flyderne. Konkurrenceområdets kuperede agerlandskab med mange toppe og vandhuller er et karakteristisk dødislandskab. Terrænet falder overordnet set fra vest mod øst. Se bilag 4. Byens afgrænsning mod konkurrenceområdet bærer præg af de oprindelige planer om yderligere byudvikling sydover. Bykanten langs Langebjergstien fremstår med blandede funktioner i form af børneinstitutioner, Baunebjergskolen og Langebjergskolen med en stor idrætshal, der er fremskudt i forhold til den øvrige afgrænsning bag Langebjergstien. Bebyggelsen langs Langebjergstien fremstår i dag noget fragmenteret. Boligerne langs stien er ikke orienteret mod landskabet. Visse bebyggelser langs Teglgårdsvej danner en mere markant, om end ikke bevidst afslutning af boligområdet øst for konkurrenceområdet. Syd for konkurrenceområdet er den østlige del af Dageløkkekilen domineret af skov den nyere, delvis åbne Dageløkkeskov og den mere end 200 år gamle Laveskov, der står med markante skovbryn mod det åbne landskab. Laveskoven er fra ca. år 1800 og indeholder i et net af cykel- gang- og ridestier, samt en campingplads i den sydlige udkant. Den vestlige del af landskabet syd for Dageløkke er af mere ekstensiv og rekreativ karakter, med rumligt afgrænsende levende hegn, kolonihaver, eng, mose og græsningsarealer. I Kommuneplan fra 2009 er landskabskilen mellem Humlebæk og Nivå, Dageløkkekilen, udpeget til skovrejsningsområde. Naturstyrelsen er på sigt interesseret i at forbinde Dageløkkeskovens to områder med yderligere skovrejsning. Naturstyrelsen har også vist interesse for at lade skoven fortsætte som en kile, så Humlebækborgerne får mere naturlig adgang til Dageløkkeskoven. Skovrejsning vil ændre landskabskilens nuværende partielt åbne karakter. 16 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Langebjergskolens idrætshal Områdets terræn (1 meter højdekurver) Langebjergstien KONKURRENCEOMRÅDET 1 7
Humlebæk station 600 m. 1.200 m. KONKURRENCEOMRÅDETS OMGIVELSER Afstanden fra områdets mest stationsnære hjørne er ca. 1100 m, og dermed indenfor det stationsnære område omkring Humlebæk Station (1200 m). Områdets fjernest beliggende hjørne ligger i en afstand på ca. 2200 m til Humlebæk Station. Afstande til Helsin- 600 m. 1.200 m. Nivå station gørmotorvejen er nogenlunde tilsvarende. Beliggenheden giver mulighed for, som alternativ til Humlebæk Station, at cykle til Nivå Station gennem landskabet i Dageløkkekilen. Konkurrenceområdet flankeres mod nord af bebyggelser på Baunebjergvej, Boserupvej og Langebjergvej og mod øst af Teglgårdsvej. Disse områder er forholdsvis tæt bebygget, primært med etageboliger og tæt-lav bebyggelser og indeholder både ejer- og lejeboliger. Kvarteret omkring Teglgårdsvej er bebygget med treetagers blokke samt rækkehusbebyggelser. I den sydlige ende af Teglgårdsvej er der desuden enkelte bofællesskaber det nyeste er opført i 2007. Eksempler på boligbebyggelser i området Bebyggelserne på Baunebjergvej består af rækkehusbebyggelser med almene boliger. På Langebjergvej og Boserupvej, som ligger udenfor stationsnærhedsområdet, er boligtypen ejerboliger i form af parcelhuse fra 1970-erne og 80-erne samt enkelte rækkehusbebyggelser. Mellem parcelhusene er den lille bebyggelse Studiebyen fra 1980-81 opført på Langebjergvej 257-267. Bebyggelsen opstod i forbindelse med en byggeudstilling, hvor i alt 21 boliger blev tegnet af hver sin arkitekt alle blandt datidens førende. 18 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Bebyggelsestypologier Etagebolig Åben lav Tæt lav Bolig ejerforhold Enkeltejendomme ejerboliger Fællesejendomme andelsboliger Fællesejendomme udlejningsejendomme Fællesejendomme ejerboliger Erhvervsområde mod vest KONKURRENCEOMRÅDET 19
Institution v. Langebjergstien OFFENTLIGE OG REKREATIVE FACILITETER To af byens tre folkeskoler og flere af byens børneinstitutioner har den optimale placering i forhold til Humlebæk Syd, idet de grænser op til konkurrenceområdet i den sydlige del af det eksisterende boligområde. Den tredje skole er placeret øst for Humlebæk Strandvej i flugt med de øvrige. Desuden indeholder området en privat Lilleskole og en Rudolf Steiner børnehave. Byens plejecenter og dagcenter for ældre er beliggende øst for Humlebæk Strandvej. Området indeholder enkelte rekreative, grønne områder, i form af idrætsbaner og legepladser i tilknytning til Langebjergskolen og Baunebjergskolen samt et enkelt offentligt ejet areal på Boserupvej, samt private fællesarealer til bebyggelserne på Teglgårdsvej og Baunebjergvej. Adgangen til idrætsanlægget Bannebjerggård nord for Fredensborgvej samt Sletten Havn og stranden er sikret med separate stiforbindelser og underføringer under kystbanen, Fredensborgvej, Teglgårdsvej og Humlebæk Strandvej. Nivå Havn og strand er tilgængelig via stisystemerne henover Dageløkkekilen. Der er mulighed for en havneudvidelse der vil skabe nye bådpladser. Placering og omfang af de kommunale ejendomme fremgår af bilag 2. Peder Mads Strand ved Sletten 20 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Institutioner mv. Bannebjerggård idrætsanlæg Kultur og fritid Institutioner Skoler Langebjergskolen Baunebjergskolen Langebjergskolen Sletten havn Baunebjergskolens idrætsbaner Bjerre Strand nord for Sletten KONKURRENCEOMRÅDET 21
Gang- og cykelsti Dageløkkestien Gennemfartsvej statsvej Gennemfartsvej kommunalvej Trafikvej by Fordelingsvej i åbent land Primær lokalvej Gang- og cykelsti Rundkørsel Lysregulering TRAFIK OG FORSYNING Konkurrenceområdet er i dag ikke tilgængeligt i bil, men separate stisystemer i de tilstødende boligområder kobler sig på Langebjergstien, der løber i den sydlige kant af det eksisterende boligområde. Dageløkkestien, som er en del af den oprindelige vejstruktur, forløber tværs over byudviklingsarealet og ender i Dageløkke Landsby, hvorfra stier og markveje fører videre til Dageløkkeskoven, Laveskov og Nivå. Stamvejene i det eksisterende boligområde er ført næsten frem til byudviklingsområdet og er oprindeligt også dimensioneret som adgangsveje til kon- kurrenceområdet. Vejene fremstår i dag med brede græsrabatter, uden fortov og cykelstier, idet disse er anlagt som separate systemer mellem bebyggelserne. Stamvejene fører ud til Fredensborgvej, som rummer en række trafiktekniske udfordringer, bl.a. ved koblingerne mod vest til motorvej / Kongevej og mod øst til bymidte / Strandvej, jf. kommunens trafikhandlingsplan. Se bilag 5. Mulighederne for at skabe adgang til byudviklingsområdet via Dageløkkevej eller via nye vejforbindelser bør, ud over de trafiktekniske overvejelser, også vurderes i forhold til ønsket om at understøtte eksisterende byfunktioner i Humlebæk. Langebjergvej De overordnede busforbindelser består i øst-vestlig retning af buslinje 370E mellem Humlebæk og Fredensborg. Denne planlægges opgraderet til 20-minutters drift på sigt formentlig fra 2015. Buslinjen benytter Humlebækvej, og Teglgårdsvej. I nord-sydgående retning forbinder buslinje 388 og 353 Humlebæk med Helsingør og Lyngby. Linje 388 kører ad Strandvejen i øst, og buslinje 353 ad Hørsholmvej (Kongevejen) i vest. 22 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
Dageløkkevej Fredensborgvej Buslinjer 370 388 353 Områdets trafikmængder er bl.a. kortlagt ved tællinger i april 2010 og fremgår af bilag 5. Helsingørmotorvejen Derud over er der telebus-ordning der dækker hele kommunen, og som yder service, hvor og når der ikke er andre busser i drift. Konkurrenceområdets fremtidige kollektive trafikforsyning kan f.eks. ske ved en forlængelse af Langebjergvej og via en mindre kommunal grund til Teglgårdsvej. Se bilag 2 Kommunens spildevandsplan 2011-2020 fastlægger, at Humlebæk Syd vil blive forsynet med kloak til afledning af husspildevand. Området vil ikke blive kloakeret for regnvand. Der løber en fjernvarme-hovedledning i nord-sydlig retning gennem byudviklingsområdet. Ud fra denne ledning har det fælleskommunale fjernvarmeselskab Nordforbrænding påbegyndt fjernvarmeforsyning af et antal større eksisterende bebyggelser i Humlebæk. Se bilag 6. Kystbanen KONKURRENCEOMRÅDET 23
Beskyttede diger Beskyttet natur Skovbyggelinje Paddeforkomster Levesteder og korridorer Korridorforslag PLANMÆSSIGE RAMMER OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE BINDINGER Området er beliggende mellem kystbanen og mo- Dværgflagermus Ynglested Jagt Potentiel flyverute hensyntagen til eksisterende landskabelige værdier. torvejen, men afstanden hertil vurderes ikke at begrænse arealernes anvendelse til boligformål i forhold Fredensborg Kommuneplan 2009 fastlægger ram- til evt. støjgener. merne for byudvikling i konkurrenceområdet. de, og byudviklingen er dermed i overensstemmelse Humlebæk Syd rummer en række beskyttede na- Rammer for lokalplanlægning i Humlebæk, HB 24: med den statslige planlægning. turtyper og et mindre område er derudover omfattet Områdets anvendelse fastsættes til blandet til Konkurrenceområdet ligger i Fingerplanens byområ- af en skovbyggelinje, som kan begrænse bebyggel- boligformål (åben-lav/tæt-lav) og rekreativt grønt Den stationsnære del af området skal ifølge Fingerpla- sesfelternes udstrækning. Derudover medfører til- område nen udnyttes med bebyggelsesprocenter, der mod- stedeværelsen af internationalt beskyttede dyrearter svarer den centrale beliggenhed og gode tilgænge- efter habitatsdirektivets bilag 4A, krav om bevaring af mangfoldighed, social kontakt og arkitektonisk kvalitet lighed. Tilgængeligheder til og fra stationen må - om yngle- og rastelokaliteter samt reservering af arealer til Der skal tages højde for udformningen af overgan- muligt - gerne gøres endnu bedre. spredningskorridorer. Se bilag 7. En gennemført land- gen mellem eksisterende boligområder og den nye skabsanalyse efter Miljøministeriets Landskabskarak- bydel og i udformningen af grænsen til det omgi- termetode (se bilag 4) danner overblik over behovet for vende landskab 24 BY P L A N KO N KU R R E N C E I TO E TA P E R Området disponeres med vægt på bæredygtighed,
De eksisterende boligområder nord og øst for konkurrenceområdet har generelt bebyggelsesprocenter for parcelhusområderne på 25%, for tæt-lav områderne en bebyggelsesprocent imellem 30 og 35% og for etagehusene en bebyggelsesprocent på 60%. Alle eksklusiv veje og friarealer. Da rekreative grønne områder skal udgøre en væsentlig del af Humlebæk Syd, forventes bebyggelsesprocenten for konkurrenceområdet samlet set at blive lavere end de ovenfor nævnte. Det fremgår også af kommuneplanen, at der ved udbud og i lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om: lavenergibebyggelse at befæstede arealer skal muliggøre nedsivning at der afsættes arealer til forsinkelse, fordampning og evt. nedsivning af regnvand at der stilles krav om (maksimalt) bebygget areal for hver enkelt ejendom under hensyntagen til at sikre en bæredygtig balance mellem bygningsmasse og grønne friarealer at der installeres anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine HB24 De præcise krav fastsættes efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Derudover fremgår en række generelle bestem melser for Fredensborg Kommune bl.a. vedrørende boliger, trafik, bæredygtigt byggeri og grønne områder. Kommuneplanen findes på kommunens hjemmeside: www.fredensborg.dk Boliger Blandet boliger og erhverv Landsbyer Erhverv Centerformål Rekreations-/fritidsformål Offentlige formål Jordbrugsformål KONKURRENCEOMRÅDET 25
KONKURRENCENS UDFORDRINGER 26 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
FREMTIDENS FORSTAD Humlebæks identitet er knyttet til beliggenheden ved kysten og nærheden til natur og landskab i de grønne kystkiler omkring byen. Beliggenheden er et unikt udgangspunkt for at skabe en bydel med mange kvaliteter og aktiviteter, der appellerer til en bred befolkningsgruppe. Fredensborg Kommune er præget af et forventet fald i befolkningstallet frem til 2019 med 3 %. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder forventes at falde med 9 %, hvorimod antallet af seniorer og ældre stiger med knap 50 %. Kommunens skattegrundlag vil langsomt svækkes på grund af den faldende skatteindtægt fra befolkningen i den erhvervsaktive alder og den stigende omkostning til bl.a. ældrepleje og ældreboliger. For at ændre denne udvikling, er der behov for at skabe en bydel med en unik identitet, der kan tiltrække de yngre borgere til Humlebæk, men samtidig også fastholde eksisterende borgere, der f.eks. skifter livssituation eller familiemønster. Der er behov for at få belyst, hvordan fremtidens Humlebæk Syd kan struktureres, så der skabes bebyggelsesmæssigt, funktionelt og oplevelsesmæssig tæthed, der derved kan styrke bydelens sundhed og sociale kontakt f.eks. gennem etableringen af tilgængelige bolignære rekreative arealer. Adgangen til bolignære rekreative arealer, grønne områder og nære udflugtslandskaber er kvaliteter, som børnefamilier lægger vægt på, når de vælger at flytte til forstaden. Undersøgelser viser, at afstande under 300 meter fra boligen øger motivationen til at benytte grønne områder betragteligt. Forhold som tryghed og nærhed til børnenes daglige aktiviteter, velrenommerede skoler og institutioner samt fritidstilbud er også attraktioner i forstaden. Det er vigtigt, at området udformes i samspil med Humlebæk og at eksisterende muligheder: Kultur, havne, institutioner, centre mv. gøres tilgængelige og sikres øget brug. For det gamle Humlebæk skal området tilføre rekreative kvaliteter mv. og være en seværdighed der viser hvordan en ny bydel kan gøre det endnu bedre at bo i Humlebæk. Humlebæk Syd grænser op til byen mod nord og det åbne landskab mod syd. Byudvikling af Humlebæk Syd skal danne en hensigtsmæssig overgang mellem det ny og det gamle, samt det åbne landskab, med mulighed for at introducere nye landskabelige kvaliteter, ved at reservere arealer til klimatilpasningstiltag og rekreative formål. KONKURRENCENS UDFORDRINGER 27
KLIMA OG BÆREDYGTIGHED ramt af oversvømmelser der satte ekstra fokus på ekstremregn og klimatilpasning. Kommunen arbejder blandt andet på denne baggrund på en samlet klimapolitik og strategi. Målet er at tilpasse sig til klimaforandringerne og reducere CO2-udslippet, gennem målsætninger og aktiviteter på hele klima- og energiområdet, dvs. boliger, virksomheder, transport, vand-, energi- og varmeforsyning mv. Fredensborg Kommune har særligt fokus på klima og har bl.a. indgået klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening med en målsætning om at reducere CO2-udslip fra kommunens egen virksomhed. I august 2010 blev dele af kommunen Klimaforandringerne har skabt øget fokus på bæredygtighed og udfordringerne med parcelhuskvarterernes relativt store areal- og ressourceforbrug, samt beboernes relativt store transportbehov. Enfamiliehusets overfladeareal er større pr. 28 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER
boligenhed i forhold til sammenbyggede boliger og etageejendomme, og som følge heraf stiger både det potentielle varmetab og materialeforbruget. Den store interesse for forstadens kvaliteter skaber et behov for at nytænke forstadens boligkvarter ved at undersøge innovative bebyggelsesformer, som er tættere og mindre areal-, ressource- og energiforbrugende. Allerede på det overordnede formniveau, sker der således væsentlige miljømæssige dispositioner med hensyn til valg af boligtype, tæthed, m.v. Men også ved overvejelser om konkrete materialer bør faktorer som ressourceforbrug ved fremstilling, materialernes egenskaber, levetid, bortskaffelse, mv. indgå. Bæredygtig arkitektur og diversitet i boligtyper vil kunne tiltrække en bred befolkningsgruppe. Byens sociale og økonomiske bæredygtighed afhænger af mange forskellige forhold, herunder af befolkningens sammensætning. Det er væsentligt for den sociale mangfoldighed, at udbuddet af boliger planlægges, så det tiltrækker nye såvel som eksisterende borgere af forskellig social og kulturel baggrund i alle livsfaser og situationer. Bygningsmæssig tæthed og blandede bygningstyper kan være med til at skabe variation i det byggede miljø, og bidrage til oplevelsen af et mangfoldigt boligområde med bymæssig kvalitet. Dette kan understøttes ved at skabe attraktive faciliteter i boligernes nærhed, som bidrager med variation og sammenhænge på forstadens præmisser. Lavninger større end 10m 3 Når byudvikling gennemføres på bar mark øges omfanget af lukkede overflader med belægninger og bygninger. Mulighederne for naturlig afstrømning og nedsivning af regnvand reduceres, med en øget risiko for overbelastning af et traditionelt kloaknet til følge. Områdets topografi er storbakket med en del vandhuller. Det kan være hensigtsmæssigt at vurdere risikoen for oversvømmelse i forbindelse med fremtidens voldsommere vejrtyper og udnytte eksisterende topografi, så helhedsplanen sikrer løsninger, der tager højde for oversvømmelser i de mest risikofyldte områder. KONKURRENCENS UDFORDRINGER 29
Idet Humlebæk Syd udelukkende vil være forsynet med kloak for husspildevand, skal regnvandet afledes lokalt. I planlægningen bør klimatilpasning derfor omfatte en vurdering af mulighederne for friarealbaseret afvanding som alternativ til traditionelle kloaksystemer, herunder evt. behov for reservering af arealer til opsamling, forsinkelse, fordampning og nedsivning af regn- og overfladevand. Regnvandet bør opfattes som en ressource, der kan berige bybilledet. Naturlig forsinkelse, nedsivning og fordampning kan eksempelvis ske på beplantede arealer med græs, buske eller især træer, hvilket også kan øge luftkvaliteten i nærområdet. Grønne tage og rekreativ udnyttelse af regnvand i bymiljøet kan være supplementer til den friarealbaserede afvanding. Klimatilpasning omfatter således aktiv implementering af friarealer og beplantning i helhedsplanen. For Humlebæk Syd bliver en af udfordringerne at implementere klimatilpasningstiltag, således at bydelen får en grøn identitet og udnytter synergieffekter af de grønne strukturer. Både i forhold til klimaløsninger i landskabet, og klima/energiløsninger i forbindelse med anlæg og bygninger skal det sikres, at løsningerne også bliver af høj arkitektonisk kvalitet. Det er i udkastet til klimapolitik og strategi. foreslået, at der udarbejdes en Klima- og Bæredygtighedsmærkning. Mærkningen vil eventuelt blive taget i brug i forbindelse med vurdering af de indkomne projekter i konkurrencens anden etape. 30 BYPLANKONKURRENCE I TO ETAPER