Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 1



Relaterede dokumenter
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning

Modullitteratur Modul 10, efterår 2012

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Sygeplejefaglig referenceramme

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan Modul 2

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Hold 14 II Forår 2016

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

Medicinsk afdeling 242- kardiologisk gruppe. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

Aflevering af opgave/ skriftligt tillæg. Uge 3 Tirsdag den , senest kl. 9.00

Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Radiografisk anatomi og Fysiologi.

Hjertemedicinsk Ambulatorium 250. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende

Professionsbachelor i Sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 1 Fag og profession

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Sygdomslære Hånden på hjertet

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Studieplan Sygdomsdomslære

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Forår 2018

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Anbefalet litteratur til første semester

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom

Informationsmøde Projekt: National studieordning for Sygeplejerskeuddannelse

Modul 2 Sundhed og sygdom

Klinik. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Dorte Helving Rasmussen og Susanne Jastrup (red.)

Læringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Pensumliste Modul 4. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links.

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Professionsbachelor i Sygepleje

Introduktion...17 Grunduddannelsen...18 Bogens struktur...19

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Studieplan Modul 2 Sygeplejestudier i teori og klinik Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom

Inspirationsmateriale til undervisning

Modul 1- Syme 2015 Sygepleje fag og profession

Modulbeskrivelse. 3. semester - modul 6. Hold ss2012v. Professionsbachelor i sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Svendborg den 23. februar 2016

Modulbeskrivelse - Modul 2

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Læseplan Modul 2

Studieplan Radiografisk patientologi/ Filosofi, videnskabsteori og etik 2. Semester

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

Modulbeskrivelse Modul 2 Sundhed og sygdom H12V april 2012 Sygeplejerskeuddannelsen Hjørring

Professionsbachelor i Sygepleje

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Læseplan Modul 2

Forløbsplan for Humanvidenskab

Modulbeskrivelse. 3. semester - modul 5. Hold ss2012va, ss2012vea & ss2013seb. Professionsbachelor i sygepleje

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse. 5. semester - modul 10. Hold ss2011va, ss2011vea & ss2012seb. Professionsbachelor i sygepleje

Medicinsk afdeling 242 Nefrologisk afsnit. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende

Afdeling 261 Kirurgisk gruppe. Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 1. SEMESTER OBSERVATION OG VURDERING AF PATIENT OG BORGERS SUNDHEDSUDFORDRINGER OG SYGDOMSAMMENHÆNGE

Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Sygeplejefaglig profil

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Skema og studieplan - HOLD 371 Efteråret 2013

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Læseplan Modul 2

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Evaluering af modul 10, hold BosF13 Modulansvarlig: KR

UNDERVISNINGSPLAN OG PENSUM Oplysninger vedrørende

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 2. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Det er hensigten at du som studerende har opnået følgende læringsudbytte efter modulet:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Transkript:

Fællesprofessionsfaglige problemstillinger for fagene sygepleje, anatomi, fysiologi, biokemi, sygdomslære og mikrobiologi Sygepleje, fag og profession Sygeplejens virksomheds- og genstandsområde Videnskabelige tilgange og metoder Patientologi Side 1 af 8

Sygepleje Lektions Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisnings Litteratur nr. tilrettelæggelse 1-2 Perspektiver på sygdom og sundhed Gruppearbejde Pensum: 350 sider Graubæk A, Hall EOC. Teorier om at være syg. I: Graubæk A, redaktør. Patientologi: at være patient. København: Gads Forlag; 2010 s. 73-88 (15) 3-6 At være kritisk syg Patientologi Lidelse Fortællingen Analyse af patientfortællinger 7-8 At være kritisk syg Sygepleje til den akut syge patient Klinisk observation, vurdering, intervention og evaluering i relation til patienten med akut opstået sygdom Gruppearbejde Gruppearbejde Wiklund L. Omsorgsvidenskab i klinisk praksis. København: Akademisk Forlag; 2005 s. 73-89 (17) Kompendium Graubæk A. Indledning og Patientfortællinger. I: Graubæk A, redaktør. Patientologi: at være patient. København: Gads Forlag; 2010 s. 13-17 og 21-49 (24) Dreyer P. Fortællingen. I: Graubæk A, redaktør. Patientologi: at være patient. København: Gads Forlag; 2010 s. 91-102 (11) Hounsgaard L, Seibæk L. Perspektiver på lidelse i forbindelse med sygdom. I: Holen M, Winther B, redaktører. Akut, kritisk og kompleks sygepleje. København: Munksgaard Danmark; 2009 s. 21-34 (13) Kompendium Björnsson K. Vi tror, at vi ved, hvordan patienterne har det. Sygeplejersken 2009(19):24-25 (2) Kompendium Björnsson K. De måler vitale værdier i alle sengeafdelinger. Sygeplejersken 2009(19):20-22 (3) Kompendium Dieperink KB. Sygepleje i forbindelse med undersøgelse og behandling. I: Bydam J, Hansen JM, redaktører. Sygeplejens fundament 1. København: Nyt Nordisk Forlag; 2005 s. 178-192 (14) Kompendium Wichmann L, Dich B. Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen BK, redaktør. Sygeplejebogen 2. 2. del. København: Gads Forlag; 2008 s. 127-146 (18) Kompendium Side 2 af 8

9-11 Sygepleje til den kritisk syge patient Klinisk observation, vurdering, intervention og evaluering i relation til patienten med akut opstået sygdom Cirkulation og respiration øves i scenarier med patientsimuleringsmodeller, hvor der indgår øvelser i kliniske metoder til observationer: Blodtryks- og pulsmåling Respirationsfrekvens Observationer af hud Behandlende sygepleje i forhold til menneskets cirkulation og kredsløb: Lejring i trendelenburg Forebyggende, lindrende og behandlende sygepleje i forhold til menneskets cirkulation og respiration: Lejring af patienter med dyspnoe Iltbehandling Mobilisering af sekret: Hosteteknikker Pep-fløjte Øvelser i færdighedslaboratoriet 12-14 Centrale teorier og begreber Egenomsorg Gruppearbejde 15-18 Sygepleje til den dødende patient Klinisk observation, vurdering, intervention og evaluering i forhold til den dødende patient Holst IJ. Respiration. I: Pedersen S, hovedredaktør. Sygeplejebogen 1, 2. del. 3. udgave. København: Gads Forlag; 2009 s. 118-123 (6) Repetition 2. udgave 2007 s. 118-123 Skott ML, Liljegren AJ. Kredsløbets betydning for krop og velvære. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 187-191, 200 (6) Repetition Lejring af patient. I: Nielsen BK, redaktør. Sygeplejeprocedurer og -teknikker. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2009 s. 85-87 (5) Kompendium Egerod I. Respiration. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje - krop og velvære. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 160-166 (7) Kompendium Kristoffersen NJ. Teoretiske perspektiver på sygepleje. I: Kristoffersen NJ, Nortvedt F, Skaug E, redaktører. Grundlæggende sygepleje, bind 4. København: Munksgaard Danmark; 2006 s. 13-14, 38-52 (17) Kompendium Frølund JC. Væskeinfusion til døende kræftpatienter. Sygeplejersken 2008 (25-26):56-63 (8) Kompendium Venborg A. Sygepleje ved livets afslutning. I: Suhr L, Winther B, redaktører. Basisbog i sygepleje. 1. udgave. København: Munksgaard; 2007 s. 350-385 (36) Kompendium Side 3 af 8

19-22 Sygeplejefagets virksomhedsområde Rath U. Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen S, redaktør. Sygeplejebogen 1, 1. del. København: Gads Forlag; 2009 s. 77-94 (15) Kompendium Brandt Å. Centrale begreber og definitioner. I: Nielsen CV, redaktør. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. 1. udgave. København: Gads Forlag; 2008 s. 49-61 (13) Kompendium Jensen UJ. Sygdoms- og sundhedsbegreber i rehabiliteringspraksis. I: Nielsen CV, redaktør. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. 1. udgave. København: Gads Forlag; 2008 s. 63-80 (17) Kompendium Angel S. Kampen for at komme videre i livet. I: Graubæk A, redaktør. Patientologi: at være patient. København: Gads Forlag; 2010 s. 107-126 (18) 23-26 Sygepleje som profession Bekendtgørelse af Sundhedsloven. LBK 95 af 07/02/2008. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Gå til netversion Søgedato 280210 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 1350 af 17/12/2008, kapitel 5-7, 13. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; 17.12 2008 Gå til netversion Søgedato 280210 Kristoffersen NJ, Nortved F, Skaug E-A. Om sygepleje. I: Kristoffersen NJ, Nortved F, Skaug E-A, redaktører. Grundlæggende Sygepleje 1. København: Munksgaard Danmark; 2005 s. 13-27 (15) Repetition fra modul 2 Kirkevold M, Nortvedt P. Fremtidens sygepleje nye arenaer og ændrede vilkår. I: Kristoffersen NJ, Nortved F, Skaug E-A, redaktører. Grundlæggende Sygepleje 4. København: Munksgaard Danmark; 2005 s. 192-206 (14) Kompendium ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. Oversat af Dansk Sygeplejeråd med tilladelse fra International Council of Nurses. København: Dansk Sygeplejeråd; 2001 Gå til netversion Søgedato 280210 (11) De Sygeplejeetiske Retningslinier. Vedtaget af Dansk Side 4 af 8

Sygeplejeråds kongres d. 26. maj 2004. København: Sygeplejeetisk Råd; 2004 Gå til netversion Søgedato 280210 (2) Nielsen BK. Den interaktionelle sygeplejepraksis. I: Nielsen BK, redaktør. Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udgave. København: Gads Forlag; 2008 s. 9-31 (23) Kompendium 27-29 Kundskaber i sygeplejen Chinn PL, Kramer MK. Udvikling af kundskaber i sygeplejen. København: Akademisk Forlag; 2005 S. 13-32 (20) Kompendium Anatomi, fysiologi,, biokemi og genetik Lektions Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisnings Litteratur nr. tilrettelæggelse 1-2 Forplantning og genetik De mandlige og kvindelige genitialer Meiosen Studiespørgsmål Kønnet formering Samleje og befrugtning Samlejets fysiologi Befrugtning Pensum: 102 sider Rygård K. Forplantning. I: Fasting U, Hougaard J, redaktør. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 433-452 (minus patogenese) (18) Hougaard J. Hud og slimhinder. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 99-101 (2) 3-5 Forplantning og genetik Fødslen Rygård K. Forplantning. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 460-467 (7) 6-8 Blodet Studiespørgsmål Sørensen A, Jensen PE. Kompendium i genetik. Århus: Sygeplejeskolen i Århus; 2000 [Upubliceret] (14) Udleveres Nielsen OB, Christensen P, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 71-79 (9) 9-10 Shock og stress Studiespørgsmål Nielsen OB. Hjerte og kredsløb. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 215 68 (52) Repetition Side 5 af 8

Som lektion 9-10 11-12 Shock og stress Studiespørgsmål Mikrobiologi Pensum: 60 sider Lektions Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisnings Litteratur nr. tilrettelæggelse 1-3 Inflammation og helingsproces Errboe P. Immunforsvaret. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 103-114 (12) Repetition 4-6 Blodet og hæmostaseprocessen 7-8 Infektion og hæmostase Ericson E, Ericson T. Klinisk mikrobiologi. København: Gads Forlag; 2003 s. 269-273 (6) Repetition Guldager S. Basal sygdomslære. København: Munksgaard Danmark; 2002 s. 52-70 (19) Andersen PL. Infektionssygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. Udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 254-255, 262-263, 269 (6) Rosenberg J, Hamberg O, Vilstrup H, Tønnesen E. Mave-tarmleversygdomme, væske og elektrolytterapi. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 94-96 (3) Karle H, Hansen MB, Pilegaard HK, Rørth M. Blodsygdomme, blodtransfusion, transplantation og kræftbehandling. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 621-625 (5) Nielsen OB, Christensen P, Errboe P, Hougaard J, Thybo P. Histologi. I: Fasting U, Hougaard J, redaktører. Fysiologi og anatomi: det levende menneske. København: Munksgaard Danmark; 2007 s. 71-79 (9) Som lektion 4-6 Side 6 af 8

3-4 Kredsløbssvigt Iskæmisk hjertesygdom Hjerteinsufficiens 5-6 Shock Hypovolæmisk shock Kardiogent shock Anafylaktisk shock Septisk shock 7-8 Respirationssvigt KOL/astma Respirationsinsufficiens Sygdomslære Pensum: 132 sider Lektions Overordnet emne Emner, begreber, fænomener Undervisnings Litteratur nr. tilrettelæggelse 1-2 Infektioner Pneumoni Andersen PL. Infektionssygdomme. I: Schultze S, Schroeder TV, Urinvejsinfektion redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 246-252 (7) Andersen JT, Walter S, Strandgaard S. Infektioner i urinvejene. I: Schultze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 107-108 (2) Jensen CS, Walter S Urinvejsinfektioner - forekomst, årsager og forebyggelse. Ugeskrift for Læger 2007;169(49):4265-4268 (11) Kompendium Seibæk M, Torp-Pedersen C, Schroeder TV. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 331-349 (19) Seibæk M, Torp-Pedersen C, Schroeder TV. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 349-354. (6) Rosenberg J, Hamberg O, Vilstrup H, Tønnesen E. Mave-tarmleversygdomme, væske og elektrolytterapi. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 94-96 (3) Larsen CF, Roed J, Larsen JF. Traumatologi. 1. udgave. København: Munksgaard; 2008 s 107-118 (10) Kompendium Laursen LC. Lungesygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 271-283 (13) Rasmussen LS, Svendsen LB, Christensen HR. Den akutte patient. I: Schroeder TV, Schulze S, Hilsted J, Gøtzsche L, redaktører. Basisbog i medicin og kirurgi. 4. udgave. København: Munksgaard; 2007 s. 70-74 (5) Kompendium Side 7 af 8

9-10 Den multitraumatiserede patient Akut behandling Kranietraumer 11-12 Dødskriterier Sikre usikre dødstegn Hjertedød hjernedød Obduktion Koma og hjernedød Larsen CF, Roed J, Larsen JF. Traumatologi. 1. udgave. København: Munksgaard; 2008 s. 67-79, 167-181 (28) Kompendium Rasmussen LS, Svendsen LB, Christensen HR. Den akutte patient. I: Schroeder TV, Schulze S, Hilsted J, Gøtzsche L, redaktører. Basisbog i medicin og kirurgi. 4. udgave. København: Munksgaard; 2007 s. 84-95 (11) Kompendium Rogvi-Hansen BA. Sygdomme i nervesystemet. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard; 2010 s. 222-223,419-422 (6) Stengaard-Pedersen K, Lauritzen JB, Jørgensen U. Bevægeapparatets sygdomme. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010 s. 222-224 (3) Rogvi-Hansen BA. Sygdomme i nervesystemet. I: Schulze S, Schroeder TV, redaktører. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010 s. 422-427 (6) VEJ nr. 10101 af 19/12/2006: Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. (8) Gå til netversion Søgedato 180210 BEK nr. 1249 af 06/12/2006: Bekendtgørelse om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion (2) Gå til netversion Søgedato 180210 Side 8 af 8