HERNING ER MOBILITET FOR ALLE

Relaterede dokumenter
HERNING ER MOBILITET FOR ALLE

HERNING ER MOBILITET FOR ALLE

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion.

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

Erhvervs- og Turistpolitik

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Fredericia på forkant

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Opholdssted NELTON ApS

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Landdistriktspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Talentstrategi

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Direktionens strategiplan

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

værktøjskasse Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik Det Centrale Handicapråd

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Beskæftigelsespolitik

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

ESTATE KONFERENCE. Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet. Investeringer og udvikling i Fredericia, Vejle og Kolding

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station

Job- og kravprofil - Erhvervsudviklingschef

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Vilje til vækst ASSENS KOMMUNES VISION 2018

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Alm. Brand En finansiel koncern

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Socialdemokraternes ordførertale. Ved 1. behandling af budget

Odense Kommune. Miljøpolitik på trafikområdet & Trafik- og Mobilitetsplanen. Lidt om Odense Planstrategi 2008 Miljøpolitikken Trafik

på tværs i Kolding Bevægelse i alle planer By- og Udviklingsforvaltningen

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Mini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Børnehuset Molevittens formål;

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

INDHOLD. Forord. Formål

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden. // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Odense Letbane binder byen sammen

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Fritidspolitik Langeland Kommune

hr-strategi

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Øget leveringssikkerhed i AMU

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

f f: fcykelpolitikken

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Aalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Prøvestien. - Amager Øst Bydelsplan 2012

Strategiplan Administration og Service

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

GØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus

Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse

Indholdsfortegnelse. Odense Letbane - etape 1. notat til VVM-anmeldelse. 1 Letbane i Odense

BILLUNDS TRAFIK OG VEJE INFRASTRUKTURPLAN SPØRGSMÅL OG SVAR

Praktisk hjælp til indkøb

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram i høring.

De mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer

Mål for borgerservice, it og digitalisering, indkøb, kommunikation og erhverv

Aktuelle udfordringer i den kollektive trafik

Transkript:

HERNING ER MOBILITET FOR ALLE

MOBILITETSSTRATEGI INDHOLD Vision, mål og værdigrundlag.... 4 Mobilitet for alle - med mobilisten i fokus... 5 SEKS TEMAER Fremkommelighed for alle... 6 Transportmulighed for alle.... 7 Fleksibel mobilitet.... 8 Børn og unge...................................................................9 Erhverv........................................................................10 Byudvikling.... 11 MOBILITETSNETTET Hele kommunen... 12 Fem store knudepunkter i Herning.... 14 Fra strategi til handling.... 16

VISION, MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG VISION MOBILITET FOR ALLE POLITISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAG Attraktive forhold der skaber en levende by og sikrer fodgængere og cyklister i byrummet God infrastruktur er en forudsætning for at sikre vækst i hele kommunen Et velfungerende transportsystem er en forudsætning for det gode liv Herning er et regionalt knudepunkt - det skal være hurtigt og nemt at komme frem Mobilitet sammentænkt med byudvikling styrker kommunens udviklingspotentiale Mobilisten er det centrale i transportsystemet Transportsystemet ses som en helhed Differentiering af transportudbud i forhold til land og by God og bæredygtig mobilitet er vigtig Transport som motion styrker sundheden Mobilitet er muligheden for at vælge, således at borgeren kan træffe det personlige og smarte transportvalg hver gang

MOBILITET FOR ALLE MED MOBILISTEN I FOKUS For de fleste mennesker er det vigtigt med ubesværet færdsel til og fra dagligdagens gøremål (hjem, skole, arbejde, institution, indkøb og fritidsinteresser). Her spiller transportformen en altafgørende rolle. Mobilitet opleves typisk som en livskvalitet i sig selv. Med mobilitetsstrategien sættes mennesket og ikke trafikken, som det centrale i transportnettet. Strategien sætter fokus på, at vi benytter forskellige transportformer alt efter ærinde, tid og behov. Vi er mobilister. Ikke bare bilister eller cyklister, men mobilister, som bruger et eller flere transportmidler i forbindelse med vores færdsel rundt i kommunen. Måske ikke hver dag og hele tiden, men en gang i mellem. Derfor skal der være mulighed for såvel borgere som besøgende at kunne træffe det rette transportmiddelvalg alt efter turens mål, længde og formål det mobilitetssmarte valg. Det skal være nemt og logisk at bevæge sig rundt, og det skal være naturligt at skifte fra det ene transportmiddel til det andet, således at kommunens transportsystem ses som en helhed. Mobilitetsstrategien er en samlet strategi for alle trafikanter. Herning Kommune I 5

HERNING ER FREMKOMMELIGHED FOR ALLE Fremkommelighed for alle er på en gang et helt naturligt krav at stille. På den anden side er det et meget komplekst problem at skulle løse. Fremkommelighed og mobilitet er ikke knyttet til ét transportmiddel, men handler om at give mulighed for, at den enkelte kan komme hurtigt frem. I fremtiden ønsker vi at arbejde med at igangsætte nye tiltag, som kan sikre de enkelte transportformers kvaliteter i sammenspil. Vi vil, at det skal være hurtigt og nemt at komme rundt i kommunen. VI VIL: Arbejde med trafikårer og knudepunkter som grundstammen i kommunens interne infrastruktur Skabe tryghed og sikkerhed på stiruterne, så de er brugbare hele døgnet og året rundt og muligheden for at træffe sunde valg i hverdagen fremmes Arbejde med opgradering af vejinfrastrukturen og de kollektive forbindelser til og fra kommunen for blandt andet at sikre pendlerforbindelserne Arbejde for at få nærbane til de byer, hvor jernbanen i dag kører igennem, men ikke standser, for at styrke byudviklingen 6 Herning Kommune

HERNING ER TRANSPORTMULIGHED FOR ALLE Alle borgere skal have mulighed for at transportere sig til uddannelse, til arbejdet og til aktiviteter. Der skal være mulighed uanset de begrænsninger, der følger af for eksempel alder, handicap, social og økonomisk formåen. God mobilitet handler om, at alle borgere så vidt muligt er selvhjulpne og kan transportere sig selv. Det giver størst selvstændighed og bedre sundhed. Hvilket gavner den enkelte borger og hele samfundet. VI VIL: Tilgængelighed aa indtænkes i den fysiske infrastruktur for at skabe knudepunkter og byrum, hvor alle kan færdes Fokus på nye former for transport og/eller kørselsordninger, for at støtte op om et aktivt og sundt liv med respekt for den enkelte Opbygge et tilgængelighedsnet i Herning midtby til hverdagsmålene for besværede Sikre transportmulighed til trænings- og aktivitetstilbud, for at støtte op om et aktivt og sundt liv med respekt for den enkelte Herning Kommune I 7

HERNING ER FLEKSIBEL MOBILITET Fleksibiliteten er en af de vigtigste faktorer, når vi vælger transportmiddel. Derfor skal fleksibiliteten være en del af vores nytænkning i forbindelse med at tænke nye alternative transportformer og nye knudepunkter, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Med Herning by som det naturlige centrum i kommunen og ønsket om til stadighed at tiltrække store events og messer til byen, er det vigtigt, at trafiknettet også kan rumme den samlede store mængde transport. Så mobiliteten bliver bedst mulig for både de besøgende og borgerne.. VI VIL: Arbejde med aa intelligent trafikstyring (ITS), for at styrke og styre den store variation i trafikken især i forbindelse med de mange store events Støtte op om nye og/eller alternative transportformer, for eksempel samkørsel og delebil, for at understøtte det bæredygtige og smarte valg Nytænkning af den kollektive trafik, for at øge fremkommeligheden og antallet af passagerer på den enkelte rute/i den enkelte bus Sikre overskuelighed og tilgængelighed af information på rette tid og sted, for at understøtte det smarte valg 8 Herning Kommune

HERNING ER BØRN OG UNGE Vores børn og unge skal blive trafikvante i en tidlig alder. Derfor er det vigtigt, at de føler sig trygge og sikre ved at cykle eller gå til og fra institution, skole og fritidsaktiviteter - både alene og sammen med andre. Derfor er trafikken til og fra institutioner, skoler, uddannelsessteder og fritidsaktivitet et centralt emne i forbindelse med mobilitetsplanlægning og trafiksikkerhedsarbejde. VI VIL: Skabe tryghed og sikkerhed, for at børn og unge kan være selvtransporterende Øge mobiliteten i og ved institutioner og dagtilbud, så det rigtige grundlag for senere trafiksikker adfærd skabes Skabe knudepunkter ved uddannelser, skoler og daginstitutioner, for at sikre rammer og udviklingsmuligheder for sundhed, der hvor børn og unges færdes Skabe fokus på trafikopdragelse, for at støtte adfærden i trafikken og det mobilitetssmarte valg Herning Kommune I 9

HERNING ER ERHVERV Herning Kommune er en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Og det skal kommunen gerne blive ved med at være. Et led heri er gode mobilitetsforhold for kommunens virksomheder. Mobiliteten på vejnettet, er en vigtig del af erhvervslivets mulighed for at skaffe kompetent arbejdskraft og være konkurrencedygtige inden for deres felt. Virksomhederne har desuden et behov for effektivt at kunne transportere deres produkter. Herning Kommune har iværksat en række initiativer gennem Erhvervsudviklingsstrategi Herning. De forudsætter, at den nødvendige infrastruktur er til stede. I dialog med virksomhederne vil mobiliteten i erhvervsområderne blive udviklet til nutidens efterspørgsel. VI VIL: Arbejde med udbygning af modulvogntogsnettet og adgangen til den enkelte virksomhed, for at sikre virksomhedernes vækstgrundlag Forbedring af forholdene for de bløde trafikanter i erhvervsområderne, for at skabe bedre adgang og understøtte transportmotion Arbejde med mobilitetsplanlægning for virksomheder og deres medarbejdere og/eller et samlet er-hvervsområde, for at støtte op om mulighederne for rekruttering og vækst Arbejde med optimering af den kollektive trafikbetjening i erhvervsområderne 10 Herning Kommune

HERNING ER BYUDVIKLING Med en velfungerede infrastruktur har en by og/eller kommune bedre mulighed for at udvikle sig. Den byudvikling, der sker i kommunen, skal hænge sammen med infrastrukturen, fritidstilbud og ikke mindst arbejde. Bosætningen sker med udgangspunkt i, at den enkelte får den nødvendige mobilitet til nemt og smart at kunne nå sine destinationer. I byudvikling fokuserer vi på, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor folk bosætter sig, og de tilbud og muligheder på de pågældende lokaliteter som ligger til grund for deres valg. Bosætning sker ud fra valg af boligtype, område, miljø, transport og arbejde parametre som til sammen skaber det gode hverdagsliv. VI VIL: Indarbejde mobilitetsbegrebet i kommende brandingstrategi og bosætningsstrategi, for at tiltrække virksomheder og nye borgere samt fastholde dem, som allerede bor i kommunen Sætte fokus på det mobilitetssmarte valg via eksisterende platforme og materialer omkring transportformer, infrastruktur og adfærd Skabe opmærksomhed på det mobilitetssmarte valg med fokus på det bevidste transportvalg frem for vane, for at tiltrække borgere til kommunen Sikre mobilitetsmulighed for aktiv fritid, så sundhed og trivsel er en naturlig del af borgernes hver-dag Skabe sikkerhed og tryghed, for at sikre ubesværet færdsel mellem dagligdagens gøremål Herning Kommune I 11

MOBILITETSNETTET HELE KOMMUNEN Kommunens vejnet, stinet og banenet er definerende for, hvor vi transporterer os på tværs af kommunen, mellem byerne og i byerne. Det samlede net er vores mobilitetsnet og det centrale i den fremtidige planlægning. Nettet danner grundlag for de fremtidige investeringer på trafikområdet. Mobilitetsnettet skal understøtte, at det er mennesket, der er i fokus, og ikke de enkelte transportformer. Det er en infrastruktur, der understøtter det hurtige, smarte og bæredygtige transportvalg. PLANREDSKAB Mobilitetsnettet er fastlagt på baggrund af de visioner og mål, som kommunen arbejder med. Et samlet fremtidig mobilitetsnet samordner og understøtter visionerne og målene på tværs. På den måde sikres, at ét tiltag ikke tager grundlaget fra ét andet tiltag, blot fordi det kom først. Nettets vigtigste funktion er at understøtte den udvikling, som er eller kommer i området. Dermed skabes et højere kvalitets- og serviceniveau, og vi kan prioritere vores indsatser efter det. Knudepunkterne og trafikårerne skal samtænkes med byudviklingsstrategien for kommunen. KNUDEPUNKTER OG TRAFIKÅRER Tanken om knudepunkterne i Herning Kommune er, at det er steder, hvor der er mulighed for skift mellem forskellige transportformer. Kendetegnende for knudepunkterne er, at det er her størstedelen af et områdes færdsel starter/ slutter. Tanken om trafikårerne er, at det er de primære færdselsårer mellem knudepunkterne i kommunen og indfaldsvejene til kommunen fra de omkringliggende kommuner. Trafikårerne er ikke defineret som en bestemt type vej. Det kan være både veje, banestrækninger og cykelstier. Med mobilitetsnettet som støtte til fremtidig planlægning kan der tages højde for og implementeres løsninger, som på et senere tidspunkt alligevel skal laves det pågældende sted både til fordel for det samlede projekt og for økonomien. MOBILITETSNET Mobilitetsnettet tænkes opbygget af trafikårer og transportsamlingssteder, sidstnævnte kaldet knudepunkter. Det centrale ved denne inddeling er, at Herning Kommune ved at samle trafikanterne på strategisk placerede knudepunkter og trafikårer skaber grundlaget for at kunne understøtte de udviklingspotentialer, der er i kommunen. 12 Herning Kommune

Skive [Motortrafikvej] Holstebro [Motorvej] Viborg Aulum Vildbjerg [Motorvej] Sunds Herning [Motorvej] Ringkøbing [2+1 vej] Kibæk Silkeborg Aarhus [Direkte togforbindelse] Jernbane, trafikåre Vej, trafikåre Regionalt knudepunkt [Forbindelse til by] [Fremtidig infrastruktur] Varde Esbjerg Sønder Felding Vejle Billund [Motorvej - lufthavnsforbindelse] Herning Kommune I 13

MOBILITETSNETTET FEM STORE KNUDEPUNKTER I HERNING BANEGÅRDEN I HERNING MIDTBY Banegården i Herning er et trafikalt knudepunkt det meste af døgnet. Banegården er det ideelle eksempel til at beskrive mobilisten. Størstedelen af personerne på banegården bruger mere end ét transportmiddel på deres tur. De er hverken kun cyklister, bilister, gående eller tog-/ buspassagerer - de er mobilister. Banegården skal kunne rumme alle transportformerne. Det er her, der laves transportskifte. Det skal være let og tilgængeligt for alle trafikantgrupper at komme til og fra banegården. Banegården er byens og kommunens ansigt udadtil for alle dem, som kommer med tog eller regional bus. REGIONSHOSPITAL I GØDSTRUP Regionshospitalet i Gødstrup bliver kommunens nye store arbejdsplads og vil trække folk til fra et stort opland. Regionshospitalet skal være tilgængeligt for alle trafikarter. Området vil med den kommende nye bydel Helstrup og regionshospitalet blive et stort knudepunkt i kommunen, hvor mange vil komme til med tog, bus, bil og cykel. Derfor vil der frem mod 2020 ud over det nye regionshospital blive bygget en ny togstation, en ny motorvej til Holstebro, helt nye veje og cykelstier med forbindelse til Hernings eksisterende vejnet samt lavet en ny busforbindelse ud til Gødstrup. MCH-OMRÅDET I HERNING SYDVEST Messecenter Herning er landskendt for events, musik/ koncerter, fodbold og messer. På sigt også for den store forlystelsesattraktion TimeWorld. Der er i hverdagene en del gennemkørende biltrafik på Vardevej, som er en af indfaldsvejene til Herning by. Der er et togstop ved MCH, som med fordel kan opgraderes, så området bliver mere attraktivt for pendlere. Enten som endestation eller som omstigningssted mellem tog, cykel og bil. Det er et punkt i kommunen, der trækker folk til fra nær og fjern, og som i høj grad bidrager til andelen af overnattende gæster i Herning. BIRK CENTERPARK I HERNING ØST Birk Centerpark består af campusområde med mange institutioner inden for videregående uddannelser, ungdomsboliger, flere virksomheder af forskellig størrelse samt flere kunstmuseer. Grundet den korte afstand og gode cykelforbindelser til Herning midtby samt det store antal af studerende, er der mange cyklister i området. Derudover kommer mange til området med bil, bus og tog. Der er forbindelse med tog via station i Birk på banestrækningen mellem Aarhus og Herning. Det er et område, der er vigtigt og interessant for både besøgende og pendlere til Herning. UDDANNELSERNE I HERNING NORDVEST I den nordvestlige del af Herning - mellem Vesterholmvej og midtbyen - ligger flere uddannelsesinstitutioner. Både ungdoms- og voksenuddannelser. Det er studerende fra et stort opland, der kommer til området, hvilket giver megen transport i hverdagene, heraf en stor andel i bil. Derudover kommer en del af de studerende med tog til banegården og derefter videre med bus til området. Det er et område, der er vigtigt i forhold til kommunens fokus på uddannelse. 14 Herning Kommune

Knudepunkt Trafikårer Jernbane Motorvej Motortrafikvej Gullestrup Vej Tjørring Gødstrup Uddannelsesområde Supersygehus Gjellerup Snejbjerg Herning Midtby Banegård Birk Uddannelsesområde Hammerum MCH Lind

FRA STRATEGI TIL HANDLING Trafikinfrastrukturen er aldrig et mål i sig selv, men danner derimod grundlag for at realisere de ønsker, kommunen har inden for sundhed, skole, institution, uddannelse og udvikling af by, erhverv og boliger. Strategiens omdrejningspunkt er, at det er mennesket og ikke trafikken, der er det centrale i transportnettet. EN DEL AF EN HELHED Strategien er et planredskab og vil indgå i tæt sammenhæng med kommunens øvrige planer og vil rangere på linje med Kommuneplanens strategiske niveau med direkte sammenhæng til underliggende temaplaner og handlingsplaner. Teknologi (internetdækning, intelligente trafiksystemer, sociale netværk, kollektiv trafiks informationsniveau mv.) Mobilitetsstrategien følges op af en handlingsplan for infrastrukturen i Herning Kommune samt sektorplaner for trafikområdet eksempelvis cykelstiplan. Handlingsplanen kommer til at indeholde konkrete anlægsprojekter og løsningsforslag, der skal sikre, at de begrænsninger, der er i den eksisterende infrastruktur, løses i forhold til mobilitetsstrategiens temavisioner. Strategiens initiativer indskrives under relevante emner i Kommuneplanen. Derved sikres en overensstemmelse på tværs af de øvrige planer i kommunen, hvorved fysisk arealudvikling kombineres med overordnede målsætninger, der relaterer sig til både miljø, transport, erhvervsudvikling og borgerne generelt. Mobilitetsstrategien skal sikre, at langtidsplanlægningen og arbejdet med god og bæredygtig mobilitet vil ske som en naturlig del af kommunens projekter. Fokus skal fx lægges indenfor: Adfærd (holdningsbearbejdning, lokale mobilitetsplaner, rejseplanlægning mv.) Fysisk (vej- og stinet, trafikrum, byplanlægning, samkørselspladser mv.). Herning Kommune I 17

NOTAT Herning Kommune I 19

Udgivet af Herning Kommune 2016 Yderligere information: Herning Kommune Torvet 7400 Herning telefon 96 28 28 28 herning@herning.dk www.herning.dk