Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020



Relaterede dokumenter
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Sommerens gymnasiale studenter 2013

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

Behandling af høringssvar til toårigt hf på VUC Storstrøm

Flytninger i barndommen

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Udviklingen i byernes folketal

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

Bornholms vækstbarometer

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Lederjobbet Lederne April 2016

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Udgiftspres på sygehusområdet

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar

Tal om efterskolen august 2011

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Helbred og sygefravær

5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Trivsel og fravær i folkeskolen

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Pædagogisk personale i grundskolen

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Model til fremskrivning af plejeboligbehov

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Erfaringer med nulvækst : færre offentligt ansatte

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Dato: Forudsætninger for Befolkningsprognose Journalnr.:

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

Transkript:

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020

Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser (www.langeanalyser.dk) Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst www.regionaludvikling.rn.dk tlf. 96 3510 00 August 2011

Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Datamateriale... 3 1.2 Rapportens opbygning... 3 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner... 4 3 Tilgang og søgning til htx i 2000-2011... 7 4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår htx... 9 4.1 Befolkningsudviklingen hos 15-17-årige... 9 4.2 Fremskrivning af antal 15-17-årige 2010-2020... 10 4.3 Andele der påbegynder htx-uddannelser... 12 5 Fremskrivning af tilgangen til htx-uddannelser 2009-2020... 14 5.1 Fremskrivningsresultater... 14 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier... 16 6 Nordjyske htx-institutioner... 18 6.1 EUC Nord, Frederikshavn... 18 6.2 EUC Nord, Hjørring... 23 6.3 EUC Nordvest... 28 6.4 Tech College Aalborg... 33 6.5 Erhvervsskolerne Aars... 38 1

1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på den tekniske del af de erhvervsgymnasiale uddannelser (htx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med til at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med 2020. I analysen inddrages optag til de enkelte institutioner fra de sogne, som udgør htx-institutionernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden 2000-2009 - Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. 2

Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til overgangen fra erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Der er 5 institutioner, der i Region Nordjylland udbyder htx: EUC Nord, der har afdelinger med htx i Frederikshavn og Hjørring, EUC Nordvest i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne i Aars. Fra 2011 har unge også kunnet søge htx på Tech College Aalborgs Hobro-afdeling. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en htx-uddannelse er den gymnasiale uddannelse, som færrest nordjyske unge (ca. 40 % af de 15-19-årige) har adgang til inden for en halv time med offentlig transport fra deres bopæl. Bedst adgang har de unge til stx (60 % inden for ½ time). 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl, er anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriets Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af hovedkonklusionerne på analysen. Dernæst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de enkelte uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. 3

2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Antallet af elever optaget ved htx-uddannelser i Region Nordjylland er steget fra 362 i 2000 til 499 i 2009. Udviklingen i perioden har en årlig stigningstendens på 13 htx-elever, svarende til en årlig tilgangsforøgelse på 3 %. Søgningstal fra 2010 og 2011 (fra Optagelse.dk) tyder på, at niveauet fra 2009 fastholdes til i dag. Stigningen i det forgangne årti skyldes delvist, at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til htx: 15-17 år. I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden 2001-2009 sket en forøgelse i antallet af 15-17-årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året. Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af 15-17-årige. Samtidig med stigningen i antallet af unge er der i otte af elleve kommuner i perioden sket en stigning i andelen af unge, der påbegynder htx, mens der i de øvrige tre kommuner er sket et fald. Mens der således er meget store forskelle i, hvordan htx-frekvenserne i regionen har udviklet sig, har der for regionen samlet set været tale om, at andelen, der påbegynder htx, er steget med 1,6 % om året. Også geografiske htx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne spiller en væsentlig rolle for, hvor mange elever fra en institutions optageområde, der påbegynder htx. De kommende par år (indtil ca. 2013) vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. Af en sognefremskrivning lavet til analysen fremgår det, at udviklingen i antallet af unge ikke vil blive ligelig i kommunerne. Hver af de 5 institutioner har et optageområde, hvorfra eleverne optages til htx. For alle institutionerne er der tale om udstrakte geografiske områder, hvor institutionen optager majoriteten af htx-eleverne. I fremskrivningen foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede htx-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af elever på 14 %, svarende til at der i gennemsnit vil blive optaget 9 elever færre hvert år. Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015 og 2020. Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt meget forskelligt af den kommende nedgang i antallet af 15-17-årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle institutionerne negativ. Hårdest ramt bliver optageområderne for EUC Nordvest i Thisted og for EUC Nord i Frederikshavn. I 2020 vil rent demografiske forhold i sig selv betyde tilgangen til disse institutioner mindskes med ca. 25 %. Mindst ramt af demografiske ændringer er optageområderne for Tech College Aalborg. Tech College Aalborg kan således forvente tilgangen mindsket 8 % fra 2009 til 2020 af rent demografiske årsager. 4

Figur 1 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift. 2009-tilgang EUC Nord, Frederikshavn 2015 EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars Htx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor EUC Nord, Frederikshavn, optager, er der frem mod 2020 stærk, negativ udvikling i antallet af 15-17-årige. Omvendt falder antallet af 15-17-årige væsentligt mindre i optageområderne for Tech College Aalborg. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder htxfrekvenserne op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som estimeres i grundscenariet. 1 Især EUC Nord i Hjørring og EUC Nordvest har haft positiv søgningsudvikling siden 2009. For disse institutioner udtrykker scenarioberegningen, hvordan tilgangen vil udvikle sig, hvis disse søgningstal omsættes til optag. I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale htxfrekvenser frem til 2020, svarende til trenden i perioden 2001-2009. Overordnet set har der i regionen i 2001-2009 som nævnt været en forøgelse af htx-frekvenserne med 1,6 % om året. Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil det i grundscenariet bebudede fald i tilgang blive udlignet og erstattet med en samlet stigning på 9 %. Enkelte kommuner har dog i 2001-2009 haft negativ vækst i htx-frekvenserne. For institutionerne, der optager i disse kommuner, estimeres nedgangen i htx-tilgang i alternativscenariet til at være mere markant end i grundscenariet. I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt 2020 1 Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1. oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 5

uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, er 87-90 %, regnes i alternativscenariet med forøget htx-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling. 6

3 Tilgang og søgning til htx i 2000-2011 Tilgangen til htx i Region Nordjylland er samlet set øget fra 362 elever i 2000 til 502 elever i 2009. Søgningstallene fra Optagelse.dk viser, at tilgangsniveauet til htx fra 2009 i store træk er fastholdt frem til 2011. Fem nordjyske institutioner har haft tilgang til htx i perioden: EUC Nord i Frederikshavn og Hjørring, samt EUC Nordvest i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne Aars. I 2011 har det været muligt for de unge at søge ind på htx på Tech College Aalborgs afdeling i Hobro. Det har 30 elever gjort. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en stigning i tilgangen på gennemsnitlig 13 elever (3 %) årligt i perioden 2000-2009. Tabel 1 Tilgang (og søgning) til htx. Htx-institutioner i Region Nordjylland 2000-2009 Antal elever 2000 2009 2010* 2011* Gns. i tilgang 2000-9 Årlig gns. stigning 2000-9 Årlig stign. i % af gns. EUC Nord, Frederikshavn 90 106 83 62 8 13 % EUC Nord, Hjørring 148 79 75 100 83-6 -7 % EUC Nordvest 36 35 52 49 38-1 -3 % Tech College Aalborg 178 295 260 240 213 10 5 % Tech College Aalborg, Hobro 30 Erhvervsskolerne Aars 41 57 65 53 39 2 5 % I alt 362 499 493 502 390 13 3 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: 2010- og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i 2010-2011 har været/er. 7

Alle htx-institutionerne i Region Nordjylland optager majoriteten af deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser, hvordan htx-tilgangen til institutioner fra nordjyske sogne i perioden 2005-9 fordelte sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige htx-tilgange. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på htx-institutioner med højeste elevandel i sognet i perioden 2005-9. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 8

4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår htx Tilgang til htx i Region Nordjylland sker for 96 % af eleverne i alderen 15-17-år, jf. Tabel 2. Tabel 2 Tilgang htx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland 2005-2009 Alder 14 15 16 17 18 19 I alt Andel af tilgang 0 % 14 % 51 % 32 % 3 % 1 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. 4.1 Befolkningsudviklingen hos 15-17-årige I aldersgruppen 15-17 år har der siden 2001 været vækst i alle regionens kommuner på nær Læsø. Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavns Kommune (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af 15-17-årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning 2001-9 i antal af 15-17-årige i % af gennemsnittet af 2001-9 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 9

4.2 Fremskrivning af antal 15-17-årige 2010-2020 Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af unge falder med ca. 14 %. 2 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af 15-17-årige i perioden 2009-2020 for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig stigning 2009-2020 i antal af 15-17-årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og de aldersfordelte befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et sogn udgør. 3 Antallet af 15-17-årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14- årige og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske 2 Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111. 3 Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 10

flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for 2009-2020 i sognene i procent af antallet af 15-17-årige i 2009. Figur 5 Forventet årlig ændring i antal 15-17-årige i perioden 2009-2020 i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 11

4.3 Andele der påbegynder htx-uddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder htx, afgør sammen med antallet af unge, hvor mange elever, der tilgår uddannelsen. Andelen, der vælger uddannelsen, kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for 2001-5 og 2006-9 er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt htx i perioden 2001-2009 Gennemsnit 2001-2005 Gennemsnit 2006-2009 Årlig tendens 2001-2009 (procentpoints) Årlig tendens 2001-2009 i % af gns. 2001-2009 Hjørring Kommune 5,9 % 6,9 % 0,2 % 3,0 % Frederikshavn Kommune 7,9 % 9,1 % 0,2 % 2,7 % Læsø Kommune 3,9 % 0,0 % -0,3 % -15,0 % Brønderslev Kommune 4,9 % 5,5 % 0,0 % 0,3 % Thisted Kommune 5,2 % 4,0 % -0,4 % -8,5 % Morsø Kommune 2,3 % 2,7 % 0,1 % 5,9 % Jammerbugt Kommune 6,2 % 5,1 % -0,1 % -2,3 % Aalborg Kommune 5,9 % 6,7 % 0,2 % 2,5 % Vesthimmerland Kommune 5,4 % 6,6 % 0,2 % 4,1 % Mariagerfjord Kommune 4,2 % 5,1 % 0,1 % 2,9 % Rebild Kommune 4,6 % 5,7 % 0,3 % 5,1 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 5,6 Danmarks % Statistik. 6,2 % 0,1 % 1,6 % Der er store forskelle i htx-uddannelsens udbredelse i de nordjyske kommuner. Mens kun 3 % af en ungdomsårgang i 2005-2009 valgte htx i Morsø Kommune, så var der 9 % de unge i Frederikshavn Kommune, der i samme periode påbegyndte uddannelsen. 12

Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i de andele, der påbegynder htxuddannelse. Figur 6 viser de gennemsnitlige htx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden 2007-2009. Figur 6 Htx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit 2007-2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 13

5 Fremskrivning af tilgangen til htx-uddannelser 2009-2020 Der er gennemført fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der har registreret tilgang til htx i 2009 i Danmarks Statistiks registre. Det har i alt været 5 htx-udbydende institutioner: Erhvervsskolerne Aars, EUC Nord (Frederikshavn), EUC Nord (Hjørring), EUC Nordvest (Thisted) og Tech College Aalborg. I det kommende rapportafsnit 6, behandles fremskrivningsresultaterne for institutionerne i dybden. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig til år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden anvendt ved fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgang til de 5 uddannelsesinstitutioner under forudsætning af, at de andele, der tilgår htx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på 2009- niveauet frem til 2020. Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 fremgår med estimerede usikkerhedsgrænser og stigningstendenser i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-tilår-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til htx-institutioner i Region Nordjylland 2009, 2015 og 2020 Antal elever (± 1 standardafvigelse) 2009 2015 2020 Årlig stign. 2009-20 Årlig stign. i % af 2009 EUC Nordvest 35 28 (±5) 26 (±5) -1,0-3 % EUC Nord, Frederikshavn 90 78 (±8) 69 (±9) -2,3-3 % EUC Nord, Hjørring 79 69 (±6) 67 (±7) -1,5-2 % Erhvervsskolerne Aars 57 51 (±4) 47 (±4) -1,0-2 % Tech College Aalborg 295 280 (±20) 272 (±22) -3,1-1 % SAMLET 556 504 (±42) 479 (±47) -8,8-2 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Beregningen i grundscenariet resulterer således i en forventning om, at den samlede tilgang til htx på de nordjyske institutioner fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 9 elever om året, svarende til ca. 2 procentpoint årligt. Dette kan sammenholdes med en mere positiv periode 2000-2009, hvor tilgangen steg med i gennemsnit 13 elever om året, jf. Tabel 1. Den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen. 14

I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold til tilgangen i udgangsåret 2009. Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for de fem institutioner. Figur 7 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift. 2009-tilgang EUC Nord, Frederikshavn 2015 EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars Htx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområderne sammenholdt med resultaterne af fremskrivningen. Elevandelen i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til 2020. Figur 8 Htx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder 2005-2009 mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet 2005-9 100% 2020 95% 90% 85% EUC Nord, Frederikshavn EUC Nordvest Tech College Aalborg 80% Erhvervsskolerne Aars 75% 70% EUC Nord, Hjørring 65% -30,0% -25,0% -20,0% -15,0% -10,0% -5,0% 0,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring 2009-2020 i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen optager størstedelen af alle htx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra optageområderne også vælger andre institutioner. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som den forventede ændring i tilgang fra 2009 til 2020. 15

Der er etableret en relativt klar deling af det nordjyske område i optageområder for de fem htxinstitutioner, jf. Figur 2. For EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nordvest og Tech College Aalborg gælder, at htx-eleverne kommer fra områder, hvor omkring 90 % af alle htx-elever vælger samme institution. For Erhvervsskolerne Aars og EUC Nord, Hjørring er de gennemsnitlige elevandele i optageområderne hhv. 80 % og 71 %. Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til institutionen har sine naturlige afgrænsninger. For institutioner med gennemsnitligt meget høj elevandel udgør de områder, der deles med andre institutioner, en ubetydelig del af tilgangen. Sammenhængen mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i Figur 8 udtrykker, at htx-institutionerne har forskelligt udgangspunkt frem til 2020. For EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nordvest og Tech College Aalborg er optageandelen i optageområderne så høj, at det næppe er muligt at øge andelen af htx-eleverne fra de eksisterende optageområder betydeligt. Disse institutioner kan således kun imødegå den demografibaserede tilgangsnedgang ved enten at udvide optageområderne geografisk eller søge at påvirke andelen, der påbegynder htx. For Erhvervsskolerne Aars og især EUC Nord, Hjørring optages en betydelig del af eleverne fra optagesogne, hvor andre htx-institutioner også rekrutterer. Det betyder, at institutionerne tillige, i nogen udstrækning, har mulighed for at imødegå effekterne af demografien ved at øge elevandelene i eksisterende optageområder, der deles med andre institutioner. 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for 2011. Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden 2001-2009 sættes til at fortsætte frem til 2020. Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 4 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011 viser, at der generelt vil være 1 % færre htx-elever i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. Effekten af at anvende søgetallene for 2011 er meget forskellig fra institution til institution, jf. tabellen. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder den samlede EUC Nordvest. 4 Se http://uvm.dk/service/statistik/tvaergaaende/andel%20der%20faar%20uddannelse.aspx 16

Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden 2001-2009, giver et helt andet bud på udviklingen frem til 2020. Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i 2001-2009 negativ i optageområderne til EUC Nordvest i Thisted, mens den var positiv i de andre nordjyske htx-institutioners optageområder. Fortsættes trenden for denne periode frem til 2020, vil der i 2015 og 2020 være hhv. 23 og 35 % færre elever i tilgang til EUC Nordvest, end beregnet i grundscenariet, hvor htx-frekvenserne fastholdes som i 2009. Optaget til Erhvervsskolerne i Aars vil omvendt, hvis trenden fortsætter til 2020, stige med hhv. 27 og 55 % i 2015 og 2020 i forhold til grundscenarioberegningen. Samlet vil tilgangen givet fortsat trend i htx-frekvenserne øges med hhv. 13 og 26 % i 2015 og 2020. Alternativscenario 3 viser resultatet af, at alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, hvor 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I scenariet opnås en næsten ligelig opskrivning af tilgangen til htx på ca. 7 % i alle kommuner. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater 2015 2020 Antal elever Alternativscenario: 1 2 3 1 2 3 EUC Nord, Frederikshavn -6 % 17 % 6 % -6 % 33 % 6 % EUC Nord, Hjørring 28 % 17 % 5 % 28 % 33 % 5 % EUC Nordvest 42 % -23 % 8 % 42 % -35 % 8 % Tech College Aalborg -10 % 12 % 7 % -10 % 24 % 7 % Erhvervsskolerne Aars -7 % 27 % 7 % -7 % 55 % 7 % Samlet -1 % 13 % 7 % -1 % 26 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 17

6 Nordjyske htx-institutioner 6.1 EUC Nord, Frederikshavn EUC Nord udbyder htx i Hjørring og Frederikshavn. Det er først muligt datamæssigt at adskille aktiviteten på de to afdelinger fra 2002. Indtil dette år blev al aktivitet indrapporteret på EUC Nord i Hjørring. Det tekniske gymnasium optager htx-elever fra de østligste egne i Vendsyssel. I området var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i 2001-2009 en lille vækst i antallet af 15-17-årige (ca. 1 % flere hvert år) og samtidig vækst i andelen, der påbegyndte htx (ca. 3 % om året). EUC Nord, Frederikshavn, har i perioden haft stigning i tilgangstallene. EUC Nord, Frederikshavn optog i 2009 90 htx-elever. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne htx-elever på EUC Nord, Frederikshavn, fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Abildgård 2 12 7 8 9 11 5 15 12 9 0,8 9 % Bangsbostrand 10 7 8 11 5 12 15 11 10 0,6 6 % Skagen 1 7 11 7 6 13 10 13 10 9 1,0 11 % Elling 2 7 2 9 6 8 11 12 7 1,3 18 % Frederikshavn 1 7 4 5 9 7 7 7 4 6 0,3 6 % Sæby 2 4 7 7 5 6 2 3 11 5 0,4 7 % Åsted 1 1 1 1 4 10 8 4 1,3 34 % Volstrup 3 4 5 3 1 1 4 3 3-0,2-6 % Albæk, Sæby 1 2 1 3 2 3 2 4 2 0,3 13 % Råbjerg 3 2 2 1 3 2 2 2 2-0,1-3 % Øvrige fra RN 4 10 10 3 12 6 12 11 9 0,7 8 % Øvrig tilgang 0 0 1 0 0 5 3 5 2 2 0,5 30 % I alt 7 53 63 56 60 71 63 99 90 62 8,1 13 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 18

EUC Nord, Frederikshavn, optager htx-elever fra et optageområde i den østligste del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang 2005-9 for sogne, hvorfra der 2000-9 har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 9 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nord, Frederikshavn, fra omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 19

Figur 10 viser, at EUC Nord, Frederikshavn, i de nordlige og østlige sogne i optageområdet vælges af næsten alle htx-elever. Figur 10 EUC Nord, Frederikshavn: elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 20

Figur 11 viser, at EUC Nord, Frederikshavn, har øget sin elevandel i hele optageområdet. Figur 11 Udvikling i EUC Nords, Frederikshavns, elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af htx-elever til EUC Nord, Frederikshavn, er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt i den faktiske elevandel i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 5 5 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 21

Det fremgår af graferne i figuren, at htx-tilgangen til EUC Nord, Frederikshavn, vil falde frem til 2020, givet forudsætningerne i grundscenariet. Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nord, Frederikhavn - grundscenario og usikkerhedsgrænser 120 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020 100 80 60 40 20 0 2004 2009 2014 2019 21 29 37 45 54 62 70 78 86 95 103 111 119 Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År 2009 2015 2020 Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for htx-tilgangen til EUC Nord, Frederikshavn, vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 90 elever i 2009 til 69 elever i 2020. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 64 elever (5 færre elever), der tilgår htx på EUC Nord, Frederikshavn. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 91 elever (22 flere elever), der tilgår htx i 2020. Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 73 elever (4 flere elever), der tilgår htx. Tabel 7 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nord, Frederikshavn, 2009-2020 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Grundsc. - nedre gr. 90 85 81 82 81 76 71 66 64 63 61 60 Grundscenario 90 89 89 89 88 83 78 74 73 72 70 69 Grundsc. - øvre gr. 90 94 96 97 96 91 86 82 81 80 78 78 Alternativscenario 1 90 106 83 84 83 78 74 69 68 67 65 64 Alternativscenario 2 90 92 93 97 98 95 92 89 89 90 90 91 Alternativscenario 3 90 90 90 92 92 88 83 79 77 76 74 73 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 22

6.2 EUC Nord, Hjørring EUC Nord, Hjørring, ligger centralt i Vendsyssels østlige del, med et stort opland, hvor institutionen, trods relativt store geografiske afstande, er nærmeste htx-institution. EUC Nord udbyder htx i både Hjørring og Frederikshavn. Det er først muligt datamæssigt at adskille aktiviteten på de to afdelinger fra 2002. Indtil dette år blev al aktivitet indrapporteret på EUC Nord i Hjørring. Frem til 2004 faldt tilgangen til EUC Nord, Hjørring, til godt 50 elever. Siden er tilgangen igen vokset. I 2009 var der 79 elever i htx-tilgang til institutionen. EUC Nord, Hjørring, optager primært unge fra sogne i Hjørring Kommune, samt til dels Frederikshavn og Brønderslev kommuner. Kommunerne har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i 2001-2009 haft vækst i antallet af 15-17-årige (ca. 2 % årligt) og stigende andel af unge, der påbegynder htx. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne htx-elever på EUC Nord, Hjørring fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Hjørring 6 6 5 5 8 6 8 8 18 10 8 0,9 11 % Sankt Hans 3 10 5 6 2 1 8 5 6 2 5-0,2-4 % Bistrup 6 3 5 3 4 1 1 5 7 8 4 0,2 5 % Tårs 8 2 2 4 4 6 7 6 5 0,2 4 % Sankt Olai 6 6 1 3 2 3 3 7 5 4 0,1 2 % Sindal 2 3 5 3 1 2 7 5 6 4 0,4 10 % Hirtshals 2 2 2 4 1 4 4 1 9 2 3 0,3 9 % Brønderslev 8 1 3 2 4 2 4 4 2 3-0,2-5 % Abildgård 14 11 2 9-4,1-45 % Torslev 2 4 2 2 2 3 4 1 3-0,1-2 % Øvrige fra RN 90 78 47 32 35 28 23 31 27 34 43-5,9-14 % Øvrig tilgang 1 0 0 5 0 0 3 1 0 3 1 0,1 8 % I alt 148 126 77 67 57 53 54 75 90 79 83-5,6-7 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 23

EUC Nord, Hjørring, optager fra sogne, der ligger spredt i et stort optageområde i Vendsyssel, se Figur 13. Figur 13 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nord, Hjørring fra omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 14 viser institutionens elevandele af den samlede htx-tilgang fra sogne i optageområdet. I det meste af Hjørring Kommune optager EUC Nord, Hjørring, over 95 % af alle htx-elever. I store dele af Frederikshavn og Brønderslev Kommuner optager institutionen over halvdelen af alle htx-elever. 24

Figur 14 EUC Nord, Hjørrings elevandel af htx-tilgang i omkringliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 25

EUC Nord, Hjørring, har fra 2000-4 til 2005-9 ændret elevandel i en del sogne. Bl.a. er elevandelen naturligt mindsket i optageområdet mod EUC Nord, Frederikshavn. Figur 15 Udvikling i EUC Nord, Hjørrings elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af htx-elever til EUC Nord, Hjørring, er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 26

Af graferne i figuren fremgår det, at htx-tilgangen til EUC Nord, Hjørring, vil falde i hele perioden frem til 2020, hvis udviklingen følger forventningen til bosætningsmønstrene hos de 15-17-årige. Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nord, Hjørring - grundscenario og usikkerhedsgrænser 160 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2009 2014 2019 23 29 35 41 48 54 60 66 72 79 85 91 97 Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År 2009 2015 2020 Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 85 elever (18 flere elever), der tilgår htx på EUC Nord. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 88 elever (21 flere elever), der tilgår institutionen i 2020. Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 70 elever (3 flere elever), der tilgår htx-uddannelsen. Tabel 9 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nord, Hjørring 2009-2020 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Grundsc. - nedre gr. 79 77 73 73 67 65 63 63 63 62 61 60 Grundscenario 79 81 78 78 73 71 69 69 69 68 67 67 Grundsc. - øvre gr. 79 84 83 83 78 76 75 75 75 74 74 73 Alternativscenario 1 79 75 100 100 93 90 88 88 88 87 86 85 Alternativscenario 2 79 83 83 85 81 81 81 83 85 86 87 88 Alternativscenario 3 79 82 80 80 75 74 72 72 72 71 70 70 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 27

6.3 EUC Nordvest EUC Nordvest, der ligger i Thisted, er nærmeste htx-institution for unge i Thisted og Morsø kommuner, samt i den sydvestlige del af Jammerbugt Kommune. EUC Nordvest har i perioden 2000-2009 i gennemsnit optaget 38 elever om året (35 i 2009). I kommunerne, hvor institutionen rekrutterer sine htx-elever, var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af 15-17-årige på 2-3 %, mens andelen af unge, der påbegyndte htx i perioden, steg i Morsø Kommune, mens den faldt i Thisted og Jammerbugt kommuner. EUC Nordvest havde i 2000-2009 et gennemsnitligt årlig optagelsesfald (tendens) på 3 %, svarende til, at der i gennemsnit i perioden var 1,3 elev færre hvert år. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år kan ses i Tabel 10. Tabel 10 Antal optagne htx-elever på EUC Nordvest fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Thisted 6 11 14 7 4 6 7 4 3 2 6-0,8-13 % Nykøbing M 4 1 1 2 3 3 1 3 3 2 0,1 2 % Bedsted 1 1 2 1 1 3 1 1 5 2 0,3 15 % Hørdum 1 2 1 3 2 2 1 1 1 2-0,1-4 % Sennels 2 3 4 1 1 1 1 2-0,2-13 % Vestervig 3 1 3 1 2 1 2 2-0,1-5 % Nors 4 2 3 1 2 2-0,2-8 % Hurup 2 2 1 1 2 1 1 1 1-0,1-8 % Hansted 2 2 1 3 1 2-0,1-4 % Stagstrup 1 1 1 1 2 2 1 0,1 9 % Øvrige fra RN 18 19 21 21 14 23 26 21 12 18 19-0,2-1 % Øvrig tilgang 1 1 1 0 2 0 0 2 0 1 1 0,0-3 % I alt 36 45 50 43 28 41 47 35 22 35 38-1,3-3 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 28

Figur 17 viser den gennemsnitlige elevtilgang 2005-9 for sogne, hvorfra der 2000-9 har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 17 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nordvest fra omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 29

EUC Nordvest har meget stor elevandel i hele sit optageområde, jf. Figur 18. Figur 18 EUC Nordvests elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 30

Der er meget lidt ændring i elevandelen i EUC Nordvests optageområde fra perioden 2000-2004 til perioden 2005-2009, se Figur 19. Figur 19 Udvikling i EUC Nordvests elevandel af htx-tilgang fra omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af htx-elever til EUC Nordvest er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 20 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 7 7 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 31

Af graferne i figuren fremgår det, at htx-tilgangen til EUC Nordvest, givet uændrede htx-frekvenser, vil falde frem til 2015. Fra 2015 til 2020 vil der være tendens til et mindre fald, som dog ikke nødvendigvis vil realiseres pga. år-til-år variation. Figur 20 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nordvest - grundscenario og usikkerhedsgrænser 60 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og 2020 50 40 30 20 10 0 2004 2009 2014 2019-2 2 7 12 17 22 27 32 37 42 47 52 56 Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År 2009 2015 2020 Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv. 2015 og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Tabel 11 viser resultatet af fremskrivningen for htx-tilgangen til EUC Nordvest. I hovedscenariet forventes htx-tilgangen at falde fra 35 elever i 2009 til 26 elever i 2020. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 36 elever (10 flere elever), der tilgår htx på EUC Nordvest. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til alle institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder den samlede EUC Nordvest. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra 2001-2009 i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 17 elever (9 færre elever), der tilgår institutionen i 2020. Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 28 elever (2 flere elever), der tilgår htx-uddannelsen. Tabel 11 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nordvest 2009-2020 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Grundsc. - nedre gr. 35 33 30 29 26 25 24 24 23 22 21 21 Grundscenario 35 36 35 33 31 29 28 29 28 27 26 26 Grundsc. - øvre gr. 35 38 39 38 35 34 33 34 32 32 31 31 Alternativscenario 1 35 52 49 47 43 42 40 41 39 38 37 36 Alternativscenario 2 35 34 31 29 25 23 22 22 21 20 18 17 Alternativscenario 3 35 36 36 35 32 31 31 32 30 29 28 28 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 32

6.4 Tech College Aalborg Tech College Aalborg ligger i Aalborg og rekrutterer elever fra et meget stort opland. Institutionen udbyder fra 2011 også htx i Hobro. Tech College Aalborg er regionens største htx-institution med årlig tilgang, der med en årlig stigning på gennemsnitlig 5 %, i 2009 nærmer sig 300 elever. Institutionen rekrutterer de fleste af sine elever i Aalborg Kommune, samt i Jammerbugt og Rebild kommuner. I disse områder var der 2001-2009 stigning (ca. 3 % om året) i antallet af 15-17-årige, samtidig med at andelen, der påbegyndte htx, steg i Aalborg og Rebild kommuner, mens den faldt i Jammerbugt Kommune. 8 Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år kan ses i Tabel 12. Tabel 12 Antal optagne htx-elever på Tech College Aalborg Handelsskole fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Nørre Tranders Sønder Tranders 11 9 7 10 10 8 11 13 8 17 10 0,5 5 % 7 5 6 12 5 9 7 4 10 17 8 0,6 8 % Jetsmark 5 7 6 9 9 10 4 2 6 9 7 0,0 0 % Vejgård 2 4 5 3 7 5 7 10 10 12 7 1,0 16 % Hasseris 1 9 5 4 8 7 8 3 11 3 6 0,2 3 % Svenstrup 5 6 6 6 4 7 1 12 5 6 6 0,1 2 % Gistrup 6 5 6 6 3 7 3 6 3 7 5-0,1-1 % Buderup 3 3 1 6 5 6 4 4 10 5 5 0,5 10 % Hjallerup 6 6 2 4 4 3 10 1 5 5 5 0,0-1 % Klarup 2 8 4 1 4 7 4 3 4 8 5 0,2 4 % Øvrige fra RN 122 151 110 123 114 143 162 141 181 199 145 7,3 5 % Øvrig tilgang 8 6 5 3 3 4 6 7 6 7 6 0,1 1 % I alt 178 219 163 187 176 216 227 206 259 295 213 10,4 5 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 8 Med knap 15 % af en ungdomsårgang, der påbegynder htx, svarer faldet i andelen på ca. 0,5 procentpoint årligt til et relativt fald på ca. 3 % om året. 33

Figur 21 viser den gennemsnitlige elevtilgang 2005-9 for sogne, hvorfra der 2000-9 har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 21 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til Tech College Aalborg fra omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 34

Figur 22 nedenfor viser elevandelen i optageområdet. Det fremgår, at institutionen har et stort optageområde, hvor næsten alle htx-elever vælger Tech College Aalborg. Figur 22 Tech College Aalborgs elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 35

Tech College Aalborg har i de fleste sogne i optageområdet, jf. Figur 23, haft uændret elevandel fra 2000-4 til 2005-9. Der er tendens til, at optageandelen øges i optageområdets nordligste sogne. Figur 23 Udvikling i Tech College Aalborgs elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne 2000-4 til 2005-9 Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang 2009-2020 Tilgangen af htx-elever til Tech College Aalborg er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af 15-17-årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 24 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 9 9 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 36