Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Relaterede dokumenter
Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Trivselsplan Bedsted Skole

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Skilsmissebørn i Børnegården

Social udvikling. Sammenhæng:

Værdier i det pædagogiske arbejde

Skolestart Skolemodenhed Skoleparathed

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Alsidig personlig udvikling

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

Skrevet af. Hanne Pedersen

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Fokus på det der virker

Information om En God Familiestart. Et tilbud om støtte til at finde vej i forældrerollen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

Årsplan for SFO Ahi International school

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Pårørende - reaktioner og gode råd

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Fra børnehave til skole

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

Læreplan for Privatskolens vuggestue

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.

Sundhed og seksualitet:

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Når mor eller far har en rygmarvsskade

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Læsning i indskolingen

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Jeg kan mærke hvordan du har det

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Transkript:

Sund psykisk udvikling hos børn til forældre

Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund, psykisk udvikling? Der er ingen enkle eller præcise svar på spørgsmålet. Man overser nemt forskelligheder, hvis man prøver at finde det fælles og normale. Hvad der er vigtigt for ét barn, gælder ikke nødvendigvis for andre børn i samme alder. Hvert enkelt barn udvikler sig individuelt. Og forholdet mellem det enkelte barn og forældrene opbygges og udvikles på sin egen måde. Børn er i konstant udvikling på alle områder, og hvert enkelt område forløber forskelligt og ofte i spring. Forældres og opdrageres betydning Den menneskelige psyke formes i et samspil mellem arv og miljø. Barnet udvikles gennem stimulering og mødet med de personer, der omgiver det. Ved at imødekomme barnets behov og give det relevante opgaver, støtter man barnets udvikling på alle områder kropsligt, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Gennem hele barndommen har barnet brug for at spille sammen med voksne, der holder af det og forstår det. 2

Du er ekspert på dit eget barn Som forælder ved man bedst selv, hvordan ens eget barn er, og hvad det har brug for. Du er selv ekspert. Der findes ikke en bestemt, perfekt forældrerolle. det vigtigt, at de har hjemmet og forældrene som en sikker base, de kan søge til. Der er mange urealistiske forestillinger om, hvordan og hvor perfekte mødre og fædre bør være i samspillet med deres børn. Det kan let føre til, at man stiller uhensigtsmæssige krav om egen ufejlbarlighed. Eller at man mister troen på sig selv som forælder. Man skal være sig selv og turde stole på egne vurderinger. Ellers påtager man sig en rolle, hvor man forsøger at være den, man tror, man bør være men ikke kan leve op til. Børn er så følsomme, at de hurtigt opdager, hvis dine ord eller handlinger er noget ydre tillært, som ikke stemmer overens med din person i øvrigt. Andre voksne er vigtige De fleste børn er omgivet af mange voksne i løbet af en dag. Det er godt for barnet, at det modtager forskellige impulser. Og barnet tager ikke skade af at skifte mellem forskellige miljøer i dagligdagen. Men som forælder skal du ikke give slip eller overlade ansvaret for hele opdragelsen til andre. Når børn bliver usikre eller oplever, at de ikke kan overkomme alt, er Vær dig selv Børn er stærkere end du tror. De kan godt tåle, at forældrene en gang i mellem råber op, taber tålmodigheden eller er stressede blot det aldrig har karakter af overgreb eller gengældelse. Det er den samlede mængde omsorg, der er vigtig. Børn har brug for at opleve deres forældres grænser og se, at de voksne også bliver trætte. Men hvis man som forælder er konstant følelsessvingende eller gennemgående vred, afvisende eller straffende, vil det naturligvis modvirke et sundt samspil. Og det vil blive vanskeligt for barnet at udvikle selvstændighed, fordi det mangler trygt samvær. 3

Barnet i forskellige aldre Barnets psykiske udvikling er et gradvist forløb fra spædbarnets totale hjælpeløshed og afhængighed af forældrene til stadig større selvstændighed. Barnet er i konstant udvikling. Der er perioder med tilsyneladende stagnation, perioder hvor barnet synes at vende tilbage til tidligere udviklingsstadiers handlemåder samt pludselige spring, hvor mange nye færdigheder og viden opnås på kort tid. 0-10 mdr. Frem til 8-10 måneders alderen har spædbarnet et meget tæt samspil med forældrene. Herefter bliver barnet for første gang afgørende opmærksom på sin egen person og på omgivelsernes tilstedeværelse og fravær. Når barnet begynder at udforske sin omverden, har det brug for konstant hjælp fra forældrene. De skal være til rådighed og forstå barnets signaler, og samtidig give plads for dets egne forsøg. 10 mdr. -3 år Fra 9-10 måneders alderen begynder barnet selvstændigt at bevæge sig omkring. Det lærer efterhånden at gå selv og meddeler sine egne ønsker med ord. Barnet opnår bevidsthed om sig selv og andre som adskilte personer og dets evne til indlevelse udvikles. Det kan genkende følelser hos andre og forstå, hvad de betyder. Barnet forstår, hvad der er rigtigt og forkert. 3-6 år 3-6 års alderen er central i udviklingen af barnets personlighed. Barnet er endnu meget afhængigt af forældrene, men samtidig er det mere orienteret mod andre børn og kan indgå i en gruppe. Barnet kan delvis overskue sin omverden, tager selv initiativer og spiller forskellige roller. Udviklingen sker især via leg, som bliver stadig mere udbygget og målrettet. Samtidig efterligner barnet forældrenes adfærd og opnår herved nye kompetencer. Koncentrationen kan kun holdes kortvarigt. Der skiftes meget fra aktivitet til aktivitet. Det 3-4 årige barn taler meget, og næsten al handling er ledsaget af tale. 4

Løsrivelse og adskillelse Løsrivelse og adskillelse er en nødvendig del af barnets udvikling. Børn skal have lov tií at søge adskillelse fra forældrene i den takt, deres udvikling gør det naturligt. Barnet stiller spørgsmål om alt, og dets forestillinger bliver stadig mere realistiske. Det indebærer bl.a., at barnet lærer, at det ikke er så almægtigt, som det i den tidlige udvikling havde forestillet sig, og at der findes farer og ondskab i verden. Barnet bliver optaget af kønsforskelle og sin egen rolle som pige eller dreng og optages af oplevelser af kærlighed og had. Det kan være en følelsesmæssigt svær tid for mange børn, som i perioder kan bryde grædende sammen eller have mareridt om natten. Skolealderen Fra barnet er ca. 7 år er det meget op-taget af at tilegne sig viden og færdigheder. Det skal lære at finde sin plads i en gruppe og modtage en kollektiv pesked. Barnet kan koncentrere sig 1ængere tid ad gangen. Det får øget fornemmelse af egen identitet og kønsrolle. I skolen udvides dets oplevelsesverden betydeligt. Barnet suger viden til sig. Evnen til at iagttage og huske øges hele tiden, og det forstår stadigt mere. Evnen til at tænke abstrakt, og forestille sig andet end det helt konkrete og håndgribelige, sammenligne og generalisere udvikles betydeligt. Skolen og især kammeratskaber bliver særlig vigtige. Barnet søger at finde sin type og stil og dermed udvikle sit selvbillede og sin selvforståelse. Følelsesmæssigt vil de fleste børn i den tidlige skolealder komme ind i en mere rolig og stabil periode. Puberteten Puberteten medfører store fysiske og psykiske omvæltninger for den unge. Forholdet til det modsatte køn får en stor plads i bevidstheden. Den unge virker måske provokerende og på tværs. Øget selvstændighed og løsrivelse fra de tidlige tætte bånd og afhængigheden er helt nødvendig. Manglende tegn på frigørelse er et faresignal. Forældre kan få en oplevelse af, at de ikke tæller på samme måde som børnenes kammerater, lærere og ledere, men det er ikke rigtigt. Forældrene får en ny betyd-ning for børn i puberteten. 5

Vigtigt for børns psykiske udvikling Børn er afhængige Forældrene har meget stor betydning for barnet gennem hele barndommen. De må hele tiden være opmærksomme på, hvilken støtte barnet har behov for i udviklingen af øget selvstændighed. Det er en daglig balancegang. Forældrene skal dels give den nødvendige tryghed, støtte og forudsigelighed, dels give barnet udfordringer og frustrationer svarende til dets aktuelle udviklingstrin. Barnets nyeste færdigheder skal ses og roses. Samtidig skal børnene opfordres til at forsøge nye opgaver. Som voksen må man spore sig ind på, hvad barnet netop nu behøver og er parat til. Udvikling sker i samspil med andre I hele barndommen er tætte, følelsesmæssige samspil med betydningsfulde voksne afgørende. Det vil i første række sige barnets forældre, familie og nære voksne. Gennem samspillet udvikler og afprøver barnet viden og færdigheder, og opbygger gradvist en indre psykisk struktur en personlighed. den unge støttes i at afprøve sig selv i forhold til andre og få respons på alt, hvad det gør. Børn er stærke Barnet er stærkt påvirkeligt af indtryk, der kommer udefra. Det er umodent og samtidig parat til at lære og suge til sig. Omgivende voksne er modeller for børns læring og udvikling. Det lægger et stort ansvar på de voksne, at de i så høj grad kan præge barnets udvikling på godt og ondt. Sele om børn er påvirkelige og tager farve af deres omverden, er det sunde barn, der har fået en tilpas stabil tidlig støtte, sjældent mere sårbart, end at det kan tåle enkeltstående negative påvirkninger. En negativ udvikling kan vendes Barnets påvirkelighed gør, at det aldrig er for sent at vende en fejludvikling. Belastende oplevelser vil ikke nødvendigvis præge barnet i den videre udvikling som hæmmende sår i sjælen. Selvværd og selvtillid kan aldrig udvikles af barnet alene. Den udvikles ved at få tilbagemelding i form af reaktioner fra andre. Det er derfor vigtigt, at barnet og 6

Brug eksperterne Det er vigtigt med dialog om dit barn mellem dig som forælder og de professionelle voksne som fx sundhedsplejersken. Den professionelle er ekspert i at sammenholde den adfærd og udvikling, der ses hos barnet, med sin viden om og erfaring med børn som de normalt optræder. Vedkommende har en faglig pligt til at drøfte sine iagttagelser og en eventuel bekymring for dit barn med dig. Lyt - og tal sammen - selv om det gør ondt, hvis barnet ikke trives. 14 gode råd til forældre Tro på dig selv - du er selv den bedste forælder for dit barn Se barnet - fornem dets behov, involver dig i barnet og hav respekt for dets personlighed Lær barnet at tage hensyn Accepter at konflikter forekommer, når man har børn Vær ikke bange for konflikter Husk at børn er stærke Husk at børn kan passes af andre. Du behøver ikke at være på hele tiden Lad være med at bebrejde dig selv, hvis noget er mindre godt i en periode Tænk på, at det er summen af opdragelsen, der tæller Husk at dit barn ikke skal være din fortrolige i voksenspørgsmål. Børn skal ikke involveres i de voksnes konflikter ved fx skilsmisse Giv børnene rum - og giv slip på dem gradvist Husk at også store børn har brug for din støtte Glem ikke at sunde teenagere viser tegn på at frigøre sig. Det er et faresignal, hvis de slet ikke gør det Vær klar over at barnet udvikler sig hele tiden. Selvom den tidlige udvikling er vigtig, er den ikke altafgørende for den psykiske sundhed 7

Styrke og støtte I deres udvikling har børn brug for forældre, der er rimelig konstant nærværende. Forældre, der viser omsorg og interesse, uden at miste og helt tilsidesætte sig selv. Nogle gange indebærer interessen også at sige fra og markere grænserne for, hvad børn skal kunne tage stilling til eller involveres i. Forældre skal ikke være bange for at bestemme. Børn har brug for, at de voksne er tydelige og giver sig til kende i holdninger og ansvar. Det medvirker generelt til barnets følelse af tryghed, at voksne tager det endelige ansvar. De må ikke i misforstået hensyntagen lade børn bestemme i forhold, børnene ikke kan overskue konsekvenserne af. Inden for disse rammer skal forældre opmuntre deres børn til at forsøge at realisere egne ønsker og løsninger. www.sst.dk Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 11 E-post: cff@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Flere pjecer kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Tlf. 70 26 26 26 Fax 43 63 62 45 E-post: sundhed@schultz.dk Hjemmeside: www.sundhed.schultz.dk Tekstoplæg: Knud Hjulmand Redaktion, design og tryk: Schultz Grafisk