Mortensen Nielsen Nørgaard Stefansen, hold a. gr 3 Øvelse i AT synopsis Miltbrand som terrorvåben Problemformulering: Hvordan benyttes miltbrand som terrorvåben? Problemstillinger: Hvad er miltbrand (Bacillus anthracis /anthrax)? Miltbrands fysiske virkning ved kontakt med hud, tarmene og indånding. Hvilke former for beskyttelse findes der mod miltbrand? Hvordan udbredes biologiske våben herunder miltbrand? Hvad betyder den globaliserede internetverden for kendskabet til og udbredelsen af biologiske våben? Er det et bedre våben end traditionelle terrorvåben (med henblik på at ramme flest mulige)? Hvordan var reaktionerne på miltbrandangrebene i USA i september og oktober 2001? Hvordan reagerede offentligheden på miltbrandangrebene (pressen, regeringen)? Var det velovervejede og velbegrundede reaktioner? Hvordan er den reelle trussel også i forhold til mere traditionelle terrorvåben? Var frygten hos befolkningen velbegrundet eller overdreven? Er synet på trusselsgraden blevet mere nuanceret med tiden? Metoder: Biologi: Studier af litteratur om miltbrand. I forbindelse med denne opgave kan der laves øvelser omhandlende bakteriers vækst. F.eks. kan der laves vækst af bakterier på agarplader. Ved at sætte agarplader i varmeskab ved 37 grader i 3 4 dage, kan man dels vise den enorme mængde af bakterier der findes overalt samt de forskellige bakteriers hurtige vækst. Desuden kan der laves gramfarvning på bakterier for at påvise om de er grampositive eller gramnegative. Disse øvelser vil dog ikke blive udført til denne synopsis. Engelsk: Kritisk analyse af artikler om miltbrandangrebene i USA i september og oktober 2001 og beslægtede artikler med henblik på en diskussion og vurdering af reaktionerne på disse angreb. Der vil især være tale om kildekritisk analyse, idet artikler (og reaktioner) i høj grad skal se i lyset af den kontekst de blev skrevet i, dvs. kort efter terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon d. 11. september 2001. 1
Delkonklusion : Hvad er miltbrand (Bacillus anthracis /anthrax)? Bakterier er prokaryote organismer. Opbygningen af prokaryote organismer er forskellig fra opbygningen af eukaryote organismer. Der findes forskellige bakterietyper, f.eks. grampositive og gramnegative bakterier. Miltbrandbakterien (Bacillus anthracis) tilhører de grampositive. Mange bakterier formerer sig eksponentielt. Få grupper af bakterier er også i stand til at danne sporer under dårlige vækstbetingelser. Denne endospore er i stand til f.eks. at tåle udtørring, og kan derfor overleve i mange år. Da endosporen kan tåle udtørring kan den spredes med luften. Forekommer der igen optimale vækstbetingelser, vil den på ny spire. For eksempel kan miltbrandbakterien spredes via sporer, og disse sporer har været benyttet i forbindelse med terrorhandlinger efter 11. september 2001. Sporerne fra bakterien blev sendt i breve, hvilket medførte at postarbejdere i USA døde, inden man blev opmærksom på, at det var terrorhandlinger. Menneskets immunsystem har bl.a. til opgave at bekæmpe de mikroorganismer, som trænger ind i kroppen. Kroppen har to typer af forsvar det uspecifikke forsvar, som udgøres af huden, forskellige kemiske stoffer og såkaldte ædeceller, og det specifikke forsvar, som er baseret på et samarbejde mellem mange forskellige celler, og dermed dannelsen af antistoffer. Når mennesket inficeres med miltbrandbakterien dannes der et giftstof som giver blodforgiftning og milten forstørres (deraf navnet). Infektionen er dødelig i ubehandlet form. Miltbrand sporer kan enten indåndes, spises eller komme ind i kroppen via sår. Der findes tre forskellige typer af miltbrand, nemlig hud miltbrand, lunge miltbrand og tarm miltbrand. Ved de forskellige typer af miltbrand inficeres kroppen på forskellig vis. Symptomerne for de forskellige typer af miltbrand er også forskellig, og ligeledes er risikoen for at dø af infektionen forskellig. Der kan være mulighed for behandling, hvis denne påbegyndes i rette tid. Med hensyn til vaccine er det kun hud miltbrand der kan vaccineres imod. Herudover kan man beskytte sig ved brug af handsker og masker, men her skal man dog være opmærksom på at man skal tage beskyttelsen i brug inden en eventuel eksponering. 2
Miltbrandangrebene i USA faldt i to omgange: d. 17. 18. september afsendtes fem breve og i perioden 6. 9. oktober afsendtes to breve der indeholdt miltbrandbakterier. Brevene var stilet til forskellige demokratiske senatorer og til nyhedskontorer. I alt 22 personer blev inficeret (indånding eller hud kontakt) og fem af disse personer døde heriblandt nogle postmedarbejdere. Hvordan var reaktionerne på miltbrandangrebene i USA i september og oktober 2001? I kølvandet på angrebene opstod der en udbredt frygt i befolkningen for et større angreb med miltbrand eller andre biologiske eller kemiske våben, der kunne dræbe tusindvis af mennesker. Der var stor tvivl om, hvordan man skulle sikre sig bedst muligt mod virkningerne af sådanne angreb, og der opstod en nærmest panikagtig efterspørgsel på gasmasker, gaffa tape, plastik og andet der efter sigende skulle kunne sikre (tætne!) hjem mod biologiske eller kemiske våben. Dette til trods for at der fra flere sider både blev gjort opmærksom på ineffektiviteten af sådanne midler, og generelt manet til besindighed, idet det af flere blev påpeget, at biologiske angreb i en større skala var usandsynlige. Der var dog også medier og institutioner der efter alt at dømme øgede frygten og forvirringen. I New York Times kunne man fx den 16. december læse om regeringens overvejelser om at give miltbrandvaccine til udsatte civile (til trods for at en sådan vaccine kun virker mod hud miltbrand som sjældent er dødelig) (http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9a01e0df163ef935a25751c1a9679c8b63), og i november kunne man på U.S. Department of State s hjemmeside under overskriften Responding to a Biological or Chemical Threat: A Practical Guide læse at det var en god ide at sikre et beskyttelsesrum med plastik og tape. (http://www.state.gov/m/ds/rls/rpt/20214.htm). Eksemplerne på artikler og dekreter, der kunne øge forvirringen og frygten var mange, og bedre blev det naturligvis ikke af, at der i kølvandet på de egentlige angreb forekom et meget stort antal falske angreb, eller mistanker som viste sig at være ubegrundede. Der var som nævnt også masser af personer, institutioner og medier der manede til besindighed. For eksempel kunne man allerede den 25. september, i det videnskabelige tidsskrift New Scientist, under overskriften Gas mask panic buying is an over reaction læse om ineffektiviteten af en i mange tilfælde brugt gasmaske, der først bliver båret efter at man er blevet opmærksom på et evt. biologisk eller kemisk angreb (http://www.newscientist.com/article/dn1339.html). Set i lyset af at den amerikanske befolkning befandt sig i chokket efter terrorangrebene den 11. september, er reaktionerne i befolkningen, såvel som reaktioner fra medier og andre institutioner 3
forståelige, men der er næppe heller tvivl om, at der fra et rationelt synspunkt blev overreageret i forhold til den egentlige fare. Der er efterfølgende blevet skrevet artikler om, at frygten for et terrorangreb med biologiske eller kemiske våben på ingen måde stod mål med den reelle trussel, og således forårsagede stor psykologisk skade, hvad der jo også i høj grad betragtes som terroristers mål, formentlig i endnu højere grad end at forvolde fysisk skade i form af død og lemlæstelse. Når man skal overveje om frygten for miltbrand er overdreven, er man nødt til at se på trusselbilledet fra terrorister generelt. Her kan man veje årsager til at der kunne ske en stigning i faktiske terrorangreb med biologiske våben op mod årsager til, at biologiske våben ikke ville blive taget i brug til terrorangreb. Årsager til stigning i angreb kan være forøgelsen af antallet af religiøse grupper med millitant dagsorden, den øgede adgang til informationer om og lagre med biologiske våben, internationaliseringen af terrorismen og til sidst terroristernes øgede interesse for biologiske våben og deres evner til at håndtere disse. Årsager til at biologiske våben ikke tages i brug i terroraktioner kan være de tekniske besværligheder, andre effektive våben, det faktum at biologiske våben ikke er så dramatiske i den traditionelle forstand og at terrororganisationer ikke plejer at bruge biologiske våben. Ud over dette skal man også tage med i sine overvejelser, hvad målet med terrorisme er nemlig at øge den gennerelle frygt i befolkningen samt om der rent faktisk er sket en stigning i terrorangreb med biologiske våben. Konklusion: Miltbrandbakterier kan benyttes direkte som terrorvåben, men virker nok mest ved at skabe frygt og rædsel. Det er stadig de såkaldt traditionelle våben, der slår flest ihjel. Der er for mange vanskeligheder forbundet med anvendelsen af miltbrand og andre biologiske våben, f.eks. at det ofte er nødvendigt at samarbejde med en stat, og det er ifølge sagens natur vanskeligt. 4
Litteratur: Cronin, Audrey Kurth. 2003. Terrorist Motivations for Chemical and Biological Weapons Use: Placing the Threat in Context http://www.fas.org/irp/crs/rl31831.pdf Egebo, Lone Als. 2006. Mikroskopisk Liv. Nucleus. Paludan Müller, P, J. P. Lund, M. Frøsig. 2001. Ram på biologien. Nucleus. Statens Serum Instituts hjemmeside: Miltbrand http://www.ssi.dk/sw683.asp Sample, Ian. 2001Gas mask panic buying is an over reaction http://www.newscientist.com/article/dn1339.html Bureau of Diplomatic Security, U.S. Department of State. 2001. Responding to a Biological or Chemical Threat: A Practical Guide http://www.state.gov/m/ds/rls/rpt/20214.htm Leary, Warren E. 2001. A Nation Challenged: The Health Threat; Anthrax Shot Considered For Civilians http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9a01e0df163ef935a25751c1a9679c8b63 5