Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt

ARBEJDSRAPPORT Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt Lone Donbæk Jensen Hanne Giver Jesper Strøyer Andersen

ARBEJDSRAPPORT Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt Lone Donbæk Jensen Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital Hanne Giver Cand. Scient., Forskningsmedarbejder Arbejdsmiljøinstituttet Jesper Strøyer Andersen Cand. Scient., ph.d.stud. Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: 87-7904-157-4 København 2006 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkalle 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Rapporten kan downloades fra www.ami.dk.

Indholdsfortegnelse Forord.....1 Resume af rapporten.... 2 Baggrund. 4 Formål 5 Undersøgelsesgruppen, redskaber, forløb af undersøgelsen og metode. 5 Undersøgelsesgruppen... 5 Beskrivelse af redskaber der blev anvendt i undersøgelsen....5 Spørgeskema. 5 Spørgeskemaer til arbejdspladsen....6 Fysiske test.....6 Selvvurderet kapacitet.. 7 Forløb af undersøgelsen. 7 Analyser..9 Resultater....9 Deltagelse og frafald..9 Job og uddannelse. 9 Arbejdstider..10 Arbejdsmiljøaktiviteter på de enkelte institutioner. 11 Uddybende beskrivelse af de enkelte arbejdsmiljøaktiviteter.11 Arbejdspladsvurdering..11 Forflytningsvejledere..11 Supervision 12 Ulykkesanalyse. 12 Pædagogiske målsætninger...12 Andre aktiviteter.. 13 De ansattes beskrivelse af arbejdsmiljøet.15 Krav, ressourcer og social støtte..16 Sådan læses figurerne....17 Krav i arbejdet...18 Ressourcer i arbejdet....19 Samarbejde, ledelse og forudsigelighed på arbejdspladsen...20 Tryghed og Tilfredshed. 22 Vold.23 Hvad gør man ved trusler om vold og vold...24 Rygulykker.. 24 Helbredsforhold....25 Stress, udbrændthed, helbred og velbefindende. 27 Stress 27 Udbrændthed..28 Helbred og velbefindende.. 29 Konsekvenser af helbredsforhold...30 Vurdering og konklusion 31 Litteratur...34 Bilag 1...35 Bilag 2...39 Bilag 3...42 Bilag 4...50

Forord I denne rapport fremlægger vi resultaterne af to 2 spørgeskemaundersøgelser udført blandt ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt. Undersøgelserne foregik i henholdsvis 2001 og 2003 og blev udført med 2½ års mellemrum. Rapporten omfatter de 535 personer, der deltog i begge undersøgelsesrunder. Tidligere i projektet har vi udarbejdet en rapport med resultater fra undersøgelsen i 2001 (1. spørgeskemarunde) og delrapporter til seks institutioner, der ønskede at få deres egne resultater Vi vil gerne takke Driftområdet for Voksenhandicapområdet i Århus Amt, de deltagende institutioner, Socialpædagogisk Landsforbund og de ansatte på institutionerne. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. Projektet er finansieret af sats-puljemidler via Finansloven 2000-2001. 1

Resume af rapporten Denne rapport indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser udført blandt 535 ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt. Spørgeskemaerne blev udfyldt i henholdsvis 2001 og 2003. Alle 535 personer deltog i begge undersøgelsesrunder. Svarprocenten var i første runde 73,2% og i anden runde 76,4%. Anledningen til undersøgelsen var et udredningsarbejde igangsat af branchesikkerhedsrådet for social og sundhedssektoren i 1998. Her fandt man, at der ikke hverken i Danmark eller udlandet var gode epidemiologiske undersøgelser, der omhandlede ryg og andre helbredsproblemer hos ansatte, der arbejder med fysisk og psykisk handicappede. Fra Århus Amt var der oplysninger om et relativt stort og stigende sygefravær indenfor området men ikke oplysninger om årsager til sygefraværet. I denne rapport sammenligner vi arbejdsmiljø og helbredsforhold i de 2 undersøgelsesrunder. Vi ser desuden nærmere på hyppigheden af vold og voldens karakter og vi beskriver de arbejdsmiljøaktiviteter der er foregået i undersøgelsesperioden. Der er store variationer mellem de enkelte institutioner hvad angår type og antal af brugere, størrelse og personalesammensætning. Det betyder blandt andet at gennemsnitsværdier for alle 23 institutioner kan dække over relativ stor variation. Der var både i 2001 og 2003 tegn på at det psykiske arbejdsmiljø blev oplevet belastende når der blev sammenlignet med niveauerne for danske lønmodtagere som helhed. Og der var en tendens til forværring over de godt 2 år undersøgelsen varede. Hvad angår helbredsforhold lå niveauet af bevægeapparatproblemer på niveauer der er sammenlignelige med andre dele af social- og sundhedssektoren Der sås en tendens til øgning i stress- og udbrændthedssymptomer fra 2001-2003. En meget stor andel af deltagerne i både 2001 og 2003 har oplevet vold og trusler om vold. Hyppigheden var stort set den samme med de to års mellemrum. Forekomsten af egentlig vold er noget højere, end hvad der er fundet i en dansk undersøgelse indenfor social- og sundhedssektoren, hvor man ser på et repræsentativt udsnit af danske sygeplejersker. Voldsregistrering og voldspolitik fylder meget på institutionerne og kun 41 personer svarer nej til at deres arbejdsplads har en voldspolitik. Der foregår også anmeldelser, hvor de fleste angiver sikkerhedsorganisationen, amtet og ledelsen. I lyset af at der ikke ses en faldende tendens i voldsepisoder og trusler om vold, er der et behov for at gennemgå den aktuelle praksis og måske gentænke forebyggelsesindsatsen. Ud fra svarerne fra de ansatte og svarerne fra institutionerne på spørgsmålene vedrørende 8 forskellige forebyggelses- og arbejdsmiljøaktiviteter, kan vi konkludere at der har været en betydelig aktivitet over de sidste år. Det ser ud til at tilbuddene, politikkerne/initiativerne bliver brugt på en stor del af institutionerne. Den aktivitet der ser ud til at blive mindst anvendt af de 8 vi spurgte til, var systematisk anvendelse af supervision. Her svarede kun 36% ja til dette. Til gengæld er de stor tilfredshed blandt de der anvender supervision idet gennemsnittet på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart) lå på 7. Med baggrund i resultaterne fra denne undersøgelse må vi anbefale at der fortsat arbejdes på at bedre de ansattes muligheder for at honorere de store psykiske krav der opleves i relation til arbejdet med brugerne. Dette er ikke nyt, men nødvendigt hvis de negative psykiske resul- 2

tater med symptomer på stress og udbrændthed skal standses. Der er behov for kontrollerede studier der undersøger forebyggelsesstrategier i forhold til stress og udbrændthed. Resultaterne fra denne undersøgelse støtter at man ser nærmere på virkningen af supervision og øgning af de ansattes ressourcer. Der er behov for at revurdere voldsforebyggelsen, da de ret omfattende aktiviteter der beskrives, ikke har medført en reduktion af antallet af voldtilfælde. Der har indenfor de sidste år været mange forebyggelsesinitiativer både i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Disse initiativer er ressourcekrævende i det daglige og risikerer at sande til, hvis der ikke bliver foretaget jævnlig vurdering af effekt og tilfredshed med initiativerne. 3

Baggrund I 1982 blev der fortaget en dansk undersøgelse af omsorgspersonalet på 122 af den tidligere åndsvageforsorgs døgninstitutioner (1) omfattende ca. 3000 ansatte. Der var i denne undersøgelse en klar tendens til større forekomst af rygsymptomer og øget psykisk belastning blandt de ansatte i de tunge boenheder sammenlignet med ansatte i lette boenheder, og samlet en større oplevet psykisk belastning end i et repræsentativt befolkningsgennemsnit. I en dansk udredningsrapport fra 1998 igangsat af branchesikkerhedsrådet for området (2), vedrørende arbejdsmiljø hos ansatte der arbejder med mennesker i social- og sundhedssektoren, fandt man ikke andre, hverken danske eller udenlandske epidemiologiske undersøgelser, hvor fokus var på rygproblemer hos ansatte, der arbejder med psykisk udviklingshæmmede eller voksenhandicappede. Da forventningen var, at de ansatte trods større omlægninger inden for området stadig havde en betydelig fysisk og også en særlig psykisk belastning, var en af anbefalingerne i udredningsrapporten fra 1998, at der blev foretaget en kortlægning af arbejdsmiljø og helbred inden for voksenhandicapområdet. Ved en fornyet litteratursøgning i 2004 fandt vi stadig ikke, hverken i Danmark eller udlandet, større nyere undersøgelser publiceret vedrørende mulige følger af fysiske og/eller psykiske belastninger fra arbejdet Fra arbejdet med voldsforebyggelse som bedriftssundhedstjenesten og driftområdet tidligere havde igangsat, var vi vidende om at vold havde et betydeligt omfang, men vi kendte ikke præcist omfangets størrelse. Omfanget af sygefravær og anmeldelser af arbejdsskader kan give formodninger om tilstedeværelse af arbejdsmiljøproblemer. Fra arbejdsskade- og arbejdsulykkesstatistikker ved vi, at der på landsplan i perioden 1998-2001 i alt var 228 anmeldte arbejdsbetingede lidelser og 1431 arbejdsulykker hos pædagoger ansat inden for voksenhandicapområdet, svarende til en forekomst på ca. 0,5 % og 2,9 % per år (3). De store grupper af arbejdsbetingede lidelser var bevægeapparatlidelser og psykiske, arbejdsbetingede lidelser. Af ulykkerne udgjorde rygulykker ca. 25 %. Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage per stilling på årsplan var i perioden 1998-2002 på 14,3 dage og i 2003 på 16,6 dage per stilling per år for ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt. Disse er tal er sammenlignelige med antallet af sygefraværsdage for ansatte i psykiatrien, men lidt højere end sygefraværet indenfor det øvrige sygehusområde, og højt sammenlignet med arbejdsmarkedet som helhed (4). 4

Formål Formålene med undersøgelsen er: at beskrive og sammenligne arbejdsmiljø og helbred blandt de ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt med 2 års mellemrum. at beskrive hyppighed af vold og voldens karakter at beskrive de aktiviteter, der er foregået i undersøgelsesperioden på arbejdsmiljøområdet i de deltagende institutioner. Undersøgelsesgruppen, redskaber, forløb af undersøgelsen og metode Voksenhandicapområdet omfatter bo- og aktivitetscentre samt voksenskoler. De overordnede præmisser for visitation til bo- og aktivitetscentre er, at brugeren skal have en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Tilbuddene til brugerne fordeler sig på bo- og dagtilbud. Beboerne i bo-tilbuddene har eget værelse. Man har mange aktiviteter og umyndiggørelse og passivisering skal modvirkes. Der kan f.eks. være oprettet brugerråd og aktiviteter som musik, svømning, folkedans, udeture, maddage, ferieture, undervisning og produktion kan være iværksat. Dagtilbuddene skal sørge for beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år med et vidtgående fysisk/psykisk handicap. I dagtilbuddene er der 4 typer tilbud: produktionsværksted, aktivitetscenter, dagcenter og daghjem. De ansatte indenfor voksenhandicapområdet kan have forskellige uddannelsesbaggrunde. De største faggrupper består af pædagoger, sundhedsuddannede og håndværksuddannede i nævnte rækkefølge. Undersøgelsesgruppen Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt og omfatter alle ansatte på de pågældende institutioner, der i deres arbejde har kontakt med brugere. Af de 23 deltagende var 7 institutioner rene dagtilbud, mens de øvrige var blandede dag- og botilbud. (Se bilag 1 for en kort beskrivelse af hver af de 23 institutioner). Beskrivelse af redskaber der blev anvendt i undersøgelsen Spørgeskema I undersøgelsen fik de ansatte et spørgeskema ved undersøgelsens start (baseline 2001) og slutning (follow-up 2003). Spørgeskemaet til de ansatte indeholdt spørgsmål om arbejdsforhold, helbredsforhold med vægt på smerter og besvær i ryggen og det øvrige bevægeapparat og en række spørgsmål om oplevet psykisk arbejdsmiljø, ulykker, vold og symptomer på psykisk belastning som arbejdsstress og udbrændthed. De ansattes fysiske kapacitet blev testet ved undersøgelsens start. Der blev desuden ved undersøgelsens start sendt et spørgeskema til 5

arbejdspladsen (ledelse og sikkerhedsudvalg) med spørgsmål om generelle forhold på institutionerne. Der er så vidt muligt anvendt spørgsmål der er validerede eller anvendt i andre danske undersøgelser. I vurdering af det psykiske arbejdsmiljø og reaktion på psykisk belastning er anvendt Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte 3-dækker redskab (5). Arbejdsmiljøinstituttets 3- dækker redskab er inddelt i 4 forskellige temaer der giver mulighed for at vurdere områderne: Krav i arbejdet, Ressourcer i arbejdet, Det sociale klima på arbejdspladsen samt Helbred og psykisk velbefindende. Derudover er der stillet spørgsmål der kan afdække forskellige sider af begrebet Udbrændthed og Stress I 2003 (2. spørgeskemarunde) blev tilføjet en række spørgsmål der omhandlede de aktiviteter der kunne have relevans for arbejdsmiljøforhold på de enkelte institutioner, i den mellemliggende periode. Det drejer sig bl.a. om ulykkesanalyse, voldsregistrering, arbejde med pædagogiske målsætninger, arbejdspladsvurdering, klimaundersøgelse og forflytningsinstruktorer. Da vi i 2001 (1. spørgeskemarunde) fandt en relativ stor andel af deltagerne der angav at de havde været udsat for vold og trusler om vold gav vi i 2003 deltagerne mulighed for at beskrive voldstilfældene nærmere. Spørgeskemaer til arbejdspladsen For at få oplysninger om generelle forhold på institutionerne såsom fysiske forhold, antal afdelinger, klienter/beboere, beboertyngde, hjælpemidler og arbejdsmiljøkultur sendte vi i 2001 et spørgeskema til hver arbejdsplads. Det var vores forventning at ledelse og sikkerhedsudvalg havde lettere tilgang til disse oplysninger end den enkelte ansatte. Fysiske test Fysiske test af bevægelighed, balance og udholdenhed blev foretaget på 653 personer i 2001 ved undersøgelsens start. En bevægelighedstest, som målte deltagerens evne til at bøje forover og til siden. En balancetest hvori det gjaldt om at balancere siddende på et balancebræt. To udholdenhedstest, én for rygmusklerne og én for bugmusklerne. Nedenfor er vist billeder af de fysiske test. Figur 1. Fysiske test der måler deltagernes evne til at bøje forover og til siden, balance og ryg- og maveudholdenhed. 6

Selvvurderet kapacitet Før deltagerne udførte de ovenfor beskrevne fysiske test, udfyldte de et skema med egenvurdering af 5 forskellige dimensioner af fysisk kapacitet. Som det ses af figur 2, drejer det sig om vurdering af kondition, styrke, udholdenhed, bevægelighed og balance/koordination. Deltagerne blev bedt om at sammenligne sig med jævnaldrende af samme køn og vurdere hvor de befandt sig på en linie fra dårlig til god (svag til stærk osv.) Navn: Dato: Selvvurderet fysisk formåen: På de næste 5 spørgsmål skal du vurdere din fysiske formåen. Du skal sammenligne dig selv med dine jævnaldrende af samme køn. På hver linie skal du sætte en streg. Midten af linien svarer til gennemsnittet i din aldersgruppe, så hvis du f.eks. vurderer at din kondition er bedre end gennemsnittet sætter du stregen til højre fra midten, vurderer du derimod at den er dårligere end gennemsnittet sætter du stregen til venstre på linien. Kondition: ID: Dårlig Super Styrke: Svag Stærk Udholdenhed: Dårlig God Bevægelighed: Stiv Smidig Balance/Koordination: Dårlig God Figur 2. Selvvurdering af fysisk kapacitet. Forløb af undersøgelsen På anbefaling fra driftområdet i Århus Amt blev undersøgelsen præsenteret på et fælles ledermøde og efterfølgende for de ansatte på de institutioner, der valgte at deltage. Vi holdt i alt 60 introduktionsmøder på 24 institutioner. Efter accept fra ledelser og ansatte fik vi adresselister over personalet fra hver institution. De ansatte modtog herefter i foråret 2001 et postomdelt spørgeskema med skriftlig orientering om undersøgelsen, herunder at det naturligvis var frivilligt at deltage. En institution udgik, bl.a. fordi vi ikke kunne få dækkende adresselister. Kun personer, der havde svaret i 2001 fik tilsendt spørgeskema i opfølgningsundersøgelsen 2½ år efter. Udover spørgeskemaundersøgelsen udførte deltagerne de 5 tidligere beskrevne fysiske test ved undersøgelsens start. Disse test fandt sted på institutionerne, og 653 personer deltog. Det svarer til 68 % af alle deltagerne fra 2001. Vi var typisk på institutionerne over 7

flere dage, men alligevel måtte vi opgive at teste nogle på grund af de meget vekslende arbejdstider de døgnansatte har. 1. spørgeskemarunde 2001 Selvvurderet fysisk kapacitet Fysiske test af deltagere Spørgeskema til arbejdsplads/ledelse 1106 ansatte modtog spørgeskemaet 307 ansatte besvarede ikke spørgeskemaet 799 ansatte besvarede spørgeskemaet (72,2%) 91 deltagere udgik af undersøgelsen* --------------------------------------------------------------------------------------------- 2. spørgeskemarunde 2003 708 ansatte modtog spørgeskemaet 173 ansatte besvarede ikke spørgeskemaet 535 ansatte besvarede spørgeskemaet (76,4%) * årsag: adresse ukendt eller alvorlig sygdom. Figur 3. Forløb af undersøgelsen og antal deltagere. Fra de 23 institutioner, besvarede 799 personer spørgeskemaet ud af i alt 1106 adspurgte i 2001. Svarprocenten varierer en del mellem institutionerne, men gennemsnitligt var den samlede svarprocent på 73,2 %. I 2003 udgik 91 personer. Årsagerne var enten, at personen var ophørt med arbejdet og samtidig flyttet, så adressen ikke kunne findes eller alvorlig sygdom. Af 708 mulige svarede 535 med et tilstrækkeligt udfyldt spørgeskema i 2003, svarende til en svarprocent på 76,4. I det følgende refererer undersøgelsesgruppen til de 535 der svarede både i 2001 og 2003. 8

Analyser Forskelle i svar på spørgsmål mellem 2001 og 2003 er udtrykt som gennemsnittet af variationen mellem hver person fra undersøgelserne i 2001 og 2003. Forskellen er testet i en parret t- test, hvor der er valgt et signifikansniveau på 5%. Ved sammenligninger af frekvenser er der anvendt chi 2 test ligeledes med et signifikansniveau på 5%. Resultater Deltagelse og frafald Antallet af deltagere i undersøgelsens 1. og 2. runde (2001 og 2003) er vist i figur 3 side 10. Undersøgelsen havde i begge runder en antagelig svarprocent 72,2% og 76,4%. I 2003 har vi mulighed for at sammenholde oplysninger om gruppen der udgik (92 personer), gruppen der ikke svarede (166 personer) og gruppen, der besvarede spørgeskemaet i 2003 fyldestgørende (535 personer). Nedenfor er vist hvordan udvalgte karakteristika (oplysninger fra 2001) fordeler sig i de 3 grupper. Tabel 1. Karakteristika for tre grupper af adspurgte Personer udgået af undersøgelsen n=91 Personer der ikke svarede i 2003 n=173 Personer der svarede i 2003 n=535 Alder i år (gns) 44 47 49 Anciennitet i år * 6,1 9,2 11,3 Lænderygsymp. i pct. # 26,8 25,6 20 Fysisk belastning 6,6 7,1 6,4 Psykisk belastning 7,6 7,0 7,0 * Gennemsnitlig anciennitet indenfor voksenhandicapområdet # Andel der nogensinde har haft lænderygproblemer mere end 3 måneder i træk Oplevet belastning angivet på en skala fra 0-14 hvor 14 er max. Som det ses har de, der blev i undersøgelsen, en højere anciennitet og alder end de personer vi ikke kunne finde i 2003 på grund af f.eks. flytning, mens der kun er mindre forskelle på alder og anciennitet mellem de, der svarede og ikke svarede i 2003. Job og uddannelse Størsteparten af deltagerne i undersøgelsen, i alt 62 %, er uddannede pædagoger, godt 10 % er enten sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere eller -assistenter eller sygeplejersker og 10 % er omsorgsassistenter. Ca. 10 % af deltagerne har en faglært uddannelse og resten er fysioterapeuter, ergoterapeuter eller psykologer. Andelen af pædagoguddannet personale på de enkelte institutioner veksler mellem 20 % og 100 %. 9

Tabel 2. Oplysninger om de deltagende personer ved undersøgelsens start, fordelt på køn. Kvinder n=439 Mænd n=96 Alder i år (gns.) 47,1 46,9 Antal år i nuværende arbejde (gns.) 8,1 8,0 Antal år indenfor det socialpædagogiske område (gns.) 11,6 9,7 Oplevet fysisk belastning i forhold til brugerne (gns.) 7,0 6,2 Oplevet psykisk belastning i forhold til brugerne (gns.) 7,0 7,3 Rygulykker de seneste 2 år (%) 15,5 21,9 Sygefravær det seneste år pga. lænderygbesvær (Ja/nej i %) 12,5 21,8 Andel med mere end 4 timers motion per uge (%) 30,5 52,1 Selvvurderet kondition (gns) # 4,7 5,5 Selvvurderet styrke (gns) # 5,4 6,2 Selvvurderet udholdenhed (gns) # 5,6 6,3 Selvvurderet bevægelighed (gns) # 5,2 4,7 Selvvurderet balance (gns) # 5,1 6,3 Rygmuskel udholdenhed (gns) (sekunder) 140 145 Mavemuskel udholdenhed (gns) (sekunder) 86 89 Finger/gulv afstand (cm) 27 33 God balance (%) 22,6 44,0 Selvvurderet arbejdsevne gennemsnit * 8,2 8,6 Body Mass Index (BMI) gennemsnit 25,3 25,9 Skala 0-14 hvor 14 er maksimal oplevet belastning # Skala 1-10 hvor 10 er bedste selvvurderede kapacitet Opnåede samlet 1 minut på balancebrættet uden støtte på mindre end 6 forsøg * Skala 1-10 hvor 10 er bedste arbejdsevne Arbejdstider I 2003 angiver i alt 49 % at have skiftende arbejdstider og 34 % angiver at have fast dagarbejde. Kun 1 % af de adspurgte har fast aftenarbejde og 6 % har fast natarbejde. 10

Arbejdsmiljøaktiviteter på de enkelte institutioner Gennem de besvarelser vi fik tilbage på spørgeskemaerne til institutionernes ledelser, blev vi opmærksomme på, at der gennem de seneste år er gennemført en lang række aktiviteter på institutionerne, der kunne påvirke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for de ansatte. Det drejede sig bl.a. om: arbejdspladsvurdering, forflytningsvejledning, supervision, ulykkesanalyse og indførelse af pædagogiske målsætninger. Vi har derfor stillet de ansatte en række supplerende spørgsmål i spørgeskemaet om disse aktiviteter i 2003. De ansatte er blevet spurgt dels om de kender til den pågældende aktivitet, dels om den bliver brugt i det daglige, og for 2 aktiviteters vedkommende om hvor brugbar den enkelte deltager finder aktiviteten registreret på en skala fra 0-10. Derudover har de ansatte haft mulighed for konkret at give eksempler på, hvordan den pågældende aktivitet bruges. På side 14 i figur 4 er vist hvordan aktiviteterne fordeler sig på enkelte institutioner. I bilag 2 vises fordelingen af aktiviteter for hver institution. Uddybende beskrivelse af de enkelte arbejdsmiljøaktiviteter Arbejdspladsvurdering Her har vi spurgt om man løbende bruger arbejdspladsvurderingen (ikke om man har indført den). I alt 66 % svarer ja til dette, og 68% af disse svarer ja til at arbejdspladsvurderingen har medført ændringer af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Hvis man ser på de enkelte institutioner ligger tallet mellem 45 % og 100 %. I et åbent spørgsmål bad vi de ansatte om at give eksempler på ændringer, der var affødt af arbejdspladsvurderingerne. Der var 109 eksempler på fysiske forhold som belysning og klima, 58 eksempler på hjælpemidler, 25 eksempler på arbejdsstillinger og forflytninger, 21 eksempler vedrørte rygepolitik, samt 98 eksempler på ændringer vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsorganisering og afholdelse af temadage. I alt 10 personer nævnte vold i forhold til arbejdspladsvurderingen. Forflytningsvejledere Til spørgsmålet om man har forflytningsvejledere på arbejdspladsen svarede 69% ja til at man har forflytningsvejledere, og 83% af disse svarer ja til at ordningen bliver brugt. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 55 % og 100 %. I alt 332 personer, altså 90 % af de der har forflytningsvejledere på arbejdspladsen svarede på spørgsmålet om nytten af at have forflytningsvejledere. Man kunne svare på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart). Gennemsnittet for de 332 personer var 7,1. Hvis man ser på svarene fra de enkelte institutioner var gennemsnittet mellem 4,3 og 9,2 på de institutioner, hvor mere end 5 havde vurderet udbyttet. 298 personer har givet eksempler på, hvad forflytningsinstruktøren hjælper med; 124 personer nævner specifikke situationer med forflytning af enkelte beboere, 54 nævner undervisning af nyansatte, 90 nævner at forflytningsinstruktøren hjælper med at finde hjælpemidler og indrette. 5 nævner at forflytningsinstruktøren vejleder i forflytning af voldelige beboere. 11

Tabel 3. Typiske eksempler udvalgt af de 298 besvarelser på opgaver som forflytningsinstruktøren har hjulpet med. kontakt til hjælpemiddeldepot underviser vikarer kursus til nye medarbejdere anvendelse af lifte flytning af beboer med brækket ben fra stol til seng at komme fri fra overgreb/vold at sætte en beboer rigtigt i kørestolen behovsanalyse i forhold til beboer forflytning i badesituationer brug af nye senge brug af slides meget spastisk bruger fra kørestol til toilet fastspænding af kørestole i institutionens bus hjælp til hvordan beboeren gives tøj på tips til brug af løftesejl instruktion i brug af stålifte kørestolsforflytninger Supervision På spørgsmålet om der systematisk anvendes supervision på arbejdspladsen svarer 36 % ja. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 0 % og 77 %. I et åbent spørgsmål har de ansatte givet eksempler på hvilke emner, der arbejdes med. 101 personer bruger hovedsagligt supervisionen i forhold til konkrete beboerspørgsmål. I alt 31 personer nævner eksplicit supervisionen anvendt i forbindelse med voldelige eller vanskelige beboere. I alt 55 bruger supervisionen som generel uddannelse, uden det er nærmere udspecificeret og kun få bruger supervision i relation til ledelses- eller kollegiale spørgsmål. 150 personer (77 % af de der havde svaret ja til at de anvendte supervision systematisk) svarede på et spørgsmål om udbyttet af supervision. Man kunne svare på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart). Gennemsnittet for de 150 besvarelser lå på 7,0 Hvis man ser på svarene fra de enkelte institutioner lå gennemsnittet mellem 3,0 og 10. Ulykkesanalyse I alt 54 % af de adspurgte svarer, at der på arbejdspladsen foregår ulykkesanalyse. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 37 % og 80 %. Af de der har kendskab til ulykkesanalyse på arbejdspladsen angiver 92 %, at ulykkesanalyse bliver brugt til forebyggelse, når det er relevant. Pædagogiske målsætninger I alt 68 % svarer, at der på arbejdspladsen arbejdes med pædagogiske målsætninger. Fordelt på institutionerne ligger tallet mellem 47 % og 100 %. På spørgsmålet om hvilke pædagogiske målsætninger man bruger, svarer 212 personer Det kan nytte, 161 svarer Neuropædagogik, 133 svarer Tegn til tale, 12 angiver Marte Meo, 11 Relationspædagogik, 32 nævner Gentle Teaching og 6 personer angiver Totalkommunikation. 12

Andre aktiviteter I alt 53 % af de adspurgte angiver, at der arbejdes med sundhedsfremme på arbejdspladsen. 58 % angiver, at man har en sygefraværspolitik som inddrager de særlige problemer, der kan være ved arbejdsrelaterede sygdomme, 43 % har adgang til gratis motion eller til reduceret pris og 65 % deltager jævnligt i (MUS) medarbejderudviklingssamtaler. På næste side er vist, hvordan nogle af de førnævnte aktiviteter fordeler sig på enkelte institutioner. Der er vist eksempler fra 6 institutioner. Resten findes i bilag 2. 13

Institution nr. 1 Institution nr. 4 Sygefraværspolitik 48 Sygefraværspolitik 58 Forflytningsinstruktører 55 Forflytningsinstruktører 90 Supervision 39 Supervision 45 Ulykkesanalyse 64 Ulykkesanalyse 52 Arbejdspladsvurdering 56 Arbejdspladsvurdering 74 0 20 40 60 80 100 % 0 20 40 60 80 100 % Institution nr. 2 Institution nr. 5 Sygefraværspolitik 78 Sygefraværspolitik 50 Forflytningsinstruktører 94 Forflytningsinstruktører 75 Supervision 17 Supervision 46 Ulykkesanalyse 67 Ulykkesanalyse 42 Arbejdspladsvurdering 83 Arbejdspladsvurdering 75 0 20 40 60 80 100 0 20 40 60 80 100 % % Instittution nr. 3 Institution nr. 6 Sygefraværspolitik 62 Sygefraværspolitik 60 Forflytningsinstruktører 57 Forflytningsinstruktører Supervision 40 Supervision 0 Ulykkesanalyse 61 Ulykkesanalyse 80 Arbejdspladsvurdering 61 Arbejdspladsvurdering 0 20 40 60 80 100 % 0 20 40 60 80 100 % Figur 4. Den procentvise fordeling af antallet af ansatte på 6 institutioner, der svarer Ja til at de 5 aktiviteter er introduceret på deres institution. 14

De ansattes beskrivelse af arbejdsmiljøet I spørgeskemaet spørges der dels om, hvor mange brugere man dagligt er i kontakt med og hvor mange gange man udfører en række opgaver, der har med brugere at gøre. Der er stor variation i det antal af brugere den enkelte ansatte dagligt er i kontakt med. Også inden for institutionstyperne botilbud og dagtilbud. Når man sammenligner de enkelte institutioner varierer gennemsnittet for antal gange man hjælper med personlig pleje fra 0 og 11 gange. Hjælp til påklædning varierer fra 1,9 til 11,6 gange og hjælp til transport til aktiviteter fra 1,0 til 5,3 gange. I tabel 3 kan man se antallet af brugere, som en ansat gennemsnitligt er i kontakt med dagligt i forskellige funktioner. Tabel 4. Sammenligning af de ansattes oplevede belastning fra undersøgelsens start i 2001 og undersøgelsens slutning i 2003. Fysisk belastning i arbejdet 2001 2003 Forskel* (95% CI) Hjælp til personlig pleje antal gange dagligt (gns.) 4,2 5,3 1,15 0,62-1,69 Hjælp til påklædning antal gange dagligt (gns.) 3,7 3,7 0,16-0,20-0,51 Hjælp til aktiviteter antal gange dagligt (gns.) 5,8 7,1 1,65 0,56-2,74 Oplevet belastning i forhold til klienter (gns.) # 6,8 6,5-0,33-0,09 - -0,57 Oplevet almen fysisk belastning (gns.) # 5,6 5,5-0,11-0,30-0,09 Psykisk belastning i arbejdet Oplevet belastning i forhold til klienter (gns.) # 7,1 7,0-0,02-0,26-0,23 Oplevet almen psykisk belastning (gns.) # 6,1 6,4 0,26 0,04-0,48 Kvantitative krav 46,4 47,1 0,91-0,54-2,37 Kognitive krav 66,9 69,6 2,63 1,40-3,87 Følelsesmæssige krav 53,0 54,3 1,38-0,17-2,92 Indflydelse x 54,6 56,8 1,93 0,41-3,44 Arbejdstilfredshed x 65,5 65,8-0,14-0,14-1,13 * Forskellen er rapporteret som gennemsnittet af variationen mellem hver person fra undersøgelserne i 2001 og 2003. (Fed skrift angiver en signifikant ændring) # Skala 0-14 hvor 14 er maksimal oplevet belastning En positiv forskel mellem 2001 og 2003 angiver en øgning af kravene X En positiv forskel angiver en øgning i enten indflydelse eller arbejdstilfredshed 15

I tabel 5 nedenfor, er værdierne af selvvurderet fysisk og psykisk belastning vist for hver enkelt institution i 2001 og 2003. Tabel 5. Den gennemsnitlige fysiske og psykiske belastning i arbejdet med brugerne oplevet af henholdsvis medarbejdere og arbejdspladsens ledelse i 2001 og af medarbejdere i 2003 (- betyder ingen opgørelser). Inst.nr Fysisk belastning i arbejdet med brugere Psykisk belastning i arbejdet med brugere 2001 2003 2001 2003 Medarbejdere Ledelse Medarbejdere Medarbejdere Ledelse Medarbejdere 1 6,8-7,1 7,6-7,7 2 5,9 4,4 6,3 5,2 6,3 5,3 3 6,9-6,6 7,2-7,0 4 6,4 7,7 5,6 7,3 9,0 7,3 5 6,8 6,0 6,3 6,2 5,1 6,1 6 6,4 7,6 7,4 6,8 8,6 5,8 7 6,4 9,3 5,1 5,3 6,3 5,5 8 4,6-4,7 6,4-5,7 9 6,1 9,8 6,9 6,7 6,9 6,6 10 7,6 6,6 7,7 5,3 6,7 4,9 11 7,7 11 6,5 6,2 11 8,3 12 7,6-7,3 7,9-8,2 13 7,5 7,1 6,9 4,5 5,0 5,7 14 5,0 6,3 5,8 5,7 8,6 8,8 16 6,9 5,3 5,2 7,3 6,4 6,9 17 7,7-5,1 8,1-7,2 18 7,2 5,5 8,6 7,4 7,6 8,4 19 7,2 6,6 6,4 8,4 9,6 8,0 20 8,1 6,9 8,4 8,1 8,1 9,0 21 7,4-5,3 10,0-8,0 22 6,0-6,0 6,6-6,9 23 6,6 5,7 6,7 7,6-7,1 24 9,9-7,4 7,8 7,7 7,7 Som det fremgår af tabel 5 er der en betragtelig forskel mellem de enkelte institutioner, både institutionerne imellem og mellem den oplevede psykiske og fysiske belastning i forhold til arbejdet med brugerne rapporteret af henholdsvis medarbejderne og arbejdspladsens ledelse. Krav, ressourcer og social støtte I det følgende gennemgår vi det psykiske arbejdsmiljø i detaljer. Vi ser nærmere på de krav i arbejdet, der stilles til de ansatte på institutionerne, de ressourcer de ansatte har i arbejdet og vi ser på samarbejde og ledelse på arbejdspladsen og på om de ansatte oplever forudsigelighed i arbejdet, om de er tilfredse og oplever tryghed i arbejdet. 16